Det skulle være et omvendt supplement til min
pizzakage, som jeg lavede i 2008. Jeg elsker at lege med maden!
Det blev et superhyggeligt projekt. Det blev ikke HELT som jeg havde tænkt mig, men til gengæld kom pizzaen til at smage rigtig godt. Det blev faktisk som en calzone med ekstra snask udenpå.
Vi lavede en god stor portion brød-/pizzadej, så der var til to "lag"/bunde. Jeg kogte en portion tomatsauce af to dåser tomater, hvidløg, oregano mv. der bare stod og putrede og blev kraftigere, mens vi nørklede med dejen og det gode snask.
Snasket, som skulle illudere flødeskum/creme, lavede vi af to pakker flødeost, som vi piskede med lidt ketchup - det gav en fin lyserød farve - paprika, cayennepeber og salt. Da cremen var fin og jævn kom den op i en plastikpose med en stjernetylle i.
Da dejen havde hævet rullede vi ca. halvdelen ud i en stor rund pizzasize underbund. Vi fordelte en masse af tomatsaucen på bunden, lagde strimler af kogt skinke på og dryssede med gavmild hånd noget mild revet ost på. Derefter rullede vi endnu en cirkel af dej og lagde den ovenpå. De to lag blev presset lidt sammen i kanterne.
Dobbeltpizzaen blev bagt i ovnen ved 225 grader til den var fint lysebrun og sprød både på top og i bund. Den kom ud og kølede lidt af inden den blev pyntet.
Mens pizzaen kølede af, spiste vi lakse-petit-fours. Røget laks blendet med flødeost/creme fraiche, citron, dild, salt og peber og sprøjtet ud på mini-tarteletter (købt i Fakta på en heldig dag). De blev pyntet med en kapers.
Da de små hapser var væk, sprøjtede vi kagepizzaen med flødeosten og pyntede med oliven, tomater og syltede hvidløg. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville skære kanten af pizzaen, så den kom til at se lidt pænere ud, men det droppede jeg. Det ville være blevet en massakre - og ligheden med en kage var tydelig nok også i den lidt mere rustikke udgave. En anden gang kunne jeg måske bage pizzaen i en form...
Det blev et herligt måltid.
Jeg er ikke meget for at give afkald på det søde, så jeg havde snydt lidt og havde lavet en pizzakage, som jeg havde med i en pizzaæske. Pigebarnet fattede end ikke mistanke, da jeg kom med æsken og hævdede, at jeg havde taget noget kold pizza med, som vi kunne spise senere, hvis vi var mere sultne! (Den falske pizza var bl.a. pyntet med nogle særlige
olivengrønne chokolader fra Chaya og chokoladefisk støbt i en isterningform fra Ikea; så fik jeg også indført fisketemaet, inspireret af det franske fænomen
Poisson d'Avril, som jeg skrev lidt om i
2008).