Supernem og superlækker rabarberkage med kardemomme og hvid chokolade

Nem, nem, nem! Lækker, lækker, lækker!

Bunden er en variation af den svenske favorit kladdkaka, rabarberne fra haven og kardemommen fra God knows where. Tilsammen giver det en kage, der har det hele: blød, sød og sprød - og nem og syrlig også. Lige til at ruske sammen og tage med ud.

Rabarberkage med kardemomme og hvid chokolade (ca. 8 stk.)

• 100 g smør
• 100 g hvid chokolade
• 2 æg
• 185 g sukker
• 5 friskkværnede kardemommekapsler
• 150 g mel
• ca. 5 rabarberstængler

• Ekstra sukker

Smelt smør og hvid chokolade sammen. Pisk æg, sukker og kardemomme til det er let og lyst. Rør forsigtigt chokoladeblandingen og melet i dejen. Fordel dejen i en springform beklædt med bagepapir, når den er rørt glat.

Rengør rabarberne og skær dem i stykker på ca. 1 1/2 cm.

Sæt dem ned i dejen, så de kun lige stikker op.

Drys kagen med et pænt lag sukker.

Bag kagen ved 200 grader til overfladen er sprød og lysebrun.

Total nydelse! Enjoy!

Tres Leches. Hvid, let og luftig kage til Kristi Himmelfartsdag.

Tres Leches betyder "tre mælk". Det helt særegne ved kagen Tres Leches er nemlig, at den bagte kage overhældes med en blanding af (mindst) tre forskellige slags mælk. For en mælkeskeptiker som mig lyder det ret udfordrende, men alle steder, hvor jeg har læst om Tres Leches, bliver kagen prist i høje toner. Ikke et ord om mælkesmag, men til gengæld en masse om en kage, der - uden at blive klam og smattet - suger mælken op som en svamp og bliver den skønneste, saftige sag. 

Læg mærke til, hvor fugtig kagen er...

Nu har jeg prøvet kagen, og den ER skøn! Og ret nem.

Jeg bagte kagen til femte maj - eller som de siger i Mexico: Cinco de Mayo. Det er et stor festdag dér og i visse kredse i USA. Som med så mange festdage, så flyder baggrund og forgrund lidt sammen. I USA bruges dagen i vid udstrækning til at fejre alt det, der kommer fra det store land mod syd; ofte som en god undskyldning for at spise tacos, smadre piñatas og drikke en masse eksotiske drinks. I Mexico er dagen en markering af et stort slag mod franskmændene, der fandt sted i 1862 netop den 5. maj. Det er også bare en god kommerciel anledning til at fokusere på alt, hvad der har med Mexico at gøre.

Supercool pinata cookies med fyld fra She Knows.

Jeg kan ikke lige se grunden til at vi i Danmark skulle begynde at gøre en masse ud af Cinco de Mayo, men en anden god anledning til at bage og spise Tres Leches kunne være Kristi Himmelfartsdag. 

Kristi Himmelfartsdag giver altid mig associationer til noget let og luftigt, skyhvidt og himmelsk - og her passer Tres Leches helt perfekt: Selve kagebunden er meget let, den indeholder mælk og bliver fluffet op med piskede æggehvider. Når kagen er bagt, bliver den som nævnt nærmest marineret i en mælkeblanding, og for at det ikke skal være løgn, bliver kagen til sidst dækket af et gavmildt lag flødeskum. Hvidt i hvidt i hvidt.

Luft i lækre omgivelser

Tres Leches 
Opskriften er oversat fra Tasty Kitchen

(25 stykker - mine ca. 10 kagegæster spiste næsten op...)

• 125 g mel
• 1 1/2 tsk bagpulver
• 1/4 tsk salt
• 5 æg
• 150 + 50 g sukker
• 1 tsk vanillesukker
• 3/4 dl mælk
• 1 dåse evaporated milk (ca. 2 dl. Det er ikke vigtigt, at det er præcist)
• 1 dåse condensed milk (ca. 2 dl. Det er ikke vigtigt, at det er præcist)
• 1/2 dl kaffefløde (eller en blanding af piskefløde og mælk)

• 1 dl piskefløde
• Amarenakirsebær

Bland mel, bagepulver, salt og vanillesukker i en skål. Skil æggene. Pisk æggeblommerne lyse og luftige med 150 g sukker. Rør mælken i. Hæld æggeblommeblandingen over de tørre ingredienser og bland det hele forsigtigt. 

Pisk æggehviderne stive med 50 g sukker. Vend de stive æggehvider i dejen. Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir på ca. 20 x 30 cm.

Bag kagen i 35-45 minutter. Den skal være fast - også i midten - og en strikkepind, der stikkes ned midt i kagen skal komme ud uden dej på. Vend den bagte kage ud på et passende fad med kant og lad den køle af. 

Prik evt. kagen med en gaffel. (Jeg opgav det. Det virkede som om jeg maste kagen, og at den ville suge mælken helt fint uden ekstra tilførte huller. Det fungerede. Kagen er virkelig en sponge cake helt af sig selv!)

Bland de to slags dåsemælk og fløden grundigt og hæld forsigtigt mælkeblandingen over kagen ad nogle omgange. Jeg brugte ikke al mælken; der blev et par dl. tilbage. Resterende mælkemix kan fx. bruges i kaffen eller til at hælde over jordbær...

Stil kagen på køl i mindst en halv time; gerne natten over. 

Før servering piskes flødeskum, som fordeles over hele kagen. Pynt evt. med kirsebær eller anden frugt.

 Tres Leches: den korte vej til den syvende himmel! Glædelig Kristi Himmelfartsdag!

Store Bededagskage - med pistacie, matcha-te og Absinth

Der er masser af opskrifter derude på nettet på hveder til Store Bededag. Meyers, Odense, Samvirke, Politiken for bare at nævne nogle få. Men hvis nu man ikke gider at bage sine hveder selv - og i øvrigt har mere lyst til en kage? Hvordan kunne en Store Bededagskage se ud? Hvad handler Store Bededag om? Altså ud over at det er en velkommen forårsfridag?

Store Bededag handler om bøn. Om at bede. Det spændende ved bøn er ikke, HVAD man beder om, men AT man beder; at man på den ene eller anden måde erkender, at man ikke har alting selv. At man har brug for nogen eller noget udenfor sig selv.

Den erkendelse er vigtigere, end om man får det, som man lige præcis har bedt om. En bøn er ikke en indkøbsliste eller en noget-for-noget-kontrakt; den er udtryk for tillid, ønsker og håb, og den er et udtryk for, at man er klar til at tage imod, det som end kommer.

Tro, håb og kærlighed - kan vi bede om og håbe på at gribe i skønne, korte øjeblikke...

Bøn kan være andet end at bede om noget; det er strengt taget også bøn, når man får trang til at sige Tak ud i luften, når livet er godt, eller når man bare må råbe Fuck!, fordi det hele er noget lort. Bøn er at forbinde sig med sin omverden i et modigt håb om, at den i sidste ende er venligtsindet - også selvom den ikke altid ser sådan ud.

Bøn er også forbøn; altså det, at bede for andre end sig selv. At håbe, at man på den ene eller den anden måde, kan hjælpe et menneske, som man holder af.

Uanset hvilken type bøn man ytrer, så bor den i mellemrummet mellem tillid og sårbarhed. Uanset om man beder en bøn, som man selv eller andre har formuleret, eller om man råber eller sukker uden ord, så er der ingen rationelle garantier, kun et håb, der altid eksisterer på trods af realiteterne.

Så bønnen lever af håb, og håbet er som bekendt lysegrønt, så det er Store Bededagskagen også. Den er pyntet med violer fra haven, fordi Klidmoster mindede mig om, at dagens liturgiske farve er lilla.

Grønne ingredienser: pistacienødder, matcha-te og Absint

Opskriften herunder er ikke helt præcis, men hele pointen er jo sådan set også farven, så en hvilken som helst grøn kage kan bruges til Store Bededag. Ja, du kan strengt taget også bare give dine hveder grøn glasur. På den måde får den klassiske bededagsspise lidt mere historie end bare den, at være stor nok til at holde sig frisk på den helligdag, hvor selv bagerne efter kongelig forordning skulle holde fri for at passe deres bønsliv.

Store Bededagskage

• 4 æg
• 500 g sukker
• 250 g mel
• 2 spsk. bagepulver
• 200 g smeltet smør
• 100 g finthakkede/malede pistacienødder (hvis du kan finde de dyre, polerede og meget grønne nødder, så er de at foretrække)
• evt. lidt grøn farve

Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Tilsæt mel og pistacienødder og evt. lidt farve. Rør til sidst det smeltede smør i dejen. Fordel dejen i to springforme beklædt med bagepapir og bag dem ved 200 grader i ca. 35 minutter.

