fredag, januar 31, 2014

Om ambassader, bøger og Mælkefyldte Galionsfigurer

Grythyttan er en forhenværende mineby, som blev forladt, da der ikke var mere jern tilbage i gruben. […] Her ligger institutionen Måltidets Hus, som er en del af Örebro Universitet. Måltidets Hus rummer en akademisk kokkeuddannelse, hvor eleverne har gået på gymnasiet, førend de uddannes til "måltidskreatører". Flere svenske køkkenchefer, blandt andet Mathias Dahlgren, som jeg senere skal møde, mener dog at eleverne herfra har det for meget i hovedet og for lidt i hænderne. Måltidets Hus rummer også et stort bibliotek, som er et specialbiblitek med 35.000 titler på kogebøger og andre madrelaterede bøger. Her konserverer man madhistorien bag panserglas. Bibliotekaren tager bøgerne ud med hvide stofhandsker...

Fra Anders Holst Markussen: Mælkefyldte Galionsfigurer, 2013.
Jeg har været i godt selskab i dag: til bogpræsentation hos den finske ambassaderåd. Et lille selskab, der  var centreret omkring Anders Holst Markussen, der læste op fra sin bog med madfortællinger fra de nordiske lande. Ikke en eneste opskrift. Ikke et eneste foto. Ord - dejlige ord - om måltider, møder, minder og mange kilometers rejser i de nordiske lande. Fortællinger om mad.

Før og efter oplæsningen var der mingling med en forsamling af kultiverede mennesker, der naturligt talte om at mad er interessant på så mange andre måder end bare som ernærning eller nydelse. Der er kultur i mad. Identitet og samvær. Forankring og fællesskab. Og altså masser af gode fortællinger, som man kan dele med hinanden i samtaler eller i bøger. Ord. Balsam for sjælen.

Det leder mig hen til nogle tanker om bøger, som jeg pusler med. Jeg elsker bøger om mad - og naturligvis især dem om kage. Jeg har mange. Ikke 35.000, men vi taler flere hyldemeter og min samling vokser hele tiden. De fleste - men slet ikke alle og altså ikke den sidst tilkomne - er bøger med opskrifter og billeder, og jeg læser - eller bladrer - i dem allesammen med stor fornøjelse. Jeg er vild med smalle og skørt vinklede bøger og overraskende opskrifter, men bøger med lækre, saftige, smukke billeder er også bare skønne. Lige som nye bøger og gamle. Tykke og tynde.

Min bogsamling er et uendeligt forrådskammer, som jeg kan hente inspiration i igen og igen.
Øje af Christina Reenberg Jensen - tyvstjålet.
Jeg følger kun sjældent opskrifter fra mine mange koge- og kagebøger; jeg har nogle enkelte favoritter, men som regel er det sådan, at hvis jeg har brug for en konkret opskrift, så googler jeg - og laver gerne om. Man kunne i et svagt øjeblik frygte, at papir(koge-)bøger er en uddøende race, men jeg er ikke selv holdt op med at købe fysiske tryksager, selvom jeg kan hente både opskrifter og inspiration gratis på nettet. Det er simpelthen stadig en fornøjelse at have en bog mellem hænderne, på samme måde som det er lækkert at slikke skålen med fingeren, selvom jeg har en teske, som jeg kunne bruge.

Jeg er sikker på at bøger stadig har fremtiden for sig, og jeg har tænkt mig i den kommende tid at bruge bloggen til at præsentere nogle af de mange bøger i min samling, som giver mig ideer, oplevelser eller udfordringer, eller som bare gør mig glad.

De svenske kokkeelever fra Grythyttan har for muligvis for meget i hovedet og for lidt i hænderne. Jeg er heldigvis ikke kokkeelev.
Næse af Christina Reenberg Jensen - tyvstjålet.
Hvad går de der "Mælkefyldte Galionsfigurer" ud på? Spoiler alert!

