KageTouren fortsætter med kartoffelkage og kartofler. Og et stort tillykke til Bi Skaarup.

Nej, jeg nåede det ikke. Jeg nåede ikke de 21 danske kager inden 1. september. Livet er - trods alt - andet end kage, og livet er IKKE en konkurrence.

KageTouren er stadig en sjov idé, synes jeg, så jeg har slået håret ud og har fjernet tidsbegrænsningen. Jeg vil simpelthen bare gerne spise og have en lille mening om alle kagerne på Samvirkes liste inden...? Ja, inden jeg dør. Det varer forhåbentlig mange år endnu.

Nyopgravede "hjemmelavede" kartofler og KØBTE kartoffelkager.

Nu var der i forvejen ingen regel i KageTouren om, at jeg partout SELV skulle bage alle kagerne på listen, så det blev en købt version. Jeg spiste kagerne i min lille have sammen med en kær veninde, som jeg har kendt MEGET længe. Hun har kendt mig tilsvarende længe og bortset fra når vi sammen sviner os til med fragilitéroulade er der sjældent købekage involveret i vores forhold. Det var der i dag, det var dejligt, og vi fik en fin photo opp serveret, der kan illustrere baggrunden for kagens navn. Der er nemlig hverken kartofler eller kartoffelmel i en kartoffelkage, men den ligner jo til forveksling.

For den uindviede: kartoffelkagen består af en vandbakkelse med kagecreme i og med et lag kakaopudret marcipan ovenpå. Enkelt og ret lækkert.

Det hedengangne radioprogram Spørgehjørnet tog den 8. december 2010 kartoffelkagens historie under behandling, herunder undersøgte man, om der nogensinde HAR været kartoffel i kagen. Lyt til et podcast af programmet her; kartoffelkagen kommer på banen ca. 6:30 minutter inde i programmet. DEt er interessant, men jeg synes, at man kommer lidt let hen over baggrunden for og historien bag konditorens kartoffelkage og i stedet fokuserer på husmandens udgave af kartoffelkage, som vist snarere er nært beslægtet med den kartoffelbudding fra 1844, som jeg lavede i november 2010.

I Madam Mangors kogebog ”Kogebog for smaa Husholdninger, indeholdende Anvisning til forskjellige Retters og Kagers Tillavning, med nøjagtig angiven Maal og Vægt” fra 1840 er der en lækker opskrift på kartoffelkage. Med kartofler i.

I Laura Adelers Illustrerede Kogebog fra 1893 er også en opskrift på en ”Kartoffelkage”: 3⁄4 Pd. (375 gr) kogte, skrællede, kolde Kartofler rives og røres, men bestandig til samme Side, med 1⁄4 Pd. (125 gr) søde og 5 Kvint (25 gr) bitre, fintstødte Mandler, 12 Æggeblommer, 35 Kvint (c. 200 gr) stødt Melis, den revne Skal af 1 og Saften af 2 Citroner. Naar denne Blanding er godt sammenrørt, røres de piskede Æggehvider lidt efter lidt deri, lige før Kagen kommes i den med Smør betrøgne Form, der saa strax sættes i Ovnen. Den bages en time (c. 200o) og maa være smuk lysebrun.

Kartoffelkagen - altså konditorens - har jeg vældig meget lyst til at bage, fordi jeg er vild med at lave vandbakkelser, men jeg har ikke lige nået det. De kræver en lidt anden arbejdsgang end de fleste andre kager, men det er slet ikke så svært. Og de ser bare fantastiske ud, når de vokser i ovnen og bliver gyldne og klar til lækkert fyld.

Men altså ingen opskrift her på kanalen endnu; det må vente til jeg selv har bagt. (Jeg har dog lavet vandbakkelser i en anden sammenhæng tidligere.) I mellemtiden kan du måske bruge James Prices opskrift på kartoffelkager hos Politiken.

Du kunne også kaste dig ud i disse helt fortryllende Süßkartoffel-Schoko-Cupcakes mit Schoko-Frischkäse-Frosting. De giver navnet kartoffelkage helt nye perspektiver. Der er flere billeder på Ninas blog. Ninas lille madblog er i øvrigt fuld af rigtig mange andre gode grunde til at få støvet sit tysk af...

Fantastisch, Nina!

Bonusinfo: jeg hører i min øresnegl, at Bi Skaarup, madhistorikeren, der var med til at præsentere kagerne på Samvirkelisten OG som fylder 60 netop i dag, arbejder på en bog om kagernes historie i Danmark. Hvis dét ikke kan give en kageentusiast åndenød af forventningsspændinger, så ved jeg snart ikke hvad, der skulle kunne skabe dem.

Hindbærsnitten (II). Uden hindbær. Med abrikos. Og frysetørret havtorn, for at det ikke skal være løgn.

Nej, hindbærsnitten bliver nok aldrig min favorit, men den HAR potentiale. Ideen om kombinationen af fed mørdej, syrlig frugt, sød - og måske ligefrem sprød - glasur og festlig krymmel er slet ikke dum.

Jeg vil ikke gå i detaljer omkring mit lidt anstrengte forhold til (skov-)hindbær. Lad mig bare nævne, at der indgår en form for overdosis og en stor skål hindbærgrød, som i min erindring vokser sig større og større, og som stod og blev muggen i min barndoms spisekammer, fordi vi allesammen havde fået nok.

Søndag: hindbærsnitte uden hindbær, halwa og chokoladekage med kaffeganache og ægte - og uægte - guld.

I et par dage har jeg læst lidt op på hindbærsnitteopskrifter, og der er mange af dem derude.

Nu viser det sig, at der også er en hel hjemmeside dedikeret til Hindbærnitten - et underkendt stykke bagværk. Nu er det jo ikke fordi, jeg ligefrem synes, at hindbærsnitten er underkendt, men jeg kan i høj grad respektere passionen bag siden og den grundighed, hvormed de hindbærsnittepassionerede går til sagen.

Der er sammenlignende studier, der får min amatøragtige fotoserie til at blegne. Der er snittejokes og opskrifter (herunder en opskrift på hindbærsnitte bagt på grill), historier om snittesnyd og om et snittebryllup. Der er en nøje beskrivelse af den klassiske hindbærsnitte og en del af de anerkendte varianter.

Jeg tillader mig at stjæle og bruge et fint billede af hindbærsnittens anatomi. Det kan være nyttigt at have begrebsapparatet på plads.

"En hindbærsnitte er en kompleks størrelse og vi har derfor ladet fremstille ovenstående diagram der klart viser snittens forskellige lag." Fra Hindbaersnitten.dk

Men hindbærsnitten.dk er mere end det. Siden oplister en imponerende lang række snittecitater, der både er morsomme, fulde af livsvisdom og næsten helt og aldeles sande. Hør fx. her:

Navnet "Hindbær" erstattes i ældre dansk og på nogle dialekter af ordet "Himbær". Det skulle - ifølge nogle sprogforskere - henvise til et ældre navn: "Himmelbær". WIKIpedia

Spis en napoleonshat og spis en kage. Spis en hindbærsnitte og spis af livet. Tibetansk ordsprog

Eller fra den hjemlige andegård: Når de er bedst, er jeg vild med dem. Når de er dårlige, spiser jeg dem alligevel. Søren Ryge Petersen om hindbærsnitter i essaysamlingen Landet og året.

Både på hindbærsnitten.dk og ude på det øvrige, store internet er det tydeligt, at hindbærsnitten virkelig har folkelig opbakning. Min respekt for hindbærsnitten er vokset, men jeg kommer nok aldrig til at melde mig i koret af dens begejstrede fans for alvor. Hindbærrene, you know.

Det korte af det lange er, at jeg har en hindbærsnitte uden hindbær i ovnen lige nu. Jeg har tænkt, at den skal have abrikosglasur på, drysses med frysetørret havtorn - jeg er bare SÅ meget med på den nye nordiske bølge! - og skæres ud i SMÅ hapser. Det skal nok blive godt.

Hindbærsnitte uden hindbær - en slags opskrift
Du kan nemt finde mere udførlige opskrifter ude på nettet.

Dejen
Jeg har brugt en rest af Meyers mørdej, som jeg har haft i fryseren, siden jeg bagte linser. Den blev tøet op i køleskabet og rullet relativt tyndt ud. Dejen blev rettet til, så der blev to ens rektangler. Det ene lavede jeg en lille fold på langs kanten, fordi mit abrikosfyld var temmelig flydende.

Fyldet
Abrikosfyldet har jeg lavet af en håndfuld friske abrikoser, som jeg har halveret og udstenet, kogt kort med sukker, vanille og saften af en appelsin. (Der røg også kødet af en enkelt overmoden nektarin med i gryden. Stenfrugter er glade for hinanden og støtter også Stop Spild af Mad.) Jeg hældte noget af siruppen, der blev dannet i gryden, fra i en skål. Det blev siden brugt til glasuren.

