torsdag, april 17, 2014

En anderledes påskekage - med en hel indbagt appelsin

Her er mit bud på en påskekage, der indeholder forskellige elementer af højtiden  - palmesøndag, langfredag og den overraskende opstandelse - eller som bare er en sjov og lækker kage med en overraskelse indeni.

Palmesøndag: søndagen før påske, hvor Jesus ankom til Jerusalem. Han blev hyldet af sine fans, som troede at han var en konge eller en oprører, der på klassisk oprørsmanér skulle stå for kampen med romernes undertrykkende regime. Hyldesten foregik ved at man viftede med palmegrene og råbte "Hallelujah!" At Jesus skulle vise sig at være en ganske anderledes og mere fredelig herre end forventet, vises ved at han kommer ridende på et ydmygt æsel og ikke på en stolt og aggressiv krigshest.
I kagen er palmesøndag repræsenteret ved at jeg har brugt kokospalmesukker. Det kan fx. købes online hos Helsekost.dk. (Her fortælles det i øvrigt, at Mahatma Ghandi brugte netop den type af sukker i sin diæt, og at han anså det som et middel mod al verdens elendighed…)

Langfredag: den lange, dystre dag, hvor Jesus ifølge de bibelske fortællinger hang på korset, hvor han  led og døde. Dagen er den mest alvorlige i hele kirkeåret, og i Bibelen bliver dysterheden ligefrem understreget ved at himlen bliver mørk i tre timer: Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. (Markusevangeliet, kap. 15, vers 33). Du kan også sagtens bruge andre sukkertyper, fx. brun farin, rørsukker eller almindeligt hvidt sukker.
Langfredagsmørket som illustreret af Doré
I kagen er langfredags mørke repræsenteret ved det mørke chokoladeovertræk, der fuldstændig skjuler den overraskelse, der er på vej. Chokoladeovertrækket kan sagtens undværes. Kagen er virkelig smuk uden overtræk!


Påskedag: påskedag er den helt igennem mærkelige dag, hvor det påstås, at Jesus forlod den hule, som han var blevet gravlagt i efter at han udåndede på korset. Han var ifølge fortællingerne ikke længere død - men lyslevende og gik igen sammen med sine disciple og forberedte dem på en fremtid, hvor han ikke længere ville være hos dem. Det er en mærkelig fortælling for moderne ører, men selv disciplene havde svært ved at tro på, hvad der var sket. Disciplen Thomas måtte helt hen og stikke en finger i såret, som Jesus havde i siden af kroppen, for at kunne begribe bare antydningsvist, hvad han var vidne til.
Caravaggios billede af den tvivlende Thomas
I kagen er den sære og overraskende opstandelse repræsenteret ved en hel lysende orange appelsin inde i kagen.

Den mellemøstlige setting for de bibelske begivenheder er markeret med kardemomme, rosenvand og marcipan. Giv gerne gas med flere krydderier.

Kagen er dampet, men kan også bages almindeligtved 175 grader i 45-60 minutter. Check med en strikkepind i dejen (ikke i appelsinen!) om den er færdigbagt.

Påskekage
  • 2 økologiske appelsiner
  • revet skal af den ene appelsin
  • 125 g smør
  • 125 g (kokospalme-) sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 spsk rosenvand
  • 3 æg
  • 100 g revet marcipan
  • 125 g (grahams-) mel
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 200 g mørk chokolade
  • 75 g smør
Kog den ene appelsin helt dækket af vand i 10-20 minutter. Tag den op af kogevandet og lad den køle lidt af. Riv skallen af den anden appelsin og skær en skive på ca. 1/2 cm midt på appelsinen. 

(Jeg har købt en form netop til at dampe kager på Ebay; den koster ikke ret meget. I mangel af sådan en form kan kagen dampes i en skål, hvor der bindes et lag eller to af fx. bagepapir over som låg - eller som nævnt bages almindeligt. Så bliver konsistensen lidt anderledes, men ideen om den overraskende appelsin er den samme!)

Pisk smør og sukker grundigt sammen med appelsinskal, kardemomme og rosenvand. Pisk et æg ad gangen ind i dejen. Rør den revne marcipan ind i dejen og vend til sidst mel og bagepulver i.

Smør din form grundigt med smør og drys den med (palme-)sukker. Læg appelsinskiven i bunden af formen. Kom ca. halvdelen af dejen i formen. 
Prik huller i skallen på den kogte appelsin med en strikkepind eller en skarp kniv og placer den midt i formen. Pres den ned; gerne så den rammer appelsinskiven. Fordel resten af dejen over og omkring appelsinen. 
Det gør ikke noget, hvis appelsinen ikke bliver helt dækket. Dejen hæver lidt under dampningen og vil dække bedre. Desuden bliver kagen jo vendt om, så den hele appelsin bliver usynlig.
Lad kagen køle lidt af i formen, og vend den så ud på et fad. Appelsinskiven bliver nu til gengæld meget synlig:
Hvis du kan nænne det, dækker du nu kagen med chokolade-smør-glasur. Smelt smør og chokolade forsigtigt sammen og hæld det over kagen og fordel det, så det dækker den helt. Lad kagen med glasur køle helt af - evt. i køleskabet.
Opskriften er et rip-off fra The Guardians "Steamed orange and ginger pudding"; jeg har dog ændret temmelig meget i opskriften, så der er tale om en ganske anden kage - stadig med en indbagt/-dampet appelsin.

Rigtig god påske!

tirsdag, marts 18, 2014

Lykken er chokoladeballade - med rosmarin og salt

Chokoladeballade er et begreb. Det er skabt af chokoladeblogger Anne au Chocolat, og hendes superlækre chokoladeballade har et rigt liv på internettet, og nu findes den også på tryk i bogen "Lykken er chokolade".

Anne har - selvfølgelig og endelig - udgivet et skønt udvalg af sine chokoladelækkerier, og hun har fået følgeskab af den lige så passionerede og lige så dygtige Maja Ambeck Vase, der driver chokoladebloggen Chocolat. Tilsammen har de skabt en umanerligt appetitlig samling af opskrifter med chokolade.

Bogen er organiseret på en usædvanlig og forfriskende måde: 34 forskellige ingredienser, som falder i kategorierne bær, frugt, nødder, krydderier og diverse, danner udgangspunkt  for en venskabelig tvekamp. De to chokoladepiger kommer med hvert deres bud på en sag, der dels indeholder den udvalgte ingrediens og dels selvfølgelig chokolade; enten hvid, mørk eller mælkechokolade.

Det betyder, at man som læser ikke - som i andre mere traditionelt opbyggede kagebøger - kan regne med at fx. alle småkager er samlet i ét afsnit og alle mousser i et andet. Til gengæld bliver man  overrasket, hver gang man vender et blad, og jeg bliver i hvert fald inspireret til at tænke videre og overveje, hvordan jeg ville bruge fx. ribs, granatæble, peanuts, lakrids eller pufsukker sammen med chokolade.

Mit signerede eksemplar af "Lykken er chokolade"
Bogen virker overskuelig og anvendelig. Der er (heldigvis!) ikke overvældende mange opskrifter, men til gengæld er den-må-jeg-prøve-faktoren betragtelig. Der er blevet plads til både afsnit om chokoladens historie og uundværligt grej, fif og trin-for-trin-instrukser, chokoladeanbefalinger og facts om chokoladedyrkning, men den er så smukt fotograferet og lay-outet, at selv de mere tekniske sider er en fryd at se og læse.

Jeg har vist læst et sted, at Maja er mere perfektionistisk end Anne, der er mere til det rustikke - eller også er det omvendt - men det fremgår ikke af bogen, at der skulle være sådan en forskel. Alle opskrifterne virker relativt enkle og til at gå til selv for den ikke så øvede chokoladeelsker.

Ud over at være utroligt dygtige i selskab med chokolade og andre søde sager er både Anne og Maja dygtige på de sociale medier, og de har helt fortjent masser af følgere. En del af disse mange fans tog imod facebookinvitationen til bog-release med smagsprøver, og det skabte et vildt syn: en februarkold kæmpekø, der fik turister og andre forbipasserende til at undre sig såre!
First World-kø i Gothersgade...
Chokoladeballaden er som udgangspunkt en konfektagtig - næsten melfri - kage, med masser af muligheder for variation. Chokoladen spiller en fremtrædende rolle i kagen, så balladen kan varieres bare ved at bruge forskellige typer af chokolade, men den kan selvfølgelig også pyntes på et hav af måder og serveres med forskelligt tilbehør.

Jeg har valgt at variere Annes chokoladeballade ved at lave den lidt focaccia-style, altså med rosmarin og salt. Jeg har en rosmarin-ting for tiden… (Hvis du synes, at det er for sært, kan du bare springe det over.)
Chokoladeballade med rosmarin og havsalt
  • 200 g smør
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 200 g mørk chokolade
  • 250 g sukker (evt. rørsukker)
  • 5 æg
  • 1 spsk hvedemel
  • frisk rosmarin
  • havsalt
  • evt. ca. 20 g pinjekerner

Smelt smørret i en lille gryde sammen med den tørrede rosmarin. Kog smørret op og tag det af varmen. Lad smør og rosmarin køle af sammen i ti minutter. Hæld smørret gennem en sigte over i en anden gryde. Hak chokoladen og kom den i gryden til smørret. Varm forsigtigt op, så chokoladen smelter. Tag gryden af varmen og tilsæt sukkeret. Rør, indtil sukkeret er opløst og du har en ensartet masse. Lad det køle lidt af. Pisk æggene i chokolademassen; ét ad gangen. Pisk til sidst melet i dejen.

