lørdag, juni 30, 2012

Skøn hjemmebrygget iskaffe - to die by

Verden går under om et par dage. Vi skal allesammen dø, og vi kan lige så godt begynde at vænne os til tanken, så vi kan få afsluttet livet, som vi kender det, på en ordentlig og måske ligefrem værdig måde. Den gode nyhed er, at staten stiller al sin ekspertise og alskens remedier til rådighed, så de, der måtte ønske det, kan begå selvmord i god ro og orden. 
Jeg møder op i gymnastiksalen på Sorø Akademi, hvor jeg gik i gymnasiet for efterhånden mange år siden. Alt er fredeligt og under kontrol, ligesom til et folketingsvalg. Der er tilforordnede, der kan registrere min ankomst i det ellers ret tomme, store rum, der kun er møbleret med nogle simple, men praktiske borde og de nødvendige stole.


Min far og mor, der blev skilt, da jeg var helt lille, men som mødte hinanden på Akademiet, da de gik i skole dér 25 år før mig, har også bestemt sig for at afslutte livet i Sorø. Sammen med mig. Mine søstre er der ikke. De har valgt noget andet. Det hele er trygt og slet ikke trist. 


På et af bordene står det, som jeg på forhånd har bestilt som min udvej: en halvfuld kop med kold kaffe med fløde og ganske få dråber effektiv gift. Helt lysebrun og med fløderande på kanten. Perfekt! 

Det er kun en drøm. Verden går ikke under om et par dage; vi har helt frem til 21. december, inden det går så galt. Staten vil formodentlig ikke anbefale individuelt, men kollektivt arrangeret selvmord, og jeg tvivler på, at alt vil foregå i totalt fredfyldthed. Med den med kaffen er god nok. Jeg kan rigtig godt lide kold kaffe.
Normalt drikker jeg kold kaffe, når min varme kaffe tilfældigvis får lov at stå længe nok. Ofte er det bare en kop sort Nes, der har mistet pusten, men det kan også være rigtig kaffe og på en god dag er der netop fløde i. Ude i byen støder jeg en sjælden gang imellem på muligheden for at få en luksusudgave: espresso med softice. Jeg er vild med det! Stærk kaffesmag og sød, blød is. To die for.

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af Starbucks, der er i gang med at lancere nogle nye iskaffer, om jeg villle have nogle smagsprøver leveret. Jeg vil jo gerne være uafhængig og kritisk, men som jeg har skrevet om tidligere, så er jeg også til salg. Jeg er nem. Kritisk, men nem. Når der bliver trykket på de rigtige knapper.
Marmorkage? Sahara? Kanel-birkescreme? Et luftfoto af Island? Øko-chokolade? Brunsviger? Sauce? Fiskefilet? Franskbrød? Crème brûlée? Næh, det er koldbrygning af kaffe. En grumset affære...
Meget kort efter samme dag fik jeg håndudleveret tre nuttede små plastflasker med iskaffe. Drak dem på tre øjeblikke og overvejede Hvad så? Et par uger efter fulgte den søde dame fra kommunikationsbureauet op på sagen og spurgte, om jeg havde fået smagt kaffen og evt. kunne være interesseret i at skrive et blogindlæg om den. Jeg kunne få en pose Starbucks-kaffe tilsendt som yderligere incitament - samt et reklamekrus. Jeg betingede mig retten til at skrive lige som jeg havde lyst - evt. i form af et metaindlæg om den øgede brug af bloggere som marketingskanaler. Det var der ingen problemer med, og jeg fik helt frie hænder. Det virker, så her er indlægget.
Som nævnt ovenfor er jeg temmelig glad for kold kaffe og ikke mindre glad for iskaffe. Starbucks' er helt i orden, og de kunne godt få lov til at byde ind med iskaffe til mig, hvis drømmescenariet nævnt ovenfor en dag skulle blive til virkelighed. Ikke mindst, hvis det var på statens regning, eftersom en lille flaske frappucino koster kr. 22, og det synes jeg er mange penge for 250 ml. (Det handler selvfølgelig også om prioritering, men altså...)
Jeg bestemte mig derfor for at lave min egen iskaffe af de kaffebønner, som jeg fik tilsendt i anden omgang. Koldbrygget iskaffe. Der er forskellige holdninger til kold- vs. varmbrygning af kaffe til iskaffe, men jeg hælder til den kolde version. Dan Souza skriver om metoderne på America's Test Kitchen How To Make Cold-Brew Coffee. Jeg holder med ham af mindst to grunde: koldbrygning giver en mildere, blødere smag end varm - og metoden udfordrer et ellers udbredt dogme om, at varme altid frigiver flest smagsstoffer og derfor er bedst. Jeg elsker at udfordre dogmer.
Jeg er på visse områder en enkel kvinde. Jeg efterstræber ikke maximal kompleksitet i alle livets forhold - bl.a. må min kaffes smag gerne være simpel. Til gengæld er jeg mig smerteligt bevidst om, hvor indviklet en mekanisme, der er i gang, når jeg skal vælge, hvilken kaffe jeg vil vælge at drikke. Det handler nemlig slet ikke kun om smag. Det handler bl.a. også om hvor? Hvornår? Tørst? Sult? Med hvem? Arbejde? Ude? Hjemme? Tid på måneden? Travlt? Hygge? Træt? Forkælelse? Pris? Med smagstilsætning? Selvkværnede bønner? Iscenesættelse? Producenten? Minder? Drømme? Og alt muligt andet.

Koldbrygget iskaffe
  • 400 g friskkværnet kaffe - evt. fra Starbucks
  • 3 l koldt vand
  • Kondenseret mælk
  • Isterninger
Kom kaffen i en stor beholder. Hæld koldt vand over. Rør rundt. Læg låg på. Vent 8-24 timer. Hæld kaffe og grums gennem en sigte beklædt med et viskestykke eller køkkenrulle. Stil kaffen på køl. 

Servering: hæld kold kaffe i et stort glas fyldt med isterninger og smag til med kondenseret mælk. Du kan selvfølgelig også søde kaffen med sukker eller sirup og hælde almindelig mælk eller fløde i, men kondenseret mælk er en nem og lækker løsning. Når man nu har et par dåser på lager.

Bonusinfo: Til min egen halvstore undren er jeg helt begejstret over at have opdaget, at man kan købe knust is hos Føtex. Her er jeg, der gerne sætter kaffe over i et døgn, før jeg skal drikke den, og synes at det er en rigdom af en anden verden at have to kilo frosset vand i fryseren, som jeg IKKE skal vride ud af en flosset plastikpose. Mærkeligt, men sandt.
Bonusbonusinfo: den grønne dame i Starbucks' logo, som jeg synes er rart at kigge på, er en to-halet sirene eller havfrue. Hun er valgt som hovedperson i logoet, fordi hun dels symboliserer noget maritimt, der giver stor mening for havnebyen Seattle, der er Starbuck' hjemby og dels er lidt mystisk: She is a storyteller, carrying the lore of Starbucks ahead, and remembering our past. In a lot of ways, she’s a muse –always there, inspiring us and pushing us ahead. And she’s a promise too, inviting all of us to find what we’re looking for, even if it’s something we haven’t even imagined yet, står der lidt floromvundent på Starbucks' hjemmeside.

I den græske mytologi var sirener underskønne kvindelige skikkelser, der lokkede sømænd på afveje med deres uimodståelige stemmer. Velduftende kaffe kan have næsten samme dragende virkning - også på andre end sømænd.

Konklusion: vil jeg købe Starbucks frappucinoer i fremtiden? Sikkert ikke. Jeg køber ikke ret meget af den slags og slet ikke til den pris. Vil jeg selv lave iskaffe igen i fremtiden? Formodentlig. Af kaffe fra Starbucks? Muligvis. Hvis jeg kan købe kaffen et sted i nærheden. Vil jeg tale pænt om Starbucks og drikke deres kaffe ude i byen og verden fremover? Helt sikkert.