De kogte abrikoser blev pureret gennem en sigte.

Fyldet blev hældt på og fordelt, og det andet rektangel lagt ovenpå og presset ganske let sammen i kanten, så fyldet ikke løb ud. Jeg prikkede dejen med en gaffel. Jeg er ikke helt sikker på hvorfor; måske for at gøre den ekstra sprød.

Kagen blev bagt i ca. 20 minutter ved 200 grader. Den blev fint lysebrun.

Glasuren
Mens kagen var i ovnen rørte jeg glasur af abrikossiruppen, et par skefulde citronsaft, lidt æggehvidepulver og flormelis. Glasuren blev fordelt på kagen næsten lige efter den kom ud af ovnen. Kagen fik et par striber frysetørret havtorn, og blev skåret i mundrette snitter med en stor skarp kniv.

Lad os slutte med en ode til hindbærsnitten. Tænk sig! Der findes en finurlig lille hindbærsnittesang, Du lille flade ven, der er lige så sød og enkel som kagen selv. Hør sangen som mp3 og syng med:

Du lyser op i disken 
med hvid og sød glasur 
Jeg putter dig i lommen 
så går vi os en tur 

Du lille hindbærsnitte 
du ligger bare der 
Jeg laver lige kaffen 
så skal du ligge her 

I mellem dine sider 
der er der syltetøj 
og hvis det ikke var der 
så var det noget møg 

Og dine søde fregner 
de klæ’r dig ganske vel 
En gul en rød en blågrøn 
Jo, du er helt dig selv 

Du lille hindbærsnitte 
hvad gør det du er tør? 
Jeg ånder sultent på dig 
så du bli’r dejlig mør 

Og når jeg så har spist dig 
så er jeg godt tilfreds 
Jeg savner bare én ting: 
een mere på din plads!

Tekst og musik: Anders Krintel 

Hindbærsnitten. Komparative studier.

Jeg ville have lavet et langt og dybsindigt indlæg om de mange forskellige hindbærsnitter, som man kan få i byen. Jeg ville have fortalt den gribende historie om mit lidt anstrengte forhold til hindbær - især skovhindbær. Jeg ville have bagt hindbærsnitter selv. Jeg ville have gennemført en etape i min KageTour, som ville gå over i historiebøgerne.

Sådan bliver det ikke. Her er der nogle billeder af hindbærsnitter, som du kan fornøje dig med. De er jo overalt. Enhver kagebiks med respekt for sig selv har en hindbærsnitte på programmet. Det bliver aldrig min favorit. Claus Meyer har et bud på en opskrift.

Meyers (kr. 25) og fra Ambassadeur (kr. 12)

Fra Dessertdragen. Og hov, der smuttede en fragilité med i æsken... Den var go'!

Dessertdragens "de luxe"-version

I forbifarten hos Fougas (?) i Torvehallerne. 

Snitten fra Laura's Bakery kan fås til en tier på søndag i Torvehallerne i anledning af hallernes første fødselsdag.  (Tørrede hindbær har kronede dage.) (Ikke mit foto.)

Samvirke, der med fotoserien 21 kager, der er opfundet i Danmark gav ideen til min KageTour, skriver om hindbærsnitten:

Type: Fedtebrød
Beskrivelse: En rektangulær tynd kage lavet af 2 lag mørdej med hindbærmarmelade imellem og med glasur på.
Hvornår: Opfundet i 1700-tallet. Oprindeligt bestod hindbærsnitten af mange lag mørdej med hindbærmarmelade imellem.
Anna Ankers mor var ekspert i kagen og ejede Brøndums hotel i Skagen, hvor den blev serveret. H.C. Andersen kom hele vejen til Skagen for at spise hendes hindbærsnitter, fortæller madhistoriker Bi Skaarup.

Fragilité - en af tinderne på KageTour 2012

Jeg har tidligere skrevet om mit forhold til fragilitéen. Det er en af mine yndlingskager. Fed og svulstig. Kaffesmag. Blød og let knasende. Klassisk og evigt ung.

Man kunne fristes til at tro, at en fragilité var en fransk opfindelse. Navnet kommer nemlig af det franske ord fragile, som betyder skrøbelig, og som hentyder til at kagen er opbygget af mandelmarengsbunde, der netop nemt går i stykker.

Skrøbelige marengsbunde.

Men kagen er pæredansk og er opfundet af en københavnsk konditor, Johannes Steen, i begyndelsen af 1900-årene. I den periode anså man alt fransk for finere og lækrere end alt andet, og derfor fik kagen sit franskklingende navn.

