Hvad skulle der til, dengang vi kom hinanden ved og mødtes i virkeligheden og ikke kun havde fattigt og afstumpet samvær ved de små og store skærme? Hvad kunne få mennesker ud af de varme huse og ned til gadekæret eller hen på torvet for at mødes med de andre? Hvad kunne få masserne til at ophidse sig og samles?
Ja, almindelig god sladder og udsigten til at finde sig en hjertenskær, har sikkert alle dage været i høj kurs, men en henrettelse var dengang som nu alligevel noget særligt. Afskyeligt og fascinerende. Forargeligt. På den lidt kildrende måde.
Den 25. november er Sankt Katharinas dag. Katharina var en smuk og klog kongedatter, der levede i Alexandria i Ægypten omkring år 300. I en ung alder valgte hun kristendommen som sin vej og bestemte, at hun ville forblive jomfru og at hendes liv og krop skulle vies til Jesus. Lidt kæphøjt meddelte hun, at hun kun ville giftes med en mand, der overgik hende i skønhed, intelligens, rigdom og værdighed - og tænkte nok, at kun frelseren selv kunne svare på den kontaktannonce. Da den romerske kejser Maxentius forelskede sig i den skønne Katharina opstod balladen: Katharina ville ikke giftes med ham. Den slags selvstændighed slap man (heller) ikke godt fra dengang.
Maxentius prøvede at overbevise Katahrina om, at hun måske ikke var den største tænker og at hun burde gifte sig med ham ved at arrangerede en intellektuel battle om kristendommen mellem hende og 50 af landets klogeste filosoffer. Desværre for Maxentius fik Katharina ud-argumenteret de 50, og hun ville stadig ikke giftes. Desværre for Katharina tog kejseren så grovere midler i brug: han dømte hende til at blive lagt på hjul og stejle. Legenden fortæller, at da Katharina rørte ved hjulet, faldt det fra hinanden. Maxentius huggede hovedet af hende; så var den romance afsluttet med manér.
Den skønne Katharina afbildet med et hjul og et sværd... |
En hjemmeside om tortur citerer en unavngiven 1600-talshistoriker for at have beskrevet et offer på et katharina-hjul således: "En art stor skrigende marionet, der vred sig i åer af blod; en marionet med fire tentakler, som et havmonster. Råt, slimet og uformeligt kød blandet op med splinter af smadrede knogler." Citatet efterfølges af en konstatering: This was one of the most popular spectacles of the time. Der var med andre ord trængsel på galgebakken. Folket lod sig forarge og underholde. Det var tider!
Sankt Katharina-hjule-småkager (ca. 30 stk.)
(opskrift fra Cooking with the Saints af Ernst Schuegraf)
- 250 g mel
- 2 tsk bagepulver
- 4 spsk korender (kan erstattes af blodrøde halshuggede cocktailbær)
- 50 g mandelmel
- 2 tsk stødt anis
- 250 g sukker
- 1/2 tsk kanel
- 75 g smør
- 1 æg
- 1 spsk mælk
Bland alle de tørre ingredienser - mel, bagepulver, korender, mandelmel, anis, sukker og kanel - i en skål. Smelt smørret og hæld det i skålen. Bland det godt med hænderne. Tilsæt ægget og bland igen med hænderne. Tilsæt mælken og bland igen. Hvis dejen er lidt tør kan du tilsætte lidt mere mælk.
Når dejen er sammenhængende former du valnøddestore kugler og placerer dem på en bageplade med bagepapir. Der skal være god plads imellem kagerne, for de vokser under bagningen. Mas kagerne flade med en gaffel på kryds og tværs. Stregerne skal illudere egerne i et hjul. Bag småkagerne ved 200º i 10-15 minutter. Hvis du bager dem lyse, bliver de lidt seje. Hvis du lader dem blive lysebrune bliver de sprøde.
Bonusinfo: i mange lande findes rester af den barbariske henrettelsesmetode i dagligsproget. Det danske "at føle sig radbrækket"har rødder i skikken, og på hollandsk taler man om, at et ungt menneske kan tegne til "at vokse op til galge og hjul" - dvs. at det har dystre fremtidsudsigter. En lidt mere munter rest fra Katharinas liv kan findes på fransk: her kan en kvinde, der er fyldt 25 og stadig ikke er blevet gift kaldes en catherinette og hun kan iføre sig en særlig grøn/gul hat den 25. november, for at markere sin stand som ugift.
Sankt Katharina er skytshelgen for bl.a. ugifte kvinder, hattemagere og håndværkere, der arbejder med hjul fx. pottemagere, skærslibere og spindere.
Kvinde ved spinderok i "de gode, gamle dage"... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar