lørdag, november 27, 2010

Adventskage med julekrydret rødbedekompot

"AD, skal vi virkelig VENTe så længe?!" Sådan kan man forledes til at tro, at ordet "advent" er opstået. Sådan hænger det ikke sammen, men det er jo sådan vi har det. Vi venter med længsel på juleaften, og det hele kan kun gå for langsomt. Eller hvad? 
Adventstiden er beregnet til at vente. Til at forberede sig. Til at indstille sig. Til at fordybe sig. Til at angre og gøre bod. Oprindeligt var perioden op til jul en fastetid ligesom fasten før påske. Dels kunne man ved at neddrosle det kulinariske bedre fokusere på at varme mentalt op til den store højtid og dels er julemiddagen lidt mere af en "peak experience", hvis man ikke har fyldt sig med sul og juleknas i en hel måned... 

Nå, men "oprindeligt" kan vi ikke leve af. Kun måske blive lidt klogere af og bruge til at sætte "nu" i perspektiv. Vi lever i 2010.

Jeg er blevet spurgt af Lea Schøler Christensen fra kristendom.dk - som har publiceret adskillige af mine højtidsopskrifter - om jeg havde et bud på en adventskage, selvom det "oprindeligt" er et betragte som en selvmodsigelse, for kager hører jo ikke til i fastetiden. Det havde jeg ikke. Men Lea spurgte samtidig "Kan man bage en lilla kage?" - lilla er kirkens farve i adventstiden - og så var jeg tændt! 

Kan man bage en lilla kage? Man kan da i hvert fald prøve!

Et par dage forinden var jeg faldet over en opskrift på en gulerodskage hos New York Times. Uden mel. Jeg er ikke glutenallergiker, men jeg har en forestilling om, at i kagesammenhæng er mel dybest set fyld. Jo mindre mel (og jo flere mandler, frugter, chokolade, smør), jo finere er kagen. Den kage ville jeg gerne prøve, og hvis jeg nu skiftede gulerødderne ud med rødbeder... En lilla kage tonede frem i min forestillingsbiograf.

Her kommer adventsfinten ind i billedet: advent handler om forventninger. Om at vente på noget, som man måske ikke helt ved, hvad vil være. Om måske at være nødt til at justere sine forventninger. Om at få noget andet - og måske mere - end det, som man ventede på. 

Jøderne ventede - back then - på en konge, der skulle befri dem fra deres besættelsesmagt. De fik et spædbarn i en krybbe, som voksede op og blev til en helt anden slags frelser. Den slags frelser, der rider på et æsel og ikke en krigshest. Den slags, der lader sig henrette i stedet for selv at slå ihjel. Den slags, der vil fred og ikke krig. I manges øjne en taber af dimensioner, men i andres et guddommeligt billede på det vidunderlige og paradoksale ved livet selv.

Vi andre venter i disse dage på juleaften - med glæde eller rædsel. Vi har gode eller mindre gode erfaringer i bagagen og må med eller mod vores vilje følge med i nedtællingen mod den aften på året, som der knytter sig allerflest forventninger til. 

Min rødbedekage blev IKKE lilla. Slet ikke. Konsistensen blev heller ikke som ventet (ikke "crunchy" som den var beskrevet hos NYTimes). Men den smager faktisk godt, og den er muligvis en lille, bitte smule sund (hvilket dog i MINE øjne ikke er noget at gå efter i kagesammenhæng), og kagen holder sig rigtig fint i mange dage i køleskabet. 
For at peppe den lidt op fik den en flødeostecreme på toppen smagt til med safran (inspireret af svenskernes luciaboller), og da jeg - trods alt - var lidt ærgerlig over  at rødbedernes flotte farve slet ikke kom til deres ret, så har jeg lavet en rødbedekompot/-sirup, som er superflot. Ikke lilla - men flot. 
Alt i alt blev kagen slet ikke som jeg havde ventet, men jeg fik noget andet - måske bedre - og jeg blev lidt klogere undervejs.

Adventskage med rødbeder
  • 225 g smuttede, ristede mandler
  • 50 g rørsukker
  • 1½ tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 1 lille drys salt
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk vanillesukker
  • ½ tsk revet muskatnød
  • 2 tsk revet citronskal
  • 4 æg
  • 200 g rørsukker
  • ca. 300 g revne rødbeder
Kør mandler ogde 50 g sukker i foodprocessoren sammen med bagepulver, natron og krydderier indtil du har finthakkede mandler.

