tirsdag, december 18, 2012

Twitter-egnet-shortbread. Når opskriften næsten er kortere - og i hvert fald meget bedre - end overskriften.

Pisk 220 g smør + 70 g sukker hvidt. Tilsæt 200g mel + lidt salt. Saml. 30 min køl. Rul. Udstik. Bag 10 min v. 180C. Evt. chokodyp.
Tak, Nadia, for en god idé en sen aften! (Du kan få en længere og mere udførlig instruks til disse skønne og meget nemme shortbread-småkager hos Nadia på Foodfanatic.)

torsdag, december 13, 2012

Luciasnebolde med safran. Uhm!

Trett'ne december,
Lucia, safran og lys,
Lussekagetwist.
Kagen her er en variation over en af mine absolutte julefavoritter, kardemommesnebolden.


Luciasnebolde (ca. 40 stk.)
  • 250 gram smør 
  • 350 gram hvedemel 
  • 150 gram flormelis 
  • ½ tsk. groft salt 
  • fint revet skal af 1 (økologisk) appelsin
  • ca. 1/2 g
     
  • Evt. 100 gram flormelis til at rulle "sneboldene" i
Smelt smørret. Lad det køle lidt af, mens du blander de andre ingredienser i en stor skål. Hæld smørret i blandingen, men hold bundfaldet tilbage. Rør blandingen sammen med en ske eller ælt med hænderne til det er jævnt. Det er en underlig dej, men fortvivl ikke. Kagerne bliver skønne!

Form ca. 1 spsk. dej ad gangen til kugler ved at presse den sammen i hånden. De behøver ikke at være fine og ens, men må gerne være rustikke og uregelmæssige. Det er snebolde! Sæt kagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 180° i ca. 10 minutter. De bliver let lysebrune i bunden og helt hårde, når de er kølet af.

Rul evt. småkagerne i/drys med flormelis, så de ligner snebolde.

I 2009 bagte jeg" rigtige" lussekatte og skrev om advent og om at vente; sidste år skrev jeg om den grumme historie bag luciahyggen og lavede Cuccia, en særlig lucia-hvededessert.

God luciadag!

torsdag, december 06, 2012

Pepparkakor - kort og godt

Julesmåkage. 
Krydret, kostbar, brun og brændt.
Sprød? Sød? Ja, ved grød!
Kagehaiku #3

  • 300 g blødt smør 
  • 225 g puddersukker 
  • 200 g sukker 
  • 150 g sirup 
  • 2 spsk kanel 
  • 1 spsk stødte nelliker 
  • 1 spsk stødt ingefær 
  • 1/2 spsk (friskstødt!) kardemomme 
  • 1 spsk natron 
  • 2 dl vand 
  • evt. revet skal af en citron 
  • ca. 800 g mel 

Smør+sukker+sirup. Dernæst +krydderier+natron. Dernæst vand og til sidst mel. Ælt. Evt. lidt mere mel indtil dejen ikke klistrer. På køl mindst et døgn. Rul. Stik ud. Bag 4-6 min. ved 200 grader.

Man må gerne lege med maden.






fredag, november 30, 2012

Ballantines Christmas Reserve Cake Pops

Whisky løfter kuglerne.
Kage-bryllup-pop.
Lånt - og blåt - billede af BCR Cake Pop (og et stykke Peanut Butter Bacon Pie). Foto: Laura West Fich. (Tak, Laura!)
Ballantines Christmas Reserve Cake Pops ("rom"kugler med whisky)
ca. 18 stk.
  • 400 g gammel chokoladekage (teaser: jeg brugte en stor rest af en glutenfri kage, som jeg bringer opskriften på i min kommende kagebog. Andet kan selvfølgelig også bruges, og i mangel af gammel kag kan frisk kage også anvendes.)
  • 200 g kastanjecreme
  • 4 cl. ny Ballantines Christmas Reserve (BCR)
  • 150 g mørk chokolade
  • 2 spsk perlesukker
  • 1/2 tsk BCR mere
Begynd med at blande perlesukker med ganske lidt BCR. Det skal kun lige blive fugtigt. Bred derefter perlesukkeret ud på et stykke bagepapir og lad det tørre igen. Når det er tørt skal det nok lige nulres mellem fingrene, så har du  perlesukker med en let smag af whisky.

Bland chokoladekage, kastanjecreme og BCR i en skål. Du kan roligt bruge fingrene. Det skal blive en nogenlunde glat, sammenhængende masse. Hvis kagen er meget tør, kan det være nødvendigt med lidt mere whisky. Lad massen stå lidt.

Rul kugler på størrelse med en valnød. Smelt chokoladen og giv kuglerne et overtræk. Drys med perlesukker.

En rigtig cake pop er en kage popsicle, altså en slikkepind og bør derfor sættes på en pind. Det sprang jeg over. (Ligesom mange springer den sidste del af something old, something new-rimet, der lyder: and a sixpence in her shoe, over.)
Yours truly bag baren under kyndig supervision.
Bonus-info: Jeg har endnu engang draget vidunderlig fordel af at være blogger. For en god uges tid siden var jeg til et promotionarrangement for Ballantines julewhisky Ballantines Christmas Reserve. Arrangementet er beskrevet smukt hos bl.a. Piskeriset. Vi prøvesmagte forskellige Ballantineswhiskyer, fik lov til at lege bartendere og blev i det hele taget hygget om i timevis. Og vi fik heftige goodiebags med hjem med bl.a. en flaske Christmas Reserve og en cocktailshaker i.

Som nævnt i mindst ét tidligere indlæg er jeg ikke den store alkoholdrikker. Jeg drikker stort set aldrig whisky, fordi jeg synes, at det som regel er for stærkt og for bittert, men jeg kan i øvrigt rigtig godt lide smagen. Og julewhiskyen er faktisk ikke spor dum. Når jeg nu har fået en hel flaske forærende, så  overvejer jeg ligefrem - som en flink pay-back-blogger - at lave et lille juletema med netop BCR som gennemgående ingrediens i forskellige søde sager. Vi får se.

Stay tuned!

P.S. Jeg ER klar over, at det er ret luksusagtigt - eller måske ligefrem tæt på helligbrøde - at bruge en så god og dyr whisky i en "romkugle", men en af de ting, som gik igennem til arrangementet var den gode holdning, at man gerne må lege med tingene, og at det i øvrigt gælder om at finde (på) noget, som man rent faktisk kan lide. Uanset. Hallelujah til det!

tirsdag, november 27, 2012

Peanut Butter Bacon Pie - Støt "The Sticky Pig"!

Alt er Bare Bedre med Bacon - også søde sager

Dagens indlæg er egentlig bare en opmærksomhedskampagne for en idé og et projekt, som fortjener - ja - opmærksomhed: The Sticky Pig. Og sammen med opmærksomhed også gerne lidt økonomisk opbakning.

Fire Sticky Pig confections: Coconut Curry Lime, The Elvis, S’mores og Apple Pecan Dulce de Leche
The Sticky Pig er et californisk chokoladekoncept, som bygger på den simple og indlysende sandhed at Alt er Bare Bedre med Bacon. Også chokolade. Tara Simon, også kaldet The Bacon Vixen, Baconatrix eller The Bacon Mistress, har specialiseret sig i søde lækkerier med bacon, candied bacon confections.
Tara har været i gang siden 2009: I didn't start The Sticky Pig because I was jumping onto some kind of bacon bandwagon. I started this company because I saw how much bacon made people happy. And I LOVE making people happy, so what better way to make people happier than paring salty bacon with sweet chocolate and other deliciousness? I know you are trying to think about that for a moment, but nah, nothing can top bacon + chocolate. It's really the perfect marriage, if you ask me.

Nu er Tara klar til at udvide. Hun er i gang med at udvikle flere typer af is med bacon (bl.a. Whiskey Cinnamon Bacon Ice Cream og Salted Peanut Butter and Jelly Bacon Ice Cream with Crunchy Brioche foruden is uden bacon fx. Thai Chili Pistachio and Saffron Ice Cream), og hun vil derfor gerne have en isbil på gaden, så hun kan komme ud til sine kunder.

Den slags koster penge, og derfor er Tara på Kickstarter, som er  et websted, der formidler det, der også kaldes crowd funding. Crowd funding er en måde at få en gruppe, a crowd, til at finansiere et projekt på. 
Kickstarter, "a funding platform for creative projects"
Når man har et projekt på Kickstarter, melder man ud, hvor mange penge man har brug for. I ord og ofte video forklarer man, hvad pengene skal bruges til og det gælder så om, at få solgt projektet så overbevisende, at læsere/ seere får lyst til at bakke op inden en fastsat frist. Her er Taras salgstale på video:


Faktisk synes jeg, at videoen herunder, hvor Tara viser, hvordan man laver bacon candy, er meget mere fristende end talking head videoen fra Kickstarter. 


På Kickstarter kan man som backer af et projekt selv bestemme, hvor meget man vil byde ind med, og det smarte er, at man først betaler sit indskud når og hvis det fastsatte indsamlingsmål bliver nået. Projektudbyderen oplister en række forskellige takkegaver, som man kan modtage som backer, hvis altså projektet når finansieringsmålet. 


Hvis man støtter med et lille beløb, får man en lille gave, når projektet kommer i land. Hvis man støtter med et stort beløb, får man rimeligt nok en stor gave. Hvis projektet handler om udviklingen af et produkt vil en af gaverne typisk være et eksemplar af det færdige produkt. 