Let om hjertet går jeg i aftenskumringen ned til strandpromenaden ved Oslofjorden. Mon det norske køkken en dag kunne blive lige så smukt og velnæret som den norske kvinde? Som et skib for fulde sejl ser jeg hende bruse afsted. Som sin egen galionsfigur. Håret et skummende bølgebrus. Måske er det lastens tønder af smør, der har beriget hende med hendes hvide fylde. De norske kvinders bryster er næsten fem centimeter mere nedringede synlige end hos deres danske søstre, og dermed næsten blottede. Brysterne besidder ligesom en egen vilje, uafhængig af kursen. Hendes hvide hud dufter af mælk og fra det hyggeligste sted af friskfanget fisk. Lad mig komme ombord som din pattende guldkalv! Fri af kaldene fra mændenes jernbåde sejler hun fortabt rundt og langt fra land. Et øjeblik føler jeg mig taknemmelig over landet, der flyder så rigeligt af mælk og olie.

Anders Holst Markussens hjemmeside kan du læse hele første kapitel af bogen - og købe den naturligvis, hvis du skulle få lyst til at have den i hænderne.

mandag, januar 13, 2014

Tony Montana cookie - en chokoladesmåkage i sne

Når det er gråt, vådt og mørkt udenfor, kan man jo heldigvis blive inde og hygge igennem. Med en omgang småkager eller det, der er værre.
Tony Montana cookies
  • 175 g mørk chokolade (Jeg brugte Coffee Affair fra Chocolate & Love)
  • 75 g mel
  • 35 g kakao
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • en knivspids salt
  • 125 g blødt smør
  • 200 g brun farin
  • 2 store æg
  • et bjerg af flormelis til at rulle småkagerne i
Tony Montana: I always tell the truth. Even when I lie.
Opskriften er fra Foodwishes.com, hvor Chef John huserer og laver enkle (og lidt morsomme) madvideoer:

Smelt chokoladen over vandbad eller meget forsigtigt i mikroen. Lad den køle af til ca. stuetemperatur.

Sigt de tørre ingredienser - mel, kakao, bagepulver og salt - sammen i en skål. 

Pisk smør og brun farin sammen til det er let og luftigt. Pisk et æg i dejen ad gangen. Hæld den smeltede chokolade i smørblandingen og rør til den er fordelt. Hæld melblandingen i og rør indtil dejen er helt jævn. Stil dejen på køl mindst et par timer, indtil den er blevet fast.
Rul små kugler af dej og tril dem i MASSER af flormelis. Check med videoen fra Chef John, som jeg har opskriften fra: "Remember that scene in Scarface? That's how much. You have to go Tony Montana on these!" 
Bag småkagerne ved 175º i 10-15 minutter afhængig af småkagernes størrelse. De skal stadig være lidt bløde indvendig.
Snesjap-look-alike-småkager. Men de smager perfekt! 
(En update på Foodwishes, som jeg først læste EFTER jeg havde bagt, anbefaler, at man ruller kagerne i almindeligt sukker først og derefter MASSER af flormelis. Så skulle kagerne bedre bevare det snehvide look. Og det vil vi jo gerne, ikke Tony?!)

P.S:. For en god ordens skyld skal det lige nævnes, at jeg har fået chokolade fra Chocolate & Love til at lege med. Det gør jeg gerne, for chokoladevarianterne smager skønt; chokoladen er desuden dyrket med omtanke for både miljø og producenter og så er den overordentligt smukt indpakket. Det er altså en fornøjelse på mange planer at arbejde med chokoladen

Jeg er ofte ikke så begejstret for super-kvalitets-gourmet-chokolader. Mange er simeplthen for bitre for min smag, og selvom jeg ville elske at elske det bedste (dyreste) af det bedste, så siger mine smagsløg nej tak. Pladerne fra Chocolate & Love derimod er smagsmæssigt lige i øjet og de er milevidt fra de sløje metervarechokolader, som desværre sælger rigtig meget. I sortimentet hos Chocolate & Love er både chokolader, der egner sig godt til kager og desserter, og tilsmagte plader, med fx. orange- eller kaffesmag eller med havsalt og karamel. De kan bare spises som de er. Eller altså også bages ind i en småkage.
En farligt lækker kombination...