Lad de to bunde køle af.

Dryp evt. bundene med Absinth, Den grønne Fe. En grøn marmelade på fx. stikkelsbær kan også bruges - og hvis alt det grønne bliver for meget og for besværligt, er en abrikosmarmelade også helt fin.

Grøn smørcreme

• 2 æggeblommer
• 300 g flormelis
• 150 g blødt smør
• 2-3 tsk matcha-te-pulver

Pisk æggeblommer og flormelist lyst og luftigt. Tilsæt det bløde smør og pisk til massen er helt jævn. Tilsæt teen og pisk indtil den er helt fordelt.

Saml de to biúnde med et lag smørcreme imellem. Dæk hele kagen med resten af cremen. Pynt med hele pistacienødder. Stil kagen på køl i nogle timer inden servering.

Grøn er vårens hæk,
kåben kastes væk,
jomfruer sig alt på volden sole.
Luften er så smuk,
deres længselssuk
kendes let på deres silkekjole.

Hav en rigtig dejlig GRØN Store Bededag!

Glutenfri bryllupskage - med hasselnødder i massevis

Til inspiration.

Selvfølgelig kan man lave en glutenfri bryllupskage! Kagen her er lavet med bunde bagt uden mel - ikke fordi nogen havde ønsket det, men fordi de bare smager godt.

Denne skønne kage kan du altså servere til hele selskabet; du behøver ikke at lave en særlig kage til eventuelle glutenallergikere. Hvis du rister hasselnødderne og gnubber de brune hinder af, skulle den også kunne spises af hasselnøddekrydsallergikere.

Kagen er til 16-18 personer

Bunde med quinoamel og hasselnødder 

(Grundopskriften på kagen, som her er blevet til bryllupskagebunde findes - sammen med en masse andre gode opskrifter - i min bog "Kager uden mel")

• 350 g smør
• 500 g sukker - evt. rørsukker
• 2 spsk vanillesukker
• skal og saft af 4 (øko-) appelsiner
• 8 æg
• 200 g hasselnøddemel (hasselnødder kværnet i foodprocessor eller meget finthakket)
• 200 g quinoamel
• 200 g fuldkornsrismel
• 4 tsk bagepulver
• lidt salt
• 3 dl yoghurt eller creme fraîche

Pisk smør og sukker med vanillesukker og appelsinskal til det er lyst og luftigt. Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt mellem hvert æg. Bland de tre slags mel, bagepulver og salt sammen og rør derefter den tørre blanding i smørblandingen. Rør til sidst appelsinsaft og yoghurt i dejen. 

Fordel dejen i tre forme (ca. 20x30 cm) og bag dem ved 200 grader i ca. 30 minutter. Bundene skal være faste og gerne lidt lysebrune. (Jeg havde dej nok til også at lave 12 cupcakes.)

Smøring af bundene

• 1 lille glas abrikosmarmelade
• ca. 50 g mørk chokolade

Fyld 

(Forberedes dagen før)

• 3/4 l piskefløde
• 250 g blød nougat
• 150 g mørk chokolade

Varm fløden op til kogepunktet. Skær nougat og chokolade i mindre stykker og kom den i en skål sammen med chokoladen. Hæld den varme fløde over nougat og chokolade og lad det stå et øjeblik. Rør indtil flødemassen er jævn. Stil den på køl til næste dag.

Når du er klar til at samle kagen piskes nougatfløden til et fast skum. Del fyldet i to dele - en stor og en lidt mindre: den store del skal blandes med hasselknas og ind i kagen. Den anden del skal bruges til at smøre kagen med, inden den dækkes af sugarpaste (fondant).

Hasselknas

(Jeg lavede det på slump, så målene er ikke særligt nøjagtige. Beklager...)

• ca. 2 spsk smør
• ca. 2 spsk honning
• ca. 50 g sukker
• 100 g hasselnødder

Smelt smør, honning og sukker på en pande. Når det er smeltet og let brunet hældes nødderne på panden. Vend nødderne i karamelmassen og rist dem videre på panden indtil de er helt dækkede og blanke.

