Viser opslag med etiketten Helligtrekonger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Helligtrekonger. Vis alle opslag

søndag, januar 03, 2016

Dronningen af Saba-kage til Helligtrekonger

Mine ord er fattige. Jeg må bage en kage.
De varme sommeraftener på taget, månen en dugdråbe, Jerusalem i hvidt. Cypressernes himmelsøjler, dufte strømmer ind over muren: Urtebede, liljer og roser, der lukker sig i tusmørke. Olielampernes fligede tunger af lys, pludselig latter kilet ind mellem skyggekroppe. Pistacienødder og mandler fisket op af gylden honning blandet i munden med syrlige granatæbler. Dadler, figner og vindruer, blød ost, saft af vandmelon over hagen og brystet, knasende kerner mellem tænderne. Glaserede hænder, fedtede læber, stemmer der dykker og stiger i nattens brise. Vin risler i drikkeskåle af metal, kvindernes smykker: ankelringe, halskæder, armbånd, fingerringe, kamme sat i hår. Det rasler, når de går, hver bevægelse er et brus af dufte: skind, uld, fugtig hud, blomsterolie, noter af dagenes støvede, solbagte mure, brødbagning, syrnet mælk. De andre børn rumsterer et sted i paladset, men Batseba tager Salomon med op på den øverste terrasse, når David holder hof.
Fra  Dronningen af Saba & Kong Salomon af Anne Lise Marstrand-Jørgensen (Salomon er stadig et barn, og der er mange år - og mange sider! - til han og Makeda, som den senere Dronning af Saba hedder,  mødes.)

Kameler i mængde flokkes hos dig, dromedarer fra Midjan og Efa, fra Saba kommer de alle sammen, de bærer guld og røgelse; de forkynder Herrens pris.
Fra Esajas' Bog, gammeltestamentlig læsning til Helligtrekongers søndag

Jeg er sort, men yndig, Jerusalems døtre, som Kedars telte, som Salomos teltduge. Se ikke sådan på mig, fordi jeg er sort, solen har brændt mig.
Fra Salomons Højsang

Ingen ved, hvordan hun så ud...
Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.
Fra Matthæeusevangeliet

Welcome to The French Chef. I'm Julia Child. We're having a champagne and coffee party today in honor of The Queen of Sheba who turns out to be none other than this dark beauty made of chocolate and almonds and rum and butter…
Fra videoen Julia Child, The French Chef - Queen of Sheba Cake
Kort sagt: der er al mulig god grund til at bage denne dejlige chokoladekage til Helligtrekonger, til et champagne- og kaffegilde - eller enhver anden dag.

Julia Childs kage til Dronningen af Saba
(10-12 stykker)
  • 125 g mørk chokolade (Jeg tillod mig at ændre lidt i Julia Childs opskrift: i stedet for at smelte chokoladen med rom brugte jeg Coffee-chokolade fra Chocolate & Love: Kaffe stammer fra Etiopien, der engang var en del af det mægtige rige Saba.)
  • 115 g smør
  • 150 g sukker
  • 3 æg - delt i blommer og hvider
  • et drys salt
  • 1 spsk sukker
  • 35 g mandelmel
  • evt. en revet bittermandel
  • 50 g mel
Smelt chokoladen over vandbad. Lad den køle lidt af uden at den størkner igen.

Rør smør og sukker sammen indtil det er lyst og blødt. Rør æggeblommerne i blandingen én ad gangen.

Pisk æggehviderne med salt indtil de er hvide og danner bløde toppe. Tilsæt 1 spsk sukker og pisk videre indtil massen er fast og blank.

Bland den smeltede chokolade i smørblandingen. Tilsæt mandelmel og evt. revet bittermandel. Vend forsigtigt skiftevis de piskede æggehvider og melet i dejen ca. 1/3 af gangen. Det er vigtigt, at luften ikke røres ud af æggehviderne; det er dem, der får kagen til at kunne hæve lidt.
Fordel dejen i en springform beklædt med bagepapir og bag kagen ved 180º i ca. 25 minutter. Kagen skal helst være lidt cremet i midten, så hold godt øje og brug en tandstik eller en strikkepind til at teste kagen, så den ikke bliver bagt for meget: når du stikker den ned i kagen tæt på kanten, skal den komme ud uden dej på; når du stikker den ned i midten af kagen, må der gerne hænge lidt dej ved.

Lad kagen køle af i formen.

Chokolade-smør-glasur
  • 125 g mørk chokolade
  • 50 g smør
Smelt chokolade og smør sammen til en glat glasur. Hæld det ud over kagen og fordel det over både toppen og siderne. 

Pynt
  • smuttede mandler
  • cocktailbær
  • ægte guld!
Bonusinfo: Der er masser af spændende læsestof og oplysende og underholdende film om Dronningen af Saba ude på det store skønne internet: fx. det etiopiske nationalepos Kebra Nagast (Kongernes Ære), der fortæller om, hvordan etiopiske konger nedstammer direkte fra Kong Salomon, BBC-dokumentaren  The real Queen of Sheba, der giver nogle bud på de historiske sandheder bag de mange myter og Solomon and Sheeba, Hollywoods svulstige udgave af den eksotiske kærlighedshistorie.

Først og sidst: læs Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman! Dronningen af Saba & Kong Salomon er underholdende, tankevækkende, oplysende og ikke mindst fantastisk smukt skrevet. 

mandag, januar 06, 2014

Bling!-macarons til Helligtrekonger - og noget om at give gaver

- og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. v11 Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. (Matt. 2,10-11)
Dagens macarons er formet som små ringe for at ligne små udgaver af King Cake. Opskrift nederst i indlægget.
Særlige gaver! Kostbare gaver! Glitrende gaver! Sådan skal det være, når man virkelig vil gøre noget godt, for den der modtager gaven, og sådan gjorde de tre vise mænd, der nåede frem til det lille barn i krybben. I aftes var det Helligtrekongersaften; i dag - 6. januar - er Helligtrekongersdag.
Jesus havde ikke skrevet ønskeseddel, og hans forældre havde ikke gjort det for ham. De tre vise mænd kom ikke med tøj, mad, tæpper, oppustelige luftmadrasser eller andet praktisk, som kunne have været nyttigt i den lille families lidt pressede situation. De kom med helt og aldeles ubrugelige kostbarheder: guld, røgelse og myrra.

På verdens første juleaften handlede det nemlig ikke om, hvad jesusbarnet ønskede sig at få til jul, men om hvad de tre fandt passende at give. De tre konger gav gaver, der skulle vise, hvilken ærbødighed og respekt, de følte for det lille barn; barnet, der ifølge deres oplysninger skulle blive verdens frelser.
Ordbog over det danske sprog skriver: Gave, en. [ˈga·və] Høysg.​AG.36.138. flt. -r. om (dial.) gen. gavs se bet. 2. (glda. d. s., sv. gåv(a), no. gaava, sen. oldn. gáfa, ty. gabe; vbs. til give, jf. Gift, Gæv. 

Det er næsten volapyk, men på bundlinjen står, at ordet gave stammer fra tysk, og er et navneord dannet af det tyske udsagnsord for "at give". (Bonusinfo: bemærk at ordet gift med samme baggrund er betegnelsen for en kvinde, der er blevet givet bort til sin mands familie!)

Gaver handler først og fremmest om at give. Og de tre konger gav altså - ifølge den bibelske fortælling - guld røgelse og myrra. Guld kender vi stadig i dag. Både røgelse og myrra er kostbare klumper af indtørret planteharpiks, som er blevet brændt ved fx. særlige tilbedelsesceremonier for at give en helt særlig duft, og de er blevet anvendt ved balsamering af lig. Nogen mener, at gaverne er symbolske: guld gav man til en konge, røgelse til en gud, myrra til en, der skulle dø, fordi stoffet virkede sansebedøvende.
Jeg elsker at give gaver, og indtil for nylig bildte jeg mig selv ind, at jeg gav gaver ud af et hjerte så rent, at jeg var helt og aldeles ligeglad med, om jeg fik noget igen. Det er kun delvist sandt, har jeg opdaget. Jeg er ligeglad med, om jeg får en æske tændstikker eller ligefrem ingenting tilbage, når jeg har givet en stor eller dyr gave. Men det betyder ikke, at jeg ikke forventer noget. Jeg giver nemlig gaver til de mennesker, som jeg gerne vil være knyttet til, og derfor forventer jeg en eller anden form for tilkendegivelse af, at de også gerne vil være knyttet til mig.
Lorenzo Quinn: Give and Take III
Julen er en god anledning til at give sine ønsker om tilknytning til andre en form, og igennem historien er gaver netop blevet brugt til det. Gaver giver man til dem, som man gerne vil forpligte sig på, og som man håber vil forpligte sig den anden vej. Og her er vi måske inde og røre ved noget af det, som gør gavegivning til lidt af en udfordring i mange familier i julen.

Det handler selvfølgelig også om, at "gaveræset" kan komme ud af kontrol og blive både for dyrt og meningsløst, og måske kommer det af, at vi er blevet ret optagede af modtager-delen af udvekslingen: Jeg ønsker mig en trykkoger, og så bliver jeg skuffet, hvis du giver mig en hjemmestrikket sweater! Ønskesedler bliver meget vigtige, og fungerer i mange tilfælde som indkøbslister. Man vil jo så gerne gøre modtageren glad, men en del af pointen går fløjten.
Men hvad så hvis jeg giver dig en gave til kr. 100, og du giver mig en gave til kr. 100? Kan vi så ikke lige så godt beholde pengene i lommen og spare besværet? Nej, for det er ikke så meget gaverne, det handler om, som relationen, der er imellem os, og som i julen får et konkret udtryk, som den måske ikke får i løbet f året.

Måske er der noget om, at vi ikke bryder os om den undertone af gensidig forpligtelse, der ligger i den forventede udveksling af gaver - eller andre tilkendegivelser. Forpligtelse lyder som noget, der strammer om halsen; det lyder som noget surt, tvangspræget og ufrit. Temmelig umoderne.

Måske kan den umoderne fortælling om de hellige tre kongers højst unyttige gaver til barnet i krybben minde os om, at der ikke altid er logik i tingene, når det handler om kærlighed og relationer. Kærlighed er ikke altid praktisk, rimelig og symmetrisk. Relationer er ofte fulde af modsætninger og besværligheder, men - irriterende nok - er det ofte blandingen af de både gode og mindre gode oplevelser, som vi har haft sammen, der er det, som gør relationen mellem os stærk og særlig.

Giv gaver! Giv bling!

Læs evt. mere om gaver og udveksling af gaver gennem historien i det klassiske essay THE GIFT:
Forms and Functions of Exchange in Archaic Societies fra 1925 skrevet af den franske sociolog Marcel Mauss.
Bling!-macaron med ekstra bling!
Bling!-macarons til Helligtrekonger 
(ca. 15 stk.)
Sigt mandelmel og flormelis sammen gennem en si. Stil det til side. Pisk æggehviderne indtil de skummer. Tilsæt det almindelige sukker lidt efter lidt, mens du stadig pisker, så du får en fast og blank marengsmasse. Bland forsigtigt halvdelen af mandelmel/flormelisblandingen i marengsen. Bland resten af blandingen i. Rør dejen lidt, så den bliver lidt blødere og mere flydende. Fyld mandelmarengsmassen i en stor sprøjtepose med en passende rund tylle. Sprøjt dejen ud i ringe på ca. 7 cm. i diameter på en bageplade beklædt med bagepapir.

Drys kagerne med glimmersukker i de tre farver. Lad kagerne tørre en times tid, inden de kommer i ovnen. Bag kagerne ved 190º i ca. 15 minutter. Lad dem køle helt af på bagepapiret, inden du løsner dem.

Crushed Diamonds-fyld
  • 100 g Crushed Diamonds (55% mælkechokolade med ristede, knuste kakaonibs) fra Chocolate and Love (anden chokolade kan selvfølgelig bruges, men dels smager Crushed Diamonds himmelsk, og navnet er meget passende her!)
  • 1/2 dl piskefløde
Bræk chokoladen i stykker og kom den i en skål sammen med fløden. Varm de to ting forsigtigt op i mikroovnen indtil fløden koger. Rør rundt; lad blandingen stå lidt og rør igen indtil blandingen er helt glat. Lad fyldet køle af. Hæld chokolademassen i en sprøjtepose, når den er ikke længere er helt blød. Sprøjt lidt af cremen på hver anden kage-ring og lav små king cake bling! sandwiches. Læg kagerne på køl indtil fyldet er blevet helt fast.

Og Østens vise ofred der 
guld, røgelse og myrra skær. 
Halleluja, halleluja!

søndag, januar 13, 2013

Kage med guld og ædle stene

Julen varer lige til påske. Og Helligtrekonger varer lige indtil jeg får skrevet indlægget...
I 2008 bragte jeg opskriften på en klassisk fransk helligtrekongerskage, Galettes des Rois*. En skøn kage med en god historie.

I år lavede jeg en anden helligtrekongerskage, sådan lidt ud af hovedet, og den blev faktisk ret god. Så god, at jeg vil understrege, at den SAGTENS kan spises på andre tider af året end lige på Helligtrekongersdag! Opskriften følger herunder.

Jeg var inspireret af en billedserie på kristendom.dk, der viser, at indbyggerne i Mexico City fik serveret en 1,9 km lang helligtrekongerskage skåret i 200.000 stykker i forbindelse med fejringen af Helligtrekongersdag, som bibelsk set er den dag, da de tre konger/vise mænd nåede frem til det nyfødte jesusbarn med gaver og opmærksomhed.
De hellige tre konger (eller er det de hellige tre nisser?!) når frem til barnet i krybben.
200.000 stykker. Seriøst! Gaver og opmærksomhed til byens borgere. Kagen var den sydamerikanske version af en helligtrekongerskage, Rosca de Reyes, som er karakteriseret dels ved at være ringformet - som en kongekrone - og dels ved at være pyntet med en overdådighed af tørrede og syltede frugter i mange farver, der skal forestille at være ædelstene. Rosca de Reyes er som regel en gærkage, som er temmelig brødagtig. Det er der ikke tale om her.
Jeg bestemte mig for at komme frugterne i dejen og at pynte både med en (brunsvigeragtig) karamelglasur og ægte guld og at bruge rom både i og på kagen. Good choices, når jeg selv skal sige det...

Helligtrekongerskage 2013
  • 150 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 3 æg
  • 225 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g rosiner
  • 50 g syltet appelsinskal
  • 1 dl rom
  • 150 g udstenede (friske) dadler
  • 100 g amarenakirsebær
Begynd med at lægger rosiner og appelsinskal (og/eller andre tørrede frugter, som evt. er skåret i mindre stykker i blød i rom natten over eller længere. (Få tømt ud i skuffer og skabe. (Stop-spild-af-mad!) Jo flere tørrede frugter jo bedre. ) 

Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk grundigt mellem hvert. Tilsæt mel og bagepulver og rør det ind i dejen. Rør kun til dejen er jævn. Tilsæt nu frugterne, og hvis ikke al rommen er suget ind i rosinerne, kan du hælde den med i dejen. Ved det hele rundt indtil frugterne er jævnt fordelt.

Hæld dejen i en smurt form, og bag kagen i ca. 75 minutter ved 175 grader. Det er svært at angive præcis tid. Hold øje med kagen og test den med en strikkepind. Stik den ned midt i kagen, og når den kommer ud uden dej på, er kagen gennembagt. 
Grundopskriften på min helligtrekongerskage er Delias Dundee Cake.
(Bonusinfo til gadgetelskeren: hvorfor bruge en strikkepind, når man kan købe en særlig tingest netop til det ene formål at undersøge, om kagen er færdig? Jeg kan ikke huske, hvor jeg har købt min. Herhjemme eller i udlandet? Den kan i hvert fald fås hos Crafty Cook Shop - og de leverer til Danmark.)
Glasur
  • 75 g smør
  • 75 g brun farin
  • 3 spsk rom
Giv det hele et hurtigt opkog og rør, så puddersukkeret bliver opløst. Hæld glasuren over kagen. Drys evt. med bladguld.
De hellige tre konger,
kom lidt for sent af sted,
de sku' jo først ha' røgelse
og guld og myrra med,
- og Kaspar løb,
- og Melchior løb,
- til sidst kom Balthasar,
de havde en kalender hver,
som du vel også har.
Den får man i december
i alle verdens hjem,
og li'så snart man vågner,
skal man åbne for en lem.
Johannes Møllehave, 1980

I tiden, der er gået siden 2008, er det sket det lykkelige, at en afdeling af Brioche Dorée, en fransk kæde af bagerier, er flyttet ind i Torvehallerne, og kagen kan derfor nu købes i Danmark. (Ja, man kunne sågar også vinde kagen i en lille konkurrence på Brioche Dorées facebookside - og gæt hvem, der var den heldige? Yes! Yours truly! Jeg skal hente kagen på fredag, og jeg tager den med til fødselsdagsgilde hos en veninde.)

tirsdag, januar 05, 2010

Helligtrekonger og "Sødt kul"

Jeg elsker, når jeg opdager noget nyt.


Jeg har længe vidst, at man i Frankrig fejrer helligtrekonger med en lækker kage, Galettes des Rois. (Opskriften findes i et tidligere indlæg.) Den har jeg bagt et par gange og den er både fin, festlig og, som sagt, lækker. Kagen hylder de tre vise mænd, der denne dag - 6. januar - nåede frem til jesusbarnet og viste deres anerkendelse af at barnet var Guds søn ved at have gaver, røgelse og andre kostbarheder med.



Men i Kristeligt Dagblad kunne jeg i går læse om en italiensk skik: her er det en gammel heks, La Befana, der er på banen den 6. januar. Der er nogle variationer over historien om hende, men én historie fortæller, at hun fik besøg af de tre vise mænd da de var på vej for at finde den nyfødte. Befana mente, at hun havde for travlt med at gøre rent i sin hytte til at kunne hjælpe og hun sendte vismændene videre. Efterfølgende fik hun dårlig samvittighed og begav sig ud for at finde dem. Hun leder stadig og kommer den 6. januar i alle italienske hjem, hvor der er børn, for at se, om jesusbarnet er der.


Ifølge skikken har hun slik og gave med til de søde børn, og kulstykker til de uartige. I disse blødsødne tider er kulstykkerne som regel stykker af slik, der LIGNER kul. Og det er jo lige noget for mig.


Med hjælp fra min gode ven Google fandt jeg en opskrift på "Carbone dolce"/"Sweet coal"/"Sødt kul", og det er relativt nemt at gå til; visse ingredienser er muligvis lidt svære at få fat i - og et sukkertermometer er en rigtig god hjælp:
  • 400 g sukker
  • 125 g lys sirup
  • 1 3/4 dl vand
  • sort madfarve (helst som pasta eller pulver)
  • 1 tsk anisekstrakt (fås fx. hos Panduro Hobby)
  • ½ tsk bagepulver
Bring sukker, sirup og vand i kog ved medium varme. Rør forsigtigt og pas på, at der ikke sætter sig sukkerkrystaller på siden af gryden. Børst dem evt. væk med en våd bagepensel.


Når blandingen koger, skrues der op på fuld kraft og sukkermassen koges indtil den når 150 grader. Tag gryden af varmen.


Rør forsigtigt farve, smag og bagepulver og rør i et par minutter med en ren træske indtil blandingen ikke bobler mere.


