B: Det søde køkken: bær, spiselige blomster/krydderurter, chokolade?
Ja, egentlig er det oplagt: jeg driver jo en kageblog med fokus på det søde. Men er den ikke bare FOR nem? Og er alt ikke bare bedre med bacon? Jeg laver sg'u en kombi! Som en ekstra tribut/udfordring i anledning af, at deadline ligger dagen før Bastilledag, arrangerer jeg mit bud på sommermad - en blå/hvid/rød salat - som Tricoloren, det franske flag.
Tricolore - tre farver: blå, hvid, rød
Sommerlig salat i tre farver (ingen mængdeangivelser tilgængelige - prøv dig frem!)
blandet grøn salat
friske kornblomster
hvid chokolade
friske ribs
bacon i tern
Dressing:
Dijonsennep
æblecidereddike
olivenolie
sukker
salt
peber
Bland dressingen. Vend salaten i den. Arranger på et fad. Pynt med afklippede kornblomster. (Klip over "knoppen" lige under selve blomsterhovedet, så du kun får de fine lette blå kronblade i salaten.
Den blå farve i Tricoloren symboliserer St. Martin (som vi kender som Morten fra mortensaften). Ud over at være gåsedræber er Martin skytshelgen for Frankrig. Blå og rød er traditionelt Paris' farver.
Den hvide farve viser - måske - at revolutionen og stormen på Bastillen i 1789 ikke bare var for Paris men for hele det franske rige.
Blå og rød er også Jomfru Marias farver. Hun er - blandt meget andet - skytshelgen for hele Frankrig.
De tre farver knyttes også til revolutionens tre slagord: frihed (blå), lighed (hvid) og broderskab (rød).
Alt er Bare Bedre med Bacon - også søde sager
Dagens indlæg er egentlig bare en opmærksomhedskampagne for en idé og et projekt, som fortjener - ja - opmærksomhed: The Sticky Pig. Og sammen med opmærksomhed også gerne lidt økonomisk opbakning.
Fire Sticky Pig confections: Coconut Curry Lime, The Elvis, S’mores og Apple Pecan Dulce de Leche
The Sticky Pig er et californisk chokoladekoncept, som bygger på den simple og indlysende sandhed at Alt er Bare Bedre med Bacon. Også chokolade. Tara Simon, også kaldet The Bacon Vixen, Baconatrix eller The Bacon Mistress, har specialiseret sig i søde lækkerier med bacon, candied bacon confections.
Tara har været i gang siden 2009: I didn't start The Sticky Pig because I was jumping onto some kind of bacon bandwagon. I started this company because I saw how much bacon made people happy. And I LOVE making people happy, so what better way to make people happier than paring salty bacon with sweet chocolate and other deliciousness? I know you are trying to think about that for a moment, but nah, nothing can top bacon + chocolate. It's really the perfect marriage, if you ask me.
Nu er Tara klar til at udvide. Hun er i gang med at udvikle flere typer af is med bacon (bl.a. Whiskey Cinnamon Bacon Ice Cream og Salted Peanut Butter and Jelly Bacon Ice Cream with Crunchy Brioche foruden is uden bacon fx. Thai Chili Pistachio and Saffron Ice Cream), og hun vil derfor gerne have en isbil på gaden, så hun kan komme ud til sine kunder.
Den slags koster penge, og derfor er Tara på Kickstarter, som er et websted, der formidler det, der også kaldes crowd funding. Crowd funding eren måde at få en gruppe, a crowd, til at finansiere et projekt på.
Kickstarter, "a funding platform for creative projects"
Når man har et projekt på Kickstarter, melder man ud, hvor mange penge man har brug for. I ord og ofte video forklarer man, hvad pengene skal bruges til og det gælder så om, at få solgt projektet så overbevisende, at læsere/ seere får lyst til at bakke op inden en fastsat frist. Her er Taras salgstale på video:
Faktisk synes jeg, at videoen herunder, hvor Tara viser, hvordan man laver bacon candy, er meget mere fristende end talking head videoen fra Kickstarter.
På Kickstarter kan man som backer af et projekt selv bestemme, hvor meget man vil byde ind med, og det smarte er, at man først betaler sit indskud når og hvis det fastsatte indsamlingsmål bliver nået. Projektudbyderen oplister en række forskellige takkegaver, som man kan modtage som backer, hvis altså projektet når finansieringsmålet.
Hvis man støtter med et lille beløb, får man en lille gave, når projektet kommer i land. Hvis man støtter med et stort beløb, får man rimeligt nok en stor gave. Hvis projektet handler om udviklingen af et produkt vil en af gaverne typisk være et eksemplar af det færdige produkt.
I Taras tilfælde får man naturligvis ikke en isbil, men hvis man støtter projektet med fx. $25 får man en digital udgave af Taras kommende opskriftsbog"THE NAUGHTY LITTLE BOOK OF BACON MISCHIEF & MAYHEM". Støt med det dobbelte, og du får en t-shirt og et klistermærke med posten (+ $ 15 for os bosiddende uden for USA.) Hvis Kickstarter-projektet kuldsejler og ikke får nok opbakning, forbliver den støtte, som man har noteret sig for, en mental en af slagsen. Ingen penge bliver trukket fra dit kort, hvis målet ikke nås. Jeg synes, at det er helt forrygende og prisværdigt, at der findes mennesker i verden, der arbejder fokuseret på netop det tema. I skrivende stund mangler støtte på ca. $ 600 for at nå i mål. Fristen er på lørdag den 1. december. Hvis du kan undvære en håndfuld dollars, så hjælp Tara og The Sticky Pig Bacon Desserts and Ice Cream! Stor Thumbs Up til Sticky Pig-projektet.
Jeg har tidligere arbejdet med brugen af bacon i det søde køkken, og jeg har med fornøjelse kastet mig ud i en af opskrifterne fra Taras blog, the bacon vixen. Jeg har bearbejdet den lidt, bl.a. så den fremstår i måleenheder, der er til at forstå på dansk grund.
Peanut Butter Bacon Pie (ca. 12 stykker - den er rich!) Bund
50 g peanuts (jeg brugte tørristede, spicy peanuts, nu da vi ER ude i en sød/salt-kombo)
100 g digestive-kiks
50 g rørsukker
75 g smør
Kværn peanuts og kiks sammen i en foodprocessor - eller hak det meget fint sammen. Tilsæt sukkeret. Smelt smørret og hæld det over peanutblandingen. Rør sammen. Hæld dejsmulderet ud i en springform med bagepapir. Fordel dejen og pres den sammen i et jævnt lag. Bag bunden ved 200 grader i ca. 15 minutter. Den skal blive svagt lysebrun i kanten. Bacon
ca. 200 g bacon i tern
Steg baconstykkerne til de er brune og sprøde. Læg dem på et stykke køkkenrulle. Hak evt. stykkerne, hvis du vil have dem mindre.
(Jeg blev ikke helt tilfreds med mine baconstykker. Dels var de ikke rigtigt salte nok, og dels blev de ikke sprøde nok. Det er altså nødvendigt, for kagen må gerne være underlig, men den skal ikke være vammel...)
Fyld
4 æggeblommer
75 g puddersukker
et nip salt
1 1/2 spsk mel
3 1/2 dl mælk
125 g peanutbutter
50 g hvid chokolade
Pisk æggeblommer, puddersukker, salt og mel sammen i en lille gryde. Tilsæt mælken og varm forsigtigt blandingen op under stadig omrøring. Hak chokoladen. Når cremen koger og tykner koges denyderligere ca. et minut. Tag gryden af varmen. Rør peanutbutter og hakket chokolade i den varme creme. Når blandingen er jævn røres baconstykkerne i cremen.
Hæld cremen i den afkølede bund. Dæk kagen med plastfilm - helt ned på cremens overflade, så den ikke danner skind - og lad den køle helt af. Først på køkkenbordet indtil den ikke længere er brændende varm og derefter i køleskabet.
Når kagen er helt afkølet dækkes den af et lag chokolade-smør-ganache.
Chokolade-smør-ganache
125 g mørk chokolade
25-50 g smør
2 spsk sirup
Smelt ingredienserne sammen enten over vandbad eller forsigtigt i mikroovnen. Rør dem sammen til en glat masse og fordel den over den kolde kage. Pynt Hakkede peanuts - eller sprødstegt bacon
P.S. Jeg er ind imellem lidt træt af mine egne lange indlæg. Jeg overvejer at gå over til haiku-digte:
Åh, hvor er der meget chokolade! Håndlavet, økologisk, blankt, smukt indpakket, i plader, i dessertstykker, som smoothies, som massagesmøremiddel, som påskeæg, med spændende smagstilsætninger, som is, stort, småt, velkendt, nyt. Chokoladefestival 2012. Til tasterne!
Jeg ved ikke om det er mængden af chokolade, der gør det, om det er det forholdsvis tidlige tidspunkt på dagen, eller om jeg bare har en lav chokolademæthedstærskel for tiden. Jeg har simpelthen ikke lyst til at spise chokolade. Det ved jeg erfaringsmæssigt, at jeg ellers har, så jeg får selvfølgelig vekslet mine smagsprøvepoletter til noget godt, som jeg kan nyde senere. Man kender vel sine chokoladedæmoner, og ved, at de ikke hviler længe.
"Hvad er godt?" er jeg blevet spurgt et par gange af bekendte, som jeg har mødt til festivallen. Det er jo et godt spørgsmål. Dels er det selvfølgelig et spørgsmål om chokoladepræferencer, og dels kan jeg mærke, at hele festivallen OGSÅ i høj grad handler om at møde mere eller mindre (be-)kendte chokoladeentusiaster. At møde folk, som jeg kender eller bare har mødt før og at lytte til/kigge på det, der er fremme.
Herunder derfor et par nedslag, som i en vis udstrækning handler om personer eller chokolademærker, som jeg har skrevet om i andre sammenhænge.
Nikolaos Strangas: Hvordan kan man andet end at elske den mand?! Ja, jeg hentyder ikke - udelukkende - til hans græske gudelook, men til hans altid postive tilgængelighed og hans vidunderlige syn på chokolade, kage og desserter. Nikolaos optrådte i demokøkkenet og lavede chokolademousse, så ikke et øje var tørt, men især bed jeg mærke i hans hyldest til den daglige dosis hæderlig kage eller chokolade frem for et ugentligt orgie i (dårligt) slik. Han fortalte, at hans datter får masser af gode sager, og at hun - som seksårig - er i stand til selv st sige "nok". Store "thumbs up" til den tilgang!
Simply Chocolate: Jeg ved ikke, hvad det til gengæld er med den butik. Der er noget, der provokerer mig. Noget, der bare instinktivt er mig imod. Det er sikkert meningen. I hvert fald får jeg fornemmelsen af en tilgang til chokolade, som er båret af - bevares - god chokolade, men i meget høj grad smart, skarp markedsføring. Og når noget er smart og skarpt, vil det selvfølgelig ramme nogen lige i øjet, mens andre går ram forbi. Jeg falder så i den sidste kategori.
Chokolade -hex: hende har jeg vist ikke skrevet om før. Jeg husker "hende" fra da jeg sidste år deltog i en seriøs flødebollesmagning i Chokoladeselskabets regi. Hendes flødebolle var klart anderledes end de andre. Meget håndlavet. Helt speciel bund. Mindeværdig simpelthen - og "kantet".
Nu så jeg så hexen, Tina Møller, i egen høje person, og hun lignede virkelig den oplevelse jeg havde af flødebollen, om jeg så må sige. En lidt kantet og kejtet type, som slet ikke er så strømlinet og perfektioneret, som de fleste andre firmaer - selv dem, der sælger sig selv som andet end mainstream. Herligt, at der er lidt ægte personlighed tilbage også på markedskræfternes slagmarker.
Kultursammenstødet mellem Simply Chocolate, alle de autentiske chokolader og Chokoladehexen fik mig til at tænke på en artikel fra Kommunikationsforum: Helt autentisk varm luft - selvom i hvert fald Simply Chocolate faktisk IKKE slår sig op på at være autentisk noget som helst; den ros skal de have.
Xocolatl: har jeg vist heller ikke skrevet om tidligere. Spændende historie ellers. Honningkager har en lang historie i Christiansfeld ved Haderslev. Den kan jeg vende tilbage til en anden gang. Indtil videre kan du evt. selv læse Honningkagernes Historie.
Bager/konditor Kim Rasmussen har for relativt nylig købt sig ind i de historiske lokaliteter og er i gang med at puste nyt liv i honningkagerne, og han fremstiller også forskellige mere eller mindre honningkagerelaterede chokoladelækkerier. Han modtager senere på måneden en pris for sit store arbejde. Desværre forlyder det, at Xocolatl er gået konkurs, så fremtiden er usikker. Her er der ellers faktisk noget - om ikke varm autentisk luft så noget - historisk baggrund, som kan adskille netop denne virksomhed og dens produkter fra alle de andre.