Hæld nødderne ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af. Sørg for, at en del af nødderne køler af uden kontakt med andre. De skal bruges til pynt, og skal være fint blanke hele vejen rundt.

Tag de fineste nødder fra til pynt. Hak resten og kom dem i fyldet.

Saml kagen og dæk den med et lag sugarpaste. Pynt med glasur rørt af flormelis og æggehvid og pynt med de fine, blanke hasselnødder.

Der er flere billeder af processen på Kage! Kage! Kage!s side på Facebook.

Tilføjelse 23. april: Om hinderne og krydsallergikere.

Nemme, skønne (Hot Cross) Scones

Det var langfredag for ikke så længe siden.

Langfredag er ikke nogen kirkelig festdag i klassisk forstand. Bibelen fortæller, at Jesus blev korsfæstet, og dagen står i dødens tegn. Der holdes alvorlige prædikener, der tændes ikke lys i kirken og flaget er på halv stang. Og i Danmark er der ikke tradition for at fejre dagen med noget særligt på den kulinariske front. Visse andre steder i verden er der dog en særlig ting på menuen langfredag: Hot Cross Buns.

Det siges, at skikken med at servere hot cross buns er en videreudvikling af en oldgammel tradition, der måske går helt tilbage til de gamle ægyptere. De gamle ægyptere - og efterfølgende grækerne og sakserne, der også diverterede med særligt dekorerede små runde hapser -  forbandt naturligvis ikke hverken korsfæstelse eller andet kristent hurlumhej med en bolle med et kryds på, men som så ofte før evnede kristendommens tidlige PR-ansvarlige med stort held at omfortolke lokale skikke og at føje ny betydning til dem.

The National Nursery Book

Den lille godbid har i perioder været overordentlig populær. Bollen med kors på blev tilskrevet alverdens mere eller mindre overtroiske egenskaber. Nogen mente, at en tørret bolle kunne hænges op i en snor under køkkenloftet og sikre huset mod ildebrand og samtidig sikre at alle brød bagt i køkkenet ville blive vellykkede. Bollen skulle udskiftes en gang om året, selvom nogen hævdede, at en bolle, der var bagt rigtigt og på selve langfredag ville holde evigt. Andre mente, at rasp lavet af tørrede hot cross buns kunne drysses på smertende dele af kroppen og lindre mod alskens sygdomme.

I England var bollen ligefrem så udbredt, at den blev en del af en voldsom kirkelig strid. Dronning Elizabeth I, der regerede fra 1558 til 1603, støttede reformbevægelser i kirken og var bl.a. derfor på kant med sin katolske kusine Marie Stuart, der også gjorde krav på tronen.

Fra Walter Crane The Baby's Bouquet, A Fresh Bunch of Rhymes and Tunes (1878)

Det at spise hot cross buns blev af nogle anset for at være en mere eller mindre skjult tilkendegivelse af at man valgte pavens og den katolske kirkes side i opgøret, og Elizabeth udstedte et forbud mod at bagerne bagte og solgte bollerne. Forbuddet kunne dog ikke håndhæves helt og holdent, så det blev lempet og det var tilladt at producere hot cross buns til jul, på langfredag og til begravelser.

Fra The Real Mother Goose (1916)

Den dag i dag er en Hot Cross Bun en helt særlig langfredagsdelikatesse i mange lande. I England synger man ligefrem en børnevise om bollerne:

Hot cross buns!
Hot cross buns!
One ha' penny,
Two ha' penny,
Hot cross buns!

If you have no daughters,
Give them to your sons
One ha' penny,
Two ha' penny,
Hot Cross Buns! 

(And if you have none of these merry little elves 
Then you must eat them all yourselves!)

I England bager man oftest hot cross buns af en sød gærdej med krydderier og korender og anden tørret frugt, men de findes i et utal af variationer, og jeg har derfor tilladt mig at snyde og har lavet hot cross scones. 

(Grundideen har jeg hentet fra Dronningemad, men jeg har ændret en hel del...) Med bare en lille smule øvelse kan de skønne scones bages i en håndevending og er perfekte som søndagsmorgenmad.

Hot Cross Scones (8 stk.)