mandag, januar 06, 2014

Bling!-macarons til Helligtrekonger - og noget om at give gaver

- og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. v11 Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. (Matt. 2,10-11)
Dagens macarons er formet som små ringe for at ligne små udgaver af King Cake. Opskrift nederst i indlægget.
Særlige gaver! Kostbare gaver! Glitrende gaver! Sådan skal det være, når man virkelig vil gøre noget godt, for den der modtager gaven, og sådan gjorde de tre vise mænd, der nåede frem til det lille barn i krybben. I aftes var det Helligtrekongersaften; i dag - 6. januar - er Helligtrekongersdag.
Jesus havde ikke skrevet ønskeseddel, og hans forældre havde ikke gjort det for ham. De tre vise mænd kom ikke med tøj, mad, tæpper, oppustelige luftmadrasser eller andet praktisk, som kunne have været nyttigt i den lille families lidt pressede situation. De kom med helt og aldeles ubrugelige kostbarheder: guld, røgelse og myrra.

På verdens første juleaften handlede det nemlig ikke om, hvad jesusbarnet ønskede sig at få til jul, men om hvad de tre fandt passende at give. De tre konger gav gaver, der skulle vise, hvilken ærbødighed og respekt, de følte for det lille barn; barnet, der ifølge deres oplysninger skulle blive verdens frelser.
Ordbog over det danske sprog skriver: Gave, en. [ˈga·və] Høysg.​AG.36.138. flt. -r. om (dial.) gen. gavs se bet. 2. (glda. d. s., sv. gåv(a), no. gaava, sen. oldn. gáfa, ty. gabe; vbs. til give, jf. Gift, Gæv. 

Det er næsten volapyk, men på bundlinjen står, at ordet gave stammer fra tysk, og er et navneord dannet af det tyske udsagnsord for "at give". (Bonusinfo: bemærk at ordet gift med samme baggrund er betegnelsen for en kvinde, der er blevet givet bort til sin mands familie!)

Gaver handler først og fremmest om at give. Og de tre konger gav altså - ifølge den bibelske fortælling - guld røgelse og myrra. Guld kender vi stadig i dag. Både røgelse og myrra er kostbare klumper af indtørret planteharpiks, som er blevet brændt ved fx. særlige tilbedelsesceremonier for at give en helt særlig duft, og de er blevet anvendt ved balsamering af lig. Nogen mener, at gaverne er symbolske: guld gav man til en konge, røgelse til en gud, myrra til en, der skulle dø, fordi stoffet virkede sansebedøvende.
Jeg elsker at give gaver, og indtil for nylig bildte jeg mig selv ind, at jeg gav gaver ud af et hjerte så rent, at jeg var helt og aldeles ligeglad med, om jeg fik noget igen. Det er kun delvist sandt, har jeg opdaget. Jeg er ligeglad med, om jeg får en æske tændstikker eller ligefrem ingenting tilbage, når jeg har givet en stor eller dyr gave. Men det betyder ikke, at jeg ikke forventer noget. Jeg giver nemlig gaver til de mennesker, som jeg gerne vil være knyttet til, og derfor forventer jeg en eller anden form for tilkendegivelse af, at de også gerne vil være knyttet til mig.
Lorenzo Quinn: Give and Take III
Julen er en god anledning til at give sine ønsker om tilknytning til andre en form, og igennem historien er gaver netop blevet brugt til det. Gaver giver man til dem, som man gerne vil forpligte sig på, og som man håber vil forpligte sig den anden vej. Og her er vi måske inde og røre ved noget af det, som gør gavegivning til lidt af en udfordring i mange familier i julen.