Hæld blandingen i en form beklædt med bagepapir fx. 20 x 20 cm. Lad det køle helt af.


Når "kullet" er helt koldt og størknet tages det op af formen og slås i stykker med en hammer. Det skulle nu gerne ligne kulstykker, som kan deles ud til de uartige - og artige - børn i nærheden.


Befana har muligvis sit navn fra ordet Epifania, som mange steder er navnet på Helligtrekongersdag. Ordet betyder åbenbaring eller tilsynekomst og hentyder til, at på den dag blev det "officielt" at det nyfødte barn i krybben var Guds søn.

tirsdag, februar 24, 2009

Opskrifter til salg: Kager og kirkeår


Så fik jeg lavet en samling opskrifter med særlig tilknytning til vores kendte og mindre kendte højtider: Helligtrekonger, Kyndelmisse, Fastelavn, Påske, Kristi Himmelfart og Pinse. Jeg har tilføjet billeder og bibelske henvisninger mm. for at give kagerne indholdsmæssig dybde. I alt 18 sider.

Opskriftsamlingen Kager og kirkeår kan købes som pdf-fil på min hjemmeside www.kagekagekage.dk til kr. 25,- Du skal betale med PayPal eller kreditkort. Det er enkelt og sikkert.

Besøg af en fotograf


Nu bliver jeg lidt berømt: i sidste uge blev jeg kontaktet af en journalist fra Kristeligt Dagblad, som havde opdaget mit foredrag om "Kager og andre lækkerier kirkeåret rundt" og checket min hjemmeside. Derfor vil hun gerne lave et interview.

Hun skulle have været her i dag, men hun er blevet syg, og derfor var det kun fotografen, der dukkede op. Jeg havde bagt min "dramatiske" påskekage, og den blev fotograferet forfra og bagfra. Den er bagt i min fantastiske kors-bageform.
Tanken er jo den, at den udenpå er mørk og dyster og langfredags-agtig. Når man skærer den op, kan man se, at den er den fuld af farver og opstandelsesglæde. Meget dybt!

Nå, men jeg må afvente journalistens bedring, og så skulle der være en bagside på "Kristeligheden" på trapperne. Jeg må hellere få taget mig sammen og få lagt et nyt opskriftshæfte ud på min hjemmeside. Måske får jeg noget trafik...
Billedet herover har jeg selv taget.

søndag, marts 30, 2008

Kageforedrag i Hans Tausens Kirke



Det var rigtig hyggeligt at holde foredrag i Hans Tausens Kirke på Islands Brygge. Jeg nåede kirkeåret rundt og vi fik navettes, påskekage og helligtrekongerskage - den var MEGET populær, så derfor kommer opskriften herunder... Jeg lægger den også ud på Kage! Kage! Kage! som pdf-fil lige til at skrive ud.

Som bonus havde jeg taget marengsfødder med - som mit bud på en kage til Kristi Himmelfart samt en "bønnegave" til den, der fandt bønnen i kongekagen. Som i øvrigt var drysset med ægte guld. Fint skal det være!

La Galette des Rois

6 plader butterdej (Jeg har haft glæde af de lidt større plader, som fx. kan fås hos Kvickly)
200 g mandler
200 g sukker
2 æg
100 g smør
4 spsk brun rom
2 spsk kandiseret pomeransskal - eller appelsinskal, som vist er lettere at skaffe
revet skal af 1 citron
2 spsk rosenvand - fås fx. hos visse indvandrergrønthandlere
1 tørret bønne
æggehvide til pensling
Evt. guldstøv - fås fx. hos Specialkøbmanden

Læg tre plader butterdej oven på hinanden og rul ud, så dejen passer i en rund springform - eller en anden form. Det skal også op ad kanterne. Resten af dejen rulles ud til låget på kagen - og evt. pynt. Smør din form eller beklæd den med bagepapir. Læg butterdejen i bunden og op ad siderne.

