"AD, skal vi virkelig VENTe så længe?!" Sådan kan man forledes til at tro, at ordet "advent" er opstået. Sådan hænger det ikke sammen, men det er jo sådan vi har det. Vi venter med længsel på juleaften, og det hele kan kun gå for langsomt. Eller hvad?
Adventstiden er beregnet til at vente. Til at forberede sig. Til at indstille sig. Til at fordybe sig. Til at angre og gøre bod. Oprindeligt var perioden op til jul en fastetid ligesom fasten før påske. Dels kunne man ved at neddrosle det kulinariske bedre fokusere på at varme mentalt op til den store højtid og dels er julemiddagen lidt mere af en "peak experience", hvis man ikke har fyldt sig med sul og juleknas i en hel måned...
Nå, men "oprindeligt" kan vi ikke leve af. Kun måske blive lidt klogere af og bruge til at sætte "nu" i perspektiv. Vi lever i 2010.
Jeg er blevet spurgt af Lea Schøler Christensen fra kristendom.dk - som har publiceret adskillige af mine højtidsopskrifter - om jeg havde et bud på en adventskage, selvom det "oprindeligt" er et betragte som en selvmodsigelse, for kager hører jo ikke til i fastetiden. Det havde jeg ikke. Men Lea spurgte samtidig "Kan man bage en lilla kage?" - lilla er kirkens farve i adventstiden - og så var jeg tændt!
Kan man bage en lilla kage? Man kan da i hvert fald prøve!
Et par dage forinden var jeg faldet over en opskrift på en gulerodskage hos New York Times. Uden mel. Jeg er ikke glutenallergiker, men jeg har en forestilling om, at i kagesammenhæng er mel dybest set fyld. Jo mindre mel (og jo flere mandler, frugter, chokolade, smør), jo finere er kagen. Den kage ville jeg gerne prøve, og hvis jeg nu skiftede gulerødderne ud med rødbeder... En lilla kage tonede frem i min forestillingsbiograf.
Her kommer adventsfinten ind i billedet: advent handler om forventninger. Om at vente på noget, som man måske ikke helt ved, hvad vil være. Om måske at være nødt til at justere sine forventninger. Om at få noget andet - og måske mere - end det, som man ventede på.
Jøderne ventede - back then - på en konge, der skulle befri dem fra deres besættelsesmagt. De fik et spædbarn i en krybbe, som voksede op og blev til en helt anden slags frelser. Den slags frelser, der rider på et æsel og ikke en krigshest. Den slags, der lader sig henrette i stedet for selv at slå ihjel. Den slags, der vil fred og ikke krig. I manges øjne en taber af dimensioner, men i andres et guddommeligt billede på det vidunderlige og paradoksale ved livet selv.
Vi andre venter i disse dage på juleaften - med glæde eller rædsel. Vi har gode eller mindre gode erfaringer i bagagen og må med eller mod vores vilje følge med i nedtællingen mod den aften på året, som der knytter sig allerflest forventninger til.
Min rødbedekage blev IKKE lilla. Slet ikke. Konsistensen blev heller ikke som ventet (ikke "crunchy" som den var beskrevet hos NYTimes). Men den smager faktisk godt, og den er muligvis en lille, bitte smule sund (hvilket dog i MINE øjne ikke er noget at gå efter i kagesammenhæng), og kagen holder sig rigtig fint i mange dage i køleskabet.
For at peppe den lidt op fik den en flødeostecreme på toppen smagt til med safran (inspireret af svenskernes luciaboller), og da jeg - trods alt - var lidt ærgerlig over at rødbedernes flotte farve slet ikke kom til deres ret, så har jeg lavet en rødbedekompot/-sirup, som er superflot. Ikke lilla - men flot.
Alt i alt blev kagen slet ikke som jeg havde ventet, men jeg fik noget andet - måske bedre - og jeg blev lidt klogere undervejs.
Adventskage med rødbeder
- 225 g smuttede, ristede mandler
- 50 g rørsukker
- 1½ tsk bagepulver
- 1 tsk natron
- 1 lille drys salt
- 1 tsk kanel
- 1 tsk vanillesukker
- ½ tsk revet muskatnød
- 2 tsk revet citronskal
- 4 æg
- 200 g rørsukker
- ca. 300 g revne rødbeder
Pisk æg og 200 g sukker indtil det er lyst og luftigt. Kom skiftevis lidt af mandelblandingen og rødbederne i æggesnapsen og vend det forsigtigt sammen.
Dejen skulle gerne være fint lilla nu...
Hæld dejen i en rund springform, der enten er smurt eller foret med bagepapir. Bag i ca. en time ved 200 grader. Lad kagen køle helt af.
Flødeostecreme med safran
- 200 g flødeost
- 100 g flormelis
- saft af ½ citron
- ½-1 g safran
Rødbedekompot
- 2 mellemstore rødbeder
- saft af 5 clementiner/mandariner (jeg kan ikke gennemskue forskellen!)
- revet skal af 1 clementin
- 100 g sukker
- 1 kanelstang
- 2 stjerneanis
- 10 nelliker
- citronsyre efter smag
Arranger et stykke kage med en lille portion rødbeder. Rigtig glædelig advent!
Advent - med små variationer
Wikipedia: (fra latin: adventus der betyder ankomsten, eller han kommer) er de fire søndage før jul. Mere præcist søndagene op til den 25. december. Hvis juleaften falder på en søndag, er denne dag også fjerde søndag i advent.
Den store Danske: (lat. adventus 'ankomst' af ad-venire 'ankomme'), den periode i kirkeåret, der forbereder festen for Jesu fødsel. Advent omfatter de fire søndage forud for 25. december
Bibelselskabet: Advent betyder bekendtgørelsen af ’at noget skal komme’. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.
historie-online.dk: Advent betyder "Adventus Domini", dvs. "Herrens komme". Herren, der sigtes til er naturligvis Jesus.