Det er påske. Skolebørnene bliver lock-outet. Ingen ved
noget om noget.
Jeg tilbyder derfor en lille quiz, der i al beskedenhed kan
rette op på denne verdens forfald. Som en særlig service kan jeg afsløre, at i
alle spørgsmålene er det rigtige svar: "c".
Individ - Fællesskab |
Hvornår begynder påsken?
a) Til Fastelavn
b) Palmesøndag
c) Påskesøndag
Note: alle svarene er på en måde rigtige.
a) "Nedtællingen" til påske markeres traditionelt
set med 40 dages fastetid. Fasten begynder askeonsdag efter løjerne fastelavns
søndag og efter de efterfølgende dage Hvide/Fede Mandag og Hvide/Fede Tirsdag.
b) Ifølge de bibelske fortællinger begynder begivenhederne,
der fører til påskens klimaks påskesøndag, da Jesus kommer til Jerusalem, hvor
han ender med at blive henrettet.
c) Selve påskebegivenheden finder sted påskesøndag. Alt
andet er opvarmning.
a) Aldrig. Påskeæg er en hedensk uting, der ikke har noget
med sagen at gøre.
b) Aldrig. Påskeæg er en kommerciel uting, der ikke har
noget med sagen at gøre.
c) Ret tidligt i historien.
Note: ægget er et oldgammelt frugtbarhedssymbol, der har
været brugt ved fejringen af forårets komme. Kristne spindoktorer har fra
begyndelsen arbejdet seriøst - og vellykket - på at overtage symbolet, der i
den nye fortolkning illustrerer livets/Jesus' sejr over døden: ægget, der
ligner en stendød sten, viser sig at indeholde lækkert, nærende æggehvide og
-blomme/pippende gult liv. Ægget må "dø", for at vi kan få fat i
livet indeni.
Hvad går palmesøndag ud på?
a) Politiske spindoktorer har siden 1986 arbejdet seriøst -
og vellykket - på at kombinere den kristne højtid med en fejring af den myrdede
svenske statsminister Oluf Palme. Palmesøndag eksisterede ikke før 1986.
b) Palmesøndag var en del af den jødiske påske, og
familierne samledes og fejede deres hjem med palmegrene.
c) Palmesøndag er opkaldt efter den festlige modtagelse, som
Jesus fik, da han kom til Jerusalem. Folkene, der ventede ham som en politisk
befrier, gav ham datidens svar på en ticker tape parade: de viftede med
palmegrene og hyldede ham højlydt.
Skal man tro på alt det påskehalløj?
a) Ja da! Det står jo i Bibelen, og den kan sammenlignes med
TV-avisen eller Dokumania: upartisk og objektiv registrering og gengivelse af
historiske begivenheder. Alt, hvad der står i Bibelen, skal forstås
bogstaveligt - og tros.
b) Nej da! Kun tåber tror på den slags sludder, overtro og
ammestuesnak. Det kan ikke bruges til noget.
c) Man kan jo begynde med at kende til halløjet. Hvis man
har mod på det, kan man måske ligefrem prøve at forstå, hvad det kunne betyde.
Men pas på; det er indviklet, for det er hverken entydig dokumentarisme eller
entydigt nonsens. Måske snarere som poesi: andre ord på virkeligheden og/eller
ord på en anden virkelighed.
a) Skærtorsdag har intet med påsken at gøre. Dagen er en ren
og skær gave til det danske folk i form af en fridag.
b) Skærtorsdag var en del af den jødiske påske (Husk: Jesus
var jøde!) Dagen blev brugt til at skære brød og urter, der skulle bruges ved
det store jødiske påskemåltid, i småstykker.
c) Jesus spiste et jødisk påskemåltid - "den sidste
nadver" - med sine disciple "Skær" betyder "ren"og
hentyder til en særlig fodvaskning, der fandt sted denne dag.
Note: Jesus brugte dagen sammen med sine tilhængere, og
inden deres måltid sammen, ville de - for at ære ham - vaske hans fødder (Husk:
der var varmt og støvet på de kanter også dengang, og alle gik i sandaler). I
stedet vaskede han, deres leder, deres fødder. Det var så omvæltende, at
handlingen har lagt navn til dagen.
