Jeg skal holde foredrag om kager og kirkeår den 28. september. Det er faktisk Mikkelsaftensdag, hvis man altså kan kalde det dét. Mikkelsdag er nemlig den 29. september.
Jeg er klar over, at traditionen foreskriver, at man til Mikkelsdag spiser kommenskringler og drikker mjød, for på vikingemanér at fejre de høst-agtige aspekter ved dagen, men man ønsker, at jeg udtænker en mere dessertagtig "kommentar" til Mikkelsdag. Og det er jo lige en opgave for mig!
Under min læsning om Skt. Mikael - en af ærkeenglene - er jeg blevet klar over, at det nok er nødt til at have noget med brombær at gøre: Skt. Mikael kæmpede mod den faldne engel Lucifer - Satan selv - på netop Mikkelsdag og de faldt fra himmelen mod jorden. En legende fortæller, at de landede i en brombærbusk og bærrene tog derfor djævelens farve: sort.
Den slagne Lucifer forbandede bærrene - de mere frimodige udgaver af legenden fortæller at han ligefrem tissede på dem - og derfor bør man ikke plukke brombær efter Mikkelsdag! (Sagkundskaben kan supplere med den passende oplysning, at brombær, der stadig sidder på busken, når frosten rammer - og det kunne den jo i princippet godt gøre på denne tid - bliver vandede og ekstra sure, så måske er der noget om snakken...!)