Jeg lavede en hurtig smagssammenligning mellem den hjemmegjorte iskaffe og en Starbucks vanillefrappuccino, og de bestod begge to døds-testen: ja, denne iskaffe må gerne være en del af min sidste nadver. Vanillefrappuccinoen smagte i sagens natur en del af vanille, men jeg kunne såmænd sagtens finde på at tilsætte vanille til min hjemmelavede iskaffe, og jeg kunne også være fristet til at give den et lille skvæt Cointreau eller en anden lækker likør. Der er mange muligheder. Især når verden ikke går under lige med det samme.

mandag, juni 25, 2012

"The cake is a lie." U-kager uden mel, sukker, æg og smør.

Hvad er definitionen på en kage? Wikipedia siger: Kage er en type af mad, som typisk er sød og bagt. Generelt er kager en blanding af mel, sukker (eller andet sødemiddel), æg, hævemiddel og smør/margarine. 
Kage? Konfekt? A lie?
Når man så laver noget, der hverken inderholder mel, sukker, æg eller smør OG som i udgangspunktet ikke skal bages - kan det så kaldes en kage?
Billede af Anne Kelley, Sketches & Draws
Min nysgerrighed blev pirret af en opskrift på Raw Banana Nut Squares with Coconut Cream Cheese Frosting i det seneste nummer (#27) af Desserts Magazine (... for people who eat dessert first.) . 
Raw Banana Nut Squares. Foto: Pride & Vegudice
Nu er jeg jo ikke så god til at følge opskrifter slavisk, så jeg gik mine egne u-veje og endte altså med u-kagerne på billedet herunder. Andre ingredienser. Anderledes tilberedning. Bagte, ikke raw. Ret forskellige fra originalen, men dog accepteret som kage/snack af husets hårdeste dommer: junior på sytten.
U-kager? A-kager? Kontra-kager? An-kager? Anti-kager? Im-kager? De-kager? Fortsæt selv...
U-kager. Uden mel. Uden sukker. Uden æg. Uden smør.


Bunden:
  • 150 g mandler
  • 100 g pecannødder
  • 125 g tørrede abrikoser
  • 100 g friske dadler
Fjern stenene fra dadlerne, del abrikoserne i mindre stykker og kom det hele i en foodprocessor. 
Kør, til det hele er findelt. Tag massen ud af maskinen og ælt den, til den er sammenhængende. Den bliver som en slags grov marcipan. 


Rul dejen ud i ca. 1 cm tykkelse. Skær i hapser på ca. 2x2 cm. Bag stykkerne i ovnen i ca. 15 minutter ved 200. De skal blive en anelse lysebrune på undersiden, men pas på, at de ikke branker. Lad bundene køle af.


Frostingen:
  • 1 banan
  • 100 g kokosmel
  • saft af 1/2 citron
  • 2 store spsk honning
  • 50 g smeltet palmin
Kør ingredienserne i foodprocessoren indtil du har en jævn masse. Jeg havde håbet, at frostingen blev blød nok til at den kunne sprøjtes på de små bunde gennem en tylle. Det blev den ikke, så jeg smurte den i stedet på med en kniv. Kagerne fik på den måde også et ret rustikt og sundt (?) look.