Altergangen, der finder sted til de fleste danske
gudstjenester, er en symbolsk genopførelse af måltidet fra skærtorsdag.
Hvad har alt dette påskesnak med kage at gøre?
a) Ikke meget
b) Ikke meget
c) Ikke meget, men der kommer noget med søde påskeæg længere
nede.
a) Ingenting; den var lang, kedelig og klemt inde mellem
mere spændende dage.
b)
c) Dramatiske ting, men vigtigst af alt: Jesus blev
korsfæstet og døde.
Note: Langfredag er kirkens mest dystre dag i løbet af et
år. Det viser sig på flere måder: kirken flager på halv stang hele dagen.
Lysene tændes ikke på alteret. Præsten har som regel ingen pynt over sin sorte
præstekjole. Dagens prædiken vil ofte være præget af alvor, men også af en vis
forventning. Vi er nogen, der kender historien i forvejen, og ved at alt ikke
slutter her...
a) Altid tre måneder og én uge efter jul
b) Altid den 31. marts
c) Altid første søndag efter første fuldmåne efter
forårsjævndøgn; en jødisk skik.
Note: Datoen for påsken varierer altså fra år til år - i
modsætning til julen, som ligger på en fast dato. Fastelavn, Kristi Himmelfart
og pinse placeres i forhold til påsken og skifter altså også datomæssigt fra år
til år: Fastens begyndelse, som er onsdag efter fastelavnssøndag, ligger 40
(ikke-søn-)dage før påske, Kristi Himmelfart ligger 40 dage efter, og pinse 10
dage senere altså i alt 50 dage efter påske.
Hvad er det for noget hokus-pokus, der sker påskedag?
a) Zombietryllekunstneren Jesus Kristensen viser sit største
trick: han knipser med sine livløse fingre og er ikke længere død
b) Jesus døde ikke på korset; han besvimede bare, vågnede op
og stak af for at slippe for mere besvær med myndighederne og krævende
tilhængere
c) Der skete noget, som ikke kan begribes med vores
almindelige naturvidenskabeligt indrettede tankesæt. Den døde var ikke i sin
grav, og det fortælles, at Jesus var vendt tilbage fra døden.
Note: Måske kan det ubegribelige forstås som et sært digt?
Måske kan man forstå det, hvis man er på stoffer? Måske, hvis man kapper
forbindelsen mellem hjerne og hjerte? Måske skal det ikke forstås, men ses som
en øvelse, der fordrer tillid og ikke vished? Måske skal fortællingen bruges
til at rejse spørgsmål og ikke til at give svar? Måske, måske, måske.
a) Anden påskedag er et resultat af den danske
forhandlingsmodel: arbejdstagerne forhandlede sig sidst i 1800-tallet frem til
en ekstra fridag i forbindelse med påsken.
b) Anden påskedag er et levn fra den jødiske påskefejring.
c) Anden påskedag forholder sig bl.a. til den genopstandne
Jesus' møde med de forundrede disciple.
Note: Prædiketeksten i ulige år handler om "vandringen
til Emmaus". En skøn fortælling om to disciple på vej til landsbyen
Emmaus. De to går og taler de om de mærkelige begivenheder, som de har været
vidner til de forløbne dage. De bliver passet op af en anden vandringsmand, som
de ikke genkender, men som de inviterer til at spise med om aftenen.
Beskrivelsen af dette måltid spejler skærtorsdagsmåltidet, og pludselig, da
mændene spiser sammen, sker der det, som kan ske ved et måltid med god mad og
drikke og godt selskab: Fællesskabet opstår. Sandheden åbenbarer sig. Den
fremmede viser sig at være Jesus selv. Sært - og slet ikke sært på samme tid.
Hvorfor er påsken så vigtig for de kristne?
a) Fordi alle kristne er konservative traditionalister, der
blindt følger "same procedure as last year. Same procedure as every
year." Altså bare "fordi"!
b) Fordi alle kristne er sortsynede sadister/masochister,
der elsker at svælge i død, synd, brutale henrettelsesmetoder, fortid, blod og
anden plage
c) Fordi påsken er et drama, der i koncentreret form
gennemarbejder almentmenneskelige temaer som liv/død, lys/mørke,
tro/tvivl/viden/tillid, fortvivlelse/glæde, Gud/menneske, tid/evighed og
hverdag/fest.