• 150 g mel
• 30 g flormelis
• 1 tsk bagepulver
• lidt salt
• Krydderier: fx. stødt kardemomme og revet muskatnød
• 50 g koldt smør
• Fyld: fx. hakkede valnødder, syltede kirsebær, sukat, rosiner og/eller chokolade
• Ca. 3/4 dl mælk

Bland mel, flormelis, bagepulver, salt og krydderier. Skær det kolde smør i små tern og bland dem i melet. Mas smørklumperne flade med fingerspidserne og bland dem ind i melet. Dejen skal bearbejdes så lidt som muligt, så du skal endelig ikke gøre for meget. Der må meget gerne være små smørklatter i dejen; de er med til at gøre den bagte scone fin i konsistensen.

Bland fyldet i mel-smør-blandingen og saml til sidst dejen med mælken. Igen: dejen skal kun lige samles; den skal ikke æltes.

Del dejen i otte stykker og form dem hurtigt som runde boller. Sæt den på en bageplade med bagepapir og bag dem i 10-15 minutter ved 200 grader.

Pynt evt. dine scones med et kors/kryds af glasur, når de er kølet lidt af. Scones er bedst, mens de er nybagte, og de kan spises med eller uden smør på.

Hot Cross Scones er lovlige i Danmark året rundt og del gerne med en god ven. Hvis du bryder og deler en af disse scones, mens du siger: Half for you and half for me, Between us two shall goodwill be, så vil jeres venskab være ubrydeligt et år mere.

Konfektkage i Kløverengen - After-Eight-style

Jeg har en nyttehave. I nyttehaveforeningen Kløverengen N/F. Der var standerhejsning i dag. Det krævede kage.

(De lyse/grønne pletter i kagen er hakkede rester af hhv. Gode Råd og lysegrønne marengs.  Stop-Spild-af- Mad slår til igen!)

Jeg lavede en variation over en gammel favorit, Aurora-kagen: denne gang med et solidt lag chokoladeganache med lidt pebermynteolie i og pyntet med små grønne glasurkløvere. Pebermynten gav mindelser om After Eight. Ikke nogen dum variation.

Konfektkage (42 relativt små, men solide stykker)

• 250 g smør
• 5 æg
• 625 g sukker - evt. en del af det i form af brun farin
• 300 g mel
• 75 g kakao

Pebermynteganache

• 300 g mørk chokolade - hakket eller som "dråber"
• 1 1/2 dl piskefløde
• ganske få dråber pebermynteolie

Smelt smørret i mikroovnen eller i en lille gryde. Lad det køle lidt af. Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel og kakao og rør det i dejen. Rør det smeltede smør i dejen. Hæld dejen i en stor bradepande (ca. 25x40 cm) beklædt med bagepapir, og bag kagen i ca. 30 minutter ved 200 grader. Den må gerne være en anelse klistret.

Kom chokolade og fløde i en skål. Varm det op i mikroovnen. (Hvis du ikke har en mikroovn, koger du fløden op i en gryde, tager den af varmen og rører chokoladen ud i den varme fløde.) Rør til du har en helt glat blanding. Smag til med pebermynteolie. Vær forsigtig! Du kan let komme til at overdosere, hvis olien er god og koncentreret.

Hæld den varme ganache over kagen og pynt evt. kagen inden ganachen stivner. Stil kagen køligt.

Jeg pyntede med små trekløvere lavet af en grøn æggehvideglasur, som jeg sprøjtede ud på bagepapir og tørrede i et par dage. Måske giver billedeserien på Facebook et indtryk af teknikken.

Opdateret 8. april: tilføjet anbefalet bradepandestørrelse og tilføjet billednote om "pletter" i kagen.

Påskequiz - og påskeæg - for begyndere og let øvede

Det er påske. Skolebørnene bliver lock-outet. Ingen ved noget om noget.

Jeg tilbyder derfor en lille quiz, der i al beskedenhed kan rette op på denne verdens forfald. Som en særlig service kan jeg afsløre, at i alle spørgsmålene er det rigtige svar: "c".

Individ - Fællesskab

Hvornår begynder påsken?

a) Til Fastelavn

b) Palmesøndag

c) Påskesøndag

Note: alle svarene er på en måde rigtige.

a) "Nedtællingen" til påske markeres traditionelt set med 40 dages fastetid. Fasten begynder askeonsdag efter løjerne fastelavns søndag og efter de efterfølgende dage Hvide/Fede Mandag og Hvide/Fede Tirsdag.

b) Ifølge de bibelske fortællinger begynder begivenhederne, der fører til påskens klimaks påskesøndag, da Jesus kommer til Jerusalem, hvor han ender med at blive henrettet.

c) Selve påskebegivenheden finder sted påskesøndag. Alt andet er opvarmning.

Lys - Mørke

 Hvornår kommer påskeæggene ind i billedet?

a) Aldrig. Påskeæg er en hedensk uting, der ikke har noget med sagen at gøre.

b) Aldrig. Påskeæg er en kommerciel uting, der ikke har noget med sagen at gøre.

c) Ret tidligt i historien.

Note: ægget er et oldgammelt frugtbarhedssymbol, der har været brugt ved fejringen af forårets komme. Kristne spindoktorer har fra begyndelsen arbejdet seriøst - og vellykket - på at overtage symbolet, der i den nye fortolkning illustrerer livets/Jesus' sejr over døden: ægget, der ligner en stendød sten, viser sig at indeholde lækkert, nærende æggehvide og -blomme/pippende gult liv. Ægget må "dø", for at vi kan få fat i livet indeni.

Liv - Død

Hvad går palmesøndag ud på?

a) Politiske spindoktorer har siden 1986 arbejdet seriøst - og vellykket - på at kombinere den kristne højtid med en fejring af den myrdede svenske statsminister Oluf Palme. Palmesøndag eksisterede ikke før 1986.

b) Palmesøndag var en del af den jødiske påske, og familierne samledes og fejede deres hjem med palmegrene.

c) Palmesøndag er opkaldt efter den festlige modtagelse, som Jesus fik, da han kom til Jerusalem. Folkene, der ventede ham som en politisk befrier, gav ham datidens svar på en ticker tape parade: de viftede med palmegrene og hyldede ham højlydt.

Tro - Viden

Skal man tro på alt det påskehalløj?

a) Ja da! Det står jo i Bibelen, og den kan sammenlignes med TV-avisen eller Dokumania: upartisk og objektiv registrering og gengivelse af historiske begivenheder. Alt, hvad der står i Bibelen, skal forstås bogstaveligt - og tros.

b) Nej da! Kun tåber tror på den slags sludder, overtro og ammestuesnak. Det kan ikke bruges til noget.

c) Man kan jo begynde med at kende til halløjet. Hvis man har mod på det, kan man måske ligefrem prøve at forstå, hvad det kunne betyde. Men pas på; det er indviklet, for det er hverken entydig dokumentarisme eller entydigt nonsens. Måske snarere som poesi: andre ord på virkeligheden og/eller ord på en anden virkelighed.

Menneske - Gud

Hvad så med skærtorsdag? Hvad har den med påske at gøre?

a) Skærtorsdag har intet med påsken at gøre. Dagen er en ren og skær gave til det danske folk i form af en fridag.

b) Skærtorsdag var en del af den jødiske påske (Husk: Jesus var jøde!) Dagen blev brugt til at skære brød og urter, der skulle bruges ved det store jødiske påskemåltid, i småstykker.

c) Jesus spiste et jødisk påskemåltid - "den sidste nadver" - med sine disciple "Skær" betyder "ren"og hentyder til en særlig fodvaskning, der fandt sted denne dag.

Note: Jesus brugte dagen sammen med sine tilhængere, og inden deres måltid sammen, ville de - for at ære ham - vaske hans fødder (Husk: der var varmt og støvet på de kanter også dengang, og alle gik i sandaler). I stedet vaskede han, deres leder, deres fødder. Det var så omvæltende, at handlingen har lagt navn til dagen.

Altergangen, der finder sted til de fleste danske gudstjenester, er en symbolsk genopførelse af måltidet fra skærtorsdag.

Hønen - Ægget

Hvad har alt dette påskesnak med kage at gøre?

a) Ikke meget

b) Ikke meget

c) Ikke meget, men der kommer noget med søde påskeæg længere nede.

Fortvivlelse - Glæde

Hvad skete der langfredag?

a) Ingenting; den var lang, kedelig og klemt inde mellem mere spændende dage.

b)

c) Dramatiske ting, men vigtigst af alt: Jesus blev korsfæstet og døde.

