Ved du måske hvad en snickerdoodle er? Det vidste jeg ikke for kort tid siden, men nu ved jeg det. Det er en særlig småkagetype, som er kendetegnet ved, at dejen formes som kugler, der rulles i sukker. Når småkagen bliver bagt, får den et karakteristisk krakeleret look.
Snickerdoodles og foto af egen avl. |
Faktisk minder den om en særlig småkage, som man engang kunne købe hos Irma. Muligvis kan man stadig købe dem; jeg kommer bare ikke i Irma så tit, og jeg har ikke kigget efter for nylig. Irmas snickerdoodles hed (hedder) Ginger Snaps og er, som navnet antyder, tilsmagt med ingefær. Irmas Ginger Snaps husker jeg med glæde for både deres ret stærke smag af ingefær – et af mine yndlingskrydderier – og for deres udprægede sprødhed. Hårdhed er måske et mere præcist ord. Og så havde de den der krakelerede overflade.
Jeg har i årevis prøvet forskellige opskrifter i håbet om selv at kunne lave noget, der kunne minde om de gode Ginger Snaps. Det lykkedes først for nylig da jeg - ad veje jeg for længst har glemt – havnede et sted på nettet, hvor jeg kunne læse en opskrift på Mexican Hot Chocolate Snickerdoodles.
Opskriften fascinerede mig både ved indholdet af chili – jeg elsker også brugen af ”salte” og stærke krydderier i det søde køkken – og billedet af de krakelerede småkager. Opskriften på siden er åbenbart fra en bog: Vegan Cookies Invade Your Cookie Jar, og her kommer ophavsretten ind i billedet. Har jeg nu stjålet en opskrift?
Når man – som jeg – færdes i Madbloggerland, der har mad som dominerende religion, og hvor madopskrifter er valuta, vil spørgsmål om ophavsret dukke op ved gadekæret med jævne mellemrum.
Materiale, der ligger på nettet, er i teknologiens natur – og i tråd med internettets information wants to be free-ånd – MEGET let at kopiere.
Photo Credit: Post Punk Kitchen |
Billeder er én ting, som kan være ophavsretligt indviklet nok. Og irriterende og krænkende for kogebogsforfattere/-fotografer og madbloggere, der pludselig finder deres madbilleder andre steder på nettet – uden henvisninger eller anden tribut end der, hvor de selv har placeret dem. Jeg gætter dog på– jeg har ikke selv oplevet det – at det ofte vil være relativt nemt at dokumentere, at man har ophavsretten til det originale billede og tilsvarende nemt at få den afslørede tyv til at trække i land.
Noget andet, som jeg synes er en bid mere tricky, er opskrifter, madbloggerprovinsens iskolde og helt særlige kontanter, og jeg har en række spørgsmål, som jeg pusler med - når jeg ikke laver noget andet. Hvem har retten til hvad? Er der en forskel mellem fysisk og digitalt tyveri? Hvor går grænsen mellem inspiration og tyveri? Hvad stiller vi op med alle gråzonerne?
Morten Rosenmeier. Foto: tyvstjålet på ku.dk |
Og det blev jeg. Ikke så meget på mine konkrete madblogger-ophavsretsspørgsmål, men bl.a. på hvordan indviklet og vanskeligt juridisk stof kan formidles, så en ikke-jurist som mig får lyst til at vide mere.
Ved selve arrangementet var jeg dog dels semiparalyseret over at et foredrag, som jeg havde ventet ville være ordentligt, seriøst og lidt kedeligt viste sig at være ordentligt, seriøst og hilarious, og dels en lille smule intimideret af at være i selskab med, hvad der forekom mig at være en masse meget alvorlige og ophavsretligt hårdt pressede forskere, der under spørgerunden især fokuserede på ophavsretsspørgsmål i forbindelse med forskningsresultater og undervisning. A little out of my league. Jeg fik altså ikke stillet mine spørgsmål.
Et par dage senere kontaktede jeg Morten Rosenmeier via mail for at stille de madbloggerorienterede spørgsmål. Det fik vi en interessant korrespondance ud af en sen aftentime.
I mailkorrespondancen med professoren blev jeg bla. henvist til et værk ”Ophavsret for begyndere. En bog til ikke-jurister”. Den ligger helt frit tilgængeligt på nettet. Morten Rosenmeier er - udover at være nyslået professor (meget morsom og oplysende tiltrædelsesforelæsning!) på det juridiske fakultet i København - formand for UBVA, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde. Udvalget har en strålende hjemmeside med både tekster og videoer, som kan oplyse og opmuntre enhver med interesse indenfor dette felt.
Morten Rosenmeier stiller i sit arbejde meget dybtgående og - i nogens øjne - provokerende spørgsmål til ophavsrettens berettigelse. Han gør det bl.a. klart, at ophavsret og ytringsfrihed - som begge er størrelser og værdier, som vi både som individer og samfund sætter stor pris på - i princippet er hinandens modsætning. Ytringsfrihed handler i sin ubegrænsede form om, at du har lov til at sige lige præcis, hvad du har lyst til (også selvom en anden har sagt det samme først), mens ophavsretten handler om, at nogen - og dermed ikke andre - har retten til at ytre visse ting.
Morten Rosenmeier stiller i sit arbejde meget dybtgående og - i nogens øjne - provokerende spørgsmål til ophavsrettens berettigelse. Han gør det bl.a. klart, at ophavsret og ytringsfrihed - som begge er størrelser og værdier, som vi både som individer og samfund sætter stor pris på - i princippet er hinandens modsætning. Ytringsfrihed handler i sin ubegrænsede form om, at du har lov til at sige lige præcis, hvad du har lyst til (også selvom en anden har sagt det samme først), mens ophavsretten handler om, at nogen - og dermed ikke andre - har retten til at ytre visse ting.
