lørdag, marts 30, 2013

Påskequiz - og påskeæg - for begyndere og let øvede


Det er påske. Skolebørnene bliver lock-outet. Ingen ved noget om noget.

Jeg tilbyder derfor en lille quiz, der i al beskedenhed kan rette op på denne verdens forfald. Som en særlig service kan jeg afsløre, at i alle spørgsmålene er det rigtige svar: "c".
Individ - Fællesskab
Hvornår begynder påsken?
a) Til Fastelavn
b) Palmesøndag
c) Påskesøndag

Note: alle svarene er på en måde rigtige.
a) "Nedtællingen" til påske markeres traditionelt set med 40 dages fastetid. Fasten begynder askeonsdag efter løjerne fastelavns søndag og efter de efterfølgende dage Hvide/Fede Mandag og Hvide/Fede Tirsdag.
b) Ifølge de bibelske fortællinger begynder begivenhederne, der fører til påskens klimaks påskesøndag, da Jesus kommer til Jerusalem, hvor han ender med at blive henrettet.
c) Selve påskebegivenheden finder sted påskesøndag. Alt andet er opvarmning.
Lys - Mørke
 Hvornår kommer påskeæggene ind i billedet?
a) Aldrig. Påskeæg er en hedensk uting, der ikke har noget med sagen at gøre.
b) Aldrig. Påskeæg er en kommerciel uting, der ikke har noget med sagen at gøre.
c) Ret tidligt i historien.

Note: ægget er et oldgammelt frugtbarhedssymbol, der har været brugt ved fejringen af forårets komme. Kristne spindoktorer har fra begyndelsen arbejdet seriøst - og vellykket - på at overtage symbolet, der i den nye fortolkning illustrerer livets/Jesus' sejr over døden: ægget, der ligner en stendød sten, viser sig at indeholde lækkert, nærende æggehvide og -blomme/pippende gult liv. Ægget må "dø", for at vi kan få fat i livet indeni.
Liv - Død
Hvad går palmesøndag ud på?
a) Politiske spindoktorer har siden 1986 arbejdet seriøst - og vellykket - på at kombinere den kristne højtid med en fejring af den myrdede svenske statsminister Oluf Palme. Palmesøndag eksisterede ikke før 1986.
b) Palmesøndag var en del af den jødiske påske, og familierne samledes og fejede deres hjem med palmegrene.
c) Palmesøndag er opkaldt efter den festlige modtagelse, som Jesus fik, da han kom til Jerusalem. Folkene, der ventede ham som en politisk befrier, gav ham datidens svar på en ticker tape parade: de viftede med palmegrene og hyldede ham højlydt.
Tro - Viden
Skal man tro på alt det påskehalløj?
a) Ja da! Det står jo i Bibelen, og den kan sammenlignes med TV-avisen eller Dokumania: upartisk og objektiv registrering og gengivelse af historiske begivenheder. Alt, hvad der står i Bibelen, skal forstås bogstaveligt - og tros.
b) Nej da! Kun tåber tror på den slags sludder, overtro og ammestuesnak. Det kan ikke bruges til noget.
c) Man kan jo begynde med at kende til halløjet. Hvis man har mod på det, kan man måske ligefrem prøve at forstå, hvad det kunne betyde. Men pas på; det er indviklet, for det er hverken entydig dokumentarisme eller entydigt nonsens. Måske snarere som poesi: andre ord på virkeligheden og/eller ord på en anden virkelighed.
Menneske - Gud
Hvad så med skærtorsdag? Hvad har den med påske at gøre?
a) Skærtorsdag har intet med påsken at gøre. Dagen er en ren og skær gave til det danske folk i form af en fridag.
b) Skærtorsdag var en del af den jødiske påske (Husk: Jesus var jøde!) Dagen blev brugt til at skære brød og urter, der skulle bruges ved det store jødiske påskemåltid, i småstykker.
c) Jesus spiste et jødisk påskemåltid - "den sidste nadver" - med sine disciple "Skær" betyder "ren"og hentyder til en særlig fodvaskning, der fandt sted denne dag.