Bonusinfo: Hvis du færdes på internettet og/eller spiller computerspillet Portal, så kender du måske udtrykket The Cake is a Lie. Kagen bliver brugt som symbol på den gevinst, man kan opnå ved at gennemføre spillet. Undervejs møder man dog grafitti, der antyder, at der ikke er nogen kage - ingen gevinst; at ens anstrengelser vil vise sig at være forgæves. Den fornemmelse kan jo også opstå, når man arbejder med en sær kageopskrift IRL...
Extra Gourmet Gaming bonus: de kvikke Portal-spillere opdager naturligvis, at der på en computerskærm inde i spillet viser sig noget tekst, der kan afkodes som en opskrift. På en kage. Kagen.
Derfor kan man finde denne opskrift, altså den originale fra spillet, ude på internettet:
  • 1 (18.25 oz) package chocolate cake mix
  • 1 can prepared coconut frosting
  • 3/4 cups vegetable oil
  • 4 large eggs
  • 1 cup semi-sweet chocolate chips
  • 3/4 cup butter or margarine, softened
  • 2/3 cups granulated sugar
  • 3 large eggs
  • 1 teaspoon vanilla extract
  • 2 cups all purpose flour
  • 2/3 cups cocoa
  • 1/4 teaspoon baking soda
  • 1 teaspoon salt
  • 1/4 teaspoon baking powder
  • 1/3 cups water
  • 1 to 2 (6 oz each) vanilla frosting
Don't forget garnishes, such as:
  • fish shaped crackers
  • fish shaped candies
  • fish shaped dirt
  • fish shaped solid waste
  • fish shaped ethyl benzene
  • pull and peel licorice
  • fish shaped volatile organic compounds
  • sediment shaped sediment
  • a 20-foot thick impermeable clay layer
Der er selvfølgelig også venlige sjæle, der har udviklet en lidt mere tilgængelig opskrift på The cake is a Lie-kagen; bl.a. en supercool blogger-dude, der beskriver sig selv således: I love to play video games and I love to eat. Preferably at the same time. What's even better is eating the food from the game I'm playing while I'm playing it. 
Gourmet Gaming: The cake is a Lie
Respekt!

(Update 26. juni: jeg kom i tanker om, at det faktisk ikke var en B-raw-nie-opskrift fra Desserts Magazine, som jeg havde bearbejdet, men Raw Banana. Så jeg har ændret navnet og billedet.)

onsdag, juni 13, 2012

Kold rosen-rabarbersuppe med kardemommeskum

Har du fået nok rabarbercrumble? Dette er simpelthen den smukkeste, lækreste og mest elegante måde at tilberede og servere rabarber på. Og så er suppen oven i købet ret nem.
Rabarbersuppen smager helt guddommeligt - ikke mindst takket være den vidunderlige kontrast til det krydrede, bløde, søde flødeskum. Jeg har opskriften fra Kille Ennas Mit solskinskøkken (1998). 

Ingen spidsfindigheder. Ingen skarpe synspunkter. Direkte afskrift af opskriften. Total respekt til Kille Enna for den himmelske smagskombination.

Just do it:  Lav suppen! Skaf bogen! Lev lykkeligt!
(Suppen kan selvfølgelig også drikkes som skøn saft. Fortynd lidt og server med masser af is.)
Kold rose-rabarbersuppe
(8-10 prs)
  • 2 l vand
  • ca. 20 g tørrede rosenknopper (kan somme tider fås hos Tiger til en god pris. Ellers Specialkøbmanden.) Hvis du vil bruge friske roser, så sørg for at skaffe nogen med duft.
  • 1 kg rabarber skåret i stykker på et par cm
  • 1 (økologisk) citron skåret i stykker
  • 350 g rørsukker
Kom ingredienserne til suppen i en gryde. Kog det hele i ca. 10 minutter. Sluk for varmen og lad det hele stå og køle af og trække til næste dag.

Sigt suppen. Lad den stå på køl nogle timer, så den kan blive helt kold og evt. bundfald kan sætte sig.
Smuk, klar suppe
Kardemommeflødeskum
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 1 1/2 spsk rørsukker
  • kornene fra 3 grønne kardemommekapsler (Og nej, du kan IKKE bruge stødt kardemomme fra et glas fra 2004. I hvert fald bliver det så noget helt andet, som du selv må tage ansvaret for!)
Knus kardemommefrøene i en morter sammen med sukkeret. Pisk fløden med kardemommesukkeret til det er temmelig fast.

Server den kolde suppe med en skefuld kardemommeflødeskum. Pynt evt. med friske rosenblade.

