Åh, åh, jeg ville gerne... Men jeg kan altså ikke. Økologi.
(I dag får du ingen opskrift, kun holdninger. Til gengæld vil jeg prøve at gøre det lidt systematisk...)
Jeg er ikke økologisk. Økologi er ikke noget, som jeg fokuserer på. Det er ikke noget, som jeg lægger vægt på. Det er ikke en del af min plan. Heller ikke her på bloggen. Alligevel var jeg i går aftes til et
Urtekram-madbloggerarrangement.
Og lad mig slå helt fast: det var et helt utroligt vellykket arrangement. Totalt søde og checkede værter Anne-Sophie og Julia Lahme (med Baby Sofus!). Super kompetente, begejstrede og imødekommende Urtekram-folk. Vidunderlige (kvindelige) mad- og medbloggere. Sæt tolv kvinder ind i et rum med stearinlys og en kande te - så går snakken!
Jeg vil ikke gå ind i en lang beretning om, hvad de og vi sagde og gjorde i løbet af aftenen, men gå direkte til de overvejelser jeg har gjort mig om, hvorfor jeg både før og efter det skønne møde med Urtekram må kalde mig selv
ikke-økolog. Ikke
anti-økolog, slet ikke, men
ikke-økolog. Og jeg beklager virkelig, for jeg ville gerne. Jeg kan bare ikke.
For overblikkets skyld har jeg forsøgt at samle min tanker under nogle overskrifter. Der er en række grunde til, at jeg ikke kan melde mig ind i klubben af dedikerede økologiske forbrugere. Grundene kan være gode eller mindre gode, men tilsammen danner de et indtryk af min mening om økologi.
Udseende
Jeg ser i mange henseender ikke mig selv som sådan en, der fokuserer meget på det ydre. Ikke når det gælder mennesker i hvert fald. Men når det kommer til mad - og en masse andre ting - er jeg temmelig visuelt indrettet. Det betyder noget for mig, hvordan min tørrede abrikos ser ud.
Det er meget muligt, at det er svovl, der gør, at en abrikos kan beholde sin farve når den bliver tørret, og det er muligt, at svovl er skidt for min krop - men det er skidt for min sjæl at skulle spise en abrikos, der ser så trist ud. Jeg synes simpelthen ikke, at det ser fristende ud, når der står tre skåle med "lækkerier" foran mig, og vi taler brun-i-brun-i-brun.
Økologi er jo meget andet end tørrede abrikoser, og der arbejdes sikkert på sagen, men mit indtryk er at mange økologiske varer enten som rå eller forarbejdede produkter ikke taler til min synssans, og det er dér det første slag skal slås.
Sorry, økologi;
you lose.
Smag
Med rigtig mange produkter må jeg retfærdighedsvis indrømme, at jeg ikke kan smage forskel på økologisk og konventionelt dyrkede varer. Jeg kan - sandsynligvis - gennemskue om noget er friskt eller mindre friskt, men det har jo ikke noget med økologi at gøre. Der er således for mit vedkommende ikke et smagsargument, der skulle få mig til at sværge til økomad.
Urtekrams tørrede abrikoser smagte så decideret kedeligt i min mund, og så duer det ikke.
Åh, åh, jeg ville gerne...
Pris
De fleste økologiske produkter er lidt dyrere end de ikke-økologiske. Jeg kunne godt få råd til at købe økologisk, hvis jeg virkelig ville. Det er et spørgsmål om prioritering, og jeg prioriterer benhårdt i min lille husholdning. Det er jeg nødt til. Enlig mor. Deltid.
Jeg lever efter devisen, at
jeg sparer på femørerne og lader millionerne rulle; altså jeg sparer i hverdagen og på mine almindelige udgifter for at kunne give den gas, når der er noget, som jeg virkelig gerne vil. Jeg vil fx. mene, at min ikke-økologiske grundholdning har betalt for min iPad. Det er en prioritering, som jeg sidder og er ret tilfreds med.
Åh, åh, jeg ville gerne...
Sundhed
Sundhedsargumentet da? Ikke bare min egen, men også min søns? Næh, heller ikke da han var lille.
Det er muligt, at jeg lægger en tikkende bombe under min egen alderdom og min søns trivsel og vækst, men
so be it. Jeg kan ikke spise økologi af frygt for at dø. Den vej skal jeg, du og vi alle. Den problematik dealer jeg med på andre måder; ikke i min kost.
Indtil videre har jeg et relativt fortrinligt helbred og junior ligeså. Vi er høje og ikke alarmerende unormalt-vægtige, vi er sjældent syge, vi har ingen allergier, vi har sunde negle og blankt hår, og hvad vi måtte have af kropslige svagheder forestiller jeg mig kommer af lidt for lidt bevægelse og ikke af pesticidrester.
Jeg tror desuden, at det betyder en masse for min sundhed, at jeg ikke ryger, ikke drikker ret meget alkohol, får min nattesøvn og i det hele taget ikke presser mig selv for hårdt.
Åh, åh, jeg ville gerne...
Frelse naturen/verden
Det argument er jeg lige ved at kunne blive overbevist af. Jeg synes, at det er vigtigt, at handle ansvarligt i sit liv og at tænke lidt ud over sin egen næsetip både geografisk og tidsmæssigt. Men så bliver jeg grebet af en måske lidt ukonstruktiv protestfølelse: jeg synes egentlig ikke, at det er rimeligt, at jeg er nødt til at være
forbruger i kampen for en bæredygtig jordklode. Det må være et
borger-ansvar; altså i næste række et politisk ansvar, at der bliver handlet langsigtet og fornuftigt.
Det kan godt være, at de økologiske forbrugere sender et signal/lægger pres på vores politikere ved at lægge Urtekramprodukter i indkøbskurven. Det er bare deprimerende, at det skal gå den vej. Det burde være omvendt.
Åh, åh, jeg ville gerne...
Selviscenesættelse
En sidste - måske lidt useriøs, men ikke desto mindre ret betydningsfuld - faktor for også mine indkøbsbeslutninger er spørgsmålet om, hvordan jeg opfatter mig selv og ikke mindst, hvordan jeg IKKE opfatter mig selv. Arrangementet i går blev afholdt i
2100 Spelt, og ordet
urtekusse blev nævnt mindst én gang.
Jeg vil IKKE være en urtekusse! Jeg bager IKKE brød med spelt. Det betyder ikke, at jeg ikke er ret tæt på at være netop sådan en, som jeg ikke vil være, men måske derfor er det mig ekstra magtpåliggende at tage afstand, der hvor jeg kan.
Åh, åh, jeg ville gerne...
Afslutningsvis vil jeg kaste et halmstrå ud, som jeg selv kan gribe i, så jeg måske ikke skal brænde i et økologisk helvede
some day soon: jeg køber stort set altid økologisk mel!
Stort tak til Urtekram for et herligt arrangement. Jeg fik en masse ud af det, og jeg håber også, at mit syn på sagen kan være til nytte på en eller anden måde. I hvert fald vil jeg uden at blinke anbefale Urtekrams produkter til dem, der har det anderledes med disse sager end jeg har. Det er tydeligvis en virksomhed med noget på hjerte og med plads til både originaler og originalitet.
Åh, åh, jeg ville gerne...
tænde, tænde din lanterne
uuh, uuh - elske dig.
Men jeg, jeg er ingen stjerne
og alle, alle ville gerne
uuh, uuh - elske dig.
Og tænker på dig
Åhhh, drømmer om dig
venter på dig
indtil alting
er forbi.
Info: Jeg var med til arrangementet, fordi jeg i en anden madbloggersammenhæng har mødt Anne-Sophie Lahme, der arbejder for/med sin søster
Julia Lahme. De hjælper Urtekram og andre små og store virksomheder med at kommunikere med deres brugere. Jeg fik mad og drikke hele aftenen og en generøs goodiebag med hjem.