Det handler selvfølgelig også om, at "gaveræset" kan komme ud af kontrol og blive både for dyrt og meningsløst, og måske kommer det af, at vi er blevet ret optagede af modtager-delen af udvekslingen: Jeg ønsker mig en trykkoger, og så bliver jeg skuffet, hvis du giver mig en hjemmestrikket sweater! Ønskesedler bliver meget vigtige, og fungerer i mange tilfælde som indkøbslister. Man vil jo så gerne gøre modtageren glad, men en del af pointen går fløjten.
Men hvad så hvis jeg giver dig en gave til kr. 100, og du giver mig en gave til kr. 100? Kan vi så ikke lige så godt beholde pengene i lommen og spare besværet? Nej, for det er ikke så meget gaverne, det handler om, som relationen, der er imellem os, og som i julen får et konkret udtryk, som den måske ikke får i løbet f året.

Måske er der noget om, at vi ikke bryder os om den undertone af gensidig forpligtelse, der ligger i den forventede udveksling af gaver - eller andre tilkendegivelser. Forpligtelse lyder som noget, der strammer om halsen; det lyder som noget surt, tvangspræget og ufrit. Temmelig umoderne.

Måske kan den umoderne fortælling om de hellige tre kongers højst unyttige gaver til barnet i krybben minde os om, at der ikke altid er logik i tingene, når det handler om kærlighed og relationer. Kærlighed er ikke altid praktisk, rimelig og symmetrisk. Relationer er ofte fulde af modsætninger og besværligheder, men - irriterende nok - er det ofte blandingen af de både gode og mindre gode oplevelser, som vi har haft sammen, der er det, som gør relationen mellem os stærk og særlig.

Giv gaver! Giv bling!

Læs evt. mere om gaver og udveksling af gaver gennem historien i det klassiske essay THE GIFT:
Forms and Functions of Exchange in Archaic Societies fra 1925 skrevet af den franske sociolog Marcel Mauss.
Bling!-macaron med ekstra bling!
Bling!-macarons til Helligtrekonger 
(ca. 15 stk.)
Sigt mandelmel og flormelis sammen gennem en si. Stil det til side. Pisk æggehviderne indtil de skummer. Tilsæt det almindelige sukker lidt efter lidt, mens du stadig pisker, så du får en fast og blank marengsmasse. Bland forsigtigt halvdelen af mandelmel/flormelisblandingen i marengsen. Bland resten af blandingen i. Rør dejen lidt, så den bliver lidt blødere og mere flydende. Fyld mandelmarengsmassen i en stor sprøjtepose med en passende rund tylle. Sprøjt dejen ud i ringe på ca. 7 cm. i diameter på en bageplade beklædt med bagepapir.

Drys kagerne med glimmersukker i de tre farver. Lad kagerne tørre en times tid, inden de kommer i ovnen. Bag kagerne ved 190º i ca. 15 minutter. Lad dem køle helt af på bagepapiret, inden du løsner dem.

Crushed Diamonds-fyld
  • 100 g Crushed Diamonds (55% mælkechokolade med ristede, knuste kakaonibs) fra Chocolate and Love (anden chokolade kan selvfølgelig bruges, men dels smager Crushed Diamonds himmelsk, og navnet er meget passende her!)
  • 1/2 dl piskefløde
Bræk chokoladen i stykker og kom den i en skål sammen med fløden. Varm de to ting forsigtigt op i mikroovnen indtil fløden koger. Rør rundt; lad blandingen stå lidt og rør igen indtil blandingen er helt glat. Lad fyldet køle af. Hæld chokolademassen i en sprøjtepose, når den er ikke længere er helt blød. Sprøjt lidt af cremen på hver anden kage-ring og lav små king cake bling! sandwiches. Læg kagerne på køl indtil fyldet er blevet helt fast.

Og Østens vise ofred der 
guld, røgelse og myrra skær. 
Halleluja, halleluja!