Note: Jesus brugte dagen sammen med sine tilhængere, og inden deres måltid sammen, ville de - for at ære ham - vaske hans fødder (Husk: der var varmt og støvet på de kanter også dengang, og alle gik i sandaler). I stedet vaskede han, deres leder, deres fødder. Det var så omvæltende, at handlingen har lagt navn til dagen.

Altergangen, der finder sted til de fleste danske gudstjenester, er en symbolsk genopførelse af måltidet fra skærtorsdag.
Hønen - Ægget
Hvad har alt dette påskesnak med kage at gøre?
a) Ikke meget
b) Ikke meget
c) Ikke meget, men der kommer noget med søde påskeæg længere nede.
Fortvivlelse - Glæde
Hvad skete der langfredag?
a) Ingenting; den var lang, kedelig og klemt inde mellem mere spændende dage.
b)
c) Dramatiske ting, men vigtigst af alt: Jesus blev korsfæstet og døde.

Note: Langfredag er kirkens mest dystre dag i løbet af et år. Det viser sig på flere måder: kirken flager på halv stang hele dagen. Lysene tændes ikke på alteret. Præsten har som regel ingen pynt over sin sorte præstekjole. Dagens prædiken vil ofte være præget af alvor, men også af en vis forventning. Vi er nogen, der kender historien i forvejen, og ved at alt ikke slutter her...
Hverdag - Fest
Hvornår er det påskesøndag; altså selve påskedag?
a) Altid tre måneder og én uge efter jul
b) Altid den 31. marts
c) Altid første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn; en jødisk skik.

Note: Datoen for påsken varierer altså fra år til år - i modsætning til julen, som ligger på en fast dato. Fastelavn, Kristi Himmelfart og pinse placeres i forhold til påsken og skifter altså også datomæssigt fra år til år: Fastens begyndelse, som er onsdag efter fastelavnssøndag, ligger 40 (ikke-søn-)dage før påske, Kristi Himmelfart ligger 40 dage efter, og pinse 10 dage senere altså i alt 50 dage efter påske.
Kristendom - Hedenskab
Hvad er det for noget hokus-pokus, der sker påskedag?
a) Zombietryllekunstneren Jesus Kristensen viser sit største trick: han knipser med sine livløse fingre og er ikke længere død
b) Jesus døde ikke på korset; han besvimede bare, vågnede op og stak af for at slippe for mere besvær med myndighederne og krævende tilhængere
c) Der skete noget, som ikke kan begribes med vores almindelige naturvidenskabeligt indrettede tankesæt. Den døde var ikke i sin grav, og det fortælles, at Jesus var vendt tilbage fra døden.

Note: Måske kan det ubegribelige forstås som et sært digt? Måske kan man forstå det, hvis man er på stoffer? Måske, hvis man kapper forbindelsen mellem hjerne og hjerte? Måske skal det ikke forstås, men ses som en øvelse, der fordrer tillid og ikke vished? Måske skal fortællingen bruges til at rejse spørgsmål og ikke til at give svar? Måske, måske, måske.
Mad - Måltid
Hvad sker der anden påskedag?
a) Anden påskedag er et resultat af den danske forhandlingsmodel: arbejdstagerne forhandlede sig sidst i 1800-tallet frem til en ekstra fridag i forbindelse med påsken.
b) Anden påskedag er et levn fra den jødiske påskefejring.
c) Anden påskedag forholder sig bl.a. til den genopstandne Jesus' møde med de forundrede disciple.

Note: Prædiketeksten i ulige år handler om "vandringen til Emmaus". En skøn fortælling om to disciple på vej til landsbyen Emmaus. De to går og taler de om de mærkelige begivenheder, som de har været vidner til de forløbne dage. De bliver passet op af en anden vandringsmand, som de ikke genkender, men som de inviterer til at spise med om aftenen. Beskrivelsen af dette måltid spejler skærtorsdagsmåltidet, og pludselig, da mændene spiser sammen, sker der det, som kan ske ved et måltid med god mad og drikke og godt selskab: Fællesskabet opstår. Sandheden åbenbarer sig. Den fremmede viser sig at være Jesus selv. Sært - og slet ikke sært på samme tid.
Tid - Evighed
Hvorfor er påsken så vigtig for de kristne?
a) Fordi alle kristne er konservative traditionalister, der blindt følger "same procedure as last year. Same procedure as every year." Altså bare "fordi"!
b) Fordi alle kristne er sortsynede sadister/masochister, der elsker at svælge i død, synd, brutale henrettelsesmetoder, fortid, blod og anden plage
c) Fordi påsken er et drama, der i koncentreret form gennemarbejder almentmenneskelige temaer som liv/død, lys/mørke, tro/tvivl/viden/tillid, fortvivlelse/glæde, Gud/menneske, tid/evighed og hverdag/fest.

