Gazellens Horn til Den store Offerfest

Der var kø ved den lille eksotiske slikbutik i går. Sorthårede mænd fyldte butikken og stod ude på gaden. Der var åbent selvom der normalt er lukket om søndagen. Jeg er bange for, at jeg ikke engang ville have tænkt over det, hvis ikke min kusine på Facebook havde ønsket Happy Eid Mubarak til alle: muslimerne holder fest i disse dage. Det er Eid al Adha og festen finder sted 6. til 9. november i år.

Ramadanen og den afsluttende Eid al Fitr, Den lille Fest, går som regel ikke ubemærket hen og den har jeg nogenlunde styr på, men Eid al Adha, Offerfesten; Den store Fest, som er i gang netop nu, har jeg ikke bemærket før. Og endnu mindre har jeg opfattet, hvad festen handler om.

Nu læste jeg lidt om festligheden, og det er selvfølgelig vældig interessant - og der følger søde sager med.

Eid al Adha er opkaldt efter historien fra Det gamle Testamente om Abraham, der får besked fra Gud om, at han skal tage sin søn med op på et bjerg og ofre ham. Abrahams tro skal afprøves.

Den velkendte og uhyggelige historie beretter hvordan Abraham lydigt følger ordren, og tager junior og de nødvendige remedier med på bjerget. Selvom sønnen undrende spørger, hvor offerdyret dog er henne, fortsætter Abraham sit grusomme forehavende, og han når at binde sin søn og lægge ham klar til at blive slagtet, inden en engel bryder ind. I sidste øjeblik bliver drabet på sønnen afværget, og Abraham erstatter sønnen med en vædder, der har fået sine horn viklet ind i en busk i nærheden og derfor nemt kan fanges og ofres.

Bemærk den hvide vædder; den ser ud som om den er drysset med flormelis...

Det er en drabelig historie om lydighed. I vore dage forekommer historien nærmest sadistisk, og kan måske forekomme svær at drage nogen visdom ud af. Ikke desto mindre er vi i vores samfund ret optaget af at sige til os selv og hinanden: hold fast i det, som du tror på. Vi fortæller vores unge: Tro på din drøm, (næsten) uanset hvad andre siger og hvad fornuften siger. Måske mest i festtaler, men alligevel.

Eid al Adha er en fest i den ånd. Nogle muslimer tager sikkert talen om lydighed over for Gud mere bogstaveligt end andre. Graden af villighed til at ofre det bedste man har i en højere sags tjeneste varierer sikkert også ganske betydeligt. Men påmindelsen om at verden er et sted, hvor der på trods af, hvad det ser ud til, er en vis mening med galskaben er ikke dum. Og festes, det skal der.

Børn og voksne får nyt tøj. Oprindeligt har de familier, der har haft råd til det, slagtet et offerdyr. En tredjedel af kødet blev i familien, en tredjedel blev fordelt til venner og bekendte og den sidste tredjedel blev givet til de fattige. I vore dage/i Danmark går de fleste sikkert til slagteren efter kød. Og så kommer der naturligvis søde lækkerier på bordet af mange slags.

En type konfektkage, der åbenbart serveres bl.a. til Eid el Adha i Marokko, er Kaab el Ghazal. Det betyder meget passende gazellens horn (eller ankel?). De små konfektkager består af en tyndtrullet dej fyldt med velduftende og blødt mandelfyld. Kagerne formes som halvmåner/gazellehorn og kan drysses med flormelis, når de er bagt. Jeg lavede fyldet med marcipan, selvom opskriften taler om hjemmemalede mandler.

Kaab el Ghazal (ca. 15-20 stk)

Dejen:

• 190 g mel
• 1 lille æg
• 85 g smeltet smør
• 2 spsk orangeblomstvand (fås fx. hos velassorterede grønthandlere)
• en knivspids salt

Bland det hele sammen og ælt længe. Opskriften anbefaler 20 minutter i hånden eller 10 minutter i en røremaskine. Det skulle gerne resultere i en blød, glat og meget elastisk dej.

Fyldet:

• 400 g marcipan (60% mandler)
• 2 spsk orangeblomstvand
• 30 g smeltet smør
• ½ tsk kanel

Rør det hele sammen til en blød masse.

Rul nu dejen meget tyndt ud. Læg en lille marcipanpølse på dejen, rul dejen rundt om fyldet og form kagen så den bliver halvmåneformet. Skær den overskydende dej af. Sæt de færdigtformede kager på bagepapir på en bageplade. Lad dem evt. stå og småtørre en times tid. Prik et antal små huller i dejen; det skulle forhindre, at de bobler op under bagningen.

Du kan pensle hornene med et æg rørt sammen med endnu lidt mere orangeblomstvand.

Bag hornene i ovnen i ca. 12 minutter ved ca. 180 grader.

Hvis du synes, kan hornene drysses med sigtet flormelis.

Nu med lufthuller...

Jeg har fundet en fremragende instruktionsvideo, der viser, hvor enkelt det er at lave Kaab el Ghazal...

(Bemærk! Jeg bruger ikke samme opskrift som Alia, damen i videoen. Gå evt. til 3 min 08 sek; her begynder hun at rulle og samle kagerne.)

Eid Mubarak! May your holiday be blessed! Velsignet fest!

Doodh peda. Mælkekonfekt til mælkehaderen

Happy Diwali!

Doodh Peda - klassisk indisk konfekt

I dag fejrer hinduerne Diwali, lysfest. Af flere grunde. Dels mindes man, at guden Rama besejrede dæmonen Ravan og dels hyldes Laksmi, gudinden for skønhed og velstand. Dagen er officiel helligdag mange steder i Asien og minder på mange måder om en kombination af jul og nytår. Altså uden jesusbarn og den slags detaljer, naturligvis...

Festen fejres bl.a. med masser af tændte lys, der symboliserer det godes sejr over det onde. Og som til enhver anden god fest spiser man godt; ikke mindst søde sager.

Jeg fandt en opskrift på en nem og lækker konfekttype, som åbenbart nydes på denne dag: Doodh Peda. Den består af lutter gode og nærende ingredienser, er temmelig nemt lavet og smager vidunderligt. Jeg har tilfældigvis oparbejdet et middelstort lager af kondenseret mælk, har for en sikkerheds skyld købt en pose skummemælkspulver, da jeg stødte på den i et supermarked i Stockholm for nylig, smør har jeg hamstret til fryseren og kardemomme og safran er basisvarer i mit køkken. Hvis du ikke har det helt som mig, er det måske en anelse mere kompliceret; det kan jeg egentlig godt se.

Doodh Peda

• 100 g smør
• 1 ds kondenseret mælk 
• 96 g skummetmælkspulver (ja, det er posestørrelsen; 100 g er sikkert også fint)
• 3 kardemommekapsler
• 1 godt drys safran (smagen blev totalt overdøvet af kardemommen; måske vil jeg prøve en variant KUN med safran)
• Mandler/hassel- eller pistacienødder/pinjekerner

Smelt smørret i en STOR skål i mikrobølgeovnen. Knus krydderierne i en morter.

Rør kondenseret mælk, pulver og krydderier i det smeltede smør.

Varm det op i mikroen et  minuts tid. Tag det ud og rør godt rundt. I mikroen igen. Rør rundt. Bliv ved indtil massen tykner og en let afkølet prøveklump begynder at kunne formes i hænderne.

Jeg blev lidt forskrækket undervejs: massen vokser i skålen og ser mærkelig ud. Den faldt sammen igen efter omrøring.

Hvad sker der?!

Hvis man koger massen for længe, bliver konfekten åbenbart for hård. Det skete ikke for mig.

Lad massen køle af i nogle minutter, så du kan bearbejde den med hænderne. Tag en klump med en teske og rul den til en kugle.

Læg den på et stykke bagepapir til afkøling og pres en nød på toppen til pynt. Gør det med hele portionen. Lad konfekten køle af.

Oprindeligt blev konfekten naturligvis lavet af den indiske husmoder, som stod i timevis og indkogte mælk ved komfuret. På siden, The Spice is Right, hvor jeg har fundet opskriften står der meget sympatisk: Only seriously insanely obsessive picky eaters will be able to tell you have not slaved over the stove for hours. For the rest of us - this tastes as authentic as it gets. 

(På siden står der også, at man kan lave Doodh Peda på seks minutter: Six minute guilty pleasure. Det er vist når man har øvet sig et par gange... Og det der guilty? Not me!)

P.S. Fik jeg nævnt, at jeg har det lidt svært med visse mælkeprodukter? Denne konfekt, som jo dybest set er mælk med mælk og fløde på, har jeg ingen problemer med.

Chocolate salty balls a la Southpark

God smag? Dårlig smag? Vi har kun det spas vi selv laver. Og hjemmelavet konfekt er også godt.

I går faldt jeg over et lille indlæg hos Spiselig.dk om Ben & Jerrys nye isvariant Schweddy Balls (fair-trade vanille, rom, chokoladekugler og fudge).

De svedige kugler fik mig til at tænke på en gammel ven, Chef fra Southpark, og jeg fik pludselig en idé til, hvad jeg skulle bruge en gammel rest chokolade kage til: Chocolate Salty Balls. Chef giver selv nogle bud på ingredienser:

Chocolate salty balls a la Southpark

• ca. 200 g chokoladekagerester
• 2 spsk mørk rom (jeg har desværre ikke brandy på lager)
• 1 tsk kanel
• et lille drys chili - for at få dem red and on fire - kan udelades
  
• 3 tsk blommemarmelade
• 75 g mørk chokolade
• 75 g smør
• lidt salt

• chokolade til overtræk
• (Maldon) saltflager

Varm smør og chokolade op blidt og kærligt (ikke overtrækschokoladen; det andet!) Bare rolig, det bliver stift igen senere. Rør det sammen til en glat og lækker blanding.

Bearbejd grundigt kagekrummer, rom, kanel, marmelade og salt med hænderne, indtil det er helt jævnt og medgørligt. Tag godt fat. Mas lidt. Både forsigtigt og lidt mere hårdhændet. Tilsæt den lune chokolade-smørblanding og massér igen blandingen. Kom godt i bund. Slik dine hænder ind imellem og check om smagen er i orden.

Giv nu blandingen en kold skulder i et par timer, så den bliver klar til næste omgang.

Skær ud i passende mundrette bidder. Tril dem runde. Tril nænsomt. Tril hurtigt. Tril langsomt. Bliv ved til du er færdig. Dine hænder vil blive varme undervejs, og det hele bliver herligt klistret. Køl evt. kuglerne ned igen, inden du går i gang med overtrækket.

Dyp i smeltet chokolade og drys med lidt salt. Når chokoladen er blevet hård, kan du for alvor nyde de lækre chocolate salty balls a la Southpark.

Oooh.
Suck on my chocolate salty balls
Put 'em in your mouth and suck 'em.
THEY ON FIRE BABY!!
Suck on my chocolate salty balls.
BLOW 'EM OUT BABY!!
OH! SUCK ON MY BALLS, BABY!!!
SUCK ON MY BALLS, BABY!!
SUCK ON MY RED HOT, SALTY, CHOCOLATE BALLS!!!
COME ON BABY!!
WOO!! WOO!!
Suck on my balls!!!!!

Bonus: Hele afsnit af  Southpark kan ses på southparkstudios.dk. Også afsnittet Chef's chocolate Salty Balls.

Fransk nougat - årets Kong Fekt

Jeg laver konfekt hvert år. Der er ofte en genganger eller to, men som regel også en nyhed - eller en som jeg ikke har lavet længe.

Det er længe siden jeg har lavet fransk nougat. Sikkert fordi det er noget klistret stads, som på en dårlig dag kan ødelægge ret meget julestemning. Men det er til gengæld også noget lækkert stads, og det siger jeg, der ellers ikke er den store honningfan. Det må være en urgammel form for konfekt. Vi taler om helt klassiske ingredienser: honning, sukker, æggehvide, tørret frugt og nødder.

Nu fandt jeg forleden en opskrift hos Taste og havde alle ingredienserne i hus - lige på nær honning, men det klarede min lokale Fakta. (Der har også lige været en opskrift i Politiken, min yndlingsavis, men den så mere indviklet ud; den krævede i hvert fald glukose. Det havde jeg ikke lige på lager. I de mængder!)

På med vanten. På en god dag er det virkelig nemt. Især hvis man har en KitchenAid eller en anden god piskemaskine, der kan klare det hårde arbejde. Og et sukkertermometer.

Sirup:

• 150 g sukker
• 215 g honning
• korn fra ½ vanillestang

Smelt honning og sukker sammen i en lille gryde og kog det indtil temperaturen har nået 145 grader.

Marengs (som i dette tilfælde ikke er marengs, men bare piskede æggehvider):

• 30 g æggehvide (typisk professionelle at veje æggehviden. Jeg var fornuftig og gjorde det samme; det svarede til 1 æggehvide minus ca. en teskefuld. Men der jo forskel på æggehvider. Vej din hvide - eller take a walk on the wild side!)
• 1/4 tsk bagepulver - don't ask why. Det er nok noget kemi. Den tager vi en anden dag.

Pisk æggehviden og bagepulveret til det er helt stift. Det er lidt af en udfordring for en KitchenAid. Min var i hvert fald længe om at acceptere, at der var noget i skålen. Man kan evt. starte med en almindelig håndmixer.

Nu kommer den sjove del: hæld sukker-honningsiruppen i en tynd stråle ned i den piskede æggehvide mens du - eller maskinen - stadig pisker med god fart. Når det hele er kommet i, fortsætter du med at piske indtil blandingen er ca. 40 grader varm. Her er det, at en maskine, der kan selv, er rigtig rar at have, for det tager lidt tid.

Mens massen piskes og så småt køler ned til 40 grader, kan du veje dine nødder og tørrede frugt op. Her kan du variere efter smag. mandler er klassiske, pistacienødder er flotte og grønne, cocktailbær minder om min bardoms franske nougat, men du kan også bruge fx. tørrede tranebær, hasselnødder eller hvad du ellers synes. Jeg endte med:


Fyld:

• 200 g mandler
• 75 g afskallede pistacienødder
• 100 g røde cocktailbær

Bland nødder og frugt i nougatmassen. Det er nok en god idé at have blandet dit fyld først. Når det kommer i nougaten, er det ret svært at røre rundt i stor stil. Brug en træske eller hænderne smurt ind i fx. solsikkeolie.

Jeg hældte min nougat ud på et stykke silikonebagepapir og bredte den ud i en lag på ca. 1 cms tykkelse. Jeg lagde et andet stykke ovenpå og glattede lidt. Derefter i køleskabet.

Nougaten blev pænt fast i køleskabet, men jeg har en klar fornemmelse af, at i stuetemperatur - juleaften med mange varme, glade mennesker og tændte stearinlys - kunne den godt gå hen og blive lidt klistret. Derfor valgte jeg at skære nougaten i mundrette bidder og overtrække med mørk chokolade.

Jeg vil ikke her gå ind i mine trængsler omkring temperering af chokolade. Det har jeg skrevet om tidligere, og jeg har stadig hverken evner eller tålmodighed til at få det helt rigtigt. Selvom guderne skal vide, at jeg hverken mangler anvisninger eller apparatur. Heldigvis er der jo en forside af medaljen, når man spiser konfekt i stearinlysets skær. Det ser s'gu' godt ud og konfekten er pist væk inden dagslyset vender tilbage...

 

Rettelse december 2013: Temperaturen på sukkersiruppen er rettet til 145 grader. Tidligere stod der 112-113 grader, og det er virkelig for lidt. Jeg ved ikke, hvor jeg har det tal fra, og hvorfor jeg ikke tidligere har opdaget, at det er forkert. Jeg beklager dybt!