Pisk æg og 200 g sukker indtil det er lyst og luftigt. Kom skiftevis lidt af mandelblandingen og rødbederne i æggesnapsen og vend det forsigtigt sammen.
Dejen skulle gerne være fint lilla nu...

Hæld dejen i en rund springform, der enten er smurt eller foret med bagepapir. Bag i ca. en time ved 200 grader. Lad kagen køle helt af.

Flødeostecreme med safran
  • 200 g flødeost
  • 100 g flormelis
  • saft af ½ citron
  • ½-1 g safran
Læg safranen i blød i citronsaften. Det får farven og smagen frem. Pisk flødeost, flormelis og safran-citron sammen og smør glasuren på kagen.
Rødbedekompot
  • 2 mellemstore rødbeder
  • saft af 5 clementiner/mandariner (jeg kan ikke gennemskue forskellen!)
  • revet skal af 1 clementin
  • 100 g sukker
  • 1 kanelstang
  • 2 stjerneanis
  • 10 nelliker
  • citronsyre efter smag
Skræl rødbederne og skær dem i små tern. Kom dem i en kasserolle med de øvrige ingredienser. Kog indtil saften bliver sirupsagtig. (Hvis du har et sukkertermometer skal du op omkring ca. 110 grader.) Rødbeder koger heldigvis ikke ud!

Arranger et stykke kage med en lille portion rødbeder. Rigtig glædelig advent!
Advent - med små variationer
Wikipedia: (fra latin: adventus der betyder ankomsten, eller han kommer) er de fire søndage før jul. Mere præcist søndagene op til den 25. december. Hvis juleaften falder på en søndag, er denne dag også fjerde søndag i advent.

Den store Danske: (lat. adventus 'ankomst' af ad-venire 'ankomme'), den periode i kirkeåret, der forbereder festen for Jesu fødsel. Advent omfatter de fire søndage forud for 25. december

Bibelselskabet: Advent betyder bekendtgørelsen af ’at noget skal komme’. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen. 

historie-online.dk: Advent betyder "Adventus Domini", dvs. "Herrens komme". Herren, der sigtes til er naturligvis Jesus.

torsdag, november 25, 2010

Om at spise kirsebær og kartoffelbudding med de store

Jeg har været i fint selskab i dag. Fødevareministeriet inviterede til lancering af en ny bog, "Historien om danskernes mad i 15.000 år", og jeg faldt tilfældigvis over invitationen på nettet og tænkte "Det er lige noget for mig!" Jeg er jo ikke KUN interesseret i kager, men også i kulturhistorien omkring dem. Og i den danske madkultur i al almindelighed.

En invitation, der lokkede med tale om madkultur, smagsprøver og et gratis eksemplar af bogen fik mig til at bide hovedet af al skam og tilmelde mig, selvom jeg hverken underviser i hjemkundskab, er videnskabsjournalist, fødevareeksportør eller andet i den stil. Men jeg er jo Madblogger!

Lidt før kl. 14 holdt jeg tidlig fyraften og trodsede snevejret med min - netop snehvide - cykel. (Københavnersnehvid, that is.) Arrangementet blev afholdt i restaurant "søren k" i Den sorte Diamant, Det kongelige Bibliotek.
Lad mig gøre en lang historie kort, så vi kan nå frem til kartoffelbuddingen: Fødevareministeren holdt en glimrende festtale om den glæde og gavn, som vi kan have af "gammel mad" - som jo ellers normalt er enhver fødevareministers skræk. Museumsdirektør Peter Bavnshøj og museumsinspektør Bettina Buhl - bogens forfatter - fra Dansk Landbrugs-museum, Gl. Estrup, der har samarbejdet med ministeriet om udgivelsen af bogen talte også. Kokken fra "søren k" varmede os op til smagsprøverne. Og så var der vikingebrød, mælkepunch, mandelsuppe, pebernødder og kartoffelbudding. Det lyder lækkert, ikke? Eller?

I selve bogen, som vi alle havde fået mellem hænderne og bladrede lystigt i, står der med dejlig selverkendelse, at kartoffelbudding er en kage, der har navnet imod sig. Og det må man sige ja til. Navnet er noget mere blævrende og bekymrende end kagen.

