søndag, november 27, 2011

Hjemmelavet - økologisk! - knækbrød

Sådan skal det jo heller ikke forstås. Jeg er ikke anti-økologi. Derfor benytter jeg lejligheden til at lave økologisk knækbrød (eller er det mon kiks?) Det er nemt og helt forbandet lækkert. Man kan næsten slet ikke smage økologien!

Og så passer det jo fint her til første søndag i advent med en lille påmindelse om, at adventstiden i gamle dage var en fasteperiode. Ved at spise spartansk i perioden op til en højtid bliver oplevelsen med lækkerierne til selve festen endnu mere overvældende, end hvis man går og tyvstarter - for at sige det mildt - i en måned før klimaks. De fleste af os kender vist fornemmelsen af at være lidt forspist inden den 24. december...

Med hjemmelavet knækbrød er tanken om en dag eller to på vand og brød - og måske en lille bitte smule tandsmør - slet ikke så skræmmende.
  • 4 dl øko-hvedemel (andre melsorter kan sikkert også bruges. Prøv dig frem!)
  • 4 dl blandede øko-frø, -kerner og/eller -havregryn fx. sesamfrø, solsikkekerner, hørfrø, nigellafrø, birkes, græskarkerner (evt. hakkede)
  • 1 dl øko-vand
  • 1 dl øko-olie fx. raps
  • 1 tsk øko-bagepulver
  • Øko-Salt efter smag
Bland hele baduljen sammen.
Når dejen har samlet sig, rulles den tyndt ud på et stykke bagepapir på en bageplade.
Pas på, at kanterne ikke bliver for tynde; så bliver de nemt brændte i ovnen.
Skær dejen i stykker efter behag. Jeg laver dem ofte i kiksestørrelse eller som en slags stænger. Wasastørrelsen er ikke gudgiven.
Bag knækbrødet/kiksene ved 200 grader i 15-20 minutter. Stykkerne - ikke kun de yderste - skal blive lysebrune i bunden, men endelig ikke for mørke.
Knækbrødet kan naturligvis også laves ikke-økologisk.

lørdag, november 19, 2011

Urtekram - og en ikke-økologs bekendelser

Åh, åh, jeg ville gerne... Men jeg kan altså ikke. Økologi.

 (I dag får du ingen opskrift, kun holdninger. Til gengæld vil jeg prøve at gøre det lidt systematisk...)
Jeg er ikke økologisk. Økologi er ikke noget, som jeg fokuserer på. Det er ikke noget, som jeg lægger vægt på. Det er ikke en del af min plan. Heller ikke her på bloggen. Alligevel var jeg i går aftes til et Urtekram-madbloggerarrangement.

Og lad mig slå helt fast: det var et helt utroligt vellykket arrangement. Totalt søde og checkede værter Anne-Sophie og Julia Lahme (med Baby Sofus!). Super kompetente, begejstrede og imødekommende Urtekram-folk. Vidunderlige (kvindelige) mad- og medbloggere. Sæt tolv kvinder ind i et rum med stearinlys og en kande te - så går snakken!

Jeg vil ikke gå ind i en lang beretning om, hvad de og vi sagde og gjorde i løbet af aftenen, men gå direkte til de overvejelser jeg har gjort mig om, hvorfor jeg både før og efter det skønne møde med Urtekram må kalde mig selv ikke-økolog. Ikke anti-økolog, slet ikke, men ikke-økolog. Og jeg beklager virkelig, for jeg ville gerne. Jeg kan bare ikke.

For overblikkets skyld har jeg forsøgt at samle min tanker under nogle overskrifter. Der er en række grunde til, at jeg ikke kan melde mig ind i klubben af dedikerede økologiske forbrugere. Grundene kan være gode eller mindre gode, men tilsammen danner de et indtryk af min mening om økologi.

 
Udseende
Jeg ser i mange henseender ikke mig selv som sådan en, der fokuserer meget på det ydre. Ikke når det gælder mennesker i hvert fald. Men når det kommer til mad - og en masse andre ting - er jeg temmelig visuelt indrettet. Det betyder noget for mig, hvordan min tørrede abrikos ser ud.

Det er meget muligt, at det er svovl, der gør, at en abrikos kan beholde sin farve når den bliver tørret, og det er muligt, at svovl er skidt for min krop - men det er skidt for min sjæl at skulle spise en abrikos, der ser så trist ud. Jeg synes simpelthen ikke, at det ser fristende ud, når der står tre skåle med "lækkerier" foran mig, og vi taler brun-i-brun-i-brun.

Økologi er jo meget andet end tørrede abrikoser, og der arbejdes sikkert på sagen, men mit indtryk er at mange økologiske varer enten som rå eller forarbejdede produkter ikke taler til min synssans, og det er dér det første slag skal slås. Sorry, økologi; you lose.
Smag
Med rigtig mange produkter må jeg retfærdighedsvis indrømme, at jeg ikke kan smage forskel på økologisk og konventionelt dyrkede varer. Jeg kan - sandsynligvis - gennemskue om noget er friskt eller mindre friskt, men det har jo ikke noget med økologi at gøre. Der er således for mit vedkommende ikke et smagsargument, der skulle få mig til at sværge til økomad.

Urtekrams tørrede abrikoser smagte så decideret kedeligt i min mund, og så duer det ikke. Åh, åh, jeg ville gerne...

Pris
De fleste økologiske produkter er lidt dyrere end de ikke-økologiske. Jeg kunne godt få råd til at købe økologisk, hvis jeg virkelig ville. Det er et spørgsmål om  prioritering, og jeg prioriterer benhårdt i min lille husholdning. Det er jeg nødt til. Enlig mor. Deltid.

Jeg lever efter devisen, at jeg sparer på femørerne og lader millionerne rulle; altså jeg sparer i hverdagen og på mine almindelige udgifter for at kunne give den gas, når der er noget, som jeg virkelig gerne vil. Jeg vil fx. mene, at min ikke-økologiske grundholdning har betalt for min iPad. Det er en prioritering, som jeg sidder og er ret tilfreds med. Åh, åh, jeg ville gerne...

Sundhed
Sundhedsargumentet da? Ikke bare min egen, men også min søns? Næh, heller ikke da han var lille.

Det er muligt, at jeg lægger en tikkende bombe under min egen alderdom og min søns trivsel og vækst, men so be it. Jeg kan ikke spise økologi af frygt for at dø. Den vej skal jeg, du og vi alle. Den problematik dealer jeg med på andre måder; ikke i min kost.

Indtil videre har jeg et relativt fortrinligt helbred og junior ligeså. Vi er høje og ikke alarmerende unormalt-vægtige, vi er sjældent syge, vi har ingen allergier, vi har sunde negle og blankt hår, og hvad vi måtte have af kropslige svagheder forestiller jeg mig kommer af lidt for lidt bevægelse og ikke af pesticidrester.  

Jeg tror desuden, at det betyder en masse for min sundhed, at jeg ikke ryger, ikke drikker ret meget alkohol, får min nattesøvn og i det hele taget ikke presser mig selv for hårdt. Åh, åh, jeg ville gerne...
 

Frelse naturen/verden
Det argument er jeg lige ved at kunne blive overbevist af. Jeg synes, at det er vigtigt, at handle ansvarligt i sit liv og at tænke lidt ud over sin egen næsetip både geografisk og tidsmæssigt. Men så bliver jeg grebet af en måske lidt ukonstruktiv protestfølelse: jeg synes egentlig ikke, at det er rimeligt, at jeg er nødt til at være forbruger i kampen for en bæredygtig jordklode. Det må være et borger-ansvar; altså i næste række et politisk ansvar, at der bliver handlet langsigtet og fornuftigt.

