Spanische Windtorte - påskens flotteste kage!

Spanische Windtorte – spansk luftkage – er et uhyre af en marengsdessert! Den tager lang tid at lave, men den er alle anstrengelserne værd, hvis man vil servere noget virkelig spektakulært. Og den er faktisk næsten ikke svær – kun besværlig. Den kræver tålmodighed og omhu.

Kagen er opfundet i Wien - epicenteret for noget af den fineste kagekunst i verden - da man i en periode var meget fascineret af alt, der var spansk. Den spanske Rideskole i Wien er fra den samme periode. 

Her er et ydmygt foto fra sidst jeg fandt tiden til at bage Spanische Windtorte og imponerede min familie til påske. Det er ca. 10 år siden... Under billedet kan du se en instruktionsvideo fra How to cook that, der viser en lidt yndigere model. De to smagte garanteret lige godt.

Marengsmasse x 2

• 8 + 4 æggehvider
• ½ + ¼ tsk vinsten (cream of tartar)
• 6 + 3 dl sukker (ca. 475 + 250 g)

Tænd ovnen på 100 grader. Tegn seks cirkler på 22 cm i diameter på bagsiden af tre stykker bagepapir. Der skal tegnes to cirkler, som ikke må røre hinanden, på hver plade: To cirkler til låg og bund og fire til siderne.

Pisk 4 æggehvider skummende med ½ tsk vinsyre. Pisk 1 dl sukker i. Pisk hviderne så stive, at du kan vende skålen på hovedet, uden at de falder ud. Vend 5 dl sukker i blandingen. Blandingen skal stadig være godt stiv.

Lav en sprøjtepose – evt. ud af en stor plasticpose – klar med en tylle på ca. 1 cm. Sprøjt en ring af marengsmasse ud i den første tegnede cirkel og fyld den ud med yderligere ringe. Glat marengsen ud . Det er bunden. Lav en tilsvarende som låg. Bag bund og låg i ca. 45 minutter indtil de er helt stive og tørre og slipper bagepapiret. De skal ikke tage farve, så måske er du nødt til at stille ovnlågen på klem, så temperaturen holdes lav nok.

Sprøjt de fire ringe til siderne ud, og bag dem til de også er helt tørre.

Byg nu kagen op: læg bunden på en bageplade og ”lim” den første ring fast med marengsmasse. Byg de andre tre ringe ovenpå på samme måde. Bag kagen igen i ca. 20 minutter.

Lav en ny omgang marengsmasse – halvt så stor som den første: 4 æggehvider, ¼ tsk vinsten og 3 dl sukker – til dekoration.

Smør marengsmasse på ydersiden af kagen, så alle fuger er fyldt og siderne er glatte, og bag den igen i ca. 20 minutter. Dekorer nu både sider og låg efter eget ønske med fx toppe, snirkler, tekst eller andet med den sidste marengsmasse. Kagedelene bages en sidste gang til de er helt tørre. Herefter skal det hele køles helt af, inden kagen kan fyldes.

Foring

50 g mørk chokolade

For at gøre kagen ekstra lækker, kan du ”fore” marengscylinderen med smeltet mørk chokolade, inden du fylder den. 

Det klassiske fyld består af flødeskum og frisk frugt. Du skal bruge:

Fyld

¾  l piskefløde

2 spsk sukker

½  dl cognac, rom eller anden spiritus (kan udelades)

500 g jordbær, hindbær eller blåbær. Andre frugter kan naturligvis også bruges, men kagen

kræver frugt med en vis syrlighed, så vælg med omhu.

Frugten marineres med sukker og evt. spiritus i mindst ½ time. Pisk fløden til fast flødeskum og vend frugten inklusive saft i. Kom fyldet i kagen umiddelbart inden servering og læg låget på. Der vil ikke være et øje tørt!

(Og nej, der findes ikke en måde at spise Spanische Windtorte på, som er fiks og elegant. Det kommer til at se Herrens ud, men det smager tilsvarende guddommeligt!)

Pebernødder, "Smagen af jul" og en herlig tur til en ukendt planet

Hvilke madbøger skal du give væk - eller ønske dig selv - i år? Der er nok at vælge imellem! Jeg har fået tilsendt en række bøger, og jeg vil i de kommende dage give min helt personlige vurdering af en håndfuld af dem, der har noget at sige til en kageelsker.

Ved første øjekast ligner "Smagen af jul" endnu en bog i den uendelige række af julebøger, der vil fortælle om julen, livsstilstilbehøret, der følger med og det gode liv i familiens skød. Allerede ved andet øjekast bliver det klart, at der dog er noget ganske andet på færde. Forfatterne viser sig at være to mænd, og ingen af dem er bloggere, amatørfotografer eller vindere af en madkonkurrence på tv. Ole G. Mouritsen er dr. scient. og professor i biofysik ved Syddansk Universitet. Klavs Styrbæk er kok.

Planeten "Jul"...

Og ligner den appelsin med nelliker på omslaget ikke snarere en sær krydret planet i et mørkegrønt univers, end et projekt, som man kan hygge sig med at lave sammen med børnene? Ikke at der er noget galt med at hygge sig med børnene, men vi HAR hørt , at julen er hjerternes fest. Ole G. Mouritzen og Klavs Styrbæk slår et velgørende slag for at minde os om, at julen er mere og andet end det:

Man kunne lige så godt sige, at julen er hjernens fest. Alle de vidunderlige indtryk fra vores fem sanser, at se, at høre, at lugte, at smage og at føle, samles i hjernen, hvor de kædes sammen med erindringer, følelser, belønning og sproglige udtryk for vores oplevelser. Hvor lidt vi end bryder os om det, er smagen af julen i vores hjerne og ikke i selve maden. Men maden og smagen taler dog direkte til hjertet.

Om noget er det smage og dufte, der giver os de stærkeste indtryk og dybeste erindringer om julen. Her behøves ikke mange ord for at forbinde hjerte og hjerne.

Glædelig jul!

Selve bogen er en gennemgang af julens klassiske kulinariske elementer - komplet med enkle opskrifter og billeder uden for mange dikkedarer. Og så en vidunderlig udlægning af de kemiske processer, der ligger bag tilberedningen og ikke mindst duften af julesteg, rødkål og brunede kartofler. Der er afsnit af typen "En videnskabelig forklaring", der fx. hedder: Hvad er skind?, Mundfølelsen af sovsen og Kållugt og kålsmag, og bogen afsluttes med et lille smukt illustreret katalog over Julens molekyler. Det har jeg ikke set i nogen julebog før!

For en god ordens skyld prøvede jeg bogens opskrift på pebernødder; den så enkel og fristende ud. Men noget må være gået galt. Da jeg havde blandet dejen helt efter opskriften, var den alt for klistret til at rulle pebernødder af. Jeg tilsatte mere mel, men dejen var alligevel halvklistret, og den løse dej gjorde, at pebernødderne hævede mere, end hvad den slags normalt gør, så de endte med at have en lidt for let og luftig konsistens efter min smag, og der blev slet ikke så mange som angivet ved opskriften.

Måske understreger den lidt svage opskrift, at "Smagen af jul" ikke er bogen, som man skal købe - eller ønske sig - for opskrifternes skyld, men at dens rigelige berettigelse ligger i dens uhøjtidelige, muntre, lærerige og ganske unikke tilgang til et ellers godt gennemtrasket område. Jeg er vild med bogen!

Duften af jul fejler ikke noget!

Pebernødder

•  4 æg
• 300 g sukker
• 2 tsk kardemomme
• 1 tsk ingefær
• 4 tsk finthakket (eller revet) citronskal
• 1 1/2 tsk hjortetaksalt
• 10 dråber citronolie (kan udelades)
• 600 g mel (den oprindelige opskrift sagde 1/2 kg)

Pisk æg og sukker og tilsæt krydderier, hjortetakssalt og evt. citronolie. Tilsæt mel og ælt til dejen er smidig. Rul dejen ud i tynde pølser og skær i små stykker. Rul pebernødderne og sæt dem på en plade med bagepapir. Giv god afstand mellem kagerne; de hæver (og lugter stærkt pga. hjortetaksaltet!) under bagningen. Bag kagerne ved 180º indtil de er let brunede; det tager ca. 10 minutter.

Påskekage (Hov! Der er noget indeni!)

Hvad er det lige med påske? Det er noget med nogle dejlige fridage med sære navne, hvor vi - hvis vejret arter sig - kan gå i haven og spise sæsonens første is. Når påskeugen er fuld af stormvejr og snesjap er det mere oplagt at blive indendøre. Og måske bage en lidt avanceret påskekage.

Kagen her er - udover at være temmelig lækker - mit bud på en spiselig udlægning af påskens drama og  de store kontrastfyldte temaer, der er i spil i netop denne højtid: liv/død, lys/mørke, vinter/forår, sorg/glæde, død/opstandelse.

Den pædagogiske pointe med kagen er, at den er mørk og dyster udvendig på samme måde som langfredag var mørk og dyster. Jesus hænger på korset og lider og dør. Alt håb synes ude. Selvom man ikke tror sådan helt bogstaveligt på fortællingen fra Bibelen, har de fleste nok oplevet øjeblikke eller længere perioder i livet, hvor alting forekommer sort og ligegyldigt. Man er naglet til tilværelsen. Føler sig forladt af alle.

Naglet til et kors på jorden
hænger under Lovens torden
Himlens Herre og Guds Søn.
Selv den evig gode Fader
ham i bitrest kval forlader,
hører tavs hans angestbøn.
(Salme 195 i Den Danske Salmebog)

Sådan er Langfredag, men den lange og pinefulde fredag er ikke afslutningen på historien. Der kommer en påskedag, hvor alting forandrer sig. Hvor dysterheden og den kolde død bliver gennembrudt, som en æggeskal, der knækkes og afslører sit bløde, gule indre. Det giver ikke mening. Det giver mening - og håb. Håb. Altid på trods af alle odds.

Påskekagen afslører sit livsglade indre, når den skæres ud. 

Påskekage med muntert indre 
(12 personer)

Fyld (forberedes dagen i forvejen)

• 2 1/2 dl piskefløde
• 200 g hvid chokolade
• grøn frugtfarve (eller matcha-te)
• rød frugtfarve (eller lidt sigtet hindbærmarmelade)
• 1/2 - 1 tsk rosenvand
• gul frugtfarve (eller lidt sigtet abrikosmarmelade)
• revet citronskal

Hak den hvide chokolade og kom den i en skål. Giv fløden et opkog og hæld den over chokoladen. Lad den stå et øjeblik. Rør rundt indtil du har en glat blanding. Fordel chokoladefløden i tre mindre skåle og sæt dem i køleskabet til fløden er helt kold - evt. natten over.

Tilsæt farve og smag til hver af de tre skåle. Pisk til fast flødeskum. Kom flødeskummet i tre sprøjteposer (eller fryseposer).

Bunde (let bearbejdet opskrift fra Odense Marcipan)

• 4 æg
• 400 g sukker
• 300 g mel
• 2 tsk bagepulver

Pisk æg og sukker let og luftigt. Bland mel og bagepulver or rør det i dejen. Fordel dejen i to springforme og bag bundene ca. 25 minutter ved 175º. Kagen skal være fint lysebrun. (Der er måske lidt rigeligt dej, så du kan evt. bage "smagsprøver" i muffinsforme eller en lille kageform.)

"Smørelse" til bundene

• abrikosmarmelade
• 150 g blød nougat
• 50 g mørk chokolade

Smør bundene med et tyndt lag abrikosmarmelade så snart de kommer ud af ovnen. Læg tynde skiver af blød nougat på de varme bunde og lad den smelte. Fordel nougaten over overfladerne. Smelt chokoladen i en sprøjtepose, og sprøjt tynde striber på kryds og tværs. Lad bundene køle helt af.

Fordel nu fyldet på den ene bund ved at sætte klatter i forskellige farver i et godt tykt lag.

Læg den anden bund henover med den smurte side ned. Smør oversiden med et tyndt lag abrikosmarmelade.

Chokolade-smør-glasur

• 200 g mørk chokolade
• 100 g smør

Smelt smør og chokolade sammen og rør det til det er en samlet glasur. Stil kagen på en rist med fx. bagepapir nedenunder og hæld den tyndtflydende glasur ud over kagen. Gem evt. en smule, hvis du vil lave en chokolade-rede ovenpå kagen. Fordel glasuren på hele kagen, så den er helt dækket.

Kom evt. en smule af glasuren i en sprøjtepose og lad den stivne en anelse. Så kan du lave en fuglerede, som påskeharen kan lægge sine kulørte æg i som en antydning af, hvad der venter indeni... 

Bonusinfo: der er lidt flere billeder af påskekagen og processen frem til resultatet på Kage! Kage! Kages!s facebookside.

Hvis du vil vide mere om påske eller bare have andre ideer til påskekager, så kig på mine tidligere indlæg om påske.

Mere bonusinfo: Jeg fik en påskepakke fra Odense Marcipan for et par uger siden, derfor har jeg brugt deres produkter - marcipan, nougat og chokolade - i påskekagen, og derfor er indlægget at betragte som kvasi-sponsoreret. Bare så du ved det.

Irish Coffee Marshmallows til Skt. Patricks-dag

Det er St. Patricks-dag lige om lidt. Derfor er mine marshmallows lavet med brun kaffe, brun farin og Tullamore Dew. (Jeg har skrevet om dagen tidligere og lavet en skøn Irish Coffee-kage.)

Marshmallows - eller skumfiduser - er normalt noget, som købes i plastikposer og som forekommer at være et MEGET industrielt produkt. Totalt amerikansk, nymodens og egentlig bare sukker i luftform. Men marshmallows er også en masse mere.

Man kan fx. sagtens lave marshmalllows selv. De kan tilsmages og farves og udskæres i sjove former. Kun fantasien sætter grænser, som man siger.

Skumfiduserne er på ingen måde en ny opfindelse, og de er slet ikke amerikanske: marshmallows er opfundet i det gamle Ægypten omkring 2000 fvt. Her blandende man slimet saft fra rødderne af planten marsk katost - marsh mallow - der voksede i marsklandet ved landets vandområder, med honning og æggehvider. Det fik man en sød, luftig og alligevel fast masse ud af, som oven i købet virkede lindrende på ondt i halsen.

Senere har man - bl.a. i USA - udviklet nemmere og hurtigere måder at fremstille skumfiduser på, og i vore dage bruger man ikke plantesaften længere. Man kan altså ikke længere spise marshmallows af medicinske grunde. Men så kan man jo spise dem, bare fordi de er sjove at putte i munden og sjove at lave.

Marshmallows med Irish Coffee-smag

• 20 g frysetørret kaffe fx. Nescafé
• 1 dl kogende vand
• 1 dl irsk whisky fx. Tullamore Dew
• 400 g brun farin
• 20 blade husblas

• Flormelis

Opløs kaffen i det kogende vand. Bland med whisky. Hæld blandingen i en stor gryde sammen med brun farin. Kog en sirup indtil den er ca. 110-115º varm. Læg imens husblasen i blød i rigeligt koldt vand. Sørg for at skille arkene ad, så de allesammen bliver helt bløde. Når siruppen har nået den ønskede temperatur tages gryden af varmen. Knug ALT vandet af de nu helt bløde husblas-blade, og kom dem i den varme sirup. Rør rundt, så husblasen bliver helt opløst.

Hæld nu blandingen i en skål - evt. i en røremaskine - og pisk LÆNGE ved høj hastighed! Massen skal køles og fyldes med luft. (Jeg piskede 15-20 minutter.) Dæk en lille bradepande med bagepapir og drys flormelis gennem en sigte i et lag der dækker hele bunden. Skrab den nu ret faste marshmallowmasse ud af skålen og ned i formen og fordel den ud til kanterne. Drys et lag flormelis på overfladen. Læg et stykke bagepapir over og glat overfladen med hænderne. Stil massen et køligt sted; evt. i køleskabet et par timer til den har sat sig.

Træk det øverste lag bagepapir af og løsn bagepapiret i kanterne. Skær marshmallows ud i passende stykker med en skarp kniv eller evt. en pizzarullekniv. Vend alle stykkerne i lidt mere flormelis, så de ikke klistrer sammen. 

Byg din egen pyramide...

Skt. Katharina-hjule-småkager - og lidt om offentlige henrettelser og underholdning

Hvad fik vi dog tiden til at gå med tidligere? Hvad underholdt vi os med før internettet begyndte at berige os med kattevideoer, madblogs og ophidsede shitstorms mod girafdræbere, bøfhuse og mulige voldtægtsforbrydere, som vi morgen, middag og aften kan frydes og forarges over - uden at bevæge os fra sofaen?

Hvad skulle der til, dengang vi kom hinanden ved og mødtes i virkeligheden og ikke kun havde fattigt og afstumpet samvær ved de små og store skærme? Hvad kunne få mennesker ud af de varme huse og ned til gadekæret eller hen på torvet for at mødes med de andre? Hvad kunne få masserne til at ophidse sig og samles?

Ja, almindelig god sladder og udsigten til at finde sig en hjertenskær, har sikkert alle dage været i høj kurs, men en henrettelse var dengang som nu alligevel noget særligt. Afskyeligt og fascinerende. Forargeligt. På den lidt kildrende måde.

Den 25. november er Sankt Katharinas dag. Katharina var en smuk og klog kongedatter, der levede i Alexandria i Ægypten omkring år 300. I en ung alder valgte hun kristendommen som sin vej og bestemte, at hun ville forblive jomfru og at hendes liv og krop skulle vies til Jesus. Lidt kæphøjt meddelte hun, at hun kun ville giftes med en mand, der overgik hende i skønhed, intelligens, rigdom og værdighed - og tænkte nok, at kun frelseren selv kunne svare på den kontaktannonce. Da den romerske kejser Maxentius forelskede sig i den skønne Katharina opstod balladen: Katharina ville ikke giftes med ham. Den slags selvstændighed slap man (heller) ikke godt fra dengang.

Maxentius prøvede at overbevise Katahrina om, at hun måske ikke var den største tænker og at hun burde gifte sig med ham ved at arrangerede en intellektuel battle om kristendommen mellem hende og 50 af landets klogeste filosoffer. Desværre for Maxentius fik Katharina ud-argumenteret de 50, og hun ville stadig ikke giftes. Desværre for Katharina tog kejseren så grovere midler i brug: han dømte hende til at blive lagt på hjul og stejle. Legenden fortæller, at da Katharina rørte ved hjulet, faldt det fra hinanden. Maxentius huggede hovedet af hende; så var den romance afsluttet med manér.

Den skønne Katharina afbildet med et hjul og et sværd...

På engelsk hedder hjulet, som man fastspænder en dømt person på for derefter at smadre personens lemmer med køller eller hammere, et Catherine Wheel. Det kunne tage flere dage inden den dømte rent faktisk døde.

En hjemmeside om tortur citerer en unavngiven 1600-talshistoriker for at have beskrevet et offer på et katharina-hjul således: "En art stor skrigende marionet, der vred sig i åer af blod; en marionet med fire tentakler, som et havmonster. Råt, slimet og uformeligt kød blandet op med splinter af smadrede knogler." Citatet efterfølges af en konstatering: This was one of the most popular spectacles of the time.  Der var med andre ord trængsel på galgebakken. Folket lod sig forarge og underholde. Det var tider!

Sankt Katharina-hjule-småkager (ca. 30 stk.)
(opskrift fra Cooking with the Saints af Ernst Schuegraf)

• 250 g mel
• 2 tsk bagepulver
• 4 spsk korender (kan erstattes af blodrøde halshuggede cocktailbær)
• 50 g mandelmel
• 2 tsk stødt anis
• 250 g sukker
• 1/2 tsk kanel
• 75 g smør
• 1 æg
• 1 spsk mælk

Bland alle de tørre ingredienser - mel, bagepulver, korender, mandelmel, anis, sukker og kanel - i en skål. Smelt smørret og hæld det i skålen. Bland det godt med hænderne. Tilsæt ægget og bland igen med hænderne. Tilsæt mælken og bland igen. Hvis dejen er lidt tør kan du tilsætte lidt mere mælk.

Når dejen er sammenhængende former du valnøddestore kugler og placerer dem på en bageplade med bagepapir. Der skal være god plads imellem kagerne, for de vokser under bagningen. Mas kagerne flade med en gaffel på kryds og tværs. Stregerne skal illudere egerne i et hjul. Bag småkagerne ved 200º i 10-15 minutter. Hvis du bager dem lyse, bliver de lidt seje. Hvis du lader dem blive lysebrune bliver de sprøde.

Bonusinfo: i mange lande findes rester af den barbariske henrettelsesmetode i dagligsproget. Det danske "at føle sig radbrækket"har rødder i skikken, og på hollandsk taler man om, at et ungt menneske kan tegne til "at vokse op til galge og hjul" - dvs. at det har dystre fremtidsudsigter. En lidt mere munter rest fra Katharinas liv kan findes på fransk: her kan en kvinde, der er fyldt 25 og stadig ikke er blevet gift kaldes en catherinette og hun kan iføre sig en særlig grøn/gul hat den 25. november, for at markere sin stand som ugift.

Sankt Katharina er skytshelgen for bl.a. ugifte kvinder, hattemagere og håndværkere, der arbejder med hjul fx. pottemagere, skærslibere og spindere.

Kvinde ved spinderok i "de gode, gamle dage"...

Gåsebryst-cupcake - til mortensaften

Sankt Martin red i kulde slem,
dog kun en mil fra stald og hjem.
Sankt Martin red i godt humør;
hans kappe holdt ham varm og tør

I sneen sad en mand så sløj
Helt uden mad; helt uden tøj
O, hjælp mig i min dybe nød 
Den bitre frost, den bli’r min død! 

Sankt Martin standsed’ hesten god
og så på staklen ved sin fod.
Straks med sit sværd han skar i to
sin uldne kappe uden ro.

Sankt Martin hasted’ bort i sne
hans halve kappe ku’ man se.
Vor tigger sagde tak til Gud,
nu varm trods vinterblæst og slud.

Gendigtning af sang fra Alphabet-garten

Kunstneren El Grecos udlægning af legenden om Sankt Martin, tiggeren og kappen

Det er legender som denne om Martin af Tours, der danner baggrund for den fortælling om ham, som vi ofte hører i tiden op til mortensaften. 

Den ydmyghed, der kommer til udtryk i sangen, hvor Martin rider videre, inden tiggeren kan nå at takke ham for den halve kappe, er den samme, som får Martin til at gemme sig i gåsestien. Han er ikke interesseret i tak eller i den magt, der ligger i et bispeembede, og han prøver at undslå sig. Som bekendt afslører de skræppende gæs Martin, som modstræbende tager imod kåringen som biskop i Tours.

Så god var han, denne romerske soldat, der forlod sin strålende militære karriere, fordi han ville bruge resten af sit liv i kristendommens tjeneste. Jeg er soldat for Kristus. Jeg kan ikke slås. Og så menneskelig var han også, at en af hans første beslutninger som biskop var, at alle familier skulle slagte en gås - eller et andet stykke fjerkræ - en gang om året.

Jeg har tidligere bragt en opskrift på hjemmelavet gåsebryst. Det blev naturligvis rigtig godt, men jeg husker det også som ret besværligt. Derfor har jeg omskabt den klassiske konditorkage til en cupcake. Den er meget nemmere, men superlækker og lidt af en kaloriebombe. Måske får du lyst til at dele kagen med en, der trænger mere end du gør…

Gåsebryst-cupcakes (12 stk)

• 125 g smør
• 150 g sukker
• 2 æg
• 200 g mel
• 1 tsk bagepulver
• 1 tsk stødt kardemomme
• 1 dl mælk

• 100 g svesker
• 1 1/2 dl vand

• 125 g smør
• 150 g flormelis
• 1 tsk vanillesukker
• 1 æggeblomme

• 100 g marcipan
• evt. lidt chokolade

Sveskemosen: Klip eller skær sveskerne i mindre stykker og kog dem i vand i ca. 10 minutter. Kør de kogte svesker med vand i en foodprocessor eller pisk med en håndmixer. Hold evt. lidt af vandet tilbage og tilsæt efter behov. Du skal have en mos der er tynd nok til at kunne doseres i kagerne og fast nok til ikke at gøre kagerne sjappede. Lad mosen køle af.

Smørcremen: pisk alle ingredienserne til du har en lys og luftig creme. Kom cremen i en sprøjtepose - evt. med en tylle.

Dejen: pisk smør og sukker sammen til det er lyst og luftigt. Pisk æggene i; ét ad gangen. Bland mel, bagepulver og kardemomme, og rør melet i dejen ad et par omgange skiftevis med mælken.

Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag i ca. 15 minutter. Check ved at stikke en (strikke-)pind ned midt i en kage: hvis den kommer ud uden dej på, er kagerne færdig. Lad kagerne køle af.

Udhul kagerne; enten med et særligt cupcake-udhulingsværktøj - eller med en lille kniv. Fyld hullet med sveskemos. Dæk sveskemosen og kagen med smørcreme.

Rul marcipanen tyndt ud. Skær cirkler - eller gæs, hvis du har en gåseudstikker - ud og dæk smørcremen.

Smelt lidt chokolade og giv gæssene øjne eller pynt kagerne efter ønske.

Gås...

Gåsebryst...

Bonusinfo: Ordet "kapel" kommer af det latinske "capella", der betyder lille frakke. Martins halve kappe blev opbevaret som et minde om hans godhed i en lille midlertidig kirkebygning opkaldt efter sit indhold. Navnet bredte sig til små kirkebygninger i det hele taget.

Polentakage med citron, en bageboganmeldelse - og noget om løvhyttefesten Sukkot

Det skal være noget lækkert. Og noget vi kan lege med. Og en overraskelse. Sådan får du hele tre ting i dagens blogindlæg.

1: Polentakage med citron (uden mel)
En lækker kage

• 200 g smør
• 200 g sukker
• 1 citron: revet skal og saft
• 3 æg
• 140 g mandelmel
• 100 g quick-polenta
• 1 tsk. bagepulver

• saften af 2 citroner
• 55 g sukker
• 2 spsk vand

Pisk smør og sukker til det er lyst og luftigt. Pisk  citronskal og -saft, æg og mandelmel i. Rør bagepulver ud i polentaen, så der ikke er nogen klumper. Rør polentablandingen i dejen.

Fordel dejen i en springform beklædt med bagepapir. Glat overfladen.

Bag kagen ved 180º i 30-35 minutter. Kagen skal være fast og gyldenbrun. Lad kagen køle af i formen i 20 minutter.  (Jeg var overmodig og bagte kagen i en smurt randform. Kagen var svær at få ud, så det vil jeg ikke anbefale!)

Portions-udgave af polentakagen.

Kog citronsaft, sukker og vand i 4-5 minutter, så du har en sirup, der er let tyknet.

Tag kagen ud af formen og pensl den med halvdelen af siruppen. Lad kagen køle helt af og server den med resten af siruppen og evt. crème fraîche, flødeskum eller en kugle is.


2: BAGEopskrifter fra hele verden
En kagebog at lege med

Opskriften på polentakagen er fra en ny bagebog BAGEopskrifter fra hele verden fra Nyt Nordisk Forlag. Jeg har fået tilsendt et anmeldereksemplar, og jeg er vild med bogen!

For det første er bogen smuk. Forsiden er på én gang enkel og overdådig i guld, og bogen skiller sig visuelt klart ud fra de fleste kogebøger, som er i vælten for tiden. A'et i BAGE udgøres elegant af et stykke sachertorte, men udover det er der ingen kager - eller andre hentydninger til en "lækker livsstil"- på forsiden. Tak for det!

For det andet handler bogen nemlig dybest set om noget andet, større og mere alment end kager som en del af en "rigtig" livsstil og god smag. Bogen indledes med et par velskrevne sider om bagning i historien: "Vejen fra den allerførste simple dej til de brød og kunstfærdige kager, vi kender i dag, har været lang og snørklet. Det er ikke underligt, at en fødevare, som det krævede en stor indsats at fremstille, altid har været holdt hellig".

Som læser føres man kloden rundt gennem geografiske afsnit, der hver sættes i gang med yderligere lidt oplysning om netop dette områdes særlige bagekultur. Den enkelte opskrift sættes også ind i en sammenhæng med en lille forklarende tekst. Jeg er ret begejstret for dén tilgang til bagværk; det er jo faktisk den samme, som jeg prøver at hylde her på bloggen...

De interessante tekster - og opskrifter og billeder - gør, at jeg rent faktisk har "læst" bogen fra ende til anden. Sådan er det bestemt ikke altid med nye kogebøger!

For det tredje er der stadig tale om en kogebog - og en meget appetitlig og tilgængelig en af slagsen. De gode tekster gør ikke bogen til en læsebog. Hver opskrift fylder ofte et opslag, hvoraf den ene side typisk er billeder af både det endelige resultat og proces. Ved mange af opskrifterne er der også et lille billede af alle ingredienserne; det giver lynhurtigt en ret god fornemmelse af, hvor kompliceret opskriften er. Det hele er meget overskueligt sat op, så bogen faktisk er god at bruge.

For det fjerde er det et skønt udvalg af kager - og andet bagværk - som har fundet vej til bogens sider. Jeg kender en del af dem, og nogle af dem kan ligefrem findes her på bloggen (fx. hamantaschen, Sachertorte og Tres Leches, men der er også masser af kager, som jeg aldrig har hørt om, og som jeg har lyst til at prøve.

Bogen har selvfølgelig også et par skønhedsfejl, men ikke noget af betydning. Det er fx. lidt tydeligt, at den er en oversættelse fra amerikansk (engelsk). Der er opskrifter, der kræver vanilleekstrakt, selvom de fleste her i landet bruger enten vanillesukker eller vanillestænger. Opskriften på græskartærte fordrer en dåse græskarpure, og det er vist også ret svært at støve op i Danmark. Jeg undrer mig visse steder over brugen af "majsmel"; jeg tænker, at der måske menes Maizena. Nogle af målene på ingredienserne antyder, at de er omregnet fra andre måleenheder og er derfor lidt "skæve".

Der er dog en enkelt helt faktuel fejl, som jeg som dansker må påpege. I teksten om bagelen står der: En bagel er den eneste slags brød i verden, der kombinerer ild og vand, i og med at den skal koges, før den bages. Det er tydeligvis skrevet af en person, der ikke har hørt om kommenskringler!

3: Løvhyttefesten - Sukkot - slutter i dag
En overraskelse, der forklarer valget af opskrift fra bagebogen.

Der er som nævnt mange opskrifter i BAGEopskrifter fra hele verden, som jeg kunne have lyst til at prøve. Jeg valgte polentakagen med citron, fordi jeg så kunne kombinere anmeldelsen af bogen med en markering af afslutningen af den jødiske løvhyttefest, Sukkot. Festen er en kombination af en høstfest og en konkret gennemleven af en særlig del af det jødiske folks historie. Ifølge de bibelske fortællinger blev jøderne tvunget til at leve i ørkenen i 40 år, før de kunne slå sig ned i det forjættede land; landet, der flyder af mælk og honning.

Billede af Joan Landis

I årene i ørkenen boede jøderne som nomader i simple løvhytter, og disse ydmyge konstruktioner er centrale under Sukkotfejringen: hver familie bygger en hytte i haven, på gaden eller på altanen, hvor de opholder sig i hele festperioden; i hvert fald til måltiderne.

Der er masser af symbolik knyttet til sukkotfestlighederne, og en sær citrusfrugt, etrog, har en meget central rolle.

Oprindelsen til etroggens særstatus fortaber sig lidt i gamle tekster og deres udlægning, men den dag i dag er ortodokse jøder villige til at betale det, der svarer til tusindvis af kroner, for en perfekt etrog! Frugterne studeres nærgående og vurderes efter et hav af detaljerede skønhedsforskrifter, som kan virke meget bizarre for udenforstående.

Etroggen minder om en citron, men den er lidt større. Den hvide, bitre del er betydeligt tykkere, og frugten er ikke så saftig som den almindelige citron. Somme tider kan man være heldig at støde på en etrog hos en grønthandler i Danmark (jeg har købt dem i Torvehallerne et par gange), men i mangel af bedre kan en citron bruges. Det har jeg så gjort i polentakagen.

Bonus: Ushpizin ("Løvhyttegæsterne")
En fantastisk - og eksotisk - film om Moshe og Mali og deres løvhyttefest. En etrog spiller en central rolle i dramaet! Her er en smagsprøve, hvor det fattige par beder om, at der må ske et mirakel. (Filmen kan ses på Amazon.)

Eid Mubarak! Eksotisk kage med bukkehornsfrø (Saniyit Hulba)

Hvorfor er der ikke nogen, der har fortalt mig om bukkehornsfrø? Og bukkehornsplanten i det hele taget?! Det er jo et fantastisk krydderi!

De fleste, som overhovedet har hørt om bukkehornsfrø, kender det nok især som en af hovedingredienserne i den krydderiblanding med mange variationsmuligheder, som vi kender som "karry". Men de små hårde frø kan åbenbart en hel masse andet - også i det søde køkken.

Her er bukkehornsfrøene brugt i en kage fra min nye kogebog The Gaza Kitchen - a Palestinian Culinary Journey af Laila El-Haddad og Maggie Smith. Bogen er - som titlen antyder - både en kogebog og en litterær rejse til et område af verden, som vi mest hører om i sætninger, der også indeholder ord som krig, mellemøst-konflikten, terrorisme og raketangreb.

Men man laver også mad i Gaza. I disse dage fejrer den muslimske verden Eid ul-Adha, den store offerfest, og der bliver tilberedt lækre sager i køkkenerne i Gaza og rundt om i verden. Måske også denne kage.

Offerfesten er centreret omkring en fortælling, som også findes i Det gamle Testamente i Bibelen, og som handler om lydighed: Abraham får at vide af Gud, at han skal ofre sin søn, og dramaet, som vi kan blive grebet af den dag i dag, er selvfølgelig det, om Abraham virkelig vil gøre som Gud befaler - og om Gud virkelig kan være så barsk og kræve så ultimativ lydighed, at han vil få en far til at dræbe sin egen søn.

Historien ender "godt": Abraham gør, som Gud har befalet; han gør klar til at ofre sin søn, men Gud griber ind ved at lade en engel gribe fat i Abrahams hånd, der allerede er hævet med slagtekniven, og på den måde afværges drabet. En vædder, der har fået sine horn viklet ind i grenene i en busk i nærheden, bliver fanget og slagtet i stedet.

I fremstillingen her kommer englen med alternativet til menneskeofferet

Da jeg skrev om Den store Offerfest i 2011, havde jeg bagt gazellens horn, og jeg tænker at bukkehornsfrøene i Sanyit Hulba-kagen kan udgøre årets hilsen til vædderen, der måtte lade livet.

Bukkerhornsplanten hedder nemlig som den gør, fordi de bælge, som frøene sidder i, efter sigende ligner bukkehorn, ikke mindst når de bliver modne og åbner sig.

Bukkehornsbælgene ses til højre.

Saniyit Hulba - Bukkehornskage med olivenolie (24 stykker)

• 3 spsk bukkehornsfrø
• 3/4 l vand

• 250 g semuljemel
• 1 1/4 dl olivenolie
• 200 g mel
• 75 g sukker
• 1 tsk tørgær (= ca. 10 g alm. gær, som må opløses i lidt af kogevandet)
• 1 tsk bagepulver
• 1 spsk nigellafrø
• 1 spsk ristede sesamfrø
• pinjekerner, mandler eller pistacienødder til pynt

Sirup:

• 400 g sukker
• 2 1/2 dl vand
• 1 spsk citronsaft
• 1 tsk orangeblomstvand og/eller
• 1 tsk rosenvand

Udblød bukkehornsfrøene i koldt vand i mindst en halv time. Gerne længere. Hæld udblødningsvandet fra. Kog nu frøene i 3/4 l frisk vand i 10-15 minutter. Hæld vandet fra, men gem det!

Varm olivenolien op i en kasserolle eller i mikroovnen og hæld den over semuljemelet i en skål. Bland godt sammen, så al semuljen er blevet olieret.

Bland mel, sukker, tørgær, bagepulver, nigellafrø, sesamfrø og afdryppede bukkerhornsfrø sammen og bland det derefter sammen med semuljeblandingen. Tilsæt ca. 1 1/2-2 dl af kogevandet, så du får en smidig dej. Ælt til dejen er jævn, og fordel den i en lille bradepande (ca. 20x30 cm) beklædt med bagepapir. Lad dejen hæve i formen i 1 1/2 time. 

Skær den ubagte kage i tern eller ruder på ca. 5x 5 cm og pynt hver kage med en eller flere nødder. Pres dem godt ned i dejen, så de ikke falder af.

Bag kagen ved ca. 200º i 45 minutter. Kagen skal være gylden på overfladen.

Lav en sirup af vand, sukker og citronsaft. Lad det koge heftigt i 5-10 minutter, så det begynder at tykne. Tilsæt orangeblomstvand og/eller rosenvand. lad siruppen køle af. (Lav evt. siruppen før kagen. Jeg har læst et sted, at når en kage skal "druknes" i sirup, så skal enten kagen være varm og siruppen kold - eller omvendt. Altså ikke varm sirup på varm kage og heller ikke kold sirup på kold kage. Jeg ved ikke om det betyder noget…)

Hæld den afkølede sirup over den varme kage, så snart du har taget den ud af ovnen. Og ja, det virker som en voldsom masse sirup, men det bliver - uhyggeligt nok! - lynhurtigt suget ind i kagen, som nærmest får konfektagtig karakter. Kagen kan holde sig, og smagen udvikles en anelse over tid.

Svimlende spændende (og måske stygt stinkende?) bukkehornsfrø. You decide!

Bonusinfo: "Som lugten af en svedig inders armhule." Sådan er der nogen, der karakteriserer smagen/duften af bukkehornsfrø. Det er måske en lidt voldsom sammenligning, men det er helt sandt, at bukkehorn har en helt speciel sødlig duft, og det er også sandt, at hvis man spiser meget bukkehorn - enten selve planten eller frøene - kan man komme til at dunste af ahornsirup når man sveder! Faktisk bliver bukkehorn brugt til fremstilling af uægte ahornsirup.

Læs mere i The Mystery of the Maple Syrup Smell!

Speltsmåkager for godt humør - ifølge Hildegard af Bingen

Hvem skulle have troet det: at jeg slår til lyd for en SPELT-småkage. I vore dage er spelt nærmest blevet synonymt med forældreskabsmæssigt overambitiøse og ernæringsmæssigt overkorrekte danskere - især kvinder, der bor i postnummer 2100. Og derfor holder jeg mig normalt fra spelt. Dumt, måske, men sandt. Men der er altså lidt mere til spelt end det sunde og korrekte.

Krydrede speltsmåkager med smørcreme - for ekstra godt humør!

For 916 år siden, altså den 16. september 1098, blev et lille svageligt pigebarn født som tiende barn i en tysk adelsfamilie. Pigen, der fik navnet Hildegard, viste sig allerede som lille barn at være lidt ud over det sædvanlige. Hun blev sendt i kloster som otteårig, hvilket dog ikke var meget usædvanligt for den tids rige jomfruer, men Hildegard udviklede sig i løbet af et relativt langt liv til en kvinde, der - helt uhørt for kvinder på den tid – grundlagde klostre, nedskrev guddommelige syner og musik og udgav bøger om bl.a. teologi, filosofi og medicin.

Hildegard modtager sine guddommelige visioner, og hendes sekretær Volmar hjælper med at få dem skrevet ned og illustreret.

Hildegard var meget optaget af sundhed, medicin og behandling af syge, og hun skrev flere bøger om emnet. I Physica beskriver hun næsten 2000 forskellige remedier – ikke mindst planter og urter – og deres gavnlige egenskaber, og i værket Causae et Curae arbejder hun med en nøje gennemgang af menneskekroppen, dens funktioner og forbindelser med verden omkring den og med sygdomme og deres behandling. Hildegard er naturligvis ikke bekendt med moderne videnskabelig metode, men hun formår at kombinere sine mange praktiske erfaringer med at arbejde med planter og patienter med sit teologiske syn på verden. Hildegard døde den 17. september 1179; dagen efter sin 81 års fødselsdag for 835 år siden.

Et andet af Hildegards syner: det kosmiske hjul fra De Operatione Dei (Om Guds værk)

Hildegard havde, hvad man i dag ville kalde en holistisk tilgang til mennesket og dets velvære; dvs. at hun mente, at når et menneske skranter, så skal både krop og sjæl passes og plejes, og en passende diæt er en vigtig del af behandlingen.

En af Hildegards favoritplanter er spelt: Spelt er den bedste af alle kornsorter. Den er varm, fed og kraftfuld og lettere at fordøje end alle andre kornsorter. Den, som spiser spelt, får sundt kød og godt blod. Menneskets sjæl bliver glad, og man fyldes af munterhed. Og uanset hvordan man spiser den – i brød eller på andre måder – er det godt, dejligt og sødt. Fra Hildegards Physica

I webshoppen på det tyske kloster Abtei Sankt Hildegard kan man finde en middelstor pdf-publikation med alle de speltprodukter, som produceres og sælges fra klosteret. Der er både krydrede spelt-"nervekiks" (som minder lidt om nedenstående småkager), speltbiscotti, -müsli, -nudler og -kaffe foruden sække med forskellige udgaver af malet spelt og hele speltkorn og derudover puder med speltavner, der skulle virke både beroligende og lindrende på fx. gigt og andre lidelser. Et rent vidundermiddel med andre ord!

Krydderier har selvfølgelig også Hildegards opmærksomhed, og om muskatnød skriver hun fx.: Når et menneske spiser muskatnød, åbnes det menneskes hjerte, renses dets sanser og mennesket kommer i godt humør. Tag muskatnød, kanel og nelliker i lige mængder og knus dem sammen. Rør pulveret ud i en smule vand og lav små kager. Spis disse ofte, og det vil mindske dit hjertes og dine tankers  bitterhed; dit hjerte vil åbne sig og dine sanser vil skærpes. Din ånd vil glædes, dine tanker vil blive renset, dårlige væsker i dig vil formindskes, dit blod vil blive opstrammet, og du vil blive styrket. (Fra Physica)

Hildegards glædessmåkager med spelt og krydderier

• 175 g smør
• 225 g brun farin
• 1 æg
• 1 tsk bagepulver
• 1/4 tsk salt
• 100 g hvedemel
• 100 g speltmel
• 1 tsk kanel
• 1 tsk muskatnød
• 1/2 tsk stødte nelliker

Pisk smørret blødt sammen med brun farin. Pisk æggene i blandingen; ét af gangen. Bland de tørre ingredienser sammen og rør dem i smørblandingen. Rør indtil du har en jævn dej. (Min dej blev ret blød, så jeg lagde den i køleskabet i en times tid.)

Form kugler på størrelse med valnødder og pres dem flade på en bageplade beklædt med bagepapir. De flyder lidt ud under bagningen, så sørg for at der er god plads imellem småkagerne.

Bag 12-15 minutter ved 200 grader. Kagerne skal blive brune i kanten. Lad kagerne køle lidt af på bagepladen inden du løfter dem af og lad dem køle helt af på en bagerist. Kagerne skal blive sprøde, når de er kolde.

Ekstraprojekt for de over-entusiastiske: Småkagerne minder en del om julens brunkager, så for at opgradere dem lidt og gøre dem endnu mere Hildegard-agtige og gode for hjertet, kan de lægges sammen med en smørcreme. Ikke en hvilken som helst smørcreme, men én lavet med inspiration fra Hildegards egen opskrift på "hjertevin", som indeholder (hvid-)vin (Jeg så det som et guddommeligt tegn, at jeg på min vinhylde havde en lille flaske Riesling dessertvin produceret ca. 80 km fra det kloster, Disibodenberg, som Hildegard tilbragte det meste af sit liv i! Den blev til sirup og smørcreme.), honning, eddike og persille! 

Persille-honningvinen skulle kunne afhjælpe problemer med milten (hvor tungsindet bor) og smerter i hjertet. Jeg indkogte hjertevinen til en sirup og brugte den i smørcremen, men eftersom smagen kun blev so-so, vil jeg herunder bare bringe opskriften på en almindelig fransk smørcreme. Den kan du tilsmage efter egne ønsker. Med eller uden persille.

Fin (hjerte-)smørcreme (Fra Gyldendals store kogebog)

• 3/4 dl sukker
• 3/4 dl vand
• 3 æggeblommer
• 150-200 g smør

Kog en sukkerlage af vand og sukker. Når den er 118º hældes den i en tynd stråle over æggeblommerne under kraftisk piskning. Pisk indtil blandingen er afkølet. Pisk smørret ind i æggecremen og smag til med fx. revet appelsinskal, vanille eller rom. 

Læg speltsmåkagerne sammen to og to om en klat smørcreme og opbevar kagerne i køleskabet, så smørcremen bliver fast.

Læs mere: Min Hildegardinteresse er blevet vakt, fordi jeg ved et tilfælde fik fingrene i Anne Lise Marstrand-Jørgensens "litterære fantasi"/roman over Hildegards liv. Det er virkelig den bedste bog, jeg har læst meget længe! Faktisk har jeg ikke læst en skønlitterær bog til ende siden - ja, det kan jeg slet ikke huske. Men bogen om Hildegard er skrevet med en - for mig - helt perfekt blanding af lethed og sprogligt overskud. I lange passager er der tale om "show, don't tell"; dvs. bogen er poetisk og billedrig - uden at være direkte beskrivende. Giver det mening?! 

Jeg har kun læst første bind indtil videre og glæder mig allerede til det andet. Måske vil jeg læse det langsomt for at strække nydelsen; måske vil jeg læse det hurtigt, fordi det bare er skønt at synke ind i en anden verden. Varmt anbefalet! 

Se mere: Hildegards liv er naturligvis også forsøgt skildret på film. Den tyske instruktør Margarethe von Trotta, der gerne laver film om stærke kvinder, præsenterede i 2009 sit bud på Hildegard i filmen Vision. Jeg har kun kigget på den første halve time af filmen og må konstatere, at den skulle jeg nok have set  FØR jeg læste "romanen". Hildegard i filmen er måske nok interessant og kompleks, men alligevel unuanceret i sammenligning med hendes karakter, som den er udfoldet af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Filmen kan ses på originalsproget med franske undertekster på YouTube. Livet er ikke lutter småkage!