Kagen var fuld af mandler, serveret med frugtsovs og ikke spor tosset, og da verden er så heldigt skruet sammen, at jeg tilfældigvis havde en god ladning kogte kartofler i køleskabet fra aftensmaden i går, så breder der sig nu en liflig duft af kartoffelbudding i mit køkken. (Kagen har den - for nogen - vigtige egenskab, at den ikke indeholder mel.)

Jeg er spændt på, om min udgave bliver ligesom den fra tidligere på dagen. Opskriften er nemlig ikke meget udførlig. Her er, hvad jeg gjorde:

Kartoffelbudding fra 1844
  • 500 g kogte kartofler
  • 150 g smør
  • 250 g sukker
  • 6 æggeblommer
  • reven skal af en citron
  • lidt kanel (den oprindelige opskrift siger kardemomme; jeg havde friskkværnet kanel til overs fra forleden og lavede derfor "en variation")
  • 150 g mandler
  • 6 æggehvider
Pil kartoflerne og riv dem på den grove side af rivehjernet.

Skold og smut mandlerne.
Hak dem groft. Smelt smørret, og hæld det over de revne kartofler. (I bogen står der "Kartofler bages i smør. " ?? Jeg lunede smør-kartoffelblandingen lidt i mikroen, så smørret blev optaget i kartoflerne.)

Tilsæt sukker, æggeblommer, citronskal, krydderi og mandler og rør massen sammen.
 Pisk æggehviderne til de er helt stive og vend dem forsigtigt i kartoffelmassen.
Hæld dejen i en rund springform, der er smurt - eller foret med bagepapir.
Bag i ca. 45 minutter ved 180 grader. Den skal være nogenlunde fast også i midten.
Jeg tog lige nu kagen ud af ovnen. Nøj! Den ser god ud!
Jeg tror, at den vil have godt af at køle lidt af inden den bliver skåret ud.  Det passer fint, så kan jeg få klemt noget aftensmad ind i programmet og få tid til at lave en frugtsovs. Jeg vil i dagens anledning vælge kirsebær!
Bogen, "Historien om danskernes mad i 15.000 år", er sjovere indeni end grønkålsfotoet på forsiden lader ane. Den kan ifølge fødevareministeriet hjemmeside købes hos Landbrugsmuseet for kr. 148, men webshoppen dér er mildt sagt ikke særlig overskuelig. Godt, at jeg var VIP i dag og HAR fået min bog...

Efterskrift: Prøvespiserne er gået hjem. Kagen fik fine ord med på vejen! Den kan varmt anbefales.

mandag, november 22, 2010

Desserternes periodiske system - et Arla-P.S.

Lige en ting mere fra Arlabesøget.

Den store mejerikoncern har et fantastisk og helt nyt domicil. Desværre nåede vi ikke en rundtur i huset, men den del af huset, som jeg fik set, var forrygende. Der var bl.a. en central foyer med MEGET højt til loftet. Jeg tror sagtens, at Rundetårn kunne være der - og rummet var rart at være i!

Der var tydeligvis gjort en del ud af udsmykningen over alt, og jeg bed især mærke i én ting: en plakat med alverdens desserter organiseret i deres eget periodiske system. Smukt illustreret naturligvis. Nøj, hvor ville jeg gerne have sådan én på væggen!
(Jeg har brugt mine ellers ret udmærkede Google-evner, men har ikke fundet et sted, hvor jeg rent faktisk kan købe plakaten. Den er fra ´80-erne og derfor meget svær at opstøve. Hvis nogen ligger inde med gode ideer til at få fat i den er jeg meget modtagelig. Kunstner: Naomi Weissman. Illustrator: Susan Stanley.)
 

 

Desserterne er organiseret med navn - på latin - med kalorieindhold i stedet for atomvægt anført i hjørnet af hvert billede. Man har fundet desserter med navne, der passer lidt til de forkortelser for rigtige grundstoffer, som har deres rigtige placering i tabellen. Supercool!

Når jeg hører ordet "sund", afsikrer jeg min flødeskumssprøjtepose...