Hæld dejen i en springform foret med bagapapir og drys med friske rosmarinnåle, havsalt og pinjekerner. Bag kagen ved 180º i ca. 25 minutter. Den må gerne føles lidt ubagt; den bliver mere fast, når den er kølet af - og den skal være snasket!
En lille skive af lykken...

lørdag, marts 15, 2014

Næsten helt traditionelt sodabrød til St. Patricksdag

Den 17. februar og Skt. Patricksdag nærmer sig. En irsk specialitet må være på sin plads: sodabrød - eller brød bagt på natron i stedet for gær.
Sodabrød med masser af smør og grøn ost. Find fejlen! Læs nederst i indlægget...
Og nej, det er ikke en kage. Det er dog værd at huske på, at i de fattige områder af Irland, hvor sodabrødet blev populært midt i 1800-tallet, var et hvedebrød med smør lidt af et festmåltid.

Der findes rigtig mange variationer over sodabrødet, men det "ægte" siges at være det enkleste; altså et brød bagt på bare fire basale ingredienser: mel, salt, natron og sur mælk. (I mangel af sur mælk kan kærnemælk bruges - eller mælk tilsat en anelse citronsaft.) Den bløde dej formes til et rundt brød, og der snittes et stort kors i brødet. Så enkelt og nemt, at det er værd at huske også når 17. marts er kommet og gået. To acceptable varianter af traditionelt sodabrød er henholdsvis den hvide og den brune udgave: med fint eller groft mel.

Blandt irere er soda bread en institution, og der kan være stærke følelser knyttet til brødet. Google har hjulpet mig med at opdage, at der ligefrem findes en forening eller snarere et selskab, Society for the Preservation of Irish Soda Bread, der, som navnet antyder, anser det som sin opgave at bevare det traditionelle sodabrød as baked by our great-great-grandparents. 
Endnu en fejl: jeg har pyntet brødet med (grønne) græskarkerner i trekløverformation. IKKE traditionelt!
Selskabet, der tager sin opgave alvorligt, er dog som gruppe betragtet ikke mere alvorlig, end at der ikke kræves medlemsskabsgebyr (man er dog velkommen til at donere et par dollars, hvis man har sådan nogen til overs), og at der ikke holdes møder. Man kan betragte sig selv som medlem, hvis man bager sodabrød fra tid til anden, og hvis man vil love at lære et barn at bage sådan et brød på den gode, gamle måde.

Hvis man har en personlighed, der er til det mere formelle, så foreslås følgende muligheder:
  • Raise your right hand and swear (or affirm) to teach at least one person each year, preferably a child, how to make proper Irish Soda Bread.
  • Know the answer to: "How many leave are on a Shamrock?" (Hint: it isn't four!)
  • Send me an e-mail about your Soda bread baking experience when you get a chance (see bottom of page for e-mail link) (Det link har jeg fundet til dig: sodabreadsociety@gmail.com)
  • And, for that lonely space on your wall, click to download your "official" membership certificate, sign it, and display it proudly.
Det fremgår af Q & A-siden at en Ed O’Dwyer styrer butikken. Ed viser sig at være en militært ansat herre (herfra stammer sikkert sansen for at nogen kan have trang til formaliteter…) med irske aner, der bor i Atlanta, Georgia, og hvis historisk interesserede hjerte bankede uroligt, hver gang han mødte uautentiske udgaver af sodabrød, der blev præsenteret som ægte: If your "soda bread" has raisins, it's not "soda bread!  It's called "Spotted Dog" or "Railway Cake"!  If it contains raisins, eggs, baking powder, sugar or shortening, it's called "cake", not "bread." All are tasty, but not traditional Irish Soda Bread! Derfor oprettede han SPISB (Pudsig forkortelse, nem at huske: "SPIS Brød")

Der er en del sjov læsning på selskabets hjemmeside, og der er såmænd også en sodabreadgruppe på Facebook med over 2.500 medlemmer, som du kan anmode om at være med i!

