fredag, april 26, 2013

Store Bededagskage - med pistacie, matcha-te og Absinth

Der er masser af opskrifter derude på nettet på hveder til Store Bededag. Meyers, Odense, Samvirke, Politiken for bare at nævne nogle få. Men hvis nu man ikke gider at bage sine hveder selv - og i øvrigt har mere lyst til en kage? Hvordan kunne en Store Bededagskage se ud? Hvad handler Store Bededag om? Altså ud over at det er en velkommen forårsfridag?
Store Bededag handler om bøn. Om at bede. Det spændende ved bøn er ikke, HVAD man beder om, men AT man beder; at man på den ene eller anden måde erkender, at man ikke har alting selv. At man har brug for nogen eller noget udenfor sig selv.

Den erkendelse er vigtigere, end om man får det, som man lige præcis har bedt om. En bøn er ikke en indkøbsliste eller en noget-for-noget-kontrakt; den er udtryk for tillid, ønsker og håb, og den er et udtryk for, at man er klar til at tage imod, det som end kommer.
Tro, håb og kærlighed - kan vi bede om og håbe på at gribe i skønne, korte øjeblikke...
Bøn kan være andet end at bede om noget; det er strengt taget også bøn, når man får trang til at sige Tak ud i luften, når livet er godt, eller når man bare må råbe Fuck!, fordi det hele er noget lort. Bøn er at forbinde sig med sin omverden i et modigt håb om, at den i sidste ende er venligtsindet - også selvom den ikke altid ser sådan ud.

Bøn er også forbøn; altså det, at bede for andre end sig selv. At håbe, at man på den ene eller den anden måde, kan hjælpe et menneske, som man holder af.

Uanset hvilken type bøn man ytrer, så bor den i mellemrummet mellem tillid og sårbarhed. Uanset om man beder en bøn, som man selv eller andre har formuleret, eller om man råber eller sukker uden ord, så er der ingen rationelle garantier, kun et håb, der altid eksisterer på trods af realiteterne.

Så bønnen lever af håb, og håbet er som bekendt lysegrønt, så det er Store Bededagskagen også. Den er pyntet med violer fra haven, fordi Klidmoster mindede mig om, at dagens liturgiske farve er lilla.
Grønne ingredienser: pistacienødder, matcha-te og Absint
Opskriften herunder er ikke helt præcis, men hele pointen er jo sådan set også farven, så en hvilken som helst grøn kage kan bruges til Store Bededag. Ja, du kan strengt taget også bare give dine hveder grøn glasur. På den måde får den klassiske bededagsspise lidt mere historie end bare den, at være stor nok til at holde sig frisk på den helligdag, hvor selv bagerne efter kongelig forordning skulle holde fri for at passe deres bønsliv.

Store Bededagskage
  • 4 æg
  • 500 g sukker
  • 250 g mel
  • 2 spsk. bagepulver
  • 200 g smeltet smør
  • 100 g finthakkede/malede pistacienødder (hvis du kan finde de dyre, polerede og meget grønne nødder, så er de at foretrække)
  • evt. lidt grøn farve
Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Tilsæt mel og pistacienødder og evt. lidt farve. Rør til sidst det smeltede smør i dejen. Fordel dejen i to springforme beklædt med bagepapir og bag dem ved 200 grader i ca. 35 minutter.

Lad de to bunde køle af.

Dryp evt. bundene med Absinth, Den grønne Fe. En grøn marmelade på fx. stikkelsbær kan også bruges - og hvis alt det grønne bliver for meget og for besværligt, er en abrikosmarmelade også helt fin.

Grøn smørcreme
  • 2 æggeblommer
  • 300 g flormelis
  • 150 g blødt smør
  • 2-3 tsk matcha-te-pulver
Pisk æggeblommer og flormelist lyst og luftigt. Tilsæt det bløde smør og pisk til massen er helt jævn. Tilsæt teen og pisk indtil den er helt fordelt.
Saml de to biúnde med et lag smørcreme imellem. Dæk hele kagen med resten af cremen. Pynt med hele pistacienødder. Stil kagen på køl i nogle timer inden servering.
Grøn er vårens hæk,
kåben kastes væk,
jomfruer sig alt på volden sole.
Luften er så smuk,
deres længselssuk
kendes let på deres silkekjole.

Hav en rigtig dejlig GRØN Store Bededag!

mandag, april 22, 2013

Glutenfri bryllupskage - med hasselnødder i massevis

Til inspiration.

Selvfølgelig kan man lave en glutenfri bryllupskage! Kagen her er lavet med bunde bagt uden mel - ikke fordi nogen havde ønsket det, men fordi de bare smager godt.