Især hvis jeg hører ordet i sammenhæng med kage eller dessert. Men samtidig bryster jeg mig af et åbent sind, og jeg kan nu pludselig konstatere, at jeg flere gange har lavet den lille "sunde" eftermiddagssnack, som blev udviklet i Karolines Køkken i forbindelse med et antal madbloggeres besøg hos Arla den 6. november.
 Andre madbloggere har skrevet om besøget, så det vil jeg ikke gå dybt ind i. Læs fx. hos Madbevægelsen (foromtale), Klidmoster (bl.a. om at sluge kameler) Madarkitekterne (bl.a. om presset and), Gastronomibloggen (bl.a. om goodiebag'en), Foodfanatic (m. opskrift på Tornedos Rossini som snack). Kort kan jeg sige, at det var en herlig dag.

Tilbage til den sunde snack. Vi blev underholdt med foredrag og workshops, morgenmad og frokost og så var der også lagt op til eftermiddagskaffe med sundt tilbehør. Nedtur! I løbet af dagen kunne vi dog selv komme med input til kaffeanretningen, så jeg fik mig et alvorsord med den søde og dygtige dame i køkkenet. (Jeg har desværre glemt hendes navn.) Tak til Klidmoster for huske-hjælpen: Elisabeth Christensen.

Jeg tror faktisk godt, at hun forstod min indvending mod hele sundhedsræset. Jeg prøvede i hvert fald at lufte min ærgrelse over, at det er nødvendigt at blande sundhed ind i alting. Også ind i ting, hvor det ved Gud ikke hører hjemme. Mad er så meget mere end næringsindhold og vitaminer, mere end fedtenergiprocenter og gennemsnitlig forventet levealder. Mad er kultur, samvær og jord under neglene. Mad er nydelse, tidsfordriv og virkelighedsflugt. Mad er trøst, status og et middel til at binde mennesker sammen.

Jeg tror faktisk, at hver gang vi taler, skriver, læser om sundhed som dét, som mad kan/skal/bør give os eller tage fra os, fjerner vi os skridt for skridt fra det, som vi drømmer om. Nemlig et godt liv med god mad - uden samvittighedskvaler til at give det hele en bitter smag.

Og vi fik en dejlig eftermiddagssnack. En rugbrødstoast med æble og kanel. Som jeg altså har lavet flere gange nu. Fordi den smager godt - jeg er i forvejen vild med ristet rugbrød - og fordi den giver mig en god anledning til at bruge mine Ingrid Marie æbler. Jeg spiser kun Ingrid Marie rå, når æblerne er HELT friske, sprøde og saftige. Det er de kun i kort tid, og derefter er de bedst tilberedt. Og så har jeg en herlig sandwichtoaster med en stor grillplade (3-i-1 fra OBH Nordica), så jeg kan lave ordentlige toasts, der ikke bliver mast i kanterne.

Rugbrødstoast med æble og kanel
  • 2 skiver groft rugbrød
  • smør
  • tynde æbleskiver
  • kanelsukker

Jeg var - for første gang i mit voksenliv, tror jeg - løbet tør for stødt kanel. "Tilfældigvis" lå jeg inde med indtil flere poser hel kanel - både ægte kanel og den billigere cassia - så min rugbrødstoast blev pludselig ekstra eksklusiv - med friskkværnet kanelsukker. Kanel fra pose kan sagtens bruges. Frisklavet er ikke nødvendigt.


(Det er smørret til gengæld! Du er ikke min ven, hvis du ikke bruger smør i din rugbrødstoast!)

onsdag, november 17, 2010

Jeg har solgt min sjæl

Til Coolstuff. Billigt. Helt frivilligt. Og jeg er allerede begejstret.

Jeg så i går hos the forbitten word, at internetforretningen Coolstuff søger julegavetestere blandt bloggerne. Jeg havde nok diskvalificeret mig selv, hvis forretningen søgte objektive og videnskabeligt redelige testere. Jeg er nemlig frygteligt positivt forudindtaget efter tidligere handler.

Nu søger Coolstuff så ikke nødvendigvis testere af den førnævnte kategori, så derfor er jeg blevet lukket ind i varmen med en dertil hørende hemmelig gavekortkode, som jeg kan bruge, når jeg køber den gadget, som jeg vil teste. Herligt!
www.coolstuff.dk

Min sjæl er dog ikke mere solgt, end at jeg har frie hænder til at skrive, hvad jeg vil om det produkt, som jeg vælger. Jeg kan rose og rise helt frit. Billigere er min integritet trods alt heller ikke...