I anledning af KageTouren 2012 har jag bagt min helt egen fragilité, og jeg vil tillade mig - i min egenskab af både deltager OG overdommer i Touren - at lade min fine præstation på netop denne etape udløse to etapehviledagsbilletter. Jeg forestiller mig, at et par af julesmåkagerne bliver udskudt til en senere lejlighed på den konto...

Fragilité

Mandelmarengsbundene

• 4 æggehvider
• 200 g sukker 
• 200 g mandelmel/smuttede, finthakkede mandler

Pisk æggehviderne stive med sukker. Rør forsigtigt mandlerne i. Fordel marnegsmassen jævnt på en hel bageplade dækket med bagepapir. Bag i ca. 45 minutter ved 150 grader. Bunden skal være helt tør og sprød, men ikke mørk. Lad kagebunden køle af, og del den så i tre lige store stykker med en skarp kniv.

Det er nu, kagen lever mest op til sit navn. Det gør ikke noget, hvis stykkerne knækker lidt; de kan samles som et puslespil med smørcremen.

Kaffesmørcreme

• 4 æggeblommer
• 1 1/2 spsk Maizena
• 3 spsk sukker
• 2 1/2 dl mælk

• 250 g blødt smør (Hvis du bruger en smørbar variant bliver cremen tilsvarende blød; jeg brugte rigtigt smør)
• 125 g flormelis
• 1/2 dl meget stærk kold (nes-)kaffe

Lav først en creme: pisk æggeblommer med Maizena og sukker i en lille gryde. Hæld mælken i og rør det godt sammen. Varm langsomt op under stadig omrøring. Lad cremen koge igennem ganske kort, og køl derefter cremen af.

Pisk smør, flormelis og kaffe sammen. Rør den kolde creme i.

Saml nu kagen. Smør et lag af smørcremen mellem de tre lag marengsbunde.

Kom også et tyndt lag oven på kagen. Sæt kagen på køl.

Hvis du synes, at din kage er blevet lidt for rustik, kan kanterne rettes til med en skarp kniv, når  cremen er blevet fast. Den klassiske pynt er et lag drysset flormelis, men jeg gav i stedet kagen lidt chokolade. Jeg smeltede chokoladen i en frysepose og klippede et hjørne af, så jeg kunne sprøjte tynde striber over hele kagen.

Gruppe-fragilité med stedmoderblomster serveret til familiebrunch

Kagen kan holde sig i ugevis i køleskabet og den kan også fryses.

Bonusinfo: For et par uger siden vandt jeg en give-away hos smagdigfrem.dk, og jeg har således fået Camilla Plums Blomstrende mad i mit hjem igen. Inspireret og opmuntret af gevinsten plukkede jeg et par håndfulde vilde stedmoderblomster, som endte deres små liv som smuk, smuk kagepynt. De smager ikke af alverden, men yndige, dét er de!

En legende fortæller, at stedmoderblomsten engang havde den dejligste duft. Blomsten voksende blandt kornet, og mennesker trådte kornet ned, for at få fat i den lokkende blomst. Det kunne den ydmyge blomst - og first mover i Stop Spild af Mad-bevægelsen - ikke bære at se på, så den bad den hellige treenighed om at slippe fri for sin duft. Derfor dufter den ikke.

Med Napoleon og Sarah B. på Ambassadeur

Fint skal det være. Og fransk. KageTouren fortsætter.

I går gik jeg i sagens tjeneste på et lokalt konditori; det er ellers ikke noget, som jeg gør det meget i. Enten bager jeg selv, eller også går jeg på et smart sted - må jeg jo nok indrømme.

Men i går formiddags havnede jeg på Konditori Ambassadeur på Enghavevej sammen med min søster. Et helt regulært københavnerkonditori, der udover at sælge og servere kager og brød laver sandwiches til folket. Et sympatisk sted med venlig betjening. Det er ikke nogen selvfølge!

Denne etape på KageTouren var altså parløb. På den måde kunne jeg smage TO kager på én gang uden at overanstrenge mig: en halv kage er nemlig også en kage.

Det passede fint ind i det franske tema, at ambassadøren kunne tilbyde både Sarah Bernhard-kager og Napoleonshatte. Mange af de danske konditorkager er opkaldt efter franskmænd. Der var nemlig en gang, da alt fransk var fint og alt fint var fransk.

Napoleon kender de fleste. Kejser og kriger i Frankrig i begyndelsen af 1800-tallet. Mandsling med superego. Han gik stolt omkring med sin napoleonshat, og det er ikke svært at se, hvorfor kagen har fået sit navn - eller er blevet udformet, som den er.

Og dog. Lidt forskning i emnet afslører, at den hat, som Napoleon oftest er afbilledet med er en bicorne - altså med TO hjørner eller horn. Det er en videreudvikling af tricornen, som havde TRE hjørner og som var moderne i 1700-tallet. Nå, men den kreative og ukendte bagermester skal være så rigeligt tilgivet for det ekstra hjørne; han havde jo ikke Google og Wikipedia til at få kendsgerningerne på plads.

1, 2, 3: Unicorn, bicorne, tricorne

Jeg har ikke selv bagt, men Arlas opskrift på små napoleonshatte lyder overkommelig. Og det er jo ikke en synderligt indviklet kage: mørdej, marcipanfyld og chokoladebund.

Sarah Bernhardt-kagens historie er bedre kendt end napoleonshattens: den er skabt af konditor Johannes Steen på Amagertorv for at fejre, at den - dengang i 1911 - meget kendte og feterede franske skuespillerinde kom på besøg i Danmark, da hendes memoirer udkom. 

Sarah Bernhardt (måske) med en kamelia - ikke en viol - i håret

Hos madhistorikeren Bi Skaarup kan du finde en opskrift på Sarah Bernhardt-kager. Det er en lidt besværlig kage, især hvis man vil være totalt overskudsagtig og bage sine makroner selv, inden man topper dem med chokoladeganache, giver dem choko-overtræk og pynter med en kandiseret viol. Jeg har selv lavet Sarah Bernhardt-hapser med købte makroner (og næsten uden opskrift). De smager skønt!

Se listen over kagerne i KageTouren 2012.

Medaljeoverrækkelse - en lille løsning på et ægte first world problem

Hvordan skal jeg dog klare at SPISE alle de kager, som jeg skal igennem på min udfordring 21 kager på 21 dage (+ en måned)? Stort problem!

Normalt når jeg bager bliver der ud af en typisk portion dej kage nok til 6-10 personer. Vi er kun to herhjemme, og det er ikke altid, at jeg kan finde nogle uskyldige stakler at presse noget hjemmebag ned i halsen på. Og selvom cykelrytterne er ankommet til Paris i dag, er jeg jo langt fra færdig med KageTouren 2012. Der er mange kager i sigte.

I dag løste jeg "problemet" på en måde, som jeg normalt ikke bruger: jeg bagte kun TO små kager. Som regel vil det vare helt utænkeligt, for indsatsen er jo stort set den samme om man bager en hel eller en decimeret portion af en kage, men i dag gav det mening:

• jeg havde mørdej i fryseren fra forleden, da jeg bagte linser; derfor skulle jeg ikke ud i at lave ny dej, men kunne bare tage et lille stykke ud, der var stort nok til fire små runde bunde,
• til brug i en kage til lidt længere fremme på ruten havde jeg lavet kagecreme og kunne snige mig til to teskefulde
• ribsgele havde jeg i køleskabet og kunne omsmelte en lille bitte smule til brug til pynt og
• med æggehvidepulver kunne jeg røre en mikroskopisk portion glasur uden at skulle tage hul på et æg. Lidt nøjsom er man jo.

Jeg havde også ovnen tændt til aftensmaden, så den VAR varm.

Og vupti, vupti, vupti: i løbet af ganske kort tid havde jeg komponenterne til endnu en af de danske kageklassikere og kunne samle to mundfuldsmå medaljer, som faktisk er så nuttede (og praktiske), at jeg har bestemt mig for, at alle fremtidige medaljer, der skal bages i mit hjem, skal have den størrelse.

Nu bliver jeg lidt i tvivl om, hvorvidt der også skal flødeskum i en medalje. Samvirke, der jo satte hele sommerkageprojektet i gang, beskriver medaljen som en flødeskumskage med både creme og flødeskum mellem lagene. 

I min lille Den blå Bagebog er der ikke flødeskum i medaljen. I Meyers Kager er det lidt uklart. I selve opskriften laver kan konditorcreme til at fylde mellem lagene - altså kagecreme blandet med flødeskum - mens han beskriver medaljen som et evigt skønt møde mellem sprød mørdej, marmeladens frugtsødme (ja, han kommer også marmelade mellem bundene), den tætte vaniljecreme og det luftige flødeskum. Hmmm...

Når jeg googler medaljer bliver flødeskumsspørgsmålet ikke besvaret entydigt, og der er også variationsmuligheder mht. pynt. Når jeg tænker medalje, tænker jeg hvid glasur og gelefirkant, men den kan tydeligvis også laves med chokoladepynt og frugtstykker på toppen. 

Jeg tænker - all in all - at denne temmeligt enkle konditorkage har fristet køkkenskrivere gennem tiderne til at variere lidt over temaet: mørdejsbunde med noget blødt imellem, som gør den umulig at spise på en elegant måde. Umulig med mindre man altså laver medaljerne tilpas små. Jeg har sg'u fortjent en medalje!

Six down - fifteen to go...

Mazarinkage, specier og kransekage - og noget om købekage

Jeg er allerede langt bagude i feltet. Min KageTour begyndte den 5. juli, og jeg må se i øjnene, at det har været en langsom start. Derfor har jeg tænkt mig at snyde lidt; det gør man selv i de bedste kredse. Uden at skamme mig vil jeg kaste mig over købekager for at nå hurtigere frem og for at give mig selv en reel chance for at nå i mål med 21 kager på 21 dage (+ en måned).

I går faldt jeg over et tilbud på fire minimazariner til kr. 15 i SuperBrugsen. Dem napper jeg! Og benytter lejligheden til at gøre mig et par tanker om købekager. Det er - måske ikke så underligt - relativt sjældent, at jeg køber kager i supermarkedet. Temmelig ofte er jeg dækket mere end rigeligt ind med de kager, som jeg selv bager.

Minimazariner fra Dancake

Men det er slet ikke fordi jeg ikke kan lide købekager. Sammen med en kop kaffe er jeg nem at stille kagetilfreds, og selv en minimazarinkage fra DanCake, som jeg principielt set og politisk korrekt set burde anse for at være en slags kagernes anti-Krist, nyder jeg med stor fornøjelse.

Der kan vel være to grunde til at man spiser og nyder mazarinkager - og andre kager - fra industrien:

1. Man ved ikke bedre. Hvis man ikke har lært at bage og at sætte pris på det vidunderlige i at fremstille en skøn kage til sig selv eller sine gæster, ja, hvorfor skulle man dog gøre det? Det er jo ofte billigere i både tid og penge at købe en kage.

OBS! OBS! OBS! Jeg må skifte retning. Jeg købte nemlig ikke bare en pakke minimazariner fra DanCake i SuperBrugsen; jeg købte efterfølgende også chokoladespecier og kransekage i fakta, og med tre købekager på tallerkenen må jeg bryde sammen og tilstå: det er IKKE godt! Det er kedeligt. Sødt, men kedeligt. Køns- og karakterløst. Det ligner kage - ligesom en dopet cykelrytter ligner en sportsmand - men det er noget andet. Jeg ved ikke hvad.

"Mini mazarintærte" , "kransekage med 12% mandler" og "chokospecier med chokolade". 

(Jeg retfærdiggør indkøbet af kagerne med at det er min form for "doping" i min selvpåførte Kage(tor-)Tour. Den bliver simpelthen for hårdt for både min døgnrytme og mit taljemål, hvis jeg skal bage alle kagerne selv. Og når andre køber dem, så må jeg vel også...?!)

Jeg er ikke af princip hverken bange for eller modstander af E-numre og billige ingredienser; set positivt bidrager de til at vi kan få billige, nemt tilgængelige og holdbare fødevarer. Vi kan have en minimazarin, en citronmåne eller en hindbærroulade i køkkenskabet, og selvom vi glemmer den på hylden, er den fin og "frisk", når vi finder den seks måneder senere. Det har sine fordele. 

Selvom faren for en atomkrig ikke er presserende i øjeblikket, så er det da rart at tænke på, at hvis katastrofen skulle indtræffe, så kan vi tage minimazariner med os i bunkeren og de vil holde og holde og holde. Men for pokker, en GOD kage behøver ikke ingredienser som polyglycerolestere af fedtsyrer eller sorbitantristearat. Den bliver bagt og spist.

Men altså, tre købekager af den tarvelige slags og jeg er rigeligt mindet om, hvorfor jeg bager selv. Det smager simpelthen bedre. Ikke uendeligt meget bedre, men bedre. Temmelig meget bedre. Jeg gør det en af dagene; bager en mazarinkage. Indtil da links til andres gode mazarinkageopskrifter:

• Kvalimads nøgterne og grundige klassiske mazarinkage og to tilberedningsmetoder
• Klidmosters superfristende variant med hvid chokolade og kirsebær
• Krigsudgaven med kartofler fra Wao-food

Doping eller ej: jeg er nu fem kager inde i kagetouren, og der er 16 tilbage. Jeg har givet mig selv frem til 1. september, så jeg skal nok nå i mål!

Slightly off topic: Atomic Cake 1946.

Bonusinfo: Ifølge Samvirkes - og andres - kagebeskrivelse har mazarinkagen uforklarligt sit navn fra en fransk 1600-talskardinal, Jules Mazarin. Andre kager opfundet i den periode - sent i 1800-tallet - er opkaldt efter kendte franskmænd, men jeg har også lidt svært ved at se, hvorfor netop denne kontroversielle skikkelse skulle have den ære.

Den store Danske nævner dog også muligheden af at navnet kunne komme af det gamle franske ord maserin, der betyder skål eller bæger. Det er der ikke meget mening i, hvis man bager mazarintærte som DanCake; altså bare en lys, tung kage med mandel-/marcipansmag. Den rigtige  mazarinkage er til gengæld en mørdejsskål - ligesom en linse - med marcipanfyld, og så er navnet pludselig ret passende.

Bloggeren Cheryl Marie Cordeiro, dobbelt universitetskandidat og Miss Singapore Universe 1999 (The Beauty with Brains) skriver lidt mere om de svenske (!) mazarinkager og deres navn.

Specier har jeg ikke noget tæt forhold til. Er det ikke bare en ikke-nærmere-specificeret-småkage-uden-særlige-kendetegn? Navnet, der betyder art eller slags, kunne antyde det, og specier findes da også i et hav af variationer.

Kransekage er i sin gode udgave en fantastisk opfindelse, som fortjener sit helt eget indlæg og som ikke fortjener at blive lavet i en udgave med 7% mandler.

Cremelinser - two down, nineteen to go

Jeg har ikke glemt min selvopfundne udfordring: 21 kager på 21 dage (plus lidt) - opstået ud fra Samvirkes fine billedserie om 21 kager, der er opfundet i Danmark.

Jeg lagde ud med Othellolagkagen og fortsætter i dag med en af min barndoms favoritter, linsen.

Jeg har prøvet at finde ud af hvorfor en linse hedder en linse, og jeg er nået frem til, at jeg ikke tror på den forklaring, som jeg er stødt på flere steder: at det skulle være en fordanskning og forenkling af både navnet og kagen Linzertorte.

Linzertorten er en specialitet i den tyske by Linz, men helt ærligt, der er langt fra Linzertorte til linse. For langt. Godt nok findes den store Linzertorte også i portionsudgaver, men det som er karakteristisk for en Linzertorte - gitterpynt og frugtfyld - går IKKE igen i en almindelig dansk linse.

Jeg - og Den danske Ordbog - tror, at navnet er meget enklere og kommer af kagens form: den er linseformet. Ligesom en øjenlinse og altså fx. røde og grønne linser.

Forleden bagte jeg linser, eller cremelinser, som de også kaldes, så man ikke er i tvivl om, at vi taler om en kage. Jeg bagte faktisk i to omgange, men den gode udgave af linsen blev med Claus Meyers mørdej og verdens nemmeste hjemmerørte kagecreme.

Det kræver en linseform af bage linser.

Meyers mørdej
(giver to tærtebunde > ca. 2 x 12 små linser)

• 240 g blødt smør 
• 160 g flormelis 
• 60 g mandelmel eller fintblendede smuttede mandler 
• 2 mellemstore æg 
• kornene af ½ vaniljestang 
• 470 g hvedemel 
• 1 tsk. fint salt 

Kom smør, flormelis, mandelmel, æg, vaniljekorn og 120 g hvedemel i en røreskål, og rør det sammen – enten på røremaskine eller med en elpisker med dejkroge. Pas på ikke at piske blandingen. Tilsæt de resterende 350 g hvedemel og salt, når den første blanding er ensartet. Bland tingene sammen. Del portionen i to lige store dele, og rul dejen ud i 2,5 mm’s tykkelse mellem to stykker bagepapir. Læg det ene hold dej og papir over på en lille plade eller bakke, sæt den i køleskab, og lad dejen hvile i minimum 1 time. Læg den anden dej i fryseren, så har du den til en anden god gang. Den kan holde sig en måneds tid.


Jeg har tilladt mig at tyv-kopiere opskriften fra Claus Meyers hjemmeside; den står selvfølgelig også i hans vidunderlige kagebog Meyers Kager, som jeg skrev om i februar.