Hvedemel dyrket i Irland får et ret lavt glutenindhold på grund af de naturlige forhold på de kanter. Brød bagt - med gær - af den slags mel hæver ikke ret godt, fordi der ikke udvikles stærke glutenstrenge, der kan holde på de luftbobler, der dannes, når dejen hæver. Det hævdes, at opskriften på sodabrød blev opfundet for at kunne bage et godt brød af ikke-så-godt hvedemel.

En af de tidligste skriftlige kilder til sodabrødet findes i en udgave af The Gentleman's Magazine fra 1817. Det er dog tilsyneladende begyndt som en brevveksling/artikel fra en anden udgivelse: The Monthly Gazette of Health. En læser har skrevet og udfordret redaktøren Richard Reece til at kommentere på det næsten uspiselige brød, der kommer ud af det, når man bager med dårligt mel. The great difficulty, I find, is to make the dough rise; and, when fermentation is forced by heat, the bread sometimes becomes sour. Bread in this country, and, I believe, throughout Europe, forms so great a proportion of the food of every class of society, that it may justly be termed the "staff of life". […] In your next Number I hope to find some remarks on this important subject.  Opfølgningen i Gentleman's Magazine er en gennemgang af redaktørens kemiske eksperimenter, der godt nok lyder lidt voldsomme; der indgår både saltsyre, alun, potaske og ammoniak foruden mosede kartofler, men de munder ud i en opskrift, der skulle give bedre og sundere brød end det almindelige gær-/surdejshævede.
Ved at bruge natron som hævemiddel får man en noget anderledes krumme end ved at bruge gær i en æltet dej. Brødet bliver langt mere smuldrende, og det bliver hurtigere tørt og kedeligt. Til gengæld er det hurtigt rørt sammen og bagt, og det kræver ikke, at man har frisk gær i huset.

Næsten helt traditionelt sodabrød

  • 200 g grahamsmel
  • 250 g hvedmel
  • 1 1/2 tsk salt
  • 1 tsk natron
  • 4 dl kærnemælk
  • Græskarkerner til pynt
Varm ovnen op til 225 grader.

Bland alle ingredienserne hurtigt sammen til en blød og temmelig klistret dej. Dejen skal IKKE æltes. 


Skrab dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir og form den til et rundt brød. Lav et dybt kors i brødet. Pynt brødet med græskarkerner i trekløverformationer og langs kanten ned mod bagepladen.




Bag brødet i ca. 40 minutter. Det skal være pænt gyldent og lyde hult, når du banker på undersiden af det.

Spis brødet med masser af smør og evt. grøn ost.

Hvis du hellere vil bage en kage til Skt. Patricksdag: For nogle år siden lavede jeg en skøn kage til Skt. Patricksdag: en snasket og smuk sag med smag af Irish Coffee. Den er stadig god.

Bonus-kemi-info fra Wikipedia: 

Ved simpel opvarmning (af natron) fraspaltes vand og kuldioxid og der dannes soda (bismag):
2 NaHCO3 → Na2CO3 (soda) + H2O + CO2
Hvis der er syre til rådighed, dannes der ikke soda, men kun vand og kuldioxid:
H+ + NaHCO3 → Na+ + H2O + CO2

Find fejlen: når man fejrer Skt. Patricksdag, skal alting pyntes med TRE-kløvere. De tre blade symboliserer treenigheden, som Patrick gjorde et meget stort nummer ud af at prøve at forklare de gode irere, da han kristnede deres land.
Skt. Patrick, Irlands apostel
Firkløvere handler om held, og det er en ganske anden slags overtro. 

Osten på billedet er en helt u-irsk gouda med pesto skåret ud med min FIRkløversmåkageudstikker.

søndag, marts 02, 2014

Mini-mega-marieboller - og noget om fastelavnsboller

Pointen med fastelavnsboller er, at de skal være for meget. De skal være noget andet end det fornuftige, sunde og kedelige, som vi plejer at spise. De skal være fulde af gode sager og kalorier, for de er det sidste, vi spiser, inden fasten begynder på onsdag, askeonsdag. Fastelavnsboller skal være bløde, søde og fulde af snask, så vi kan klare os gennem de fyrre dages smalkost frem til påske.
Den tænksomme læser tænker måske "Faste"? "Fyrre dage"? "Søde og bløde"? "Askeonsdag"? Jeg har nogle bud på svar på spørgsmålene - og et bud på en fastelavnsbolle.

Faste? Er det ikke noget for masochistiske helsefanatikere, der vil rense deres kropslige templer for giftstoffer og andet affald, og som gør det ved at drikke kartoffelvand eller særlige rensende teer? Eller er faste ikke noget, som nogen gør for at tabe sig/få mere energi/et bedre liv og som betyder et liv med særlige retningslinjer og kalorietællerier? Eller noget, man bliver bedt om at gøre, inden man skal opereres, så man ikke risikerer at kaste op og kvæle sig selv, mens man er bedøvet?

