tirsdag, juni 23, 2015

Kürtöskalács - sødt ungarsk snobrød - VaCAKEtion III

Snobrød kan være andet end en hurtig, klistret bolledej skamgrillet på en tilfældig pind over resterne af et sankthansbål.
Mit bud på Kürtöskalács - sødt ungarsk snobrød med kanelsukker
I Ungarn er Kürtöskalács et hit, og det viser sig, at kager bagt på spyd er en gammel og udbredt tradition med varianter i mange europæiske lande. Vores eget ydmyge snobrød er ifølge grafikken herunder ikke et anerkendt medlem af familien, men som vi ved: selv de bedste familier har hemmeligheder…

Det er slet ikke så underligt, at den type kager har stor udbredelse. I alle de mange år før almindelige familier fik ovne i deres køkkener, har der selvfølgelig været tænkt i, hvordan man kunne bage brød og kager over ild. En model var at varme fedtstof op i en gryde over ilden og friturestege i det, og en anden måde har - indlysende nok - bestået i at udvikle forskellige redskaber, der kunne få dejen tæt på varmen, uden at bagermesteren selv blev bagt: en pind, et spyd, en træstok. Smart!
"Kürtősh Kalách family" by Sándor Háaz, International Kürtősh Kalách Trade Corporation
Kürtöskalács betyder skorstenskage, og navnet kommer af, at når man tager den brandvarme kage af den trærulle, som den er bagt på og stiller kagen på højkant, så damper den som den fineste skorsten.
Her køber jeg - sammen med min rejseven Kaj (eller Bøje?) - en helt friskbagt skorsten på et marked i Budapest.
Bemærk plastikæsken til venstre med syv træruller til gør-det-selv-i-miniformat; den købte jeg også. Den kostede HUF 1500 (=ca. kr. 35)
Hvis man er lidt mere seriøs omkring selv at bage skorstenskager…
(HUF 33000=ca. kr. 800)
I Ungarn og i landene i det område har kürtöskalács eksisteret i århundreder, og den simple kage kan i dag købes som sød street food i både sin helt klassiske udgave rullet i sukker evt. med kanel og i mere moderne variationer med mere avancerede toppings, glutenfri osv.



Kaj går all in på Kürtöskalács
Kürtöskalács 
(15-20 stk)

  • 1/4 l mælk
  • 1/2 pk gær eller 2 tsk tørgær
  • 60 g sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 2 æg
  • 100 g smeltet smør
  • 500 g hvedemel
  • smeltet smør
  • kanelsukker

Varm mælken op til håndvarm. Opløs gær, salt og sukker i mælken. Tilsæt æg og smeltet smør og ælt melet i. Ælt gerne dejen i en røremaskine indtil den slipper skålen. Dejen skulle gerne være meget blød men ikke klistret.

Lad dejen hæve, mens du griller og hygger dig med andre ting.

Hvis ikke du har ægte selvimporterede Kürtöskalács-bøgetræspinde, må afsavede stykker af et kosteskaft eller evt. ruller lavet af sølvpapir kunne bruges som "spyd". Smør rullerne med smeltet smør.

Tag en klat dej på 100-125 gram og rul den ud mellem hænderne til en lang pølse. Sno dejpølsen rundt om dit spyd, og når hele rullen er dækket, sikrer du dig, at dejen holder sig selv fast. Pensl dejrullen med smeltet smør og rul den i kanelsukker.
Læg dejrullen på grillen. Den skal endelig ikke være alt for varm; så bliver snobrødet sort, inden det bliver gennembagt. Fortsæt med resten af dejen. Sørg for at vende dejrullerne hyppigt især i begyndelsen, hvor dejen stadig er blød.

Bag snobrødene, indtil de er pænt brune over det hele. Jo tykkere dejlaget er, jo længere skal de bage, og bagetiden afhænger naturligvis også af, hvor varm grillen er. Når et snobrød ser ud til at være færdigt, tager du det af grillen, holder om det med en grydelap og presser forsigtigt rullen indeni ud. Pensl evt. med ekstra smør og drys ekstra kanelsukker på.