Denne skønne kage kan du altså servere til hele selskabet; du behøver ikke at lave en særlig kage til eventuelle glutenallergikere. Hvis du rister hasselnødderne og gnubber de brune hinder af, skulle den også kunne spises af hasselnøddekrydsallergikere.
Kagen er til 16-18 personer
(Grundopskriften på kagen, som her er blevet til bryllupskagebunde findes - sammen med en masse andre gode opskrifter - i min bog "Kager uden mel")
  • 350 g smør
  • 500 g sukker - evt. rørsukker
  • 2 spsk vanillesukker
  • skal og saft af 4 (øko-) appelsiner
  • 8 æg
  • 200 g hasselnøddemel (hasselnødder kværnet i foodprocessor eller meget finthakket)
  • 200 g quinoamel
  • 200 g fuldkornsrismel
  • 4 tsk bagepulver
  • lidt salt
  • 3 dl yoghurt eller creme fraîche
Pisk smør og sukker med vanillesukker og appelsinskal til det er lyst og luftigt. Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt mellem hvert æg. Bland de tre slags mel, bagepulver og salt sammen og rør derefter den tørre blanding i smørblandingen. Rør til sidst appelsinsaft og yoghurt i dejen. 

Fordel dejen i tre forme (ca. 20x30 cm) og bag dem ved 200 grader i ca. 30 minutter. Bundene skal være faste og gerne lidt lysebrune. (Jeg havde dej nok til også at lave 12 cupcakes.)

Smøring af bundene
  • 1 lille glas abrikosmarmelade
  • ca. 50 g mørk chokolade
Fyld 
(Forberedes dagen før)
  • 3/4 l piskefløde
  • 250 g blød nougat
  • 150 g mørk chokolade
Varm fløden op til kogepunktet. Skær nougat og chokolade i mindre stykker og kom den i en skål sammen med chokoladen. Hæld den varme fløde over nougat og chokolade og lad det stå et øjeblik. Rør indtil flødemassen er jævn. Stil den på køl til næste dag.

Når du er klar til at samle kagen piskes nougatfløden til et fast skum. Del fyldet i to dele - en stor og en lidt mindre: den store del skal blandes med hasselknas og ind i kagen. Den anden del skal bruges til at smøre kagen med, inden den dækkes af sugarpaste (fondant).
Hasselknas
(Jeg lavede det på slump, så målene er ikke særligt nøjagtige. Beklager...)
  • ca. 2 spsk smør
  • ca. 2 spsk honning
  • ca. 50 g sukker
  • 100 g hasselnødder
Smelt smør, honning og sukker på en pande. Når det er smeltet og let brunet hældes nødderne på panden. Vend nødderne i karamelmassen og rist dem videre på panden indtil de er helt dækkede og blanke.

Hæld nødderne ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af. Sørg for, at en del af nødderne køler af uden kontakt med andre. De skal bruges til pynt, og skal være fint blanke hele vejen rundt.
Tag de fineste nødder fra til pynt. Hak resten og kom dem i fyldet.

Saml kagen og dæk den med et lag sugarpaste. Pynt med glasur rørt af flormelis og æggehvid og pynt med de fine, blanke hasselnødder.
Der er flere billeder af processen på Kage! Kage! Kage!s side på Facebook.

Tilføjelse 23. april: Om hinderne og krydsallergikere.

søndag, april 14, 2013

Nemme, skønne (Hot Cross) Scones

Det var langfredag for ikke så længe siden.

Langfredag er ikke nogen kirkelig festdag i klassisk forstand. Bibelen fortæller, at Jesus blev korsfæstet, og dagen står i dødens tegn. Der holdes alvorlige prædikener, der tændes ikke lys i kirken og flaget er på halv stang. Og i Danmark er der ikke tradition for at fejre dagen med noget særligt på den kulinariske front. Visse andre steder i verden er der dog en særlig ting på menuen langfredag: Hot Cross Buns.
Det siges, at skikken med at servere hot cross buns er en videreudvikling af en oldgammel tradition, der måske går helt tilbage til de gamle ægyptere. De gamle ægyptere - og efterfølgende grækerne og sakserne, der også diverterede med særligt dekorerede små runde hapser -  forbandt naturligvis ikke hverken korsfæstelse eller andet kristent hurlumhej med en bolle med et kryds på, men som så ofte før evnede kristendommens tidlige PR-ansvarlige med stort held at omfortolke lokale skikke og at føje ny betydning til dem.
The National Nursery Book
Den lille godbid har i perioder været overordentlig populær. Bollen med kors på blev tilskrevet alverdens mere eller mindre overtroiske egenskaber. Nogen mente, at en tørret bolle kunne hænges op i en snor under køkkenloftet og sikre huset mod ildebrand og samtidig sikre at alle brød bagt i køkkenet ville blive vellykkede. Bollen skulle udskiftes en gang om året, selvom nogen hævdede, at en bolle, der var bagt rigtigt og på selve langfredag ville holde evigt. Andre mente, at rasp lavet af tørrede hot cross buns kunne drysses på smertende dele af kroppen og lindre mod alskens sygdomme.