Note: Jesus er tydeligt nok stjernen med sit navn i store bogstaver øverst på påskeplakaten, men måske er det alligevel ikke ham, det hele handler om? Måske kan det store spil minde om, at du og jeg spiller hovedrollen i hvert vores livsdrama?
Skal? Skal ægge?
Tilbage til påskeæggene: hvorfor lægger påskeharen æg?
a) Fordi et uofficielt evangelieskrift, skrevet af medlemmer af en tidlig jesuskult, som brugte den tids svar på LSD, har beskrevet syner om Jesu genkomst, der indeholder netop en æglæggende, hoppende gnaver i vilde farver
b) Fordi chokolade-, sovedyrs- og blomsterfabrikanter i USA gik sammen i begyndelsen af 1900-tallet om at føre en kampagne, der skulle fjerne fokus fra alt det dystre, komplekse og eksistentielle ved påsken, og i stedet lægge vægt på nuttethed, pastelfarver og lækkerier - med øget salg for øje, naturligvis
c) Fordi gamle hedenske skikke lever videre og inkorporeres i nye. Ifølge de bibelske historier har hverken påskeharen eller æggene noget med påske eller kristendom at gøre.

Note: En gammel historie fortæller om den hedenske forårs- og frugtbarhedsgudinde Eastre, der har lagt navn til både det engelske ord for påske, Easter, og til kvinders kønshormon, østrogen. Hun forvandlede engang en lille fugl til en hare - et meget frugtbart dyr - for at underholde nogle børn. Haren lagde kulørte æg for øge morskaben. Gennem århundrederne er frugtbarhedsmyterne smeltet sammen med de kristne fortællinger og traditioner, og har skabt ny mening.
Historie - Aktualitet
Quizzen er slut. Måske er du blevet lidt klogere. Måske var det dødssygt. Måske nåede du slet ikke her ned og læser ikke dette. Det er helt ok. Jeg morede mig med det og blev endnu en gang mindet om, hvor udfordrende, sjovt og svært det er, at koncentrere noget så komplekst, betydningsladet og "helligt" til noget, der er til at forstå. Eller ikke forstå.

På Folkekirkens hjemmeside gør man naturligivs også et forsøg på at forklare, hvad påsken går ud på. Kristendom.dk har masser af velskrevne artikler om påsken, både af journalistisk karakter og mere "ekspertbaserede" skriverier. Wikipedia har naturligvis et opslag om påske, som er fuld af links til andre  leksikonartikler. Berlingske har en billedserie med fotos af påskefejringer fra hele verden. BT får hjælp af biskoppen i Ribe, Elisabeth Dons Christensen til et forsøg på en kort gennemgang af påskens begivenheder og betydninger.

Jeg har også selv skrevet adskillige påskeindlæg i tidens løb.

Der er altså masser af muligheder for at blive oplyst om påsken, men der skal gøres mere. Folkekirkens Udviklingsfond har netop uddelt kr. 2 mill. til forskellige projekter - heraf en hel del, der netop handler om påsken. Nu har jeg også gjort lidt.
Original - Kopi
Jeg slutter med en opskrift på æggene fra billederne.

