mandag, december 26, 2011

Vasilopita - græsk nytårskage med lykkemønt

Ikke et ord om den græske finanskrise.
Stor tak til Sine fra Athen, der sendte mønten!
Herhjemme spiser vi kransekage til nytår; gerne når klokken slår tolv, og festen og det nye år skal til at begynde. Kransekage er en lækker og eksklusiv kage sprængfyldt med mandler og sukker og ikke meget andet, og markerer på festligste vis, at nytåret er noget særligt. Somme tider ledsages kransekagen og den tilhørende champagne af et hop ned fra en stol eller en søndagsberlinger, så man på den måde kommer flyvende ind i det nye år. Andre steder gør man det anderledes.

I Grækenland er nytårsfejringen en lidt mere alvorlig sag , og den centrerer sig om den rare helgen, Sankt Basileios den Store. Han levede 330-379. På engelsk hedder han St. Basil the Great; på græsk Άγιος Βασίλειος ο Μέγας. Basil, som jeg vil driste mig til at kalde ham her, er især kendt og elsket for sin sociale bevidsthed og sit store arbejde for de fattige. På mange måder kan han sammenlignes med den mere kendte Sankt Nicholas, der er endnu mere kendt under navnet Santa Claus. I Grækenland er Basil julemanden, der kommer med gaver til børnene. Her foregår gaveballaden bare til nytår. 1. januar siges nemlig at være Basils dødsdag.

En legende om Basil fortæller, at han gerne ville hjælpe de fattige, men at han også vidste at mange fattige var for stolte til direkte at tage imod penge. Derfor indførte Basil en skik med at bage en mønt ind i en kage for på den måde diskret at kunne hjælpe de værdigt trængende.

Den helt traditionelle græske nytårskage Vasilopita findes i et utal af varianter, der især fordeler sig som hhv. gærhævede og brødagtige og de mere kagelignende, der hæver med bagepulver. Brødmodellen er sandsynligvis den mest originale, men jeg har forsøgt mig med Vasilopita-kagen. Fælles for dem alle er, at der er bagt en mønt - flouri - ind i kagen, og at det er et stort nummer, når kagen skæres ud nytårsmorgen og stykkerne skal fordeles. Den der er så heldig at få mønten får særligt meget held og lykke i det nye år.

Først gør familiens ældste - eller præsten - korsets tegn over kagen med kniven, og så skæres kagen højtideligt ud. I nogle familier skæres et stykke til Jesus, et til  Jomfru Maria, Basil, familiens særlige helgen, de fattige og derefter skæres til familien selv. Andre familier kan have andre traditioner for, hvem der skal have et stykke af kagen. Visse familier begynder med at servere for den ældste i selskabet og fordeler stykkerne i rækkefølge indtil den yngste har fået.

Vasilopita
  • 225 g blødt smør
  • 360 g sukker
  • 4 æg
  • revet skal af 2 (økologiske) appelsiner
  • evt. hakket, syltet appelsinskal
  • 2 tsk. vanillesukker
  • 375 g mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 50 g smuttede mandler
  • 2 spsk. sesamfrø
  • en - græsk - mønt
Pisk smør og sukker sammen til det bliver lyst. Del to af æggene i hvider og blommer. Tilsæt blommerne til smørblandingen en ad gangen under stadig piskning. Tilsæt også de hele æg et ad gangen under stadig piskning. Tilsæt også appelsinskal og vanillesukker. Rør mel og bagepulver i blandingen. Pisk de resterende to æggehvider stive i en anden skål og vend dem derefter i dejen. Det er ikke helt nemt, for dejen er temmelig fast, men gør det så godt du kan.

Hæld dejen i en rund springform beklædt med bagepapir. Gem mønten - evt. pakket ind i sølvpapir - i dejen. Glat kagens overflade nogenlunde og drys med sesamfrø. Læg de smuttede mandler som pynt ovenpå; gerne formet som det nye årstal.

Bag kagen ved 175 grader i ca. en time. En strikkepind, der stikkes ind midt i kagen, skal komme ud uden dej på.

Bonusinfo: Ordet Vasilopita består af to dele vasil og pita. Pita betyder brød/kage (tænk på det næste gang du køber brød-brød til din kebab!) og det er jo klart nok. Ordet basileus, det gamle ord for konge, er baggrunden for vasil-delen, og kagen har altså tidligt været en kongekage, eller King Cake, som de bl.a. siger  og serverer i New Orleans. King Cakes ser lidt anderledes ud, men er også kendetegnet ved at have en mønt indbagt. Det samme gælder for den franske helligtrekongerskage Gallette des Rois.
we need your contribution to reviving forgotten Greek folk traditions,
through the e-vasilopita in the global "village" .. the internet.
 Bonusgame: På det store, dejlige internet kan man indrullere sig selv i en digital udgave af spændingen omkring mønten i kagen, e-vasilopita. Man registrerer sig med navn og emailadresse - eller via Facebook - og bliver så fordelt ved et antal virtuelle borde. Her venter man frem til 21. februar kl. 10, hvor kagerne skæres ud og det afsløres, hvem der har fået guldmønten. Der er noget med, at der dukker trolde og alfer op i spillet og hhv. øger eller formindsker deltagernes chancer for at vinde. Jeg forstår det ikke helt...

Bonusfilm:



Bonuslink (og så er vi alligevel tilbage ved finanskrisen): Politiken-tv fortæller om at forhistoriske sulteopskrifter hitter blandt grækere. Opskrift på bønnesuppe uden bønner og tips til at samle brødkrummer får bog til at hitte i krisetider. Tankevækkende også uden for Grækenland. Bogen kan købes - dog kun på græsk indtil videre - via forlaget Oxigono Publications.

torsdag, december 22, 2011

Tema: Honning. Panforte - italiensk julekonfekt. Tillykke til Bybi

Panforte smager vidunderligt. Det er snart jul. Bybi-folket har vundet Københavns Kommunes Miljøpris 2011. Det kan kun betyde en ting: der skal laves krydret honningkonfekt. Nu.

Jeg var på besøg hos Bybierne i september og føler mig faktisk lidt i familie med foretagendet. Derfor er det ekstra glædeligt for mig, at det sympatiske projekt høster anerkendelse for den gode indsats. Kommunen ønsker med prisen at give et skulderklap til aktører, som arbejder med at udvikle København i en grønnere retning, står der på hjemmesiden.

En af mine venner kommenterede lidt sarkastisk på Facebook, at det er et fuser initiativ skapt af positive mennesker som har håbet. Det er jo godt, men det giver altså ikke noget bedre miljø. Hverken til fugle, dyr, mennesker, børn eller andet godt indbygger skab. Sød video
Det er slet ikke utænkeligt, at andre - mere tekniske - miljøtiltag ville kunne give mindre partikelforurening eller renere vand i byen, og den slags skal der selvfølgelig også arbejdes intenst med. Men tænk, jeg synes, at det er vidunderligt, at nogen tænker miljøforbedringer poetisk, socialt, kreativt, ud-af-boksen; eller snarere ud-af-bikuben. Projektet giver ikke bare et bedre miljø med flere blomster og grønnere træer, det giver også
  • virksomheder mulighed for at engagere sig miljømæssigt og socialt, 
  • socialt udsatte mulighed for at få gode erfaringer med at have ansvar og 
  • honning, som er helt lokal og helt speciel.
Simpelthen et vinderprojekt på rigtig mange leder og kanter. Stort tillykke til Bybi med prisen!

Og så over til Panforten.

Panforte er en klassisk italiensk konfektkage fra Sienna. Navnet panforte betyder stærkt brød, og det hentyder især til at konfekten er nærmest stærk af de mange krydderier. Nogen kalder ligefrem konfekten panpepato: pebret brød.
Skikken med at bruge krydderier i kager og konfekt, som serveres til fester og højtider, stammer fra en tid, da krydderier var kostbare. Meget kostbare. I 1500-tallet blev peber, black gold, visse steder brugt som valuta. Ved at bruge eksotiske krydderier fra de varme lande som peber eller kanel, der var deres egen vægt værd i guld, fik man markeret, at noget helt særligt var på færde. Et barn er født eller en miljøpris uddelt.

Vi bruger stadig de samme krydderier i kagerne og konfekten, selvom de nu er blevet langt mere tilgængelige og dermed også langt billigere.

Panforte kan laves i et utal af variationer, og på den måde kan den med lidt god vilje klassificeres i den populære kategori stop-spild-af-mad-konfekt. (Stop Spild af Mad var i øvrigt også nomineret til miljøprisen. De var også lige ved at få min stemme. Hvis jeg bare kunne have stemt to gange...) Hvis man har fanget grundideen, er det nemlig oplagt at kigge efter nødder, tørret frugt og krydderier, som man har i skuffer og skabe frem for at følge en opskrift slavisk.

Panforte

Jeg har lavet panforte tidligere. Her var opskriften:
  • 200 g blandede nødder (fx. valnødder, hasselnødder, mandler, pistacienødder, pecannødder eller paranødder
  • 80 g hakket, syltet appelsinskal eller pomeransskal
  • 8-10 hakkede cocktailbær
  • 80 g hakket sukat
  • 50 g mel
  • ½ tsk kanel
  • 1/4 tsk allehånde
  • 100 g honning
  • 100 g sukker
Dagens omgang blev lidt anderledes: Jeg havde en masse hasselnødder og en rest pistacienødder, et par stykker kandiseret angelica/kvan fra i sommer, noget hjemmesyltet appelsinskal og - med skam at melde - et glas Bybi-honning også fra i sommer. (Jeg er faktisk ikke så vild med honning, sådan straight up. Jeg er bare vild med konceptet honning.)
(Ja, min skærebræt er slidt!)

Jeg håndkværnede allehånde og tilsatte også stødt ingefær, som er et af mine yndlingskrydderier - i alle afskygninger. Og så gav jeg blandingen et par vred med peberkværnen, bare ligesom for at være lidt eksklusiv.
(Nej, jeg vasker ikke morteren efter at jeg har stødt safran!)

Hak nødderne groft (eller bevar et rustikt udseende med hele nødder) og bland dem med frugt, mel og krydderier. Varm sukker og honning op til kogepunktet i en kasserolle - eller i mikroovnen. Pas på, at det ikke koger over! Bland den varme sukkermasse sammen med nøddeblandingen og rør det hele godt sammen.

Beklæd en form med bagepapir - læg evt. rispapir i bunden - og fordel dejen i formen i et lag på ca. 2-3 cm. Dejen er lidt klistret/hård, så det kan være en hjælp at bruge en våd ske eller en hånd.
Panforte - før bagning

Bag kagen i 35 min. ved ca. 150 grader. Lad den køle helt af i formen.
Panforte - efter bagning

Tag panforten ud af formen, drys med flormelis og skær den i små, mundrette bidder.
Jeg har rispapir i bunden af panforten. Der er autentisk og kan spises.

P.S. Brødrene Price laver også Panforte. Jeg er sikker på, at den ikke er bedre end min, men den giver et godt indtryk af, hvor meget opskriften kan varieres.

P.P.S. En eller anden dag vil jeg tage afstand fra de syntetiske og egentlig ganske ækle neonrøde cocktailbær, som man kan købe i små plastikæsker og i stedet bruge fx. Amarenakirsebær eller kandisere nogen selv. Indtil videre må jeg konstatere, at jeg har et nostalgisk og kærligt forhold til Dr. Oetkers udgave.

tirsdag, december 20, 2011

"A World of Cake" - julegaven til mig selv

Jeg er simpelthen SÅ nem at købe julegaver til. Jeg ved altid lige præcis, hvad jeg ønsker mig, når jeg ser det. I år vil jeg overraske mig selv med en stor, skøn kagebog A World of Cake af Krystina Castella. Jeg bestilte bogen på Amazon.co.uk den 10. december, og den ankom den 13. kl. 9 om morgenen! Flot, Amazon!
Click to look inside
Nu ligger bogen et hemmeligt sted og venter på at blive pakket fint ind og på at blive lagt under mit højtelskede Ikea-juletræ.

A World of Cake is more than a cookbook, more than an anthropology lesson, and way more fun than a textbook. Castella embraces the spirit of celebration with this big must have book.

Forfatteren til A World of Cake, Krystina Castella, er uddannet industrial designer, men er tydeligvis en kvinde med mange talenter. Hun kan ikke bare bage kager - smukke kager - og skrive bøger - smukke bøger - om det. Hun kan skrive og formidle sin viden på en fascinerende og lettilgængelig måde.

I A World of Cake giver Krystina Castella indledningsvis en god og fyldig historisk intro til fænomenet kage. Det er rent guf for en kage-kloge-Åge som mig. Og hun har selvfølgelig også blik for det, som er min særlige interesse, nemlig de sammenhænge, som kagerne indgår i.

Cakes are rich with meaning and symbolism, inspired by the celebrations that surround them. [...] Why are fruitcakes traditionally made for Christmas, and why would my friends bring home a box of pineapple cakes from their trip to Thailand? Why do Japanese street vendors in Brazil sell red bean cakes alongside the local favorites and pineapple pudium? 

I wanted to know, and I wanted to learn to choose the right (or perfectly inappropriate) cake for the occation - whatever the occation. What could be a better way to learn about food history, cultural evolutions, religions, ingredients, and techniques than through baking some cakes? So I launched on my quest to explore the cakes of the world.