Kagecreme
- grundopskrift, der skal hænge på køleskabet; så får du aldrig mere brug for pulvercreme.

• 1 æg
• 2 spsk sukker
• 1 1/2 spsk Maizena (eller 2 spsk hvedemel)
• 2 1/2 dl mælk

Pisk æg, sukker og mel med et piskeris i en lille gryde. Tilsæt mælken og pisk lidt videre, så æggemassen er opløst i mælken. Tænd for komfuret og varm forsigtigt og under stadig omrøring blandingen op indtil den koger. Lad den koge i ca. 1 minut, mens du stadig rører rundt og passer på, at cremen ikke brænder på. Lad cremen køle af. Rør gerne i den med jævne mellemrum - eller kom den i en skål med plastfolie, der presses forsigtigt ned på cremens overflade - så der ikke dannes skind.

Tag nu den ene del dej fra køleskabet og udstik/udskær dejcirkler, der passer ned i din linseform. Afhængigt af hvilken type form du har, kan det være nødvendigt at smøre den først med et tyndt lag smør. Stykkerne skal være store nok til også at nå op ad siderne.

Kom en teskefuld creme i hver linse - endelig ikke for meget; cremen vil hæve lidt op underbagningen) og lav udstik/udskær også (lidt mindre) cirkler, der kan lægges på som låg.

Bag linserne i ovnen i ca. 20 minutter ved 175 grader. De skal være fint lysebrune. Lad dem køle lidt af inden du lirker dem ud af formene og lader dem køle helt af. En klassiker er født!

Jeg tilføjede et amarenakirsebær til den klassiske linse. 

Det må man godt. For sjov.

Velbekomme. Flere etaper følger...

KageTouren: 21 kager på 21 dage. Prolog.

Nej, lad os give os selv og hinanden LIDT mere tid til de mange etaper: 21 kager inden 1. september. Hvem kommer hele vejen igennem de mange udfordringer? Hvem sprinter hurtigst og kommer først? Hvem klarer de særligt hårde forhindringer, som det er at bage selv? Hvem scorer ekstra point ved at bage/opstøve julekager som pebernødder og klejner? Hvad fabler hun om?

Samvirke har kagetema i sit julinummer. Det betyder bl.a. en meget smuk og sjov forside, og det betyder artikler i bladet (bl.a. den sande historie om Drømmekagen fra Brovst (s. 40-41) og opskrifter på hjemmelavede udgaver af kager, som vi ellers bedst kender pakket ind i plastik (s. 32-35)) og yderligere kagerelateret stof på hjemmesiden. Det er bare i orden!

Skøn forside! Læs selv kagenummeret af Samvirke.

På hjemmesiden er der bl.a. en lækker billedserie, der viser 21 kager, der blev opfundet i Danmark. Brunkager, fragilité og Sarah Bernhardt. Kartoffelkager, gåsebryst og vanillekranse. Og alle de andre. Uhm! Heraf ideen om en KageTour.

Jeg opdagede temaet for et par dage siden og fór straks i SuperBrugsen for at skaffe mig et eksemplar af bladet. Samme dag blev jeg via Facebook inviteret til en fødselsdagsreception, hvor der - lokke, lokke - ville blive serveret lagkager fra Lagkagehuset. Afsted på jernhesten og ganske kort efter havde jeg gennemført prologen: et stykke Othellolagkage. (Tak og tillykke til Mia!)

Jeg tillader mig at stjæle beskrivelsen af Othelloglagkagen fra Samvirke:

Type: LagkageBeskrivelse: Cirkulær kage med flad overside bestående af biscuitbunde med fyld af kagecreme. Glaseret med chokoladeglasur på oversiden, mens kanten er sprøjtet med flødeskum.Hvornår: Opskriften findes i kogebog fra 1915, men lagkagen blev opfundet omkring århundredeskiftet. Shakespeare-figuren Othello har lagt navn til kagen på grund af hans og kagens brune farve.

Et bud på en opskrift på den klassiske lagkage kan du finde hos fx. Himmelske Kager.

Othellolagkagen er ikke min favoritlagkage; jeg synes, at den er lidt vel fersk, men den er smuk. Det samme - altså smuk, ikke fersk - kan man sige om Laurence Fishburne i rollen som Othello i filmudgaven fra 1995.

Laurence draperet i flødeskumsfarvet klæde...

KageTouren er i gang. Du må gerne køre med.