I Taras tilfælde får man naturligvis ikke en isbil, men hvis man støtter projektet med fx. $25 får man en digital udgave af Taras kommende opskriftsbog "THE NAUGHTY LITTLE BOOK OF BACON MISCHIEF & MAYHEM". Støt med det dobbelte, og du får en t-shirt og et klistermærke med posten (+ $ 15 for os bosiddende uden for USA.)


Hvis Kickstarter-projektet kuldsejler og ikke får nok opbakning, forbliver den støtte, som man har noteret sig for, en mental en af slagsen. Ingen penge bliver trukket fra dit kort, hvis målet ikke nås.

Jeg synes, at det er helt forrygende og prisværdigt, at der findes mennesker i verden, der arbejder fokuseret på netop det tema. 
I skrivende stund mangler støtte på ca. $ 600 for at nå i mål. Fristen er på lørdag den 1. december. Hvis du kan undvære en håndfuld dollars, så hjælp Tara og The Sticky Pig Bacon Desserts and Ice CreamStor Thumbs Up til Sticky Pig-projektet. 

Jeg har tidligere arbejdet med brugen af bacon i det søde køkken, og jeg har med fornøjelse kastet mig ud i en af opskrifterne fra Taras blog, the bacon vixen. Jeg har bearbejdet den lidt, bl.a. så den fremstår i måleenheder, der er til at forstå på dansk grund.




Peanut Butter Bacon Pie
(ca. 12 stykker - den er rich!)

Bund

  • 50 g peanuts (jeg brugte tørristede, spicy peanuts, nu da vi ER ude i en sød/salt-kombo)
  • 100 g digestive-kiks
  • 50 g rørsukker
  • 75 g smør
Kværn peanuts og kiks sammen i en foodprocessor - eller hak det meget fint sammen. Tilsæt  sukkeret. Smelt smørret og hæld det over peanutblandingen. Rør sammen. Hæld dejsmulderet ud i en springform med bagepapir. Fordel dejen og pres den sammen i et jævnt lag. Bag bunden ved 200 grader i ca. 15 minutter. Den skal blive svagt lysebrun i kanten.

Bacon

  • ca. 200 g bacon i tern
Steg baconstykkerne til de er brune og sprøde. Læg dem på et stykke køkkenrulle. Hak evt. stykkerne, hvis du vil have dem mindre. 

(Jeg blev ikke helt tilfreds med mine baconstykker. Dels var de ikke rigtigt salte nok, og dels blev de ikke sprøde nok. Det er altså nødvendigt, for kagen må gerne være underlig, men den skal ikke være vammel...)

Fyld
  • 4 æggeblommer
  • 75 g puddersukker
  • et nip salt
  • 1 1/2 spsk mel
  • 3 1/2 dl mælk
  • 125 g peanutbutter
  • 50 g hvid chokolade
Pisk æggeblommer, puddersukker, salt og mel sammen i en lille gryde. Tilsæt mælken og varm forsigtigt blandingen op under stadig omrøring. Hak chokoladen. Når cremen koger og tykner koges denyderligere ca. et minut. Tag gryden af varmen. Rør peanutbutter og hakket chokolade i den varme creme. Når blandingen er jævn røres baconstykkerne i cremen. 

Hæld cremen i den afkølede bund. Dæk kagen med plastfilm - helt ned på cremens overflade, så den ikke danner skind - og lad den køle helt af. Først på køkkenbordet indtil den ikke længere er brændende varm og derefter i køleskabet.

Når kagen er helt afkølet dækkes den af et lag chokolade-smør-ganache.


Chokolade-smør-ganache
125 g mørk chokolade
25-50 g smør
2 spsk sirup

Smelt ingredienserne sammen enten over vandbad eller forsigtigt i mikroovnen. Rør dem sammen til en glat masse og fordel den over den kolde kage.


Pynt

Hakkede peanuts - eller sprødstegt bacon

P.S. Jeg er ind imellem lidt træt af mine egne lange indlæg. Jeg overvejer at gå over til haiku-digte:

Makaber kage.
Modsætninger mødes i ovnen.
Grisens død er sød.

torsdag, november 08, 2012

Det er ganske vist: der er en lille ny - kagebog - på vej...

Nu begynder den at fylde, at tage form og føles virkelig. Der er ingen vej tilbage, og jeg har sågar lidt morgenkvalme. En gang i den nærmeste fremtid nedkommer undertegnede med en lille ny: en Kage! Kage! Kage!-bagebog med kager uden mel. Terminen er ikke fastsat, men på mandag skal jeg - ikke til scanning men - til fotograf med en samling dejlige kager og småkager. Så bliver det for alvor håndgribeligt.

Jeg blev kontaktet i foråret af Line fra det det lille forlag Vingefang, og efter en indledende samtale har vi bevæget os langsomt hen mod det, som altså bliver en samling kageopskrifter og historier, som har det til fælles, at hvedemel ikke indgår som ingrediens. En del af opskrifterne har været på bloggen; en del vil være nye.
Min grønne køkkenlåger agerer kommandocentral.
Det er både et stort og et lille projekt. Stort, fordi det bare er stort at skulle udgive noget på tryk. Det er også stort og udfordrende, fordi det er en ganske anden proces at skrive til en bog end til en blog. Jeg er jo vant til at skrive helt frit fra leveren og så bare trykke på udgiv-knappen, når jeg ikke har tid eller lyst til at skrive mere. Hvis der er småfejl, uklarheder eller grumsede billeder, så er det bare en del af charmen ved mediet. Sådan er det jo så ikke på tryk.

Projektet er lille i den forstand, at det ikke bliver Den Store Udtømmende Bibel Om Kager Uden Hvedemel. Vi taler ikke coffee table, men en lille fin sag, der gerne skulle være nem - og ikke mindst fristende - at tage med i køkkenet. En overskuelig samling kager, der forhåbentlig kan være med til at gøre op med den fordom, at glutenfri kager er tørre, hvide og kedelige.
Mine mange kageforme skrives i mandtal.
I de forløbne måneder har jeg bagt og læst. Skrevet og bagt. Købt kastanjemel og dadler. Smagt og tænkt. Bagt lidt mere. Tænkt lidt mere. Mødt glutenallergikere allevegne. Skrevet lidt mere og bagt igen. Holdt møder med Line og grafikeren Sofie. Lige så stille og umærkeligt er vi så havnet i det, der må være sidste trimester.
Jeg er lidt besværet, og det hele bliver stadig mere presserende. Kurve med nyindkøbte ingredienser og kageforme hober sig op allevegne. Mit fokus har været væk fra bloggen. Præstationsangst har kigget forbi. Kommer det til at gøre ondt? Jeg har advaret min førstefødte om, at jeg måske kommer til at have min opmærksomhed på noget andet end ham i den kommende tid. (Hvilket selvfølgelig passer ham strålende. Han er 17.) Men der er snart en ende på det, og det bliver skønt.

I den forløbne weekend bagte jeg. Mandag aften var småkagebageaften. Tirsdag købte jeg stort ind og forberedte jeg nogle lidt større kager. I går var jeg til møde, jeg købte mere ind, jeg kogte appelsiner og risengrød og bagte kage i en spændende form. I dag står den på flere kager, der skal stå på bagtrappen. I morgen skal jeg også bage og hente sært mel i helsekosten. På lørdag skal jeg bage flere formkager og på søndag skal jeg bage de sidste og sarteste kager. På mandag skal jeg ikke bage.

Nu må jeg suse. En kage skal ud af ovnen. Kommandocentralen skal gøres klar til næste omgang. Jeg har plukveer...

søndag, oktober 28, 2012

Jalebi - friturestegt indisk kage med safransirup

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men jeg blev fristet af Jalebi maker inside. En tingest af ukendt art fulgte med i købet af en pakke Jalebi Boondi Dessert Mix.
Safrangyldne jalebi'er
Det er faktisk et par år siden jeg købte den fristende pakke hos en af mine lokale og eksotiske grønthandlere. Først forleden fik jeg trang til at prøve den. Min kagekalender fortalte mig nemlig, at en stor indisk fest, Vijayadashami, blev fejret den 24. oktober. Dagen er afslutningen på Durga Puja, en mange dage lang fejring af gudinden Durga og hendes sejr over det onde. En af skikkene forbundet med festen er, at man tager på besøg hos hinanden og udveksler gaver og søde sager. Jalebi kunne være en mulighed.

Kagen kaldes Celebration Sweet of India. Den serveres enten varm eller kold og er lidt sej med et ydre af let krystalliseret sukkerlage.
Jalebi er en friturestegt kage i familie med fx. spanske churros, som bl.a. kan købes i Tivoli. Jalebi bliver helt sin egen, ved at den nyfriterede kage lægges i en sukkerlage kogt med safran. Vi taler fedt og sødt her i allerskønneste forening.

Det viste sig, at et par år bagerst i mit skab havde fået pulverblandingen, der skulle danne udgangspunkt for dejen, til at harskne. Det lugtede simpelthen ufriskt. Udløbsdatoen viste sig at være June 2011. (Jeg vil her slå fast, at hvis pulveret havde lugtet friskt, havde jeg brugt det uden at blinke. Den slags tørvarer bliver typisk ikke farlige at spise af at ligge længere, end hvad datoerne på pakken anbefaler; i kedelige tilfælde som dette mister de bare deres oprindelige smag.)

Men altså, det lugtede ikke helt friskt, så jeg gik til Google, min trofaste ven. I løbet af et par sekunder havde jeg fundet en opskrift på Instant Jalebi. Den viste sig at være relativt nem at lave, friturekogning og safransirup til trods.
Gudinden Durga med sine ti arme. Aner man en lighed med en snirklet jalebi...?
Nu er vi jo igen ude i en kage, som jeg ikke kender. Jeg har ikke smagt den hverken i Indien eller herhjemme, så jeg har ingen referencer til, hvordan den skal smage. Jeg trøster mig ved, at den sikkert varierer i form, smag og udseende lige så meget som fx. danske vanillekranse, og at mit bud på en jalebi sikkert er omtrent lige så godt som de fleste andres. Mine jalebi'er blev i hvert fald herligt eksotiske og absolut spiselige.

Jalebi 
(20-30 stk - afhængigt af størrelsen naturligvis)

Dejen
  • 1/2 tsk tørgær (Jeg bruger næsten altid tørgær for tiden; det bliver ikke gammelt og så har jeg det altid i huset. I den oprindelige opskrift bruges 1/2 tsk alm. gær.)
  • 1 1/2 dl lunkent vand
  • 125 g mel
  • 1 tsk kikærtemel (kan givetvis udelades; jeg havde tilfældigvis noget - friskt - i skabet)
  • 1 spsk smeltet smør
  • 1 tsk sukker
  • nogle dråber gul (og evt. rød) frugtfarve. Kagerne skal hjælpes til at blive ekstra orange - safranfarvede.
Sukkerlagen
  • 100 g sukker
  • 2 1/2 dl vand
  • 1/2-1 g safran evt. stødt i en morter
  • saft af 1/2 citron
Til fritering
  • 1/2-1 l olie fx. solsikkekerneolie. 
Opløs gæren i vandet. Rør alle ingredienserne til dejen godt sammen, så den er jævn, og der ikke er nogen klumper. Stil dejen til side i mindst 10 minutter.

Kog sukkerlagen indtil alt sukkeret er opløst og lagen er tyknet en anelse.

Hæld olie i en lille gryde. Olien skal stå 2-3 cm op i gryden. Varm den op, indtil den syder omkring en tænd-/tandstik, der dyppes i olien.

Hæld dejen i hjørnet af en plastikpose. Klip en lille åbning i hjørnet og dryp nu noget dej i den varme olie med cirklende bevægelser. En rigtig jalebi er vist spiralagtig/rund og 7-10 cm i diameter; mine blev lidt mere frie i formerne for at sige det mildt. 

Vend evt. jalebi'en når den er blevet gylden på undersiden og lad den også få farve på den anden side. Det tager kun ganske få sekunder. Løft jalebi'en op af olien med en hulske, dryp den af ganske kort, og læg den i den varme - men ikke længere kogende - safranlage. Lad den ligge og suge sødme og safransmag, mens du koger den næste jalebi i frituren. 

Løft den sukrede jalebi over på et fad, og fortsæt proceduren indtil al dejen er brugt og du har et fint bjerg af orange krummelurekager.

TIP: Jeg troede, at der var alt for meget sukkerlage, men det viste sig at passe temmelig fint. I løbet af processen kom der naturligvis noget olie i lagen, og den grynede lidt til slut. Jeg synes dog ikke at lage-resten skulle gå - den var dog herligt safrankrydret - så jeg hældte et lille skvæt piskefløde i gryden og kogte lagen igennem, så den blev glat igen. Den nye safran-flødesauce kom i køleskabet og kom til ære og værdighed på pandekager dagen efter.
Safran-snask på kiks er også godt.
Hvad blev der af den lovede og fristende jalebi maker fra pakken? Den ligger her og griner lidt: det er en lille, stiv plastik-sprøjtepose, som jeg valgte IKKE at bruge. En frysepose lover ikke så meget, men den virker.

torsdag, oktober 25, 2012

Kan man egentlig leve et perfekt liv uden en silikonemåtte til macarons?

Det korte svar er Ja. Det lange svar er - langt.

For en måneds tid siden blev jeg kontaktet af en rar mand fra KitchenOne.dk. Han ville høre, om jeg var interesseret i at modtage og anmelde et produkt fra webshoppen: enten en decopen eller en silikonemåtte til at bage macarons på. Det eneste jer gerne vil have til gengæld, er en omtale eller anmeldelse med et link til www.kitchenone.dk. Du har helt frie rammer med hensyn til hvordan det inddrages på din blog, og det skal selvfølgelig være din ærlige mening.
Uperfekte florentinere
Fristende, og alligevel ikke. Jeg måtte fortælle Jesper, at jeg ikke anmelder ting på min blog, bare fordi jeg får noget forærende, og at jeg, hvis jeg får noget tilsendt, hverken kan eller vil love at skrive om det, hvis ikke jeg kan spinde en historie om det, der passer mig. Hvis han kunne være med på de betingelser, skulle han være velkommen til at sende mig en måtte til macarons.

(Decopennen fra Lékué har jeg faktisk skrevet om for et par år siden - og anskaffet mig. Og ikke brugt så meget som jeg troede. Men jeg er altså lidt af en sucker for gadgets.)

Og Jesper var med på betingelserne, så jeg fik en fin silikonemåtte med posten. Heldigvis, for der var allerede ved at opstå et blogindlæg i mit hovede. Jeg ville skrive langt og indgående om den utålelige tendens, der er til at dette, hint og alting ind imellem skal være perfekt. Macaronsmåtten skulle tilsyneladende kunne sikre, at man kan bage helt ens og perfekte macarons - bare sådan og første gang, så jeg synes, at den kunne være en glimrende anledning til at tage fat på netop det emne.
Begyndelsen på små havregrynskager
For hvad F***** er det med perfektion, der er så tillokkende? (Også for mig. Ellers ville jeg nok ikke synes, at det var værd at udbrede sig om.) Handler det om kontrol? Dække over vores almindelige følelse af ikke-perfektion? Et ønske om at præstere os til kærlighed? Jeg ved det ikke; jeg ved bare, at når jeg hører ordet "perfekt", så er der noget, der bliver afsikret.

Jeg spidser ører, når jeg hører om, hvordan man arrangerer den perfekte nytårsaften eller den perfekte weekendferie til Barcelona. Om hvordan man rører den perfekte bearnaise, planlægger den perfekte børnefødselsdag, påfører den perfekte aftenmakeup, går på den perfekte date. Perfekt her, der og allevegne. Prøv selv at lægge mærke til det.
Uperfekte, gode nok, havregrynskager
Jeg er helt med på, at man godt må anstrenge sig med, hvad man foretager sig i livet. Man må gerne gøre sit bedste, når man orker det. Og det pudsige er, at jo mere man øver sig på noget, jo dygtigere og heldigere bliver man med udfaldet. Det er bare som om det er blevet lidt umoderne at øve sig: Hvis ikke macarons'ene bliver perfekte første gang, så er jeg enten uduelig eller også er det bare for svært. Come on!

Mennesker - både børn og voksne - kan sagtens leve fuldgode liv, der end ikke er i nærheden af det perfekte - også med uens macarons. Det er bare så S***** svært at tro på og efterleve, når nu det ser ud som alle de andre rent faktisk har fået stablet perfekte liv på benene. Vi ser det jo overalt i blade og på Facebook. Selvom vi allesammen godt ved, at det IKKE er så perfekt, som det ser ud til. Der kan være et godt stykke fra viden til indsigt, der fæstner sig i kroppen for alvor.

Man må gerne nøjes - frivilligt, ikke fordi perfektionen mislykkedes - med mindre end det perfekte. Man må gerne mene noget andet, end at "kun det bedste er godt nok til mine børn". Selvom det ofte føles som om man ikke må. At nøjes med mindre end det perfekte eller det allerbedste bliver i visse kredse anset for at være et knæfald for alt mulig dårligdom. Dovenskab (en dødssynd!), manglende ambitioner (Gud forbyde!) eller middelmådighed (Vig bort, Satan!).

Det mærkelige er, at at der på en og samme gang er en tendens til at søge perfektion OG til at ønske sig at være unik. Det perfekte er lige netop IKKE unikt. Det unikke er netop IKKE perfekt. Det perfekte er  macarons, der ligger på en silikonemåtte, som var de kommet ud af en fabrik. Den perfekte ferie er glemt, så snart man er hjemme igen; det er historierne om forsvundet bagage, punkteringer og grillede tyrenosser, som gør langvarigt indtryk.

Godt nok ER godt nok i rigtig mange sammenhænge.
Gode nok florentinere

Af forskellige grunde fik jeg ikke skrevet indlægget, og i går fik jeg en venlig opfølgningsmail fra Jesper, der ville høre, hvordan det gik. Her er mit svar til ham: 
Hej Jesper,  
Tak for opfølgningen; det står lidt sløjt til med mig og macarons-måtten. 
Jeg har faktisk bagt med den hele to gange, for jeg havde en idé om, at den måtte kunne bruges til andet og mere end macarons. De to eksperimenter faldt ikke specielt overbevisende ud, og jeg tygger lidt på, om jeg vil skrive om det. Jeg vil jo helst skrive noget, der kan understrege, hvor genial jeg selv er... :-)