Jeg havde snobrødsdejen og mine uprøvede træruller med til sommerfest i haveforeningen, og jeg var ret spændt på, om "eksperimentet" ville lykkes eller om dejen ville brænde fast i grillen og forsvinde i gløderne, eller måske gro fast i trærullen, så den fik vendt vrangen ud, når jeg fjernede den.

Mine bekymringer blev gjort til skamme: snobrødene opførte sig eksemplarisk og blev smukt rillede...
- og de var svære at holde fingrene fra!
Og lidt ekstra smeltet smør og ekstra kanelsukker gjorde dem uimodståelige.

Bonusinfo: Odense Marcipan byder også ind med en opskrift på et sødt snobrød: Snobrød med marcipan.

Man kunne også overveje lynhurtigt at mase et par marsmallows og/eller et stykke mørk chokolade ind i hullet på snobrødet lige så snart rullen/pinden indeni er fjernet. Ikke S'mores, men Snores!

Glædelig Sankt Hans! Glædelig sommer! Glædelig snobrødsbagning!

onsdag, juni 17, 2015

Copenhagen Cooking 2015: Det vil jeg smage!

Nærvær og fællesskab. Det er de to samlende begreber for årets store madfestival i København, Copenhagen Cooking, der finder sted 20.-30. august i år. Det er jo i virkeligheden nogle meget basale og vigtige ord, der kunne være overskriften over ethvert godt måltid. I mine øjne er begreberne i hvert fald langt vigtigere end fx. næringsindhold, sundhed, gourmet-, økologi og så mange andre begreber, der har stået øverst på hitlisten, når god mad skulle defineres.

Det er velgørende, at man i Copenhagen Cooking zoomer ud fra indholdet på tallerkenen på en ny måde og med de to begreber sætter fokus på, hvad mad gør ved os som sociale og kulturelle mennesker. Altså ikke bare som fysiske kroppe, forfinede smageapparater eller politiske væsener. Thumbs up til den prioritering; jeg håber, at den vil slå tydeligt igennem på de konkrete tilbud under festivallen.

Jeg frygter dog lidt, at den brede og åbne formulering, betyder at anything goes. Bare vi får øjenkontakt, kan vi påberåbe os nærvær, og bare vi er to eller flere samlet, kan vi hævde, at der er tale om fællesskab. Jeg er heller ikke helt sikker på, at man fra arrangørside er særlig skrap omkring den ellers erklærede målsætning, at de tilbud, som forskellige madaktører føjer til programmet skal være  originale. Jeg kan i hvert fald allerede nu i programmet se adskillige arrangementer, som til forveksling ligner noget, som er udbudt før som en del af aktørernes daglige praksis. Det er lidt ærgerligt, synes jeg, hvis Copenhagen Cooking udvandes til at være en reklamesøjle for eksisterende aktører uden noget markant festivalsærpræg og uden at det er tydeligt, hvordan man har forholdt sig til årets tema.

Nå. Vi får se. Uanset hvad, er det jo lidt spændende, at byen bliver fuld af aktiviteter, der samler sig om mad.

Programmet og billetsalget er netop åbnet, og jeg har kigget det igennem for at se, hvad jeg umiddelbart kunne være fristet af. Der vil løbende komme flere arrangementer til, så dette er tænkt som dels en foreløbig liste over arrangementer i den søde og historisk orienterede ende af skalaen og dels som en opfordring til at holde øje med programmet. Links går til arrangementernes billetsider på Billetto.

Smag på det historiske København
20. august
En kombineret byvandring med særligt fokus på maden i det historiske København og en middag på restaurant Kokkeriet: "Hos Kokkeriet er de kendte for at genfortolke traditionelle, danske retter. Til lejligheden sætter de klassisk mad sammen på en ny måde med stort fokus på råvarerne."

Jeg kommer nok ikke til at deltage i lige netop dette arrangement; det koster kr. 1500.