Server og nyd. Hvis du ikke kan høre rosenfeen synge og Kong Rabarber trutte i jagthornet, vil jeg anbefale, at du får checket din hørelse.
Og kun en lille bitte smule rabarber-bonusinfo til sidst...

Vidste du måske, at rabarber/rhubarb
  • blev dyrket i Kina for 4700 år siden?
  • er blevet brugt medicinsk mod bl.a. forstoppelse?
  • spredte sig langs floden Volga, og at navnet rabarber kommer af græsk og hentyder dels til Rha (Volga) og dels barbaron, som betyder barbarisk eller fremmed?
  • grundet efterspørgsel og høje transportomkostninger var endnu dyrere end de ellers næsten ubetalelige krydderier kanel, opium og safran i Europa i middelalderen?
  • af de fleste - herunder af de amerikanske toldmyndigheder - anses for at være en frugt, selvom planten strengt taget er en grønsag?
  • bruges som mumleord, altså lyden af blandet baggrundssnak, ved fx. radiooptagelser?
  • er det eneste ord, der anvendes i filmkomedien Rhubarb, Rhubarb fra 1980?
  • har giftige blade? Du skal dog spise omkring 5 kilo for at dø af forgiftningen.

fredag, juni 08, 2012

Restemad i topklasse: Cupcakes og sød sandwich med "asparcipan"

Vi smider ikke gerne mad ud her i huset. Somme tider bliver jeg hånet af junior, fordi jeg gemmer de mærkeligste rester. Somme tider får jeg dem brugt; andre gange ikke. Men jeg smider helst ikke resterne ud, før det er HELT sikkert, at de ikke kan bruges længere. (Læs: Der er kommet mug på.)
Og jeg smider da slet ikke lækre luksusrester ud. Da jeg forleden lavede asparges-panna cotta fik jeg således en rest i hænderne bestående af revet asparges kogt med mælk/fløde, vanille og sukker.
Ummmm! Rester!
Aspargessnulleret smagte faktisk helt skønt bare spist med en teske, men jeg gemte alligevel det meste til når en god idé dukkede op. Og det gjorde den kort efter. Jeg skulle holde fødselsdagsselskab og ved samme lejlighed ville jeg indvie mit nye kagefad/kunstværk.
Hvor yndigt er det ikke lige?!
Jeg bestemte mig for at lave minicupcakes, der kunne stå på samlebåndsrækker på Den lyserøde Kagefabrik. Og mens jeg rodede med at finde ingredienserne frem til kagedejen, tænkte jeg, at det ville se fint ud, hvis kagerne var lidt grøn-agtige. Madfarve er selvfølgelig altid en mulighed, men det er aspargessnuller også. Og sådan blev det.
Jeg spurgte faktisk kunstneren, Ole Vesterlund, om hvorvidt det ville være upassende på den måde at gøre kunstværket nyttigt, men han syntes heldigvis, at det var helt OK at sætte kage på kagefadet.
Smagen er der ikke meget asparges over, det indrømmer jeg gerne. Men tanken! Tanken om at spise kage med asparges OG at have gjort bare en lille bitte indsats i kampen mod madspild smager herligt.
Jeg fik brug for lidt asparges-sukkerlage, som jeg tilfældigvis også havde stående.
Cupcakes med "asparcipan"
(Mange. Jo mindre kager, jo flere. Grundopskriften er en klassiker fra Odense Marcipan.)
  • 3 æg
  • 200 g sukker
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g revet marcipan
  • 100 g flødekogt aspargessnuller
  • lidt (asparges-)sirup/sukkervand
Pisk æg og sukker til det er lyst og luftigt. Rør forsigtigt mel og bagepulver i. Kør marcipan og aspargessnuller i en (lille) foodprocessor, for at gøre asparcipanen jævn. Tilsæt lidt aspargessirup for at få det hele til at glide lidt nemmere og for at gøre den lind nok til at få rørt ud i dejen. Kom asparcipanen i dejen rør til den er jævnt fordelt.
Trip-, trap-, træsko-cupcakes.
Fordel dejen i små papir-cupcake-forme. Bag ved ca. 200 grader til de er hævet og svagt lysebrune. Det tager 10-20 minutter alt efter størrelse og ovnens humør. Min (gas-)ovn gik ud under bagningen. Jeg tændte bare igen, da jeg opdagede det og bagte videre. Brug øjne og næse, så kan det ikke gå helt galt.