Påskespejlæg med citronsmørcreme (kan spises året rundt)

•          2 æggehvider
•          200 g sukker

•          100 g blødt smør
•          revet skal af en citron
•          saft af en citron
•          evt. lidt citronsyre for ekstra syrlighed
•          100-200 g flormelis
•          Farve: masser af gul og en enkelt dråbe rød for en rigtig varm, solgul farve

Pisk æggehviderne sammen. Pisk sukkeret med indtil massen er helt sej og lækker. Kom marengsmassen i en sprøjtepose (eller frysepose med et hjørne klippet af) og sprøjt "æggehvider" ud på en bageplade beklædt med bagepapir. (Jeg lavede et hul til blommen; det er vist ikke nødvendigt, men det giver plads til lidt mere smørcreme.) Bag æggene ved meget svag varme - max. 150 grader i ca. 1 time; lad evt. ovnlågen stå på klem, hvis ovnen ikke kan indstilles lavere. Lad marengsene køle helt af.

Smørcremen er lavet på øjemål (og med lidt blendet hjemmelavet citrusmarmelade). Pisk alle ingredienserne sammen. Smag dig frem. Kom smørcremen i en sprøjtepose med en rund tylle, og giv hver æggehvide en fin, hvælvet blomme.


I dag så jeg, at Martha Stewart også har lavet marengsæg:

Og et endnu finere påskespejlæg findes på MyRecipes:
Jeg sværger! Jeg fandt selv på mine spejlæg for et par dage siden. Jeg lavede endda en anden (klap-sammen-)model med indfarvet marengs og tilsmagt på forskellige måder.
Lakrids-, viol- og kirsebærmarngsæg med blommer af citronsmørcreme
Traditioner fletter sig ud og ind imellem hinanden. Rigtig god påske!

onsdag, marts 27, 2013

Død - og opstandelse - ved kage. En alvorlig påskesag.

Påsken er en alvorlig helligdag. Faktisk årets mest alvorlige. Påsken tematiserer spændingsforholdet  mellem liv og død. Påskeevangeliet lader Livet komme sejrende igennem disse dramatiske forårsdage, men ligesom en god skurk er altafgørende for dramaet i en god film, er en god Død central i fortællingen om påsken og dens mysterium.
Death by cake...
Den bibelske fortælling lader simpelthen guden selv blive så eftertrykkeligt ydmyget og henrettet, at enhver tilhører må tro, at alt håb for vor helt er ude. Det er det så lige præcis ikke. Håb eksisterer altid på trods. På trods af sund fornuft og al rimelighed og derfor er overraskelsen og glæden så meget desto større, når det fortælles, at Døden bliver overvundet.

Det giver ingen mening logisk set, men måske giver det mening, hvis vi tør tage logikkens briller af og se med andre øjne: Døden overrasker. Livet overrasker. På en god dag og med en god kage på tallerkenen kan vi måske i et kort øjeblik tro på, at livet går sejrende ud. På trods.
Giv Døden og Livet en udfordring med denne monsterkage! (Foto: Stine Theede)
Så her er mit bud på en påskekage i år: et dødbringende monster ("A heart attack waiting to happen," sagde min amerikanske svoger om kagen) bygget af:

  • to lag brownies, 
  • to lag chokolate chip cookies, 
  • to lag cheesecake
  • knust kiks
  • altsammen "limet" sammen af
  • marshmallow frosting og dækket af et overdådigt lag
  • chokoladesmørcreme
Jeg anbefaler, at kagen serveres i SMÅ stykker. Et Excelark vil hurtigt afsløre, at vi taler om godt fire et halvt kilo kage! Hvis du serverer fx. 150 g kage til hver person, så er der rigeligt kage til 30. ((Eller et stykke kage til én person hver dag i en måned!)
Lad mig runde påsketemaet af: Du vil muligvis føle, at et stykke af denne kage slår dig ihjel, men tro mig: vi taler la petite mort! Livet sejrer!

Opskriften er hentet Fat Girl Trapped in a Skinny Body. Og nej, det er ikke en kage du lige kan ruske sammen en halv time før gæsterne kommer!


Brownies
  • 225 g blødt smør
  • 450 g sukker
  • 4 æg
  • 110 g kakao
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk pulverkaffe (instant)
  • 1 tsk bagepulver
  • 185 g mel
  • 3 dl hakket mørk chokolade (eller chokoladechips)
Smelt smør og sukker sammen. Pisk æg, kakao, salt, kaffepulver og vanille sammen. Tilsæt smørblandingen og rør det jævnt. Bland bagepulver og mel og rør det i dejen. Tilsæt til sidst den hakkede chokolade. 
Fordel dejen i to springforme beklædt med bagepapir og bag kagerne ved 175 grader i 30-45 minutter. 