I England var bollen ligefrem så udbredt, at den blev en del af en voldsom kirkelig strid. Dronning Elizabeth I, der regerede fra 1558 til 1603, støttede reformbevægelser i kirken og var bl.a. derfor på kant med sin katolske kusine Marie Stuart, der også gjorde krav på tronen.
Fra Walter Crane The Baby's Bouquet, A Fresh Bunch of Rhymes and Tunes (1878)
Det at spise hot cross buns blev af nogle anset for at være en mere eller mindre skjult tilkendegivelse af at man valgte pavens og den katolske kirkes side i opgøret, og Elizabeth udstedte et forbud mod at bagerne bagte og solgte bollerne. Forbuddet kunne dog ikke håndhæves helt og holdent, så det blev lempet og det var tilladt at producere hot cross buns til jul, på langfredag og til begravelser.
Fra The Real Mother Goose (1916)
Den dag i dag er en Hot Cross Bun en helt særlig langfredagsdelikatesse i mange lande. I England synger man ligefrem en børnevise om bollerne:

Hot cross buns!
Hot cross buns!
One ha' penny,
Two ha' penny,
Hot cross buns!

If you have no daughters,
Give them to your sons
One ha' penny,
Two ha' penny,
Hot Cross Buns! 

(And if you have none of these merry little elves 
Then you must eat them all yourselves!)
I England bager man oftest hot cross buns af en sød gærdej med krydderier og korender og anden tørret frugt, men de findes i et utal af variationer, og jeg har derfor tilladt mig at snyde og har lavet hot cross scones. 
(Grundideen har jeg hentet fra Dronningemad, men jeg har ændret en hel del...) Med bare en lille smule øvelse kan de skønne scones bages i en håndevending og er perfekte som søndagsmorgenmad.

Hot Cross Scones (8 stk.)
  • 150 g mel
  • 30 g flormelis
  • 1 tsk bagepulver
  • lidt salt
  • Krydderier: fx. stødt kardemomme og revet muskatnød
  • 50 g koldt smør
  • Fyld: fx. hakkede valnødder, syltede kirsebær, sukat, rosiner og/eller chokolade
  • Ca. 3/4 dl mælk
Bland mel, flormelis, bagepulver, salt og krydderier. Skær det kolde smør i små tern og bland dem i melet. Mas smørklumperne flade med fingerspidserne og bland dem ind i melet. Dejen skal bearbejdes så lidt som muligt, så du skal endelig ikke gøre for meget. Der må meget gerne være små smørklatter i dejen; de er med til at gøre den bagte scone fin i konsistensen.
Bland fyldet i mel-smør-blandingen og saml til sidst dejen med mælken. Igen: dejen skal kun lige samles; den skal ikke æltes.
Del dejen i otte stykker og form dem hurtigt som runde boller. Sæt den på en bageplade med bagepapir og bag dem i 10-15 minutter ved 200 grader.


Pynt evt. dine scones med et kors/kryds af glasur, når de er kølet lidt af. Scones er bedst, mens de er nybagte, og de kan spises med eller uden smør på.
Hot Cross Scones er lovlige i Danmark året rundt og del gerne med en god ven. Hvis du bryder og deler en af disse scones, mens du siger: Half for you and half for me, Between us two shall goodwill be, så vil jeres venskab være ubrydeligt et år mere.

mandag, april 01, 2013

Konfektkage i Kløverengen - After-Eight-style

Jeg har en nyttehave. I nyttehaveforeningen Kløverengen N/F. Der var standerhejsning i dag. Det krævede kage.
(De lyse/grønne pletter i kagen er hakkede rester af hhv. Gode Råd og lysegrønne marengs.  Stop-Spild-af- Mad slår til igen!)
Jeg lavede en variation over en gammel favorit, Aurora-kagen: denne gang med et solidt lag chokoladeganache med lidt pebermynteolie i og pyntet med små grønne glasurkløvere. Pebermynten gav mindelser om After Eight. Ikke nogen dum variation.
Konfektkage (42 relativt små, men solide stykker)
  • 250 g smør
  • 5 æg
  • 625 g sukker - evt. en del af det i form af brun farin
  • 300 g mel
  • 75 g kakao
Pebermynteganache
  • 300 g mørk chokolade - hakket eller som "dråber"
  • 1 1/2 dl piskefløde
  • ganske få dråber pebermynteolie
Smelt smørret i mikroovnen eller i en lille gryde. Lad det køle lidt af. Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel og kakao og rør det i dejen. Rør det smeltede smør i dejen. Hæld dejen i en stor bradepande (ca. 25x40 cm) beklædt med bagepapir, og bag kagen i ca. 30 minutter ved 200 grader. Den må gerne være en anelse klistret.

Kom chokolade og fløde i en skål. Varm det op i mikroovnen. (Hvis du ikke har en mikroovn, koger du fløden op i en gryde, tager den af varmen og rører chokoladen ud i den varme fløde.) Rør til du har en helt glat blanding. Smag til med pebermynteolie. Vær forsigtig! Du kan let komme til at overdosere, hvis olien er god og koncentreret.

Hæld den varme ganache over kagen og pynt evt. kagen inden ganachen stivner. Stil kagen køligt.

Jeg pyntede med små trekløvere lavet af en grøn æggehvideglasur, som jeg sprøjtede ud på bagepapir og tørrede i et par dage. Måske giver billedeserien på Facebook et indtryk af teknikken.
Opdateret 8. april: tilføjet anbefalet bradepandestørrelse og tilføjet billednote om "pletter" i kagen.