Jo, det er det. Men faste har også rødder i historien og i de fleste religioner, som et middel til at rense sig åndeligt og til at ændre det daglige "hvad skal vi have at spise?"-fokus til et lidt større perspektiv på tilværelsen. 

Kristen faste har sjældent betydet total afholdenhed fra mad, som man kender det fra muslimernes Ramadanmåned, men har snarere betydet at man har levet spartask og fx. ikke spist kød. Protestantiske kristne har dog altid haft en vist skepsis overfor faste og asketisk livsførelse, fordi det lugter lidt af at man kan opnå frelse - eller i det mindste et tættere forhold til Gud - ved at gøre (eller i dette tilfælde at afstå fra at gøre) noget, nemlig at spise. Det var i høj grad tanken om at man ved at gøre gode gerninger skulle kunne tilkæmpe sig en plads i himlen, der gav anledning til opsplitningen mellem katolsk og protestantisk tro.

Men selvom de færreste faster hertillands af religiøse grunde, så er der jo ingen grund til at smide barnet ud med badevandet: vi holder fast i før-fastens festlige og fjollede ædegilder ved stadig at bage og spise svulstige fastelavnsboller. 
Fyrre dage? Fyrre er et tal der går igen og igen i den kristne kalender. Ifølge Bibelen fastede Jesus i fyrre dage i ørkenen, hvor Satan desuden kom og fristede ham for at få ham til at bruge sin magt som Guds søn til at lave ørkenstenene om til brød. Det har været lidt af en udfordring at undvære mad så længe, hvis man tager historien for pålydende, men ørkenfortællingen handler jo dybest set om en anden slags udfordring, nemlig de svære valg og fravalg, som vi alle er tvunget til at træffe i løbet af vores liv.

Den kloge læser, der kan tælle til fyrre, vil måske indvende, at der er langt over fyrre dage fra fastelavn(-ssøndag) til påske. Ja, men hvis man begynder at tælle askeonsdag og husker IKKE at tælle søndage med - for de er altid en fest - så passer pengene.
Søde og bløde? Skikken med at spise fastelavnsboller er opstået i tidligere tiders bondesamfund. Hverdagens brød - og eventuelle boller - var grove og typisk bagt på rugmel. De var altså mørke, grove og tunge, så det at få en bolle bagt på hvidt hvedemel var en fest i sig selv. Hvis det skulle være rigtig vildt kunne der komme en smørklat på bollen.

I vore dage, hvor vi spiser rigtig meget fint, hvidt hvedebrød, skal der lidt mere til, før bagværket rigtig kan gøre indtryk og danne den festlige - og alvorlige - overgang til nedtællingen frem til en af årets vigtigste helligdage, påske. Derfor giver det mening at vore dages fastelavnsboller er veritable orgier af hvedemel, sukker, frugt og flødeskum.
Askeonsdag? Onsdagen efter fastelavnssøndag begynder nedtællingen til påske. Mange steder i verden, fx. Venedig, New Orleans og Rio de Janeiro er der karneval med udklædninger, optog og vilde festligheder i disse dage, men festen slutter tirsdag nat, når onsdag dukker op i horisonten.

Askeonsdag er ifølge traditionen den dag, da de troende med stor alvor og ydmyghed erkender deres menneskelighed og ufuldkommenhed og symbolsk får tegnet et askekors i panden. Asken er lavet af brændte palmegrene fra det foregående års palmesøndag.

I Sverige spiser man først fastelavnsboller - eller semlor, som de hedder på de kanter - på tirsdag, Fettisdagen, altså fede tirsdag. De svenske semlor er udhulede hvedeboller med fyld af marcipan og flødeskum. Tidligere kaldte man også dagen før askeonsdag for fede eller hvide tirsdag i Danmark, fordi man spiste fed, hvid mad. På fransk hedder dagen simpelthen Mardi Gras, og det er netop navnet på festlighederne i fx. fransktalende New Orleans.

Mini-mega-marieboller 
(ca. 36 små fastelavnsboller)
Jeg havde aldrig hørt om dem, før jeg fik et link på Facebook til en opskrift fra Karolines Køkken på marieboller. Det er en vandbakkelse med mørdej ovenpå, og hos Karoline er de med et fyld af råcreme. Jeg lavede mørdejen lidt anderledes og lavede også et lidt andet fyld.
Mørdej
  • 150 g smør
  • 200 g mel
  • 75 g marcipan
  • 50 g flormelis
  • 1 æg
Hak koldt smør i melet sammen med revet marcipan og flormelis. Når massen er et fint smulder samles dejen med ægget. Dejen skal ikke æltes. Læg dejen i køleskabet mindst en halv time.
Ubagt vandbakkelse
Vandbakkelsesdej
  • 3 dl vand
  • 150 g smør
  • 150 g mel
  • 4 æg
  • 1 tsk vanillesukker
Kog vand og smør op sammen i en gryde. Hæld alt melet i og pisk grundigt til dejen samler sig og slipper grydens kanter. Tag massen af varmen og lad den køle en anelse af. Pisk æggene i dejen ét ad gangen. Dejen skal nu være helt glat og blank, blød nok til at kunne sprøjtes ud af en sprøjtepose og fast nok til at holde sin form.

Sprøjt 36 små toppe ud på en bageplade med bagepapir på. Kagerne hæver undervejs, så der skal være god plads imellem.

Tag mørdejen ud af køleskabet og rul den ud til en plade, der er ca. 2 mm tyk. Stik cirkler ud af dejen med en udstikker eller et glas i passende størrelse. Mørdejcirklen skal passe ovenpå vandbakkelsestoppene. (Opskriften hos Karoline foreskriver at vandbakkelsen pensles med æggehvide, før mørdejen kommer på. Det overså jeg. Æggehviden kan nok få mørdejen til at sidde lidt bedre fast på vandbakkelsen, så det er værd at prøve at huske en anden gang.)

Bag de små marieboller ved 200º i ca. 30 minutter. Det er vigtigt ikke at åbne ovnen de første ca. 20 minutter. Kagerne kan falde sammen. Lad de færdigbagte boller køle helt af.
Nougatfyld
Fyldet skal forberedes i god tid og faktisk sættes i gang først.
  • 200 g blød nougat
  • 3 dl piskefløde
Smelt fløde og nougat sammen og rør til nougaten er helt opløst. Stil nougatfløden på køl. Lav fyldet færdigt når bollerne er færdige: pisk nougatfløden til en fast creme og kom den i en sprøjtepose/ frysepose.

Ekstra fyld
  • syltede kirsebær eller amarenakirsebær
Skær en åbning i hver bolle og læg et krisebær ind i bollen. Sprøjt nougatfyld ind i bollen, så den er helt fyldt. Server evt. et ekstra kirsebær ved siden af bollen.

Nu har du en masse fine mini-fastelavnsboller med megastor smag. Og husk: HVER søndag - fastetid eller ej - er en festdag, der kan kalde på en sød og blød sag fuld af snask.
Tak til Odense for en lille fin overraskelsesgavepakke med nougat, marcipan og pynt.
Kedelig bonusinfo: jeg har i dag - 3. marts 2014 - haft en lille kontrovers med en blogger, hvis fastelavnsbollefoto indgik i billedet/googlecollagen øverst i indlægget og som følte sig krænket over, at jeg ikke havde spurgt om lov til at bruge billedet. Det har jeg beklaget, og jeg har fjernet hendes billede fra collagen. Jeg synes ikke at det var kr. 1250 værd at bringe et lille billede, som ikke engang var fantastisk, og jeg synes ikke at det giver mening at åbne døren for at skulle linke høfligt til 35 forskellige blogs på en gang. Hvis jeg af vanvare er kommet til at krænke dig eller andre fotografer juridisk eller personligt ved at bringe dit/deres foto som en del af det billede (som jeg troede var en hyldest til mangfoldigheden og lækkerheden i en verden af fastelavnsboller), så beklager jeg - og om nødvendigt fjerner jeg hele collagen. Just let me know!

søndag, februar 23, 2014

Madbloggerudfordringen: tapas-macarons med gedeost og bacon

Lad mig sige det med det samme: mit resultat af Madbloggerudfordringen #2 er nok ikke for alle.
Ét er, at der har været en vis udfordring i at splejse to opskrifter fra hhv. min egen blog og en blog som jeg har vundet i en lodtrækning; noget andet, at det har været en udfordring at producere min søde udgave af en spansk-norsk tapasanretning - og altså noget tredje, at mødet mellem det salte/stærke/gedeostede og det søde kan være en udfordring for smagsløgene.
Falske champignons
Madbloggerudfordringen er en leg, som madblogger Nada Louise Cay fra La Cucina Nada står bag. Denne anden udgave af legen går ud på at hver af de deltagende bloggere får tildelt en anden blog, hvorfra man skal finde en opskrift, som man "splejser" med en opskrift fra sin egen blog. Mindst tre ingredienser fra den oprindelige opskrift skal gå igen i den splejsede.

Jeg har fået tildelt bloggen Bakemester Snipp, som drives af Helene. Hun er ei norsk jente som bor i Spania, skylden for det må en høy mørk spanjol ved navn Sergio ta.

Helenes blog er spændende, fordi den er dobbelt-eksotisk: hendes indlæg handler om kager og andre lækkerier, der er præget af hendes norske baggrund eller af kulinariske frembringelser, der har rod i det spanske.

Længe var jeg fristet til at lade mig udfordre af bloggens norske islæt - fx. bloggens titel Bakemester Snipp fra en gammel norsk tv-julekalender, der viser sig at være en figur, der tilsyneladende havde som ambition at bage 4367 smultringer (norske donuts). Det kunne være en seriøs udfordring, men desværre har Helene ikke et opskrift på smultringer på bloggen... (Pyh!)

Til gengæld er der en del kageopskrifter hos Bakemester Snipp, men for at det ikke skulle være for nemt, valgte jeg i stedet en opskrift på en traditionel spansk tapas-sag: Fylte sjampinjonger. Den har jeg lavet i en sød variant med falske champignons - men med ægte gedeost og bacon. Ifølge udfordringen skal nemlig mindst tre ingredienser fra den oprindelige opskrift gå igen i den splejsede. Jeg har splejset Helenes champignons med mine evigt tilbagevendende macaronsforsøg og variationer, som i sig selv har været en udfordring gennem tiden.
Helenes originale fyldte champignons
Mine falske champignons med sød gedeostecreme og karamelliseret bacon -
pyntet med en kandiseret peberfrugt
Der er mange arbejdsgange i den lille tapasanretning og fire forskellige elementer, der skal forberedes, før den kan anrettes: de falske champignons, gedeostecremen, bacon og kandiseret peberfrugt.

Jeg skal indrømme, at jeg ikke har fået mængderne af de forskellige dele helt præcist tilpasset. Jeg har faktisk kun anrettet og spist 2 x 2 champignons; hele projektet har for mig mere handlet om at blive udfordret og at følge ideen end at få en fuldt færdig opskrift på plads. For mig har det handlet om at blive inspireret - og måske at kunne inspirere andre til at tænke skørt og prøve noget nyt. Haute kag-ture so to speak.

Falske champignons
De falske champignons er omvendte macarons.

  • 3 æggehvider 
  • 65 g sukker 
  • 85 g mandelmel 
  • 150 g flormelis
  • ca. 25 g mørk chokolade
Lav macarons efter instruksen her. Smelt lidt chokolade og sprøjt det på bunden af hver af de falske champignons.

Kandiseret peberfrugt (og chili)
  • Små peberfrugter
  • (Rød chili)
  • Sukker - masser!
  • Vand - bare en smule til at opløse sukkeret i
  • Citronsaft
Kog peberfrugter og chilier i sukkerlagen, indtil de er blevet klare i kødet og sukkeret er blevet sirupsagtigt. Det kan tage en time eller mere. Tag frugterne op og lad dem dryppe af. Gem siruppen.
Gedeostecreme
  • 1 del mild, blød gedeost (af typen uden skorpe)
  • 1 del (Philadelphia) flødeost
  • chilisirup
  • evt. flormelis
Pisk ingredienserne sammen indtil du har en glat creme.
Karamelliseret bacon
  • bacon
  • chilisirup
Steg små stykker bacon godt sprøde. Tilsæt lidt chilisirup på panden og lad det koge omkring baconstykkerne, indtil karamellen får lidt farve og størkner, når det køles af. Hæld baconstykkerne ud på en stykke bagepapir, spred dem ud, så de ikke klumper sammen. Lad dem køle af.

Nu kan tapasanretningen samles.




En lille kandiseret chili på toppen; den er smuk, men bare næsten uspiselig...
Tak for udfordringen, Nada og Helene!

fredag, februar 14, 2014

Persisk kærlighedskage til Valentins Dag

Der var engang en fransk kvinde, der var dybt forelsket i en persisk prins. I håbet om at få ham til også at forelske sig i hende, bagte hun en kage med alskens skønne sager i og serverede den til ham. Desværre vidste den franske kvinde ikke, at prinsen var hyperallergisk overfor safran, og han døde efter den første mundfuld.
Sådan kan det gå. Heldigvis er historien nok ikke sand, men de fleste af os kender kærlighedens pris: risikoen for et knust hjerte. Og vi prøver alligevel. Server kagen til den eller dem, du elsker, og håb det bedste.

Persisk kærlighedskage
  • 225 g mandelmel
  • 150 g marcipan
  • 200 g rørsukker
  • 125 g smør
  • 2 æg
  • 250 g græsk yoghurt
  • 1 tsk kardemomme
  • 2 tsk rosenvand
  • 1/2 tsk safran
  • Mandler, pistacienødder eller pinjekerner til pynt
Bland mandelmel, revet marcipan, sukker og smør i små tern. Brug hænderne til at mase smørret sammen med de øvrige ingredienser indtil du har en ensartet smuldret masse. Hæld ca. halvdelen i bunden af en springform med bagepapir og glat dejen ud.

Tilføj nu resten af ingredienserne - undtagen pinjekernerne - til dejen og rør indtil du har en ret glat masse. Hæld den bløde dej i formen og drys med pinjerkerner eller andre nødder som pynt langs kanten. Bag kagen ved 175º i ca. 40 minutter.

(Jeg hældte godt halvdelen af den bløde dej ud over den faste dej i formen, inden jeg tilsatte safran til den sidste del af dejen. Den safranfarvede dej blev så fordelt over den blege dej i form af et hjerte.)

Pynt evt. kagen med tørrede rosenblade - eller friske!
Heart broken...
Den persiske kærlighedskage findes i utallige variationer ud på det store internet. Jeg brugte opskriften på My Persian Feast som udgangspunkt, men ændrede adskilligt undervejs. Kendetegnenede er, at dejen til kagen laves i to tempi og at første omgang af dejen bruges som bund, og resten bruges som fyld - lidt ligesom Gateau Marcel. Kærlighedskagen er uden mel ligesom Gateau Marcel. 

Opskriften på Gateau Marcel findes også på det store internet i mange varianter - og (REKLAME!) i min kagebog Kager uden mel.

Glædelig Valentins Dag!

søndag, februar 09, 2014

Ikke altid kage: chokolade-mint-læbepomade

Så nemt er det! At lave sin egen læbepomade uden alverdens mærkværdige tilsætningsstoffer.
 
Chokolade-mint-læbepomade (4 små bøtter)
  • ca. 25 g kokosolie
  • ca. 15 g bivoks
  • ca. 1 1/2 spsk (jordnødde-)olie
  • ca. 3 knapper (5 g?) mørk chokolade 
  • 1-2 dråber pebermynteolie

Smelt alle ingredienserne sammen i et vandbad eller meget forsigtigt i mikrobølgeovnen. Rør, så det hele blive blandet. Hæld den flydende pomade i små bøtter.






Noter:
Vægt/konsistens: Det er svært at give helt præcise vægtangivelser i så små mængder, så det er også lidt svært at ramme den helt rigtige konsistens. Lav en lille prøve og hæld et par dråber på en tallerken. Hvis pomaden størkner op og er for hård, kan den smeltes igen, og der kan tilføjes lidt mere olie. Hvis den er for blød kan der tilsættes lidt mere voks.

Min er relativt fast, men det er nemt at tage en lille, bitte smule med en negl og smøre den på læberne. Når den bliver varmet af kroppen, er den helt perfekt.

Kokosolie: Kan bruges til rigtig meget. Jeg havde en lille rest i bunden af glasset, og den blev udgangspunkt for læbepomaden. Kokosolie smelter ved 20-28 grader, så på en varm sommerdag er det flydende ved "stuetemperatur" og er altså ikke velegnet som læbepomade alene.

Bivoks: Jeg købte et par blokke via Amazon, men det kan findes i masser af danske butikker, fx. Netspiren.

Olie: Jeg havde tilfældigvis jordnøddeolie i skabet og tænkte, at det ville passe fint med den lette duft/smag af kokos, chokolade og mint. En mandelolie kunne også være lækker. 

Chokolade: Jeg brugte nogle 100% knapper, som jeg havde fået til jul. En anden mørk chokolade kan gøre det.

Pebermynteolie: Endelig ikke for meget! Jeg har en lille flaske i køleskabet, som jeg har haft i årtier! Jeg  bruger ganske få dråber ad gangen. Køb fx. hos Urtegaarden eller i en helsekostforretning.  Læbepomaden kan naturligvis varieres ved fx. at udelade chokoladen og/eller ved at tilsætte andre olier end pebermynte. Prøv evt. bergamot- eller lavendelolie.

Bøtter: Jeg havde nogle små cremebøtter liggende, men noget passende kan fx. købes på Urtegaarden.

Holdbarhed: Den hjemmelavede læbepomade har - muligvis - ikke samme holdbarhed som en industriel sag, men til gengæld er den totalt appetitlig.

God fornøjelse - og bløde læber!