Note: Jesus er tydeligt nok stjernen med sit navn i store
bogstaver øverst på påskeplakaten, men måske er det alligevel ikke ham, det
hele handler om? Måske kan det store spil minde om, at du og jeg spiller
hovedrollen i hvert vores livsdrama?
a) Fordi et uofficielt evangelieskrift, skrevet af medlemmer
af en tidlig jesuskult, som brugte den tids svar på LSD, har beskrevet syner om
Jesu genkomst, der indeholder netop en æglæggende, hoppende gnaver i vilde
farver
b) Fordi chokolade-, sovedyrs- og blomsterfabrikanter i USA
gik sammen i begyndelsen af 1900-tallet om at føre en kampagne, der skulle
fjerne fokus fra alt det dystre, komplekse og eksistentielle ved påsken, og i
stedet lægge vægt på nuttethed, pastelfarver og lækkerier - med øget salg for
øje, naturligvis
c) Fordi gamle hedenske skikke lever videre og inkorporeres
i nye. Ifølge de bibelske historier har hverken påskeharen eller æggene noget
med påske eller kristendom at gøre.
Note: En gammel historie fortæller om den hedenske forårs-
og frugtbarhedsgudinde Eastre, der har lagt navn til både det engelske ord for
påske, Easter, og til kvinders kønshormon, østrogen. Hun forvandlede engang en
lille fugl til en hare - et meget frugtbart dyr - for at underholde nogle børn.
Haren lagde kulørte æg for øge morskaben. Gennem århundrederne er
frugtbarhedsmyterne smeltet sammen med de kristne fortællinger og traditioner,
og har skabt ny mening.
Historie - Aktualitet |
På Folkekirkens hjemmeside gør man naturligivs også et
forsøg på at forklare, hvad påsken går ud på. Kristendom.dk har masser af
velskrevne artikler om påsken, både af journalistisk karakter og mere
"ekspertbaserede" skriverier. Wikipedia har naturligvis et opslag om
påske, som er fuld af links til andre
leksikonartikler. Berlingske har en billedserie med fotos af
påskefejringer fra hele verden. BT får hjælp af biskoppen i Ribe, Elisabeth
Dons Christensen til et forsøg på en kort gennemgang af påskens begivenheder og
betydninger.
Jeg har også selv skrevet adskillige påskeindlæg i tidens
løb.
Der er altså masser af muligheder for at blive oplyst om
påsken, men der skal gøres mere. Folkekirkens Udviklingsfond har netop uddelt
kr. 2 mill. til forskellige projekter - heraf en hel del, der netop handler om
påsken. Nu har jeg også gjort lidt.
Påskespejlæg med citronsmørcreme (kan spises året rundt)
• 2 æggehvider
• 200 g sukker
• 100 g blødt
smør
• revet skal
af en citron
• saft af en
citron
• evt. lidt
citronsyre for ekstra syrlighed
• 100-200 g
flormelis
• Farve:
masser af gul og en enkelt dråbe rød for en rigtig varm, solgul farve
Pisk æggehviderne sammen. Pisk sukkeret med indtil massen er
helt sej og lækker. Kom marengsmassen i en sprøjtepose (eller frysepose med et
hjørne klippet af) og sprøjt "æggehvider" ud på en bageplade beklædt
med bagepapir. (Jeg lavede et hul til blommen; det er vist ikke nødvendigt, men
det giver plads til lidt mere smørcreme.) Bag æggene ved meget svag varme -
max. 150 grader i ca. 1 time; lad evt. ovnlågen stå på klem, hvis ovnen ikke
kan indstilles lavere. Lad marengsene køle helt af.
Smørcremen er lavet på øjemål (og med lidt blendet
hjemmelavet citrusmarmelade). Pisk alle ingredienserne sammen. Smag dig frem.
Kom smørcremen i en sprøjtepose med en rund tylle, og giv hver æggehvide en
fin, hvælvet blomme.
Jeg sværger! Jeg fandt selv på mine spejlæg for et par dage
siden. Jeg lavede endda en anden (klap-sammen-)model med indfarvet marengs og
tilsmagt på forskellige måder.
Traditioner fletter sig ud og ind imellem hinanden. Rigtig god påske!