Damien Allsop/CH2OCOLATE: En af de gode ting ved chokoladefestivallen er, at der rent faktisk er tid og mulighed for at få talt med chokoladeentusisasterne. Jeg fik vekslet adskillige ord med engelske Damien Allsop, som åbenbart er det nye sort inden for chokolade. Han laver chokolader med chokoladefyld emulgeret med vand i stedet for fx. fløde. Det skulle give en renere smag, som lader chokoladen komme bedre til sin ret, end hvis man "dæmper" den med den bløde fløde.
Jeg må indrømme, at jeg er en anelse skeptisk. Det er sikkert rigtigt, at god chokolade smagere tydeligere igennem af sin helt egen smag, når der ikke er fløde i, men jeg fornemmer en snigende sundhedsmisforståelse, som i mine øjne ikke hører hjemme i chokoladens verden. Den kæphest må jeg vist få luftet mere udfoldet inden længe...
Chokoman/Jørgen Gornitzka: endnu en af mine lidt skæve favoritter. Jørgen tilbyder kurser i fremstilling af fyldte chokolader og flødeboller, og det er en ren fornøjelse at se og høre ham folde sig ud.
A XOCO: Af grunde, som jeg ikke helt kan gennemskue, ender jeg tit hos A XOCO. Denne gang spenderede jeg mine sidste poletter OG kontanter hos dem. Måske er det deres modige og gode chokolader fra Fusions-kollektionen med foie gras/hindbær, bacon/tomat, roquefort/ananas og gedeost/timian. Måske er det deres knaldhamrende gode lakridsflødebolle. Måske er det dét, at der ligger en butik tæt på mit hjem.
Det er i hvert fald ikke, fordi jeg skal bryste mig af at kunne sige, at netop denne forretning leverer chokolade af højere kvalitet end alle de andre. Det kan jeg og mine smagsløg simpelthen ikke afgøre. Egentlig tror jeg, at det hænger lige så meget sammen med, at jeg oplever, at folkene omkring A XOCO simpelthen er topsympatiske. Det virker på mig.
Chokoladeselskabet: Til sidst en stor tak til Chokoladeselskabet, som står bag Chokoladefestivallen, og som får det hele til at køre udelukkende på frivillig arbejdskraft. Det er simpelthen godt gået! APPLAUS!
Dagen i dag hedder Carolus Magnus. Eller Karl den Store. Eller Carl Magnus. Og det gør min rare søn faktisk også. Det hedder han, dels fordi han skulle opkaldes efter sin farfar Carl, og fordi han var MEGET stor (godt 4,5 kilo - kejsersnit) ved fødslen for over 15 år siden (og nu er han stor igen på en anden måde; han er vokset mig over hovedet, og jeg er selv ret høj.)
Først lidt senere gik det op for mig, at den navnekombination er kendt og brugt i historien. Karl den Store herskede over frankerriget - det nuværende Tyskland og Frankrig - fra 768 til 814, men det er en ganske anden historie. Dog skal det lige nævnes, at Karl med tilnavnet Den Store døde den 28. januar, og derfor har dagen hans navn.
Den 28. januar har vi visse år fejret junior med lidt kage sammen med fadderne fra hans dåb. Det er gået lidt i opløsning de senere år, men jeg synes stadig, at det er en særlig mærkedag. I år ville jeg derfor lave en helt særlig "treat", som jeg var sikker på, at han ville sætte pris på: bacon toffee.
Herhjemme er vi enige om, at "bacon er verdens bedste krydderi", og jeg har da også tidligere mere end leget med tanken om at bruge bacon i det søde køkken. Og det er altså ikke noget jeg selv har fundet på.
Da jeg forleden blev opmærksom på bloggen med det henrivende navn A Dork and his Pork(Some Animals Are More Equal than Others) og herunder fandt opskriften på bacon toffee var planen klar: drengeslik til drengen!
(Dork'en har nogle ret grundige regler, som man skal læse igennem, inden man når til selve opskriften. En af dem lyder: You will not consider, as an alternative, a low-fat toffee, a vegan toffee or a seitan toffee. I did not grab you by the mouse hand and force you to read my bacon blog. Jeg vil korte dem ned til Open your mind and focus!)
Bacon toffee (baconkaramel)
8 skiver bacon (Jeg havde købt billig bacon i tern og smed et par hundrede gram på panden. Det skrumpede en del.)