Jeg bagte IKKE macarons med måtten, for det forekommer mig lettere tåbeligt. Jeg har bagt macarons masser af gange, og jeg synes ikke, at det er et problem at få dem pæne og ens. Måske fordi jeg er superdygtig, men nok lige så meget fordi jeg ikke har et problem med, at kagerne ikke er HELT ens. 
Altså brugte jeg måtten til noget, som jeg HAR et problem med: at få kager, der flyder meget ud til at holde sig på måtten - so to speak. Kager af den slags kan blive MEGET uens i størrelsen, og desuden bliver de nemt tynde og lidt for brune i kanten. Det ville have løst et tilbagevendende problem for mig, hvis macaronsmåtten kunne bruges i den sammenhæng. Som de vedhæftede billeder viser, så var resultatet ikke helt i "juhu!"-klassen. 
For det første er silikone-cirklerne nok for små til det, som jeg udsatte dem for. De er i hvert fald for lave, og dejen voksede ud over kanten, da kagerne var i ovnen. Det var jo ikke lige meningen. 
Desuden skete der det, at silikonemåtten udvidede sig i varmen, og i en ovn med lige præcis min ovns størrelse betød det, at måtten bølgede. Det gav dejen yderligere anledning til at flyde forkerte steder hen. Ikke godt. Det var jo ikke fordi, de små kager, der kom ud af mine eksperimenter, smagte dårligt - der skal mere til! - men jeg fik ikke løst problemerne med uenshed og tynde kanter. Der må muligvis flere eksperimenter til. 
Hov, nu fik jeg jo nærmest skrevet det indlæg, som jeg ellers ikke har fået skrevet. Jeg overvejer lige, om jeg skal smide det på bloggen. Med pæne henvisninger til Kitchenone.dk, selvfølgelig! :-) 
Venlig hilsen
Lise

Så blev indlægget skrevet - uperfekt - alligevel. Og måske lader jeg mig friste på Kitchenone.dk til en whoopie pie måtte. Måske kan den hjælpe mig til næsten-perfekte havregrynskager og florentinere...

søndag, september 30, 2012

Moon cakes og Chang E, kvinden i Månen

En gang i fortidens Kina brændte ti sole over Jorden. Mennesker, planter og dyr led i varmen. En dag drog en stærk bueskytte, Hou Yi, op på et højt bjerg, og med sine næsten overmenneskelige kræfter skød han de ni sole ned. Hou Yi befalede den sidste sol at stå op og gå ned hver dag.
Moon cake (Wikipedia)
Som tak for at have reddet livet på jorden forærede Himmeldronningen nu Hun Yi en pille, der kunne give ham udødelighed. Hun Yi ville ikke spise pillen, fordi han elskede sin kone Chang E så højt; hvis han blev udødelig, måtte de to skilles. I stedet bad Hun Yi sin kære Chang E om at gemme pillen.

En dag, da Hun Yi var på jagt, kom den onde Peng Meng og prøvede at overmande Chang E for at få fat i pillen. Chang E kunne ikke bære tanken om at Peng Meng skulle føre sin ondskab videre i al evighed, så hun slugte i stedet udødelighedspillen. Straks ophørte Jorden med at holde på hende, hun blev let som en fjer, og hun blev blæst ud i rummet. Månen greb dog fat i Chang E, og hun måtte nu leve der i al evighed.
Hun Yi var ulykkelig, men kunne ikke få sin elskede tilbage. Han beordrede måneharen til at samle og tilberede urter, så den kunne lave en ny pille, der kunne bringe Chang E tilbage til Jorden. Når det er fuldmåne, kan man i klart vejr se, at haren stadig knokler med urterne i sin morter.
Nogle legender fortæller, at Hun Yi selv tog bolig i Solen og at han og Chang E kan mødes som principper for kulde og varme, dag og nat, én gang om året: på natten til den kinesiske månefestival.

Når kineserne spiser mooncakes til deres store efterårsfest中秋节, er det - blandt andet - for at mindes og hylde Chang E, der ofrede sin kærlighed for at jorden ikke skulle beherskes af den onde Peng Meng.

Moon Cakes
(ca. 10 stk.)

Dej:

  • 1 æg
  • 85 g sukker
  • 55 g smør
  • 1 tsk vanillesukker
  • 175 g mel
  • 35 g skummetmælkspulver
  • 1 tsk bagepulver
  • lidt salt
  • evt. lidt vand
Fyld:
Pisk æg, sukker og vanillesukker til det er lyst og luftigt. Smelt smørret og rør det i æggeblandingen. Bland mel, mælkepulver, bagepulver og salt i en skål og rør det derefter i æggedejen. Rør indtil dejen er jævn og sammenhængende. Pak dejen ind i plastfolie, og læg den i køleskabet gerne natten over.

Mas azukibønnerne med en gaffel, så du får en nogenlunde jævn, sød masse.

Ælt dejen fra køleskabet godt igennem. Hvis den føles tør og smuldrende, kan det hjælpe at ælte lidt vand i dejen. Tag nu et stykke af dejen og pres det med hånden til en flad, rund plade.
Læg en lille teskefuld bønnemasse midt på dejen og fold den sammen om fyldet. Pres dejpakken med en moon cake form og sæt den på en bageplade med bagepapir. Gentag indtil du har brugt al dejen.

Bag kagerne ved 200 grader i 15-20 minutter. De skal være let lysebrune.

Spis kagerne med en kop kinesisk te og del dem gerne med familie, venner og forretningsforbindelser.