Historisk kagebord
23. august og flere dage
Jeg deltog i noget tilsvarende sidste år, og det var supersjovt, interessant - og velsmagende. Veloplagt foredrag på Nationalmuseet tilsmagt med adskillige søde smagsprøver. Jeg er fristet til at tage afsted igen; med lidt held bliver det lidt anderledes end sidst: "Gennem musik, porcelæn og historiske dragter sætter vi en stemningsfuld ramme for at smage sig gennem historien med et overdådigt kagebord, hvor der står én kage for hvert århundrede til at se, dufte og smage på."

Foredrag og kagebord koster kr. 200

Det Store Kagebord i Tårnet
23. august
Der er åbnet en restaurant i tårnet på Christiansborg Slot. Det er chokolademanden Rasmus Bo Bojesen, der står bag, og hans prisvindende konditor, Tor Stubbe, laver kagerne til kagebordet. "Københavns Konditorlaug kigger op i Tårnet, og giver en introduktion til de enestående danske konditorkager og deres historie."

Kagbord, udsigt og kaffe og te koster kr. 225

CPH Fullmoon Tour
28. august og flere dage
Jeg har været på et par rundvisninger på Københavns Rådhus tidligere, og de har nogle FANTASTISKE rådhusbetjente, der fortæller levende og overraskende om både stort og småt, der har med Rådhuset at gøre. Varmt anbefalet, Copenhagen Cooking eller ej!

Fuldmånerundvisningen - som guides på engelsk - afsluttes med en af de berømte rådhuspandekager og et glas boblevin eller en øko-sodavand. "The tour includes both historical stories and anecdotes about life in Copenhagen. We will also hear about the architect Martin Nyrop and learn about secrets he hid in the City Hall - at what better time to learn about secrets than just before midnight?"

Prisen er kr. 140 for voksne og kr. 100 for børn.

Is! Is! Is!
29. august
Der er vist ikke så meget kultur over dette arrangement, men hvem vil ikke gerne bruge tre sommertimer på at lave is og blive forkælet med hjemmelavet limonade imens?! Det foregår i Timm Vladimirs Køkken(-skole) i Valby.
"På kurset kommer du til at lave følgende:
  • Hjemmelavet is på flydende kvælstof
  • Gennemgang af forskellige is-typer: flødeis, sorbet og granite
  • Kort introduktion til brugbart udstyr i hjemme-ismejeriet
  • Sandwich-is og ispinde
  • Anretning af isdessert (dekonstrueret bananasplit)"
Iskurset koster kr. 695 og børn er også velkomne.

Økologisk afternoon tea
30. august
Kultiveret tekultur. Med sødt. What's not to like? A.C. Perch's Thehandel byder indenfor på Restaurant Kap Horn i Nyhavn. "Her vil gæsterne blive budt på et udvalg af økologisk te, økologiske sandwich fra sensommerens nordiske spisekammer og søde fristelser med sæsonens bær og frugter. Arrangementet indledes med en kort introduktion til teens verden og de forskellige teer der serveres."

Eftermiddagsarrangementet koster kr. 180

Sæt krydser i kalenderen allerede nu. Rigtig god fornøjelse derude i København og omegn med fællesskab, nærvær og søde sager!

mandag, juni 15, 2015

Pastel de nata - portugisisk flødetærte. VaCAKEtion II

At rejse er at leve, sagde gamle HC Andersen, og han uddyber: Den lykkelige Erfaring har jeg gjort, at alt, eftersom Kunsten og Livet er blevet mig klarere, desmere Solskin er der udenfra strømmet ind i mit Bryst; hvilken Velsignelse er ikke opgaaet for mig efter tidligere mørke Dage. Ro og Forvisning er kommen i min Sjæl; en saadan Ro lader sig imidlertid godt forene med det vexlende Reiseliv; der var en Tid, jeg følte mig saa haardt trykket og forpiint herhjemme, at det at være ude var idetmindste en Ophør af at lide - det Fremmede fik herved en Fredens Glands, jeg fik det kjært, og da min Natur er at slutte sig let til Menneskene, der da igjen give Tillid og Hjertelighed, saa følte jeg mig ude vel og kom der gjerne. (Mit Livs Eventyr, 1855)

Det er jo meget godt. Jeg elsker også at rejse - og jeg elsker lige så meget at komme hjem efter en rejse med nye oplevelser i bagagen. Jeg er vild med, at besøg ