Speltsmåkager for godt humør - ifølge Hildegard af Bingen

Hvem skulle have troet det: at jeg slår til lyd for en SPELT-småkage. I vore dage er spelt nærmest blevet synonymt med forældreskabsmæssigt overambitiøse og ernæringsmæssigt overkorrekte danskere - især kvinder, der bor i postnummer 2100. Og derfor holder jeg mig normalt fra spelt. Dumt, måske, men sandt. Men der er altså lidt mere til spelt end det sunde og korrekte.

Krydrede speltsmåkager med smørcreme - for ekstra godt humør!

For 916 år siden, altså den 16. september 1098, blev et lille svageligt pigebarn født som tiende barn i en tysk adelsfamilie. Pigen, der fik navnet Hildegard, viste sig allerede som lille barn at være lidt ud over det sædvanlige. Hun blev sendt i kloster som otteårig, hvilket dog ikke var meget usædvanligt for den tids rige jomfruer, men Hildegard udviklede sig i løbet af et relativt langt liv til en kvinde, der - helt uhørt for kvinder på den tid – grundlagde klostre, nedskrev guddommelige syner og musik og udgav bøger om bl.a. teologi, filosofi og medicin.

Hildegard modtager sine guddommelige visioner, og hendes sekretær Volmar hjælper med at få dem skrevet ned og illustreret.

Hildegard var meget optaget af sundhed, medicin og behandling af syge, og hun skrev flere bøger om emnet. I Physica beskriver hun næsten 2000 forskellige remedier – ikke mindst planter og urter – og deres gavnlige egenskaber, og i værket Causae et Curae arbejder hun med en nøje gennemgang af menneskekroppen, dens funktioner og forbindelser med verden omkring den og med sygdomme og deres behandling. Hildegard er naturligvis ikke bekendt med moderne videnskabelig metode, men hun formår at kombinere sine mange praktiske erfaringer med at arbejde med planter og patienter med sit teologiske syn på verden. Hildegard døde den 17. september 1179; dagen efter sin 81 års fødselsdag for 835 år siden.

Et andet af Hildegards syner: det kosmiske hjul fra De Operatione Dei (Om Guds værk)

Hildegard havde, hvad man i dag ville kalde en holistisk tilgang til mennesket og dets velvære; dvs. at hun mente, at når et menneske skranter, så skal både krop og sjæl passes og plejes, og en passende diæt er en vigtig del af behandlingen.

En af Hildegards favoritplanter er spelt: Spelt er den bedste af alle kornsorter. Den er varm, fed og kraftfuld og lettere at fordøje end alle andre kornsorter. Den, som spiser spelt, får sundt kød og godt blod. Menneskets sjæl bliver glad, og man fyldes af munterhed. Og uanset hvordan man spiser den – i brød eller på andre måder – er det godt, dejligt og sødt. Fra Hildegards Physica

I webshoppen på det tyske kloster Abtei Sankt Hildegard kan man finde en middelstor pdf-publikation med alle de speltprodukter, som produceres og sælges fra klosteret. Der er både krydrede spelt-"nervekiks" (som minder lidt om nedenstående småkager), speltbiscotti, -müsli, -nudler og -kaffe foruden sække med forskellige udgaver af malet spelt og hele speltkorn og derudover puder med speltavner, der skulle virke både beroligende og lindrende på fx. gigt og andre lidelser. Et rent vidundermiddel med andre ord!

Krydderier har selvfølgelig også Hildegards opmærksomhed, og om muskatnød skriver hun fx.: Når et menneske spiser muskatnød, åbnes det menneskes hjerte, renses dets sanser og mennesket kommer i godt humør. Tag muskatnød, kanel og nelliker i lige mængder og knus dem sammen. Rør pulveret ud i en smule vand og lav små kager. Spis disse ofte, og det vil mindske dit hjertes og dine tankers  bitterhed; dit hjerte vil åbne sig og dine sanser vil skærpes. Din ånd vil glædes, dine tanker vil blive renset, dårlige væsker i dig vil formindskes, dit blod vil blive opstrammet, og du vil blive styrket. (Fra Physica)

Hildegards glædessmåkager med spelt og krydderier

• 175 g smør
• 225 g brun farin
• 1 æg
• 1 tsk bagepulver
• 1/4 tsk salt
• 100 g hvedemel
• 100 g speltmel
• 1 tsk kanel
• 1 tsk muskatnød
• 1/2 tsk stødte nelliker

Pisk smørret blødt sammen med brun farin. Pisk æggene i blandingen; ét af gangen. Bland de tørre ingredienser sammen og rør dem i smørblandingen. Rør indtil du har en jævn dej. (Min dej blev ret blød, så jeg lagde den i køleskabet i en times tid.)

Form kugler på størrelse med valnødder og pres dem flade på en bageplade beklædt med bagepapir. De flyder lidt ud under bagningen, så sørg for at der er god plads imellem småkagerne.

Bag 12-15 minutter ved 200 grader. Kagerne skal blive brune i kanten. Lad kagerne køle lidt af på bagepladen inden du løfter dem af og lad dem køle helt af på en bagerist. Kagerne skal blive sprøde, når de er kolde.

Ekstraprojekt for de over-entusiastiske: Småkagerne minder en del om julens brunkager, så for at opgradere dem lidt og gøre dem endnu mere Hildegard-agtige og gode for hjertet, kan de lægges sammen med en smørcreme. Ikke en hvilken som helst smørcreme, men én lavet med inspiration fra Hildegards egen opskrift på "hjertevin", som indeholder (hvid-)vin (Jeg så det som et guddommeligt tegn, at jeg på min vinhylde havde en lille flaske Riesling dessertvin produceret ca. 80 km fra det kloster, Disibodenberg, som Hildegard tilbragte det meste af sit liv i! Den blev til sirup og smørcreme.), honning, eddike og persille! 

Persille-honningvinen skulle kunne afhjælpe problemer med milten (hvor tungsindet bor) og smerter i hjertet. Jeg indkogte hjertevinen til en sirup og brugte den i smørcremen, men eftersom smagen kun blev so-so, vil jeg herunder bare bringe opskriften på en almindelig fransk smørcreme. Den kan du tilsmage efter egne ønsker. Med eller uden persille.

Fin (hjerte-)smørcreme (Fra Gyldendals store kogebog)

• 3/4 dl sukker
• 3/4 dl vand
• 3 æggeblommer
• 150-200 g smør

Kog en sukkerlage af vand og sukker. Når den er 118º hældes den i en tynd stråle over æggeblommerne under kraftisk piskning. Pisk indtil blandingen er afkølet. Pisk smørret ind i æggecremen og smag til med fx. revet appelsinskal, vanille eller rom. 

Læg speltsmåkagerne sammen to og to om en klat smørcreme og opbevar kagerne i køleskabet, så smørcremen bliver fast.

Læs mere: Min Hildegardinteresse er blevet vakt, fordi jeg ved et tilfælde fik fingrene i Anne Lise Marstrand-Jørgensens "litterære fantasi"/roman over Hildegards liv. Det er virkelig den bedste bog, jeg har læst meget længe! Faktisk har jeg ikke læst en skønlitterær bog til ende siden - ja, det kan jeg slet ikke huske. Men bogen om Hildegard er skrevet med en - for mig - helt perfekt blanding af lethed og sprogligt overskud. I lange passager er der tale om "show, don't tell"; dvs. bogen er poetisk og billedrig - uden at være direkte beskrivende. Giver det mening?! 

Jeg har kun læst første bind indtil videre og glæder mig allerede til det andet. Måske vil jeg læse det langsomt for at strække nydelsen; måske vil jeg læse det hurtigt, fordi det bare er skønt at synke ind i en anden verden. Varmt anbefalet! 

Se mere: Hildegards liv er naturligvis også forsøgt skildret på film. Den tyske instruktør Margarethe von Trotta, der gerne laver film om stærke kvinder, præsenterede i 2009 sit bud på Hildegard i filmen Vision. Jeg har kun kigget på den første halve time af filmen og må konstatere, at den skulle jeg nok have set  FØR jeg læste "romanen". Hildegard i filmen er måske nok interessant og kompleks, men alligevel unuanceret i sammenligning med hendes karakter, som den er udfoldet af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Filmen kan ses på originalsproget med franske undertekster på YouTube. Livet er ikke lutter småkage!