Amen, siger jeg bare!

Hoveddelen af bogen er en geografisk arrangeret rejse jorden rundt med opskrifter på og billeder af kager fra om ikke alle, så i hvert fald rigtig mange hjørner af kloden. 150 Recipes for Sweet Traditions. Ved begyndelsen af hvert geografiske afsnit får vi en kort intro til regionens særlige gastronomiske kendetegn. Hver opskrift byder ikke bare på how-to, men giver også tips og tricks til variationer og små historier om den tradition, som kagen er en del af.

Ind imellem giver bogen sig tid til at se kagerne på en anden led og viser kage-stamtræer. Hvordan er fx. alle verdens cheesecakes forbundet med hinanden? Fødselsdagskager? Roulader? Eller friturestegte kager?
Swiss Roll Family Tree. Fra A World of Cake

Bogen indeholder også en slags kalender, der viser hvilke kager, der hører sig til på hvilke tider af året. Den er naturligvis ikke udtømmende, men imponerende omfattende og samtidig meget overskuelig.

Til sidst i bogen er der en række opskrifter på cremer, saucer mm. fra hele verden, som det bare er godt at have styr på.

Alt i alt er bogen intet mindre end et overflødighedshorn af viden for den kageinteresserede, der gerne vil bare vil lidt længere ind i kagernes forunderlige verden end den mest almindelige kogebog giver anledning til.

Når det er sagt, så har bogen naturligvis også svagheder, og man skal huske at tage sin kritiske sans med og ikke tage ethvert udsagn i bogen for Sandheden om dette eller hint. På den måde er bogen som en hvilken som helst anden Bibel...

Fx. arbejder jeg lige nu i mit køkken med den græske nytårskage, Vasilopita. (Blogindlæg følger inden nytår!)
Vasilopita - Kage! Kage! Kage! -style

Jeg har aldrig set kagen i virkeligheden, hverken i Grækenland eller andre steder, men jeg har set ret mange billeder af den på internettet. ALLE billederne viser en flad rund kage, der i rigtig mange tilfælde er pyntet med mandler, der former det nyå årstal. Så er det ret forunderligt at læse i A World of Cake, at kagen er let genkendelig derved at den er opbygget i lag - ligesom en bryllupskage - med et mindre lag ovenpå et større.
Vasilopita - Krystina Castella style. Fra Epicurious
Underligt! En vredladen kundeanmelder på Amazon kritiserer i samme boldgade forfatteren for ikke at have researchet ordentligt. Ifølge anmelderen er der en del fejl i både beskrivelser og ingredienser i en del af de kager, som hun er bekendt med, og hun slutter derfor meget rimeligt, at der nok også er fejl og mangler i de andre opskrifter.

Det er en god og vigtig pointe, som er god at have med sig i baghovedet, når man læser bogen. Det er vigtigt i denne sammenhæng som i de fleste andre i livet: at holde fast i sin kritiske sans. Hvis man vil være sikker på at bage noget, der er mere end bare nogenlunde autentisk, er det en god idé at konsultere andre opskrifter/kilder.

Bogen er altså ikke en kagebibel i den fundamentalistiske forstand, at den er fuldstændig, ufejlbarlig og det eneste, som man har brug for. Jeg mener nu, at den er tæt på at være en Bibel i den forstand, at den er utroligt god at få forstand af, inspireret og inspirerende, og rigtig god som udgangspunkt for selv at leve livet med kagerne.

Forfatteren giver A World of Cakes et par ord med på vejen:

Jeg er ret sikker på, at jeg bliver glad for bogen, for jeg har i forvejen lånt den på biblioteket...

mandag, december 12, 2011

Luciakladdkaka med safran og appelsin

Jeg tager lige et stykke mere.
Det er lucianat, og hvis man ikke passer på kan man komme til at forveksle den skønne helgeninde Lucia og den fæle Lucifer - Fanden selv. Begge navne spiller på det latinske luce, der betyder lys.
Lucifer, den faldne engel
En svensk luciabrud. Lucia har intet med jul at gøre.

Ifølge visse svenske traditioner bør man holde sig vågen hele natten bl.a. ved at tænde lys og spise gode sager. Jeg har tænkt mig at gå til køjs om lidt, men for en sikkerheds skyld napper jeg altså lige et lille stykke kage mere.

Den traditionelle svenske spise i anledning af luciadag er lussekatter; søde safranboller pyntet med rosiner. Dem lavede jeg for et par år siden og lagde opskriften på bloggen. I år blev det noget andet: en herlig kladdkaka tilsmagt med safran og appelsin.

Opskriften har jeg ikke helt selv fundet på. Jeg fandt den via min nye svenske favoritblog Söta Saker. Her havde Cornelia fra Placebo indsendt den som sit bud på Månadens Sötsak. Hun havde opskriften fra Danielle på Heavenly Cupcake. Jeg har bare tilføjet revet appelsinskal.

Kagen er meget nem at lave, så den er et godt bud på en sidste-øjebliks-lucia-hyggesag. Det kræver selvfølgelig, at du har safran, hvis du vil følge opskriften til punkt og prikke, men i en snæver vending kan safranen sagtens undværes. Det bliver stadig en skøn kage.

Kladdkaka med safran og appelsin

  • 100 g smør
  • 100 g hvid chokolade
  • ½ g safran
  • 2 æg
  • 170 g sukker (2 dl)
  • 1 tsk vanillesukker
  • 150 g mel (2½ dl)
  • Reven skal af en (økologisk og/eller grundigt vasket) appelsin
Smelt smør og chokolade sammen fx. i en skål i mikroovnen. Rør det sammen til en jævn masse. Stød safranen i en morter. Riv skallen af appelsinen med et fint rivejern. Pisk æg, sukker, safran, appelsinskal og vanille til et lys æggesnaps. Vend melet i og bagefter smør-chokoladeblandingen.Hæld dejen i en smurt form og bag kagen i ovnene ved 200 grader i 15-20 minutter. Kagen skal være godt klæg i midten, men selvfølgelig ikke helt flydende. Den bliver lidt fastere, når den køler af.

Server med fx. appelsinfileter eller granatæblekerner.

fredag, december 09, 2011

Cuccia - en dejlig hvededessert til ære for Lucia, de udrevne øjne og hungersnøden i Syrakus

Luciadag i Danmark er noget med smukke børn i luciaoptog, dejlig sang og lys i mørket; en herligt positiv fest, der nærmest fungerer som opvarmning til den store julefest. (Det har jeg skrevet om tidligere og her er også en opskrift på de svenske safranboller, Lussekatter.) 
Lucias hvedeøjne...
Dagen har dog ifølge legenderne en grum og dramatisk baggrund, der nuancerer tingene en del. Nuancer er godt.

Lucia var en ung kvinde, der blev født i år 283 i en velhavende kristen familie i Syrakus på Sicilien. Hendes far døde tidligt, og hendes mor blev alvorligt syg. Den fromme Lucia bad om sin moders helbredelse ved St. Agathe, en siciliansk helgeninde, og lovede, at hvis moderen blev rask ville Lucia vie sin formue til at hjælpe de fattige og forblive jomfru hele sit liv.

Moderen blev rask, og Lucia ville holde sit løfte. Desværre var hun allerede forlovet med en ikke-kristen mand, som slet ikke synes, at Lucias planer var i orden. Der er helgenfortællinger, der beretter om Lucia, at hun selv rev sine smukke øjne ud, så hendes forlovede frivilligt ville opgive giftermålet. 
Andre historier mener, at Lucia fik stukket øjnene ud som et led i en lang række af forskellige former for tortur, som hun blev underkastet, da hendes forsmåede bejler havde meldt hende til kejsermyndighederne for hendes kristne tro. 

Santa Lucia afbildes ofte med sine øjne på et fad, og hun er skytshelgen for personer med alle former for øjensygdomme.

Lucia er også skytshelgen i sin fødeby, byen Syrakus. Da der engang var hungersnød i byen bad befolkningen indgående til Lucia om hjælp. Helt mirakuløst kom to skibe fyldt med hvede til byen og alle var reddet. Hvedekornene ses som små udtryk for Lucias øjne. Den dag i dag spiser man en særlig hvededessert i Syrakus og omegn på Lucias dødsdag den 13. december.

Lucias hvede – Cuccia

Målene er meget omtrentlige.
  • 2 dl hele hvedekorn (kan fås i velassorterede helsekostbutikker)
  • salt
  • 250 g Ricotta – italiensk mælkeprodukt
  • Reven skal af en citron og en appelsin
  • 1 spsk. vanillesukker
  • 3 spsk. sukker
  • Evt. fileteret appelsi
  • Evt. hakket kandiseret citrusskal (appelsin og/eller citron)
Læg hvedekornene i blød i koldt vand natten over. 
Kog hveden dækket i frisk vand med lidt salt i ca. 1 time og 15 minutter. Kornene skal føles møre. Hæld overskydende vand fra og lad hvedekornene køle helt af.
Bland Ricotta, citrusskal og de to slags sukker. 
Rør de kolde hvedekorn i. 
Lad gerne blandingen stå og trække smag i nogle timer. Arranger cucciaen pænt på et fad eller i en lav skål. 
Pynt med kandiseret citrusskal og evt. fileter/skiver af appelsin.
 P.S. Hvede kaldes i visse sammenhænge "nordisk ris". Kunne man mon tænke sig en variant af cuccia uden citrus og i stedet med æble, havtorn eller en anden danske/nordisk frugt. Ricottaen kunne evt. skiftes ud med kvark, og så har man pludselig en nordisk - og sund?! - pendant til ris a la mande.

P.P.S. Historien og opskriften er også udgivet på kristendom.dk

onsdag, december 07, 2011

F**k global opvarmning! Jeg bager mine egne snebolde. Kardemommesnebolde.


Disse lidt uformelige klumper er måske ikke ligefrem elegante at se på, men de smager til gengæld skønt af kardemomme og citron - en skøn blanding – og de er supergode til en kop te. De kan vække tanker om White Christmas, selvom det voldregner udenfor.
Sneboldene er blevet en juleklassiker i mit lille hjem. De var - i fire varianter - the main attraction, da jeg forleden var stadeholder for en dag på Torvehallernes julemarked. Mine andre varianter var nellike-appelsin, ingefær-lime og vanille-pink grapefrugt. De var også gode, men kardemommeudgaven er klassikeren.
Genudsendelse af billedet af kardemommesneboldene og den fine opsats.
Det gør pokker til forskel om du kværner din kardemomme selv, eller om du bruger det pulver, man køber i en pose. Det kan næsten ikke sammenlignes, så gør dig selv den tjeneste at købe hele grønne kardemommekapsler. De skal åbnes med en negl, de små sorte frø tages ud og kværnes i en kaffekværn eller en morter. Nogen rister også frøene lidt; det har jeg ikke gjort.

Kardemommesnebolde (ca. 40 stk.)

  • 250 gram smør 
  • 350 gram hvedemel 
  • 150 gram flormelis 
  • ½ tsk. groft salt 
  • fint revet skal af 1½ (økologiske) citroner 
  • 1 spsk. friskstødt kardemomme
     
  • 100 gram flormelis til at rulle klumperne i
Smelt smørret. Lad det køle lidt af, mens du blander de andre ingredienser i en stor skål. Hæld smørret i blandingen, men lad bundfaldet blive tilbage. Rør blandingen sammen med en ske til det er jævnt. Det er en underlig dej, men fortvivl ikke. Kagerne bliver skønne!

Form ca. 1 spsk. dej ad gangen ved at presse den sammen i hånden. De behøver ikke at være fine og ens, men må gerne være rustikke og uregelmæssige. Det er snebolde! Sæt klumperne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 180° i ca. 10 minutter. De skal bages så længe, at de bliver helt hårde, når de er kølet af.

Rul småkagerne i/drys med flormelis, så de ligner snebolde.
 
(Jeg mødte sneboldene første gang i Politiken 30. november 2005. Det er en Camilla Plum-opskrift, som jeg har arbejdet lidt videre med. Opskriften findes muligvis i hendes bog Jul.)


Til sidst en lille film fra gamle dage; dengang da vintrene altid var hvide og nevøer bare skulle have klø:

søndag, december 04, 2011

Cupcakes med gløggnoter - og indbygget brunkage

Jeg viste et billede af den forleden - og her kommer opskriften. Min helt egen variant - Cupcake med "gløggnoter" - af Kristian Vangsgaards (fra Agnes Cupcakes) - grundopskrift. ...
Og helt ærligt? Kagedelen er stadig kedelig. Frostingen er skøn. Jeg tænker, at en anden gang skal der MERE kakao/chokolade i kagebunden, rosinerne skal trække i sprut, og der skal også mandelsstykker i, så kagen kommer til at ligne gløgg mere. Det nåede jeg altså ikke denne gang; det hele gik lidt hurtigt.

Cupcakes - grundopskriften

  • 125 g smør
  • 2 æg
  • 125 g mel
  • 125 g rørsukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • Korn fra en vaniljestang
  • ½ tsk. salt
  • ½ dl sødmælk
Jeg tilføjede
  • 3 spsk kakao
  • 1 dl rosiner
Jeg bagte dobbeltportion og fik ca. 24 kager ud af det, så opskriften passer fint til en omgang i en muffinsbageform med 12 huller i.

Af uforklarlige grunde fulgte jeg slet ikke instruksen for enden af linket. Måske var kagerne blevet meget mere velsmagende, hvis jeg havde gjort det... Prøv det endelig! Jeg skal ikke bage flere cupcakes lige i den nærmeste tid.

I stedet tænkte jeg klassisk rørt dej: smør og sukker piskes sammen. Æggene tilsættes et af gangen. Der røres grundigt mellem hvert æg. Mel, kakao, salt og vanille tilsættes og omrøres. Til næstsidst mælken og allersidst rosinerne.

Fordel dejen i muffinsforme - gerne i en muffinsbradepande, så de holder formen - og bag dem ved 200 grader i 15-20 minutter. En strikkepind, som stikkes ned midt i kagen, skal komme ud uden snask på.

Som nævnt hos Arla skilte min dej lidt, og det er selvfølgelig lidt uchecket for en rutineret bager, men jeg er jo ikke perfektionist, så det tog jeg mig ikke synderligt af. Og jeg tror heller ikke, at det var dét, der gjorde kagerne lidt fesne.
Perfectly imperfect. Perfectionism reduces the ability to take risks and kills creativity.

Frostingen til gengæld blev god - synes jeg. Sød, smørret, ubestemmeligt rødvinskrydret og i en meget original, men i grunden køn farve. Den var et lidt mere omfattende projekt:

Gløggfrosting - alt for stor portion 
  • 1 flaske rødvin
  • 300 g rørsukker
  • 2 kanelstænger
  • 20 nelliker
  • 2 stjerneanis
  • nogle stykker tørret hel ingefær
  • 10 kardemommekapsler
  • 250 g smør
  • 150 g flormelis (reduceret ifht. Vangsgaards opskrift pga. tilsætning af sød, sød sirup)
Kom rødvin, sukker og krydderier i en gryde og kog blandingen ind, indtil du har en sirup, der er MEGET tyk, når den bliver afkølet. (Check ved løbende at tage små prøver på en teske/ud på en kold tallerken eller mål med et sukkertermometer. Jeg mener, at jeg målte omkring 120 grader med mit sukkertermometer.) Det er vigtigt, at siruppen ikke er for tynd, for så bliver frostingen også tynd.

Når siruppen er kogt tilstrækkeligt ind, sigtes krydderierne fra, og den køles HELT af.

Pisk smør og flormelis sammen til en glat masse. Kom en masse af din gode sirup i smørglasuren. Smag dig frem. Pisk godt og grundigt, så massen er helt jævn. Stil frostingen på køl.

(Jeg doblede også frosting-grundopskriften, og enten bruger jeg ALT for lidt frosting på mine cupcakes, eller også er de to grundopskrifter bare ikke tænkt til at passe sammen) Sirupsdelen er rigeligt til den dobbelte protion, så jeg anbefaler, at du enten halverer opskriften, eller glæder dig over at du får lavet dig en lækker rødvinssirup, som kan bruges til andre gode ting. På havre-/risengrøden. I chokoladekonfekt. På is.)
Gløggolader: chokolade, gløggsirup, smør.

Når kagerne er bagt og kølet af, skal de have frosting på. Hvis den er blevet lidt vel fast i køleskabet, kan den piskes igennem, inden du kommer den i en sprøjtepose med en smart tylle og sprøjter ud på dine kager. Eller du kan bruge en frysepose, som du klipper hjørnet af. Eller frostingen kan fordeles med en kniv. Eller plantes med en teske. Du bestemmer selv ambitionsniveauet.

Herefter kan du pynte med guldkugler, kandiseret frugt, mandler, rosiner eller hvad du nu synes. Jeg havde tilfældigvis lige bagt en masse små brunkagesnefnug, og de kom til at fungere som min pynt.

fredag, december 02, 2011

Stadeholder for en dag i Torvehallerne - med wannabe cupcakes og snefnug

Jeg beslaglagde kattens kamera. Junior blev sendt i eksil ude på Sjælland. Min søster skrev under på en tavshedsklausul. Jeg arbejdede efter mørkets frembrud. Jeg bagte snebolde og snefnug. Og cupcakes, ikke at forglemme, med udgangspunkt i en meget hemmelig opskrift. (Linket virker ikke for mig lige nu; måske er det blevet nedlagt. Tidligere lå der en fin grundopskrift på cupcakes som Kristian Vangs­gaard fra Agnes Cupcakes har "udviklet".)