Men hvad siger ophavsretsloven helt præcis om opskrifter?
Jeg fik i den lille uvidenskabelige mailsnak med professor Rosenmeier at vide, at man ifølge ophavsretsloven kan få en opskrift beskyttet, hvis man er nået frem til den ved kreativitet eller hårdt arbejde. Interessant. Og udgangspunkt for nye spørgsmål.
(Sådan er det vist ofte med viden. Jo mere man ved, jo mere opdager man, at man ikke ved. Når jeg tænker over, hvor meget jeg ikke ved, så kan jeg trøste mig med, at det muligvis skyldes, at der er en hel masse, som jeg ved…)
For hvad er definitionen på kreativitet? Eller på hårdt arbejde for den sags skyld? Jeg må videre spørge: Hvornår er det MIN snickerdoodle? Nu er den ikke vegansk længere; opskriften er oversat til dansk og målene er oversat til ”metric”. Skulle jeg have spurgt om lov? Er navnet snickerdoodle mon beskyttet?
Hvad med instruksen, der følger med opskriften? Den kan jo også være frembragt gennem hårdt arbejde og kreativitet. Hvornår er det MIN kiksekage? Min frikadelle? Min confiterede and?
Hvad med instruksen, der følger med opskriften? Den kan jo også være frembragt gennem hårdt arbejde og kreativitet. Hvornår er det MIN kiksekage? Min frikadelle? Min confiterede and?
Den seneste sag, som pt. drøftes intenst omkring Madbloggerlands gadekær, drejer sig om Kasper Bergholt, der driver en af Danmarks mest seriøse og læste madblogs, Bergholts opskrifter. Han fandt pludselig sin meget velskrevne og gennemarbejdede instruks på netop confiteret and ordret kopieret på nordjyske.dk. Sagen er omtalt adskillige steder på nettet allerede, bl.a. hos Mediebevægelsen, som Kasper selv står bag, og han er i fuld gang med at få sagen opklaret med mest mulig opmærksomhed og færrest mulige tilskadekomne. Jeg vil derfor ikke gå ind i en nærmere beskrivelse af forløbet, men kan bare konstatere, at der er livlig trafik i gråzonen; måske efter devisen går den, så går den. Den bruger jeg selv, men jeg er selvfølgelig heller ikke et bladhus...
Somme tider er det nemt at se, at nogens rettigheder er blevet krænket; andre gange er det mere uklart. Somme tider er der tale om en juridisk valid krænkelse; andre gange kan man tale om en følelsesmæssig krænkelse - og det er noget andet. Somme tider kan der være grund til at skaffe sig økonomisk kompensation fra krænkeren; andre gange kan krænkelsen i sig selv vise sig at være en bagvendt fordel.
Summa summarum: ligesom i resten af livet er også her tale om tilskikkelser, der ikke enkelt og entydigt kan opdeles i godt og ondt; ret og vrang; sandt og falsk. Omtanke og oplysning kan hjælpe i visse tilfælde. Juraen i andre. Koldt vand i blodet i tredje. Under alle omstændigheder tyder de mange sager i Madbloggerland - und anderswo - på, at der skal seriøs og dybtgående nytænkning til, for at få den digitale virkelighed og ophavsretsloven på omgangshøjde med hinanden.
Somme tider er det nemt at se, at nogens rettigheder er blevet krænket; andre gange er det mere uklart. Somme tider er der tale om en juridisk valid krænkelse; andre gange kan man tale om en følelsesmæssig krænkelse - og det er noget andet. Somme tider kan der være grund til at skaffe sig økonomisk kompensation fra krænkeren; andre gange kan krænkelsen i sig selv vise sig at være en bagvendt fordel.
Summa summarum: ligesom i resten af livet er også her tale om tilskikkelser, der ikke enkelt og entydigt kan opdeles i godt og ondt; ret og vrang; sandt og falsk. Omtanke og oplysning kan hjælpe i visse tilfælde. Juraen i andre. Koldt vand i blodet i tredje. Under alle omstændigheder tyder de mange sager i Madbloggerland - und anderswo - på, at der skal seriøs og dybtgående nytænkning til, for at få den digitale virkelighed og ophavsretsloven på omgangshøjde med hinanden.
Snickerdoodles a la Rosenmeier
(Søde, sjove og uskyldige på overfladen – skarpe og benhårde indeni. Jeg vil tro, at hvis man bager småkagerne lidt mindre, bliver de seje. Det er stadig a la Rosenmeier.)
- 125 g smeltet smør
- 200 g sukker
- 90 g sirup
- 225 g mel
- 1 tsk bagepulver
- ¼ tsk salt
- ½ tsk kanel
- ca. ½ tsk cayennepeber (udskift evt. med masser af (frisk-)stødt ingefær, og så har du ginger snaps. Jeg lavede mit eget friskkværnede spicemix, men det er fordi jeg elsker friskkværnede krydderier.
- 50 g sukker til at rulle småkagerne i
- lidt mere cayenne/kanel/ingefær
Bland de tørre ingredienser og rør dem i smørblandingen. Ælt dejen sammen.
Form dejen til kugler på størrelse med en valnød og rul dem i en blanding af sukker og cayenne/kanel.
Læg kagerne på et stykke bagepapir. Mas dem lidt flade. De flyder yderligere lidt ud.
Form dejen til kugler på størrelse med en valnød og rul dem i en blanding af sukker og cayenne/kanel.
Læg kagerne på et stykke bagepapir. Mas dem lidt flade. De flyder yderligere lidt ud.