Først lidt senere gik det op for mig, at den navnekombination er kendt og brugt i historien. Karl den Store herskede over frankerriget - det nuværende Tyskland og Frankrig - fra 768 til 814, men det er en ganske anden historie. Dog skal det lige nævnes, at Karl med tilnavnet Den Store døde den 28. januar, og derfor har dagen hans navn.
Den 28. januar har vi visse år fejret junior med lidt kage sammen med fadderne fra hans dåb. Det er gået lidt i opløsning de senere år, men jeg synes stadig, at det er en særlig mærkedag. I år ville jeg derfor lave en helt særlig "treat", som jeg var sikker på, at han ville sætte pris på: bacon toffee.
Herhjemme er vi enige om, at "bacon er verdens bedste krydderi", og jeg har da også tidligere mere end leget med tanken om at bruge bacon i det søde køkken. Og det er altså ikke noget jeg selv har fundet på.
Da jeg forleden blev opmærksom på bloggen med det henrivende navn A Dork and his Pork (Some Animals Are More Equal than Others) og herunder fandt opskriften på bacon toffee var planen klar: drengeslik til drengen!
(Dork'en har nogle ret grundige regler, som man skal læse igennem, inden man når til selve opskriften. En af dem lyder: You will not consider, as an alternative, a low-fat toffee, a vegan toffee or a seitan toffee. I did not grab you by the mouse hand and force you to read my bacon blog. Jeg vil korte dem ned til Open your mind and focus!)
Bacon toffee (baconkaramel)
- 8 skiver bacon (Jeg havde købt billig bacon i tern og smed et par hundrede gram på panden. Det skrumpede en del.)
- 300 g sukker (Krise: jeg var løbet tør for sukker (!) og klokken var mange. Heldigvis havde jeg en rest blandede sukkerknalder. De virkede fint.)
- 250 g smør
- 75 g sirup
- 3 spsk vand
- (250 g mandler. Dem sprang jeg over.)
- 200 g mørk chokolade
Jeg kom hele molevitten i en stor skål - undtagen bacon, som jeg stegte sprødt på en pande - og kørte det i mikroovnen. Med mellemrum tog jeg skålen ud og rørte i blandingen. På et tidspunkt da sukkerknalderne var fint opløst i sirup og vand, var det til gengæld slet ikke slet ikke i kontakt med det nu smeltede smør. Her ville mere fedtforskrækkede sjæle måske stå af, for det så faktisk lidt uhyggeligt/ulækkert ud.
Men jeg ved jo, at det drejer sig om at få lavet en emulsion - en blanding af to væsker, som normalt ikke vil opløses i hinanden - så jeg tog et lille piskeris og rørte ihærdigt. Og ikke længe efter - og kun med et tåleligt antal smørskvæt på køkkenbordet - havde jeg den fineste sukker-smør-"mayonnaise". Den fik så mere tid i mikroen. Ifølge opskriften skulle karamellen op på 150 grader, og det kom den. (Et sukkertermometer er ret godt at have!)
Så blev baconstykkerne rørt i og det hele blev hældt ud på min "Silpat"-plade. Et stykke bagepapir havde været lige så godt, men nu sagde opskriften pour it out over your silpat-lined cookie sheet og jeg HAR tilfældigvis sådan en silpat-sag.
Karamellen kølede af og fik efterfølgende et tyndt lag mørk chokolade på begge sider. Nu er den skåret/hugget i mundrette stykker. Og junior har taget en posefuld med til en samling kammerater, der skal spille computer sammen hele weekenden. Hvis han kommer ud over det punkt, hvor han synes at hans mor er så skør og pinlig, at han lader posen blive i tasken, så er jeg ret sikker på, at det hele bliver spist. Det smager nemlig godt. Open your mind and focus!
Tøger Seidenfaden (28. april 1957 - 27. januar 2011)