Lad kagerne køle helt af.

Chocolate chip cookies
  • 170 g blødt smør
  • 220 g mørk farin
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk vanillesukker
  • evt. lidt salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 250 g mel
  • 1 1/2 dl hakket mørk chokolade (eller chocoladechips)
Rør smør og sukker sammen til det er lyst og luftigt. Tilsæt æg, vanille og evt. salt og pisk lidt mere. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen. Rør til sidst chokoladen i dejen. 

Fordel dejen i to springforme beklædt med bagepapir. Bag de store småkager ved 175 grader i 10-15 minutter alt efter hvor sprøde du vil have dem. 
Ét stk chocolate chip cookie!
Lad kagerne køle helt af.

Cheesecake
  • 550 g flødeost
  • 200 g sukker
  • 1 tsk vanillesukker
  • 3 æg
  • 1 dl creme fraiche
  • evt. saft og revet skal af 1 citron
Pisk flødeost, sukker og vanillesukker grundigt sammen. Rør æggene i blandingen; ét ad gangen. Rør til sidst creme fraiche i dejen.

Fordel dejen i to springforme beklædt med bagepapir og bag kagerne ved 225 grader i ca. 15 minutter. Skru ned for varmen til ca. 175 og bag yderligere 30-45 minutter.
Cheesecake waiting to happen...
Lad kagerne køle helt af.

Lys marshmallow smørcreme
  • 200 g marshmallow fluff (Læs også kommentarsporet)
  • 115 g blødt smør
  • 120 g flormelis
  • 1 tsk vanillesukker
Pisk fluff og smør grundigt sammen. Tilsæt flormelis og vanillesukker og pisk igen til cremen er helt ensartet.

Chokoladesmørcreme
  • 175 g mørk chokolade
  • 540 g flormelis
  • 350 g blødt smør
  • 6 spsk mælk
  • 1 spsk vanillesukker
Smelt chokoladen i vandbad eller mikroovnen. Lad den køle lidt af - uden at den størkner igen. Pisk alle ingredienserne sammen indtil du har en glat smørcreme.
Knust kiks

  • 5 digestives

Knus kiksene med hænderne eller hak dem med en skarp kniv.

Nu skal kagen samles. Ifølge opskriften taler vi følgende lagfordeling:

  • Brownie
  • Lys creme
  • Cookie
  • Lys creme
  • Cheesecake
  • Chokoladecreme
  • Hakket kiks (især på midten af kagen, som (i mit tilfælde) var en anelse lavere end siderne)
  • Evt. lidt mere chokoladecreme for at fylde den evt. hulning i kagerne
  • Cheesecake
  • Lys creme
  • Cookie
  • Lys creme
  • Brownie
Dæk hele kagen med resten af chokoladecremen.

Stil kagen køligt. Kagen bliver temmelig fast, og den kræver en stor skarp kniv og lidt muskelkraft at skære ud. Den kan sagtens holde sig i adskillige dage på køl, og jeg vil tro, at den også kan fryses ned.

Rigtig glædelig død. Og opstandelse!

tirsdag, marts 26, 2013

Gode råd om vafler - og lidt om jomfrufødsler

Katolikker og svenskere fejrer Mariæ Bebudelse den 25. marts; det var i går. Bebudelsen er den dag, da Maria fik at vide, at hun - jomfruen - skulle føde et barn. Meget passende er der i dag netop ni måneder til jul.
Søde Gode Råd(-vafler) med syrligt skum. En ny variant af temaet "at tage de sure med det søde".
På svensk kalder man meget passende dagen for Vårfrudag, Vor Frues - altså Marias - dag. I folkemunde har navnet forvansket sig til våffeldagen, og derfor spiser mange svenskere vafler i dag. På den måde giver de to historier om hhv. jomfruen og sprogforbistringen en dejlig kage en særlig plads i kalenderen, og det kan jeg kun have stor respekt for - uanset den helt historiske sandhedsværdi i de to historier.
Annunciation (Bebudelsen) af John Collier. Bemærk Marias blå kjole.
Der er flere  billeder af bebudelsen og Marias karakteristiske blå kjole/kappe hos Blue Eyed Ennis
(Svenskerne har også en særlig dag, 4. oktober, for kanelbullen og som noget nyt indføres fra 1. maj i år en særlig markering af budapestbakelsen. Kan man andet end at knuselske de kageskøre svenskere?)