Aspargessmørcreme
  • Aspargessnuller
  • Smør
  • Flormelis
Ja, her gik det på rent øjemål ganske kort tid inden gæsterne kom. Prøv dig frem. Det er bare smørcreme. Sødt, fedt, dejligt og i denne udgave grønt. Heller ikke her trænger aspargessmagen tydligt igennem. Tilsmag evt. med lidt lime, persille eller noget helt tredje. Giv den gas!

Kom smørcremen i en pose med en stjernetylle og pynt dine små cupcakes med cremen og evt. yderligere krymmel, glimmer eller hvad der nu passer til anledningen og dit kagefad. Hvem skulle have gættet, at restemad kunne se så appetitligt ud?!
"Salaten" er steviablade
Den søde jordbærsandwich kommer ind i billedet som en restedessert i anden potens: jeg fik ikke brugt al den grønne dej til cupcakes, så det sidste røg i køleskabet. Der lå det i nogle dage indtil jeg tog mig sammen og bagte det i én stor klat. 
Klatten kom til at ligne en sandwichbolle, og så var der jo ikke langt til at flække "bollen" og fylde den med let sukret vanilleflødeskum og skiver af jordbær. 
Vi er lidt ude i suppe-på-en-pølsepind/sten-princippet, men hvis det er dét, der skal til for at få fantasien i sving og resterne på bordet igen, så er det vel ikke så galt?!
Hvis sådan en sød restesandwich skulle have et navn, så måtte det blive Selina...

torsdag, juni 07, 2012

Panna cotta med asparges og vanille. Kan det blive mere hipt?!

Ja, det kan det. Men ikke meget. Jeg har for en sjælden gangs skyld fulgt en opskrift fra et madblad. Og jeg lavede ikke ret meget om...

Hver anden måned får jeg Copenhagen Food ind ad døren. Jeg er kommet til at holde af det blad. (Som ifølge hjemmesiden ikke bare er et blad eller et magasin, men et livsstilsmagasin. Godt, at jeg først ser det nu. Jeg læser IKKE livsstilsmagasiner!)

Copenhagen Food måtte for min skyld godt indsnævre sit fokus på København endnu mere og på den måde adskille sig endnu tydeligere fra alle andre mad-/livstilsmagasiner, men ok, udsyn kan også være inspirerende. Og bladet er i mine øjne ret interessant - der er ligefrem regulært læsestof på siderne - og hipt på den nogenlunde troværdige og udholdelige måde.
Asparges panna cotta - Copenhagen Food-style
I maj/juninummeret var der en opskrift, som jeg bed særligt mærke i: panna cotta med vanilje og grønne asparges. Af flere grunde.
  1. Dels lød det en lille smule underligt på den måde, som jeg godt kan lide: en grønsag i en dessert? Seriously? Det må jeg prøve!
  2. Dels har jeg lige sat asparges i min nyttehave og kan om et par år høste det grønne guld selv. (Hvor urban farming nordisk über-hipt bliver det ikke?!)  Derfor er jeg lidt ekstra optaget af asparges-muligheder pt. 
  3. Og så netop farven. Grøn er, som nogle vil vide, min yndlingsfarve, og der er alt for få naturligt grønne kager og desserter i omløb.
Asparges panna cotta - Kage! Kage! Kage!-style
Som det fremgår af billederne, så lavede jeg lidt om, da jeg serverede den sære dessert til en dameselskab i anledning af min fødselsdag. Jeg droppede de syltede (?!) aspargesstrimler fra billedet og opskriften i bladet og skiftede dem ud med rødbedesirup-gele. Det synes jeg helt personligt var bare en anelse mere hipt. Både mht. udseende og smag. Og så serverede jeg en vanillesnegl til som det sprøde indslag. 

Jeg fortalte i øvrigt ikke mine gæster, hvad det var, de fik serveret. De måtte selv gætte. De fleste kunne smage de to grønsager, men ikke alle. Smagen af asparges og rødbede var altså slet ikke overdøvende, og jeg synes, at det var en skøn dessert. 

(Der var en uklarhed/fejl i opskriften i bladet, men den fik jeg opklaret via en hurtig og venlig mailkorrespondance med magasinchefen. Jeg fik dog ikke noget klart svar på, om der var blevet snydt lidt med farven på desserten i bladet. Da jeg lavede en test-udgave af panna cottaen blev den meget bleggrøn. Jeg svindlede derfor en lille smule med noget farve, da jeg lavede den endelige udgave. Ja, det er uhæderligt og uhipt, men for F....., når nu en vigtig del af pointen var, at panna cottaen skulle være grøn!)

Panna cotta med vanilje og grønne asparges
(4 personer)
  • 1 bundt grønne asparges (Ja, der findes både store og små bundter. Et lille bundt er fint.)
  • 1/4 l piskefløde
  • 1/4 l sødmælk
  • 1 stang vanille
  • 100 g sukker
  • 3 blade husblas
  • evt. nogle dråber grøn mad-farve
  • ca. 1 dl rødbedesirup
  • 1 blad husblas
Knæk enderne af aspargesstænglerne enkeltvis. Bind dem sammen i et bundt igen med et par elastikker. Riv stænglerne på et rivejern fra bundenden. Gem evt. de fine toppe til pynt. Det er næsten synd at rive dem i småstykker.
Kog fløde og mælk op med sukkeret, den revne asparges og stangen og kornene fra vanillestangen. Lad det koge let i et par minutter. Lad blandingen trække i ca. 1/2 time. Sigt derefter blandingen, så du får den søde aspargesfløde i en skål for sig selv.
Opblød husblasen i rigeligt koldt vand i fem minutter. Når husblasen er helt blød tages den op af opblødningsvandet og den knuges nogenlunde fri for vand. Opløs husblasen i fløden. (Hvis fløden er blevet køligere end godt håndvarm, skal den varmes lidt op igen, ellers opløses husblasen ikke.)

Hæld panna cottaen i skåle eller glas og stil dem på køl. Hvis du vil have rødbedegele - eller en anden gele - på toppen, må du vente til panna cottaen er stivnet helt, inden du hælder siruppen med husblas på.

Hip! Hip! Hurra!

Bonus-info: asparges er en herlig, gammel kulturplante. I verdens ældste kogebog, De re coquinaria, er der en aspargesopskrift, og allerede dengang må man have haft sans for at behandle den fine grønsag skånsomt. I hvert fald brugte kejser Augustus udtrykket, at noget var hurtigere end at koge asparges, når det var virkelig hurtigt.
Og så er asparges kendt og elsket som elskovsmiddel. Måske er det den let falliske form. Måske er det fristelsen til at pille, rode og rage og spise asparges med fingrene. Måske er det den kendsgerning, at asparges er noget af det første, som skyder op af jorden og kan høstes og spises i den tidlige sommer. Eller måske er der simpelthen noget naturlig viagra i aspargesen. 

I den arabiske kærlighedsmanual fra 1400-tallet, der på engelsk hedder The Perfumed Garden of Sensual Delight, står der i kapitel 20: He who boils asparagus and then fries them in fat, and then pours upon them the yolks of eggs with pounded condiments, and eats every day of this dish, will grow very strong for the coitus, and find in it a stimulant for his amorous desires.

Der er altså al mulig god grund til at spise asparges til både forret, hovedret og dessert. Mmmmmmm. Dessert...