Note: Langfredag er kirkens mest dystre dag i løbet af et år. Det viser sig på flere måder: kirken flager på halv stang hele dagen. Lysene tændes ikke på alteret. Præsten har som regel ingen pynt over sin sorte præstekjole. Dagens prædiken vil ofte være præget af alvor, men også af en vis forventning. Vi er nogen, der kender historien i forvejen, og ved at alt ikke slutter her...

Hverdag - Fest

Hvornår er det påskesøndag; altså selve påskedag?

a) Altid tre måneder og én uge efter jul

b) Altid den 31. marts

c) Altid første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn; en jødisk skik.

Note: Datoen for påsken varierer altså fra år til år - i modsætning til julen, som ligger på en fast dato. Fastelavn, Kristi Himmelfart og pinse placeres i forhold til påsken og skifter altså også datomæssigt fra år til år: Fastens begyndelse, som er onsdag efter fastelavnssøndag, ligger 40 (ikke-søn-)dage før påske, Kristi Himmelfart ligger 40 dage efter, og pinse 10 dage senere altså i alt 50 dage efter påske.

Kristendom - Hedenskab

Hvad er det for noget hokus-pokus, der sker påskedag?

a) Zombietryllekunstneren Jesus Kristensen viser sit største trick: han knipser med sine livløse fingre og er ikke længere død

b) Jesus døde ikke på korset; han besvimede bare, vågnede op og stak af for at slippe for mere besvær med myndighederne og krævende tilhængere

c) Der skete noget, som ikke kan begribes med vores almindelige naturvidenskabeligt indrettede tankesæt. Den døde var ikke i sin grav, og det fortælles, at Jesus var vendt tilbage fra døden.

Note: Måske kan det ubegribelige forstås som et sært digt? Måske kan man forstå det, hvis man er på stoffer? Måske, hvis man kapper forbindelsen mellem hjerne og hjerte? Måske skal det ikke forstås, men ses som en øvelse, der fordrer tillid og ikke vished? Måske skal fortællingen bruges til at rejse spørgsmål og ikke til at give svar? Måske, måske, måske.

Mad - Måltid

Hvad sker der anden påskedag?

a) Anden påskedag er et resultat af den danske forhandlingsmodel: arbejdstagerne forhandlede sig sidst i 1800-tallet frem til en ekstra fridag i forbindelse med påsken.

b) Anden påskedag er et levn fra den jødiske påskefejring.

c) Anden påskedag forholder sig bl.a. til den genopstandne Jesus' møde med de forundrede disciple.

Note: Prædiketeksten i ulige år handler om "vandringen til Emmaus". En skøn fortælling om to disciple på vej til landsbyen Emmaus. De to går og taler de om de mærkelige begivenheder, som de har været vidner til de forløbne dage. De bliver passet op af en anden vandringsmand, som de ikke genkender, men som de inviterer til at spise med om aftenen. Beskrivelsen af dette måltid spejler skærtorsdagsmåltidet, og pludselig, da mændene spiser sammen, sker der det, som kan ske ved et måltid med god mad og drikke og godt selskab: Fællesskabet opstår. Sandheden åbenbarer sig. Den fremmede viser sig at være Jesus selv. Sært - og slet ikke sært på samme tid.

Tid - Evighed

Hvorfor er påsken så vigtig for de kristne?

a) Fordi alle kristne er konservative traditionalister, der blindt følger "same procedure as last year. Same procedure as every year." Altså bare "fordi"!

b) Fordi alle kristne er sortsynede sadister/masochister, der elsker at svælge i død, synd, brutale henrettelsesmetoder, fortid, blod og anden plage

c) Fordi påsken er et drama, der i koncentreret form gennemarbejder almentmenneskelige temaer som liv/død, lys/mørke, tro/tvivl/viden/tillid, fortvivlelse/glæde, Gud/menneske, tid/evighed og hverdag/fest.

Note: Jesus er tydeligt nok stjernen med sit navn i store bogstaver øverst på påskeplakaten, men måske er det alligevel ikke ham, det hele handler om? Måske kan det store spil minde om, at du og jeg spiller hovedrollen i hvert vores livsdrama?

Skal? Skal ægge?

Tilbage til påskeæggene: hvorfor lægger påskeharen æg?

a) Fordi et uofficielt evangelieskrift, skrevet af medlemmer af en tidlig jesuskult, som brugte den tids svar på LSD, har beskrevet syner om Jesu genkomst, der indeholder netop en æglæggende, hoppende gnaver i vilde farver

b) Fordi chokolade-, sovedyrs- og blomsterfabrikanter i USA gik sammen i begyndelsen af 1900-tallet om at føre en kampagne, der skulle fjerne fokus fra alt det dystre, komplekse og eksistentielle ved påsken, og i stedet lægge vægt på nuttethed, pastelfarver og lækkerier - med øget salg for øje, naturligvis

c) Fordi gamle hedenske skikke lever videre og inkorporeres i nye. Ifølge de bibelske historier har hverken påskeharen eller æggene noget med påske eller kristendom at gøre.

Note: En gammel historie fortæller om den hedenske forårs- og frugtbarhedsgudinde Eastre, der har lagt navn til både det engelske ord for påske, Easter, og til kvinders kønshormon, østrogen. Hun forvandlede engang en lille fugl til en hare - et meget frugtbart dyr - for at underholde nogle børn. Haren lagde kulørte æg for øge morskaben. Gennem århundrederne er frugtbarhedsmyterne smeltet sammen med de kristne fortællinger og traditioner, og har skabt ny mening.

Historie - Aktualitet

Quizzen er slut. Måske er du blevet lidt klogere. Måske var det dødssygt. Måske nåede du slet ikke her ned og læser ikke dette. Det er helt ok. Jeg morede mig med det og blev endnu en gang mindet om, hvor udfordrende, sjovt og svært det er, at koncentrere noget så komplekst, betydningsladet og "helligt" til noget, der er til at forstå. Eller ikke forstå.

På Folkekirkens hjemmeside gør man naturligivs også et forsøg på at forklare, hvad påsken går ud på. Kristendom.dk har masser af velskrevne artikler om påsken, både af journalistisk karakter og mere "ekspertbaserede" skriverier. Wikipedia har naturligvis et opslag om påske, som er fuld af links til andre  leksikonartikler. Berlingske har en billedserie med fotos af påskefejringer fra hele verden. BT får hjælp af biskoppen i Ribe, Elisabeth Dons Christensen til et forsøg på en kort gennemgang af påskens begivenheder og betydninger.

Jeg har også selv skrevet adskillige påskeindlæg i tidens løb.

Der er altså masser af muligheder for at blive oplyst om påsken, men der skal gøres mere. Folkekirkens Udviklingsfond har netop uddelt kr. 2 mill. til forskellige projekter - heraf en hel del, der netop handler om påsken. Nu har jeg også gjort lidt.

Original - Kopi

Jeg slutter med en opskrift på æggene fra billederne.

Påskespejlæg med citronsmørcreme (kan spises året rundt)

•          2 æggehvider

•          200 g sukker

•          100 g blødt smør

•          revet skal af en citron

•          saft af en citron

•          evt. lidt citronsyre for ekstra syrlighed

•          100-200 g flormelis

•          Farve: masser af gul og en enkelt dråbe rød for en rigtig varm, solgul farve

Pisk æggehviderne sammen. Pisk sukkeret med indtil massen er helt sej og lækker. Kom marengsmassen i en sprøjtepose (eller frysepose med et hjørne klippet af) og sprøjt "æggehvider" ud på en bageplade beklædt med bagepapir. (Jeg lavede et hul til blommen; det er vist ikke nødvendigt, men det giver plads til lidt mere smørcreme.) Bag æggene ved meget svag varme - max. 150 grader i ca. 1 time; lad evt. ovnlågen stå på klem, hvis ovnen ikke kan indstilles lavere. Lad marengsene køle helt af.

Smørcremen er lavet på øjemål (og med lidt blendet hjemmelavet citrusmarmelade). Pisk alle ingredienserne sammen. Smag dig frem. Kom smørcremen i en sprøjtepose med en rund tylle, og giv hver æggehvide en fin, hvælvet blomme.

I dag så jeg, at Martha Stewart også har lavet marengsæg:

Og et endnu finere påskespejlæg findes på MyRecipes:

Jeg sværger! Jeg fandt selv på mine spejlæg for et par dage siden. Jeg lavede endda en anden (klap-sammen-)model med indfarvet marengs og tilsmagt på forskellige måder.

Lakrids-, viol- og kirsebærmarngsæg med blommer af citronsmørcreme

Traditioner fletter sig ud og ind imellem hinanden. Rigtig god påske!