Nu er der sket det i mit hjem, at det almindelige vaffeljern er forsvundet. Enten har jeg smidt det ud, givet det videre, eller også ligger det på loftet - lige klar til at blive hentet ned, når jeg får brug for det. Jeg orker bare ikke lige at gå derop; der er isnende koldt, og jeg vil sikkert blive ramt af en trang til at rydde op deroppe. Den risko vil jeg ikke løbe.

Men heldigvis har jeg et ualmindeligt vaffeljern i køkkenet - et gode-råd-jern. Gode Råd (udtales noget i retning af "goe raj") er kendt som en specialitet, som hører til på det sønderjyske kaffebord, men kagerne er formodentlig ikke specielt sønderjyske i deres oprindelse, og de er i hvert fald er skønne at skue på ethvert kaffebord uanset geografi. Og uanset tid på året.
Gode råd, som findes i utallige varianter, er i denne udgave nærmest at betragte som en stor småkage. Det helt særlige ved Gode Råd er, at de bages i dette særlige jern, som giver de enkelte kager et smukt mønster i overfladen. Gode Råd er bløde mens de er varme, så med lidt snilde kan de formes inden de bliver kolde.

Jernene kan med lidt ihærdighed findes brugt - eller evt. nyt. OBH har lavet et elektrisk krumkagejern, som skulle være til at få fat i.
Forskellige modeller. Billede: Aasum Lokalhistoriske Arkiv
Gode råd kan spises som de er, eller opgraderes til dessert med flødeskum og frugt.

Gode Råd (15-20 stk)

  • 100 g blødt smør
  • 125 g sukker
  • 2 æg
  • friskstødt kardemomme af 3 kapsler
  • 1 tsk vanillesukker
  • 250 g mel
Rør smør og sukker sammen til det er lyst og luftigt. Tilsæt vanille og kardemomme. Tilsæt derefter æggene og rør godt. Rør til sidst melet i dejen.
Varm jernet godt op på begge sider. 
Smør det evt. lidt for en sikkerheds skyld før hver kage. Kom en klat dej i jernet og pres sammen. 
Vend jernet løbende, så det bliver ved med at være varmt på begge sider. 
Bag hvert Gode Råd indtil det er fint og lysebrunt. Tag den færdige kage ud af jernet og læg den til afkøling. 

Mere om vafler
Hvis du vil have en svenskers rigtige gode råd om vafler, så kig fx. hos Söta Saker. Og lad dig friste af alle Teas andre skønne søde sager.

På Catholic Cuisine kan du finde gode og sjove opskrifter til katolske mærkedage - herunder vafler til Bebudelsen. Der er naturligt nok en del opskrifter der er tilegnet Jomfru Maria, og mange af dem har blåbær som vigtig ingrediens som en hyldest til Marias himmelblå kappe.

En dansk ekspert på vafler - i både det søde og salte køkken - er Klidmoster. Hun har lige nu 21 opskrifter fra vaffeljernet på sin blog!

Mere om jomfrufødsler
Jomfrufødslen er et evigt mysterium. Et mysterium, der er nemt at afvise som galimatias, men tilsyneladende umuligt at slå ihjel. For nylig (i 2012) debuterede filminstruktøren Rebecca Thomas, der selv er opvokset i et mormon-miljø, med filmen Electrick Children.
Rachel/Maria/Lolita fra Electrick Children
Filmen handler om en pige, Rachel, der lever med sin ultrakonservative mormonfamilie i Utah. Ved et tilfælde støder hun på en kassettebåndoptager og hun hører - som 15-årig - for første gang rockmusik. Da det kort tid efter viser sig, at den ellers meget kyske Rachel er gravid, er hun selv 100% overbevist om, at det er stemmen fra kasettebåndet, der har fungeret som Guds redskab, og som har gjort hende med barn. 