Mal mandlerne meget fint (du kan evt. erstatte noget af mandlerne med marcipan; skær så lidt ned på sukkermængden) og bland med resten af ingredienserne til en blød masse. Her er en foodprocessor god. Hæld fyldet i formen og læg så bønnen ned et hemmeligt sted! Skær butterdejen til, så den rager ca. en cm op over fyldet. Smør lidt æggehvide på kanten og læg butterdejslåget på. Pres bund og låg godt sammen evt. med en gaffel, så du får et fint mønster.

Brug stumperne af butterdej til at skære pynt ud. (Det er vigtigt at du ikke "hærger" dejen. Den hæver bedst og mest ensartet, hvis den stadig har skarptskårne kanter.) Du kan evt. lave en stor eller tre små kroner, små kors eller bogstaverne C, M og B. Bogstaverne kan hentyde til Caspar, Melchior og Balthasar - altså de tre vise mænd - men står egentlig for "Christus Mansionem Benedictat" (Kristus, velsign dette hjem).

Til sidst pensler du hele kage med æggehvide og bager den ved 200 grader i ca. 30 minutter. Fyldet skal være blevet fast og kagen skal være smukt gylden. Hvis kagen ser ud til at blive for mørk, kan du lægge et stykke staniol over den i den sidste bagetid. Lad kagen køle af i formen.

Hvis du kan skaffe en kongekrone vil den være helt rigtig at bruge som dekoration og som gave til den, som finder bønnen. Hvis det skal være helt rigtigt og tilfældigt, når kagen skal fordeles og fortæres, skal den yngste person i selskabet sidde under bordet og efter tur nævne navnet på den person, der skal have det næste stykke. Det bør skæres et stykke kage til enhver i selskabet samt et ekstra, som er til Gud, Jomfru Maria eller den første fattige, der kommer til huset. Den som finder bønnen bliver konge for en dag - ligesom ved vores fastelavn - OG skal stå for helligtrekongerskagen til næste år!

onsdag, januar 30, 2008

Kyndelmisse, fastelavn og pandekager

Helligdagene ligger tæt! Allerede på søndag ligger en meget tidlig fastelavnssøndag; så vil der være anledning til fastelavnsboller og andet guf. Men fasten, som fastelavn oprindeligt var indledningen til, begynder først onsdagen efter, askeonsdag. En alvorstung dag, hvor man angrede sine synder og lod sig drysse med aske.

Tirsdagen forinden var til gengæld sidste chance for at æde igennem inden de fyrre dages faste frem til påske. Derfor kaldtes denne dag Fede Tirsdag eller Hvide Tirsdag, fordi de fine hvide råvarer fra forrådskammeret var forbudt i fastetiden: hvedemel, æg, smør, mælk, fedt flæsk. Dem kunne man jo så passende nok lave et festmåltid af og det kunne så blive til pandekager. I mange lande kaldes denne dag ligefrem Pancake Day, og i Danmark er det en af de traditioner, som man fra forskellig side - fx. Tefal; pandefabrikanten og Maizena, der producerer bageprodukter - forsøger at genindføre. Se Pandekagedagen.dk

Fede Tirsdag hedder på udenlandsk Mardi Gras, og det er netop også navnet på karnevalsfestlighederne i fx. New Orleans og Rio. Og helt efter planen slutter de natten til askeonsdag.

Næsten oven i fastelavn ligger Kyndelmisse, som altid ligger den 2. februar. Kyndelmisse ligger 40 dage efter jul og er en gammel midvinterfest. (De evigt tilbagevendende 40 dage henviser til de 40 dage, som Jesus tilbragte i ørkenen og hvor han blev fristet af Djævelen. Se i Det Nye Testamente Lukas 4,1-13)

Denne dag velsigner man i katolske lande de lys, som skal bruges i kirken i det kommende år ved en Candle Mass = Kyndel Misse. Der er også tradition for at spise pandekager til Kyndelmisse; måske fordi en pandekage kan ligne solen, som ellers er så langt væk, men ellers kan jeg anbefale Navettes; den lille franske bådformede kage, som jeg har lagt opskriften til på min hjemmeside KageKageKage.