Det kan godt være, at de økologiske forbrugere sender et signal/lægger pres på vores politikere ved at lægge Urtekramprodukter i indkøbskurven. Det er bare deprimerende, at det skal gå den vej. Det burde være omvendt. Åh, åh, jeg ville gerne...
Selviscenesættelse
En sidste - måske lidt useriøs, men ikke desto mindre ret betydningsfuld - faktor for også mine indkøbsbeslutninger er spørgsmålet om, hvordan jeg opfatter mig selv og ikke mindst, hvordan jeg IKKE opfatter mig selv. Arrangementet i går blev afholdt i 2100 Spelt, og ordet urtekusse blev nævnt mindst én gang.

Jeg vil IKKE være en urtekusse! Jeg bager IKKE brød med spelt. Det betyder ikke, at jeg ikke er ret tæt på at være netop sådan en, som jeg ikke vil være, men måske derfor er det mig ekstra magtpåliggende at tage afstand, der hvor jeg kan. Åh, åh, jeg ville gerne...

Afslutningsvis vil jeg kaste et halmstrå ud, som jeg selv kan gribe i, så jeg måske ikke skal brænde i et økologisk helvede some day soon: jeg køber stort set altid økologisk mel!

Stort tak til Urtekram for et herligt arrangement. Jeg fik en masse ud af det, og jeg håber også, at mit syn på sagen kan være til nytte på en eller anden måde. I hvert fald vil jeg uden at blinke anbefale Urtekrams produkter til dem, der har det anderledes med disse sager end jeg har. Det er tydeligvis en virksomhed med noget på hjerte og med plads til både originaler og originalitet.

Åh, åh, jeg ville gerne...
tænde, tænde din lanterne
uuh, uuh - elske dig.

Men jeg, jeg er ingen stjerne
og alle, alle ville gerne
uuh, uuh - elske dig.

Og tænker på dig
Åhhh, drømmer om dig
venter på dig
indtil alting
er forbi.

 
Info: Jeg var med til arrangementet, fordi jeg i en anden madbloggersammenhæng har mødt Anne-Sophie Lahme, der arbejder for/med sin søster Julia Lahme. De hjælper Urtekram og andre små og store virksomheder med at kommunikere med deres brugere. Jeg fik mad og drikke hele aftenen og en generøs goodiebag med hjem.

Undskyld. Læs ikke dette indlæg.

Dette er et tvangsindlæg. Du er ikke tvangsindlagt. Jeg skal bare lige gøre noget: Follow my blog with Bloglovin

Er du der endnu? Når du alligevel er der, kan du jo lige så godt få en forklaring.

Jeg har været sammen med en gruppe bloggere og blev undervejs mindet om fænomenet Bloglovin'. Ikke at jeg helt har fattet, hvad det lige går ud på, og ikke at jeg er sikker på, at det er noget, som jeg kan bruge til noget, men anyways, nu prøver jeg.

For at kunne claim'e min egen blog derinde (altså gøre krav på, at den er min) og få adgang til en lille bitte smule indflydelse på, hvordan min blog fremtræder, SKAL jeg indsætte et stykke kode i et nyt blogindlæg. Det giver det link, som du mødte et par linjer oppe.

Fair nok, at Bloglovin' gerne vil sikre sig, at man rent faktisk ejer den blog, som man hævder at eje, men det føles lidt anmasende, synes jeg.

Nu er det gjort, du har fået en forklaring, og lad os så komme videre i vores liv. Der er jo kager derude i verden, som hverken bager eller spiser sig selv.

