Herman er flyttet ind. Herman er en venskabskage. Herman er en naturligt gærende kage. Og Herman smager bare så godt!
Jeg havde aldrig hørt om fænomenet Herman eller venskabskager før jeg forleden lørdag fik ham foræret: en mærkelig, gullig klat gammel dej, der lugtede lidt af øl - sammen med en udførlig instruks. Han er ikke umiddelbart en klassisk skønhed at se på ved første øjekast, men han har sjæl, knægten!
Herman er faktisk rigtig interessant. Han er en slags "kæde-kage": jeg får en klat levende, gærende dej, passer den og "fodrer" den over en periode på 10 dage, og deler den så i et antal dele, beholder noget, og giver resten videre til gode venner, som så skal holde liv i nye Herman'er (Hermænd?!) og efter 10 dage kan de give nye Herman'er videre til deres venner osv.
En ikke uvæsentlig detalje: man bruger en del af sin "klat" som udgangspunkt for en dejlig kage. Der er en lille smule "suppe-på-en-pølsepind" over projektet, for man kan jo relativt nemt bage en god kage uden at skulle igennem ti dages strabadser, men det giver altså et særligt forhold til kagen, når den har et navn, og man har passet og plejet den i mange dage. Og den smager rent faktisk rigtig godt.
Man kan godt finde opskrifter ude på nettet på begyndelsen på Herman (fx. på Kokkekniven hvor du også kan læse "pasningsvejledningen" til Herman samt en debat om, hvorvidt det er ulækkert, at spise kage bagt af en gammel dej...), men jeg synes, at det er lidt snyd at starte selv.
Jeg vender tilbage med billeder af Hermans liv mm. her i huset...
Rettelse 11. marts 2011: Linket til Kokkekniven er rettet. Beklager, hvis nogen er gået forgæves...
onsdag, december 17, 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)