Form:
Det er nødvendigt med en særlig moon cake-form, hvis kagerne skal have fine kinesiske tegn på. Forme i forskellige farver, størrelser og materialer kan købes på Ebay.
Thank You, Ebay!
Min - lidt rustikke - moon cake til venstre og en købt en af slagsen til højre.
Der findes mange forskellige variationer af opskriften på moon cakes. Både dejen og fyldet kan tilberedes på rigtig mange måder. Et anden klassisk fyld er lavet af lotusfrø, og ofte bages en saltet blomme fra et andeæg ind i kagen. Når den skæres op ses den gule "måne", hvor Chang E sidder og venter på efterårs-fuldmånefesten.
I 2012 finder den sted den 30. september. Nu.

tirsdag, september 25, 2012

ODENSE gør det let at gøre det lækkert. Ja, faktisk.

Jeg ville gerne kunne sige, at det aaaltid smager bedre, når man bager selv. Jeg synes bare ikke, at det er helt sandt.
Et fristende øjeblik - skabt af færdiglavet kokosdej og chokoladeganache.
Jeg ville også hjerteligt gerne prædike om, at jeg afsikrer min pistol, når nogen fremturer med ordet "nemt", som om det var noget at stræbe efter. Men det er jo heller ikke sådan, at noget partout skal afskrives, fordi det er nemt.
Jeg ville også gerne besvære mig over, at dansken er så utrænet i køkkenregionerne, at det er en god forretning at sende usle halvfabrikata ud på dagligvaremarkedet. Det er bare ikke altid usselt, når nogen har gjort forarbejdet.

ODENSE Marcipan sendte mig forleden en pakke færdiglavet dej til "kokosdrøm", som må være nært beslægtet med kokosmakronen, en af verdens nemmeste kager. Og så alligevel.
Jeg gik i kokosmakron-mode op til Valentins Dag i år, og resultatet var faktisk nedslående. Jovist, jeg kunne da sagtens bage relativt fine og nogenlunde gode kokosmakroner, men de blev bare ikke helt sådan, som jeg gerne ville have dem, nemlig både sprøde og seje og gerne lidt karamelliserede, der hvor kanterne har fået farve. Sådan blev de kokoskager, som jeg bagte med færdigmassen fra Odense, lige præcis. Og Vor Herre til hest, hvor var det let! Og lækkert!
Jo, ingredienslisten på dejen til "kokosdrøm" er længere, mere indviklet og måske også lidt mindre hyggelig og naturlig, end til de allerenkleste kokosmakroner, som kun kræver sukker, æg og kokosmel. Men så længe kokosdrømme - eller andre af den slags industriprodukter - ikke er hovedbestanddelen i ens daglige kost, så tror jeg, at det går!
Der fulgte ingen forpligtelser med pakken:

Du forpligter dig på ingen måde ved at være tester for os. Vi har valgt at tilbyde dig dette, da vi på din blog kan se, at du brænder for kager og andre søde sager som vi selv gør. Derfor ønsker vi at du, lige som nogle andre bloggere, skal smage et af vores nye produkter. Hvis du skulle få lyst til at skrive om din oplevelse med dette produkt, er du meget velkommen til det (både ris og ros), men det er ikke et krav overhovedet. 

Vi ønsker ikke at det bliver en reklame for os og vi har intet behov for at bloggerne nævner at de har modtaget dette fra os. Men vi lader det være op til den enkelte hvor meget og hvad de har lyst til at skrive om os. Derfor var der ingen krav og retningslinier i min mail :)
Faktisk havde jeg tænkt mig ikke at skrive noget. Men jeg elsker når mine fordomme bliver gjort til skamme. Når jeg fx. bliver mindet om, at det ikke altid er en forbrydelse, når noget er nemt.
Så nemt og hurtigt lavet. Så hurtigt spist!
Kokosdrømme med Malibu-ganache (6 stk.)
  • 1 pk. Odense kokosdrøm-dej
  • 100 g mørk chokolade
  • ca. 1 dl piskefløde
  • 3 spsk Malibu (kokoslikør)
  • Evt. frugt til pynt
Fyld kokosdejen i seks smurte portionstærteforme. Glat overfladen med en finger dyppet i koldt vand. Bag ved  200 grader i ca. 15-20 minutterne. Kagerne skal blive let lysebrune i kanten. Lad kagerne køle af.

Lav chokoladeganache ved at koge piskefløden op. Hæld den over chokoladen, der er brækket i mindre stykker. Lad blandingen stå et øjeblik og rør så rundt indtil du har en glat og blank masse. Smag til med Malibu. Hæld chokoladeganachen på de små tærter og pynt fx. med blåbær. Stil kagerne på køl, så ganachen kan størkne. 

Kokosdejen er en sæsonvare og kan kun fås fra medio oktober til hen på foråret.