Undskyld!

torsdag, november 17, 2011

Vintersmåkager: Sukrede snefnug - og en konkurrence

Er det vinter? Nej. Sner det? Slet ikke. Selvom bladene stadig hænger på træerne og solen skinner, så vil jeg alligevel lige vise nogle vintersmåkager, som jeg har bagt i dag. Inspirationen er kommet fra min nye blogfavorit, Söta Saker, som udfordrer med Månadens søtsak. Tea udstikker en overskrift, og de, der har lyst, bager og sender links. I november er temaet vinter.
Jeg tænkte på at bage nogle gamle kardemommefavoritter, som jeg kalder snebolde, men så rundede jeg det store internet og fandt hos Joy of Baking noget for mig nyt - klassisk amerikansk åbenbart - nemlig Melting Moments. Meget passende navn til en vintersmåkage. Det så oven i købet ud til at småkagen både kan laves som kugler og som formet med en kagesprøjte.

Sådan en har jeg tilfældigvis; den trængte tilfældigvis til at blive brugt, og den er tilfældigvis svensk. (Jeg har haft min Sawa så længe, at jeg ikke husker, hvor jeg har den fra. Man kan selvfølgelig få moderne kagesprøjter, men har du mod på en vintagemodel, kan jeg anbefale Ebay.)
Sawa'en har en masse skiver med forskellige huller til forskellige former af småkager, og en af dem ligner næsten - og jeg understreger NÆSTEN - et snefnug. For snefnug er jo, som vi allesammen ved, ALTID sekskantede og ALDRIG ottekantede. Men man har vel lidt kunstnerisk frihed i køkkenet - selvom det ærgrer mig lidt...

Melting moments
ca. 40 stk - afhængigt af, hvor store du laver dem... Kagerne bliver utroligt sprøde og smelter faktisk nærmest på tungen. Opskriften er oversat og let omskrevet fra Joy of Baking.
  • 225 g smør
  • 30 g flormelis
  • 1 tsk vanillesukker/vanillekorn fra ½ vanillestang
  • 200 g mel
  • 60 g Maizena
  • 1 knivspids salt
  • ekstra flormelis til at drysse over småkagerne/rulle dem i
Pisk smør og flormelis indtil det er blødt og glat. Tilsæt vanillesukker eller vanillekorn og pisk dem godt ind i blandingen. Rør de to slags mel og salt i smørblandingen. Dejen skal ikke overpiskes, men jeg taler af erfaring, når jeg siger, at underpiskning også er en dårlig idé. Hvis der er klumper af dejen, som er mere melede end andre, kommer de ikke ordentligt ud af kagesprøjten. Så må man pænt skrabe dejen ud af kagesprøjten og på den igen...
Sæt dejen i køleskabet et par timer til den er blevet lidt fast.
Tril nu kugler på ca 2½ cm eller pres småkager ud med en kagesprøjte i din yndlingsform. Bag småkagerne på en plade med bagepapir i 10-14 minutter ved 175 grader. Kagerne skal blive let lysebrune i kanterne.
Lad kagerne køle let af og flyt dem så til en kagerist. Drys flormelis ud over kagerne, så de kommer til at ligne snebolde - eller snefnug. Let it snow, let it snow, let it snow!
Kalenderkonkurrence
Og nu til præsentationen af en lille konkurrence, som du kan deltage i, fordi du er nået helt herned.

Jeg har købt en svensk kalender, som jeg omtalte i mit indlæg om Sverige den 25. september. Kort fortalt er kalenderne fuld af halv- og helnøgne svenske bagersvende og kalenderen er et must for enhver kvinde - eller mand for den sags skyld - med sans for det, som er godt. Salget af kalenderen tjener desuden penge til Hjärnfonden.
P.S. Jeg hilste på Mr. Juli, da jeg var i Stockholm...

Hvis du vil deltage i konkurrencen om at vinde kalenderen, skal du gøre følgende: Følg linket til Sled Riding Store og find MIT snefnug! Det vil hjælpe dig til at finde lige netop det rigtige blandt over 10.000.000 forkerte, hvis du ved, hvad jeg hedder til fornavn - det kan du finde her på bloggen - og hvis du ved hvilken by jeg bor i, og hvad den by hedder på engelsk.

Når du har fundet fnugget - det drysser ned fra toppen af skærmen efter et øjeblik - læser du min besked og sender den til mig på mailadressen lise@kagekagekage.dk . Det er altså ikke helt nemt, men til gengæld er præmien skøn, så den er værd at kæmpe lidt for...

Jeg trækker lod blandt besvarelserne på næste søndag den 27. november kl. 18.

OBS! Opdatering: Jeg afslutter konkurrencen før tid; der er ingen grund til at trække spændingen længere, og det er jo ikke fordi resultaterne vælter ind i spandevis. Opgaven har skilt fårene fra bukkene... :-) Altså trækker jeg lod allerede i aften (den 21. november) kl. 18.

      mandag, november 07, 2011

      Gazellens Horn til Den store Offerfest

      Der var kø ved den lille eksotiske slikbutik i går. Sorthårede mænd fyldte butikken og stod ude på gaden. Der var åbent selvom der normalt er lukket om søndagen. Jeg er bange for, at jeg ikke engang ville have tænkt over det, hvis ikke min kusine på Facebook havde ønsket Happy Eid Mubarak til alle: muslimerne holder fest i disse dage. Det er Eid al Adha og festen finder sted 6. til 9. november i år.
      Ramadanen og den afsluttende Eid al Fitr, Den lille Fest, går som regel ikke ubemærket hen og den har jeg nogenlunde styr på, men Eid al Adha, Offerfesten; Den store Fest, som er i gang netop nu, har jeg ikke bemærket før. Og endnu mindre har jeg opfattet, hvad festen handler om.

      Nu læste jeg lidt om festligheden, og det er selvfølgelig vældig interessant - og der følger søde sager med.

      Eid al Adha er opkaldt efter historien fra Det gamle Testamente om Abraham, der får besked fra Gud om, at han skal tage sin søn med op på et bjerg og ofre ham. Abrahams tro skal afprøves.

      Den velkendte og uhyggelige historie beretter hvordan Abraham lydigt følger ordren, og tager junior og de nødvendige remedier med på bjerget. Selvom sønnen undrende spørger, hvor offerdyret dog er henne, fortsætter Abraham sit grusomme forehavende, og han når at binde sin søn og lægge ham klar til at blive slagtet, inden en engel bryder ind. I sidste øjeblik bliver drabet på sønnen afværget, og Abraham erstatter sønnen med en vædder, der har fået sine horn viklet ind i en busk i nærheden og derfor nemt kan fanges og ofres.
      Bemærk den hvide vædder; den ser ud som om den er drysset med flormelis...

      Det er en drabelig historie om lydighed. I vore dage forekommer historien nærmest sadistisk, og kan måske forekomme svær at drage nogen visdom ud af. Ikke desto mindre er vi i vores samfund ret optaget af at sige til os selv og hinanden: hold fast i det, som du tror på. Vi fortæller vores unge: Tro på din drøm, (næsten) uanset hvad andre siger og hvad fornuften siger. Måske mest i festtaler, men alligevel.

      Eid al Adha er en fest i den ånd. Nogle muslimer tager sikkert talen om lydighed over for Gud mere bogstaveligt end andre. Graden af villighed til at ofre det bedste man har i en højere sags tjeneste varierer sikkert også ganske betydeligt. Men påmindelsen om at verden er et sted, hvor der på trods af, hvad det ser ud til, er en vis mening med galskaben er ikke dum. Og festes, det skal der.

      Børn og voksne får nyt tøj. Oprindeligt har de familier, der har haft råd til det, slagtet et offerdyr. En tredjedel af kødet blev i familien, en tredjedel blev fordelt til venner og bekendte og den sidste tredjedel blev givet til de fattige. I vore dage/i Danmark går de fleste sikkert til slagteren efter kød. Og så kommer der naturligvis søde lækkerier på bordet af mange slags.