Jeg vil vente med at afsløre, hvad jeg har tænkt mig, men et kvalificeret gæt kunne være, at det vil have noget med kage at gøre...

tirsdag, november 16, 2010

Hjemmelavet gåsebryst - første, men nok ikke sidste, forsøg

Forleden var det Mortensaften; aftenen inden Mortensdag. Ligesom så mange andre var der and - selvom legenden om den vrangvillige Martin taler om gæs - på bordet. Og der var ikke tid i køkkenet og plads i maven til det helt vilde på dessertfronten, men jeg har ved flere lejligheder gjort mig munter ved at hævde, at den oplagte kage til denne dag naturligvis må være klassikeren "gåsebrystet". Således også i år.

Og i år lod jeg mig besnære af tanken. Ikke at jeg lavede gåsebryst til selve Mortensaften, men efterfølgende. For at prøve. Det gik godt, men ikke perfekt. Der er basis for en gentagelse...
Mit eget gåsebryst: med voldhævet butterdej og sveske - og en let kæntring
Jeg må med skam melde, at jeg heller ikke har den store erfaring med at spise gåsebryst. Jeg har i det hele taget ikke spist så mange flødeskumskager i mit liv at det gør noget. Jeg har spist masser af flødeskum - og masser af kager, men altså ikke flødeskumskager fra bageren. Derfor måtte jeg jo undersøge sagen, inden jeg gik i gang.

I diverse forummer på nettet er der ophedede debatter om, hvordan et gåsebryst skal laves, hvis det skal være helt rigtigt. Diskussionen går især dels på bunden, som åbenbart kan være enten lagkagebund eller butterdej og dels på frugtfyldet, som enten er hindbær eller sveske. Der er ikke (så meget) uenighed om at der derudover er tale om noget flødeskum/creme og at hele herligheden skal dækkes af tyndt udrullet marcipan.
Fra nettet: det ligner lagkagebund og hindbær...

Jeg er mest varm på butterdej/sveske-udgaven. Dels foresvæver det mig at være sådan jeg har smagt gåsebryst - og så er dét jo det rigtige! - og dels forekommer det mig, at modellen med lagkagebund må savne noget sprødhed.

I min søgen efter viden om gåsebrystet havnede jeg på en herlig artikel fra Samvirke: Et kongerige af kager. Artiklen taler om EU's udredninger om, hvilke madvarer, der kan siges at være enestående for et lands madkultur. I Danmark? Glem lurpak og bacon. Tænk "Danish"! Artiklen slår - med god vægt - til lyd for, at Danmarks bidrag til den kulinariske verdenskunst er kagerne; herunder gåsebrystet.

Madhistorikeren Bi Skaarup siger bl.a.: "Mange steder laver de den med lagkagebund, men det rigtige gåsebryst har bund af butterdej med sveske og flødeskum, der sammen laver noget vidunderligt næsten uartigt inde i munden." Så er der jo ikke mere at tale om. Butterdej! Sveske! Nu!

Gåsebryst - size M/S (ca. 8 stk.)
Mine mængdeangivelser og instrukser er ikke så præcise. Prøv dig frem, tag noter, og tag dig tid til en prøvebagning eller to, hvis du skal gøre indtryk på nogen. Og stol i øvrigt på, at uanset næsten hvad du gør, så kommer det til at smage godt - også selvom det måske ikke kommer til at ligne et klassisk gåsebryst.

Butterdej havde jeg i fryseren, så den del slap jeg let hen over.
Butterdej i rulle fra fryseren...

- skåret i baner...
- og bagt ved ca. 200 grader til de er lysebrune
Sveskemos
  • 100 g svesker uden sten
  • ½ dl hyldebærsaft (du kan også bruge æblemost - eller vand)
Klip sveskerne over et par gang og hæld væden over dem i en skål. Sæt skålen i mikroen og giv sveskerne et opkog. Jeg har en lille "foodprocessor" - en minihakker hedder det vel - som jeg brugte til at lave mos. I mangel af bedre kan du mase de blødgjorte svesker gennem en sigte. Massen bliver ret fast. Og god. Kom den i en sprøjtepose. (Hvis du ikke har en sprøjtepose og skal bruge en frysepose vil det nok være smart, at gøre mosen lidt blødere: rør lidt mere væde i. Ellers risikerer du at posen sprækker, når du presser mosen ud.)
Flødecreme
  • 2 æggeblommer
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk vanillesukker
  • 1 spsk Maizena
  • 1½ dl piskefløde
  • 2 dl piskefløde
Pisk æggeblommer, sukker, vanille og Maizena godt sammen i en kasserolle. Rør fløden i. Varm langsomt op til kogepunktet under omrøring, så skulle blandingen gerne blive cremet. Den skilte lidt for mig, men blev samlet igen, da jeg tog den af varmen og piskede videre med et piskeris. Pyh ha! Lad creme køle helt af. Pisk flødeskum af 2 dl fløde og bland det forsigtigt i cremen fra køleskabet. Kom flødecremen i en sprøjtepose/frysepose.

(Nogle opskrifter på gåsebryst arbejder med gelatine i cremen. Det gør jeg så ikke. Jeg har et lidt anspændt forhold til gelatine, som jeg synes bliver brugt alt for meget i konditorkager. Det er praktisk, men den gummiagtige konsistens - som er fin i citronfromage - hører ikke til i en kage...)

Så skal kagen så småt "monteres":
Fordel sveskemosen på butterdejen. Det kan også gøres med en kniv.

Fordel flødecremen ovenpå sveskemosen
Mere endnu!

Marcipan-gåsehud
  • 200 g god marcipan
Rul marcipanen tyndt ud - evt. ved at lægge den ind i en frysepose.
Du skal bruge to stykker, der er store nok til at dække butterdejsbund, sveskemos og flødecreme:


Nu kan du i princippet godt skære kagen til de "snitter" som vi kender som gåsebryst. Jeg kunne dog se, at min creme var lidt vel blød, og hele projektet var temmelig vakkelvorent, så jeg pakkede hele svineriet forsigtigt ind og stillede det i fryseren. Jeg tog det først ud, da cremen var blevet helt gennemfrossen. Så kunne jeg skære fine skiver, som tøede relativt hurtigt op.

Næste gang jeg bager gåsebryst er jeg lidt klogere:

  • jeg vil prøve med butterdej i plader, rulle butterdejen med kagerullen eller prikke dejen med en gaffel. Den skal ikke hæve på den måde.
  • jeg vil lave sveskemosen lidt blødere
  • jeg vil lave mere flødecreme og jævne den kogte del af cremen lidt mere med mere æg eller mere Maizena
(Jeg ser lige på Wikipedia, at der findes en polsk kage, Rogal świętomarciński, til den gode St. Martin. Nyt projekt er født...)

lørdag, november 13, 2010

Sølvbelagt cashew/pistaciekonfekt - nu med kvalitetskontrol

Nu skete det igen! Jeg så en ting hos en af mine globale/lokale grønthandlere, som jeg bare måtte eje. Der er muligheder i det:
Jeg var egentlig bare nede i kælderen hos East West Food på Vesterbrogade 104, fordi han havde nogle store, flotte granatæbler ude på gaden. På  vej ud af forretningen fik jeg øje på nogle meget kulørte sager, og min ellers ret målrettede exit blev bremset.

Den rare turbanklædte butiksindehaver forklarede straks: det er en slags marcipan - bare med cashew- og pistacienødder. Ikke bare var de fine konfektstykker meget farvestrålende, de havde også sølv på toppen, og inden jeg fik set mig om, havde Mr. Turban hentet nogle små pakker blad-sølv op fra under disken. Kun kr. 20. Haps! Det er noget lidt andet end sølvstøv fra Specialkøbmanden. Som ellers også er en herlig ting!

Da jeg kom hjem måtte jeg straks kigge ind i pakningen, og tænk, hvor "autentisk": de ultratynde lag af bladsølv ligger fint mellem sider fra en indisk telefonbog!

Min helt egen behårede kvalitetskontrollør så på sagerne og godkendte mine indkøb.
 
De matcher tilfældigvis hendes egen stil, og jeg tror hun satser på en forsølvet gærtablet for sin indsats.

Jeg ved ikke præcis, hvad jeg skal bruge det spiselige sølv til, men der er jo en højtid på vej, hvor der nok skal blive en anledning eller to... (Jeg har en lumsk plan om hjemmelavet marcipan - måske af pistacienødder (Tak for ideen, Klidmoster!), men tiden må vise, om den plan bliver til noget i denne julesæson...)