Jeg skulle nemlig være stadeholder for en dag på Torvehallernes julemarked i tirsdags. Det projekt var (er) et forsøg fra Torvehallernes side. Man lod simpelthen vennerne fra Facebook byde ind på en gratis stand i det nye julemarked. Opslaget kom torsdag. Jeg tog en chance og bød ind med mine småkager og fik fredag eftermiddag tilsagn om en plads tirsdag. En weekend i småkagebageriets tegn var en realitet.


Nu har jeg jo, som mine læsere vil vide, en del opskrifter oppe i ærmet. Jeg bestemte mig for at fokusere på småkager og på krydderier under overskriften "Julen er krydderiernes fest". Og så lige cupcakes. Jeg kunne ikke dy mig; så få meter fra Agnes...
Gløgg-cupcake med indbygget brunkage.
Gløggcupcaken var en variant af den "hemmelige" cupcake, og den udmærkede sig - synes jeg - især med en frosting lavet med en heftigt krydret rødvinssirup. Opskriften på gløggcupcaken er nu lagt ud.

Mit øvrige sortiment var krydrede snebolde i fire varianter: kardemomme-citron, ingefær-lime, nellike-appelsin og vanille-pink grapefrugt. (Opskrifter følger i et senere indlæg.)
Snebolde i høj sol. Min søster Ulla har lavet den fine opsats.
Gløggolader:
Snefnug, som jeg har omtalt tidligere:
Og brune kager:
Det kom til at se sådan ud:
Senere sådan:
Læg mærke til den smagfulde humør-snebold. Den skiftede farve.
Og kl. lidt over syv sådan:
Lukket - men ikke slukket...
Lad mig sige det med det samme: dagens gav ikke basis for en sommerresidens i Spanien, men jeg fik dækket mine udgifter - også til taxa og skøn suppe fra nabostanden. Og jeg havde en skøn dag med min søster, kunderne, og en masse søde besøgende bloggere. (Tak for visitten til bl.a. Sifka, Karen, Rasmus, Kristina og Anne.)

Og tak til Morten/Torvehallerne for en rigtig sjov oplevelse. Jeg kan varmt anbefale alle andre glade madamatører at tage chancen, hvis den byder sig.

P.S. Katten har fået sit kamera tilbage; junior vender hjem i weekenden og min søsters kontrakt er ophævet efter et antal møder med mine advokater. Jeg tror sgu bare, at jeg lægger opskriften ud. Stay tuned.

søndag, november 27, 2011

Hjemmelavet - økologisk! - knækbrød

Sådan skal det jo heller ikke forstås. Jeg er ikke anti-økologi. Derfor benytter jeg lejligheden til at lave økologisk knækbrød (eller er det mon kiks?) Det er nemt og helt forbandet lækkert. Man kan næsten slet ikke smage økologien!

Og så passer det jo fint her til første søndag i advent med en lille påmindelse om, at adventstiden i gamle dage var en fasteperiode. Ved at spise spartansk i perioden op til en højtid bliver oplevelsen med lækkerierne til selve festen endnu mere overvældende, end hvis man går og tyvstarter - for at sige det mildt - i en måned før klimaks. De fleste af os kender vist fornemmelsen af at være lidt forspist inden den 24. december...

Med hjemmelavet knækbrød er tanken om en dag eller to på vand og brød - og måske en lille bitte smule tandsmør - slet ikke så skræmmende.
  • 4 dl øko-hvedemel (andre melsorter kan sikkert også bruges. Prøv dig frem!)
  • 4 dl blandede øko-frø, -kerner og/eller -havregryn fx. sesamfrø, solsikkekerner, hørfrø, nigellafrø, birkes, græskarkerner (evt. hakkede)
  • 1 dl øko-vand
  • 1 dl øko-olie fx. raps
  • 1 tsk øko-bagepulver
  • Øko-Salt efter smag
Bland hele baduljen sammen.
Når dejen har samlet sig, rulles den tyndt ud på et stykke bagepapir på en bageplade.
Pas på, at kanterne ikke bliver for tynde; så bliver de nemt brændte i ovnen.
Skær dejen i stykker efter behag. Jeg laver dem ofte i kiksestørrelse eller som en slags stænger. Wasastørrelsen er ikke gudgiven.
Bag knækbrødet/kiksene ved 200 grader i 15-20 minutter. Stykkerne - ikke kun de yderste - skal blive lysebrune i bunden, men endelig ikke for mørke.
Knækbrødet kan naturligvis også laves ikke-økologisk.