      En type konfektkage, der åbenbart serveres bl.a. til Eid el Adha i Marokko, er Kaab el Ghazal. Det betyder meget passende gazellens horn (eller ankel?). De små konfektkager består af en tyndtrullet dej fyldt med velduftende og blødt mandelfyld. Kagerne formes som halvmåner/gazellehorn og kan drysses med flormelis, når de er bagt. Jeg lavede fyldet med marcipan, selvom opskriften taler om hjemmemalede mandler.

      Kaab el Ghazal (ca. 15-20 stk)

      Dejen:
      • 190 g mel
      • 1 lille æg
      • 85 g smeltet smør
      • 2 spsk orangeblomstvand (fås fx. hos velassorterede grønthandlere)
      • en knivspids salt
      Bland det hele sammen og ælt længe. Opskriften anbefaler 20 minutter i hånden eller 10 minutter i en røremaskine. Det skulle gerne resultere i en blød, glat og meget elastisk dej.

      Fyldet:
      • 400 g marcipan (60% mandler)
      • 2 spsk orangeblomstvand
      • 30 g smeltet smør
      • ½ tsk kanel
      Rør det hele sammen til en blød masse.

      Rul nu dejen meget tyndt ud. Læg en lille marcipanpølse på dejen, rul dejen rundt om fyldet og form kagen så den bliver halvmåneformet. Skær den overskydende dej af. Sæt de færdigtformede kager på bagepapir på en bageplade. Lad dem evt. stå og småtørre en times tid. Prik et antal små huller i dejen; det skulle forhindre, at de bobler op under bagningen.

      Du kan pensle hornene med et æg rørt sammen med endnu lidt mere orangeblomstvand.

      Bag hornene i ovnen i ca. 12 minutter ved ca. 180 grader.

      Hvis du synes, kan hornene drysses med sigtet flormelis.
      Nu med lufthuller...

      Jeg har fundet en fremragende instruktionsvideo, der viser, hvor enkelt det er at lave Kaab el Ghazal...

      (Bemærk! Jeg bruger ikke samme opskrift som Alia, damen i videoen. Gå evt. til 3 min 08 sek; her begynder hun at rulle og samle kagerne.)

      Eid Mubarak! May your holiday be blessed! Velsignet fest!

      onsdag, november 02, 2011

      Hvid kladdkaka med pærer

      Én kladdkaka er ikke nok. Her kommer nummer to. En hvid variant, som er om muligt endnu sødere og endnu blødere end den første.
      Jeg troede, at jeg havde en pose stikkelsbær i fryseren, som kunne være blevet bagt med og have dannet lidt modspil. Sådan skulle det ikke være, og ved du hvad? Den blev spist alligevel!

      Denne opskrift er også lavet med udgangspunkt hos Tea på Söta Saker. Mit bidrag til opskriften er pærerne, der jo er i sæson lige nu.

      Hvid kladdkaka med krydrede pærer
      • 1 stor pære fx. Lucas
      • 1½ dl sukker
      • 1½ dl vand
      • saft af en citron
      • krydderier fx. stødt ingefær, kanel og/eller vanille
      Kog sukker, krydderier vand og citronsaft til en lage. Skræl pæren og skær den i tynde både.Kom pærestykkerne i lagen og kog indtil stykkerne bliver nærmest klare. Det tager ca. 10-15 minutter. Tag pærestykkerne forsigtigt op, og lad dem dryppe af.
      • 100 g smør
      • 100 g hvid chokolade
      • 2 æg
      • 2 dl sukker
      • 2 tsk vanillesukker
      • 2 1/2 dl mel
      Smelt smør og chokolade forsigtigt sammen. 
      Tilsæt de øvrige ingredienser og rør indtil du har en glat og sammenhængende masse. 
      Hæld dejen i en rund form beklædt med bagepapir. Læg pærestykkerne ovenpå. Bag kagen 15-20 minutter ved ca. 200 grader.
      Kagen er meget sød, så lidt frisk, syrlig frugt serveret ved siden af vil gøre underværker. Tea foreslår at man drysser kagen med flormelis. Det sprang jeg over.