Det sætter en meget fin historie i gang, som varmt kan anbefales, hvis du kan tåle film, der ikke giver klare svar; heller ikke om noget så absurd som jomfrufødslen.

Filmen kan fås hos Amazon og på amerikansk iTunes. Filmen er anmeldt - blandt mange andre steder - på The Movie Waffler (!)

onsdag, marts 06, 2013

Kinesiske cannelés med ingefær

Jeg har bagt klassiske franske cannelés, jeg har prøvet at lave den kinesiske nytårsklisterkage Nian Gao, jeg har arbejdet en del med kager uden (hvede-)mel på det seneste - og ingefær er bare skønt. Dagens kage er derfor en win-win-win-win-kage: en fransk klassiker møder kinesisk nytårsfest, bliver glutenfri og får et skud ingefær.
Opskriften er fundet og omregnet fra Hungry Rabbit, Ken Leungs indlæg On Snake And Tradition - Ginger 'Nian Gao' Aka Ginger Mochi Cannelés, på Huffpost Taste.

Kinesiske cannelés
  • 150 g sticky rice flour (fås fx. hos Den kinesiske Købmand)
  • 75 g rismel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1/2 tsk kanel
  • 115 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 200 g kondenseret mælk (sødet)
  • 170 g evaporated milk (ikke-sødet)
  • 1,5 spsk friskrevet ingefær
  • Ingefærsirup - opskrift herunder
Bland de to typer rismel og de tørre krydderier i en skål. Pisk de andre ingredienser sammen i en anden skål. Pisk melblandingen i den våde blanding. Lad evt. dejen stå i køleskabet i op til 48 timer.

Fordel dejen i silikoneforme. Hvis du har rigtige cannelésforme, er det nu, du skal bruge dem. Hvis ikke, så brug nogle andre. Jeg brugte lidt af hvert.
Smør for en sikkerheds skyld formene med smeltet smør. Kagerne bør IKKE hæve, så i princippet kan formene fyldes helt op. Men måske hæver de alligevel, så nøjes evt. med at fylde 2/3 op.

(Læs den lange beretning om kobberforme, bivoks, luften som fjende og meget andet i indlægget Canelés (Cannelés) de Bordeaux – the recipe, the madness, the method ovre Chez Pim.)
Dejen blev lidt tyk, og den var derfor lidt svær at få ordentligt ned i formene. Det var dog kun et æstetisk problem. Kagerne blev perfekte.
Bag kagerne ved høj varme - 250 grader - i 20 minutter. Skru varmen ned på 175 grader og bag i yderligere 25-40 minutter til kagerne er godt og vel gyldenbrune. Pres kagerne ud af formen så snart de er kølet nok af til at du kan røre ved dem. Giv hver kage et bad i ingefærsirup i 10-20 sekunder. Tag kagen op og stil den til afdrypning og -køling på et stykke bagepapir.

Server den lille sprøde og seje kage med en kop te - og med lidt ekstra ingefærsirup, hvis den ikke er klistret nok...
Ingefærsirup
  • 1,5 dl vand
  • 1,5 dl sukker
  • Et stykke frisk ingefær, skrællet og skåret i stykker
Kog vand, sukker og ingefær sammen til sukkeret er helt opløst. Lad siruppen køle af, mens kagerne er i ovnen. Si siruppen.

mandag, marts 04, 2013

Madbloggeren, der blev forfatter.

Så er man da noget. Jeg har det lidt ligesom "The Jerk". Tilgiv mig. Jeg tror, at det går over.



Gee, Mr. Hartounian!

OMG! The new phonebook is here! The new phonebook is here!



Are you kidding? Page 73!


Johnson, Nathan R.!



I'm somebody now!



Millions of people look at this book every day!



This is the kind of spontaneous publicity - your name in print - that makes people!



I'm in print!



Things are going to start happening to me now!