300 g sukker (Krise: jeg var løbet tør for sukker (!) og klokken var mange. Heldigvis havde jeg en rest blandede sukkerknalder. De virkede fint.)
250 g smør
75 g sirup
3 spsk vand
(250 g mandler. Dem sprang jeg over.)
200 g mørk chokolade
Den kvikke læser vil se, at denne skønne ret består mestendels af sukker og smør. Bacon bliver det sunde indslag. Det er da en herlig ny vinkel?!
Jeg kom hele molevitten i en stor skål - undtagen bacon, som jeg stegte sprødt på en pande - og kørte det i mikroovnen. Med mellemrum tog jeg skålen ud og rørte i blandingen. På et tidspunkt da sukkerknalderne var fint opløst i sirup og vand, var det til gengæld slet ikke slet ikke i kontakt med det nu smeltede smør. Her ville mere fedtforskrækkede sjæle måske stå af, for det så faktisk lidt uhyggeligt/ulækkert ud.
Men jeg ved jo, at det drejer sig om at få lavet en emulsion - en blanding af to væsker, som normalt ikke vil opløses i hinanden - så jeg tog et lille piskeris og rørte ihærdigt. Og ikke længe efter - og kun med et tåleligt antal smørskvæt på køkkenbordet - havde jeg den fineste sukker-smør-"mayonnaise". Den fik så mere tid i mikroen. Ifølge opskriften skulle karamellen op på 150 grader, og det kom den. (Et sukkertermometer er ret godt at have!)
Så blev baconstykkerne rørt i og det hele blev hældt ud på min "Silpat"-plade. Et stykke bagepapir havde været lige så godt, men nu sagde opskriften pour it out over your silpat-lined cookie sheet og jeg HAR tilfældigvis sådan en silpat-sag.
Karamellen kølede af og fik efterfølgende et tyndt lag mørk chokolade på begge sider. Nu er den skåret/hugget i mundrette stykker. Og junior har taget en posefuld med til en samling kammerater, der skal spille computer sammen hele weekenden. Hvis han kommer ud over det punkt, hvor han synes at hans mor er så skør og pinlig, at han lader posen blive i tasken, så er jeg ret sikker på, at det hele bliver spist. Det smager nemlig godt. Open your mind and focus!
Tøger Seidenfaden (28. april 1957 - 27. januar 2011)
Ja, nu har jeg prøvet den! Jeg har omtalt opskriften på portugisisk budding med bacon-karamel (pudim do abade de priscos) tidligere (Toucinho do Ceu - "Himmelsk fedt/bacon"!), og nu har jeg altså testet den. Jeg lavede kun en halv udgave af den oprindelige opskift.
Min søn skal konfirmeres til april, og eftersom han er en stor baconelsker tænkte jeg, at vi måske skulle overraske vores gæster med en meget original dessert - og så var jeg jo NØDT TIL at prøvekøre den...
Opskriften kommer her:
200 g sukker
1,5 dl vand
skal af en halv citron (jeg brugte skal fra en hel lime)
1 laurbærblad (det havde jeg ikke lige på lager; jeg må have ryddet op?)
en kanelstang
40 g bacon i små tern uden svær
6 æggeblommer
1 spsk portvin (opskriften er jo fra Portugal!)
Kom sukker, vand, citrusskal, laurbærblad (eller ej), kanelstang og bacontern i en kasserolle. Bring i kog og kog indtil blandingen er 104 grader (det kan lade sig gøre fordi vandet fordamper og sukkerindholdet koncentreres. Et sukkertermometer er en god ting at have.) Hæld siruppen gennem en si, og stil den til afkøling. Tænd ovnen på 240 grader.
Når siruppen er kommet ned under 40 grader røres æggeblommer og portvin i. (Jeg piskede med et fladt piskeris, og det gav lidt bobler, som måske skulle have været undgået, for de forsvandt ikke under den efterfølgende bagning.) Hæld blandingen i 4 små forme og stil dem i en bradepande. Hæld kogende vand i bradepanden til ca. midt på de små forme.
Bag dem i ovnen i ca. 35 minutter. De skal være stivnede og have en let gylden overflade. (Den gyldne overflade nåede jeg ikke til.) Tag formene ud af ovnen og lad dem køle af.
Bacon-karamel:
100 g sukker
0,6 dl vand (jeg brugte ca. 50/50 vand og portvin; når nu flasken var kommet ned fra hylden.)
20 g bacon finthakket (Jeg brugte baconen, som havde kogt i siruppen. Da junior havde prøvesmagt den et par gange, passede det lige med at der var ca. 20 g tilbage. Jeg hakkede ternene i endnu mindre stykker.)
Kog sukker og vand (og portvin) i en kasserolle indtil det karameliserer.
Når jeg nu havde kommet portvin i, var det lidt svært at se, hvornår sukkeret begyndte at tage farve. Jeg testede ved at tage lidt på en teske og sænke den i et glas koldt vand. Når det størkner helt i vandet er det klar - og så er tiden knap inden det brænder!
Rør de hakkde baconstykker i karamellen. Hæld blandingen ud på et stykke bagepapir og lad det køle helt af.
Ifølge den oprindelige opskrift skal der også bages en figen til hver portion; det havde jeg hverken lyst eller tålmodighed til, så det bliver en anden dag.
Nu kunne jeg lave et lille arrangement med buddingen og nogle stykker bacon-karamel, og hvis ikke det er en speciel dessert, ja så ved jeg snart ikke...!
Den unge smagsdommer vendte i øvrigt tommelen nedad. Det bliver ikke konfirmationsdesserten. Så er vi jo nok NØDT TIL at prøve noget andet i næste weekend...
Jeg kunne faktisk godt lide den sære, cremede dessert; den er blød og lækker, og har en smag, som intet andet.
OBS! Jeg har også tænkt over kagen til WAAD - World Autism Awareness Day 2. april. Måske vil jeg teste den allerede i morgen...
De kan åbenbart noget med kager med æggeblommer i Portugal. Og gode navne.
Det viser sig, at portvinsproducenterne har brugt store mængder af æggehvider til at klare deres dyre dråber med, og sømændene brugte æggehvider til deres tovværk (er der en sømand til stede, der kan forklare?!) og når æggeblommerne - en fantastisk del af skaberværket - ikke skal gå til spilde, hvad gør man så? Man giver dem til nonnerne i det nærmeste kloster, og lader dem muntre sig med de gule lækkerier! Nonnerne var ofte døtre af velhavende familier, som man ikke kunne få gift bort, så de unge damer skulle have noget fornøjeligt at få tiden til at gå med.
Når det også hang sådan sammen, at portugiserne - som jo var de store opdagelsesrejsende; tænk bare på Columbus - havde god adgang til det kostbare sukker og andre eksotiske lækkerier, så var der lagt op til gode sager!
Bønner og hårdt arbejde var nok heller ikke dengang i høj kurs hos forkælede teenagere... Så hellere noget solid trøstespisning. Og kagerne kunne jo desuden sælges og på den måde skaffe penge til klosterets arbejde.
Jeg har fundet opskriften på "Himmelsk fedt" (Toucinho do Ceu: Portuguese-Style Almond Cake; her er også videoinstruktion) på det store skønne internet, og den skal afprøves MEGET snart. Det ser superlækkert og saftigt ud. Jeg vender tilbage, når jeg har været i gang.
De (indebrændte?!) nonner lavede også kager, der hed Pudim do Abade de Priscos (Præstens/abbedens dessert; det ser grangiveligt ud som om der skal bacon-karamel over kagen. Min søn vil elske den!), Colchão de Noiva (Brudens Hovedpude), Barrigas de Freiras (Nonne-"mavser") og Papos de Ango (Englebryster). Man ser det næsten for sig. De fjollede, fnisende piger i køkkenet med en stram abedisse der prøver, at få dem til at bestille noget og tænke på de fattige.
(Tilføjelse til bloggen 26. november 2008: Jeg har samlet otte knaldgode opskrifter på kager uden mel - det bliver de altså ikke hverken kedelige eller sunde af! - i en pdf-fil (lige til at printe ud), som du kan købe for kun kr. 20,- Se på min hjemmeside: Opskriftshæfte til salg!)
Hæld siruppen gennem en si, og stil den til afkøling.
Tænd ovnen på 240 grader.
Hæld blandingen i 4 små forme og stil dem i en bradepande. Hæld kogende vand i bradepanden til ca. midt på de små forme.
Bag dem i ovnen i ca. 35 minutter. De skal være stivnede og have en let gylden overflade. (Den gyldne overflade nåede jeg ikke til.) Tag formene ud af ovnen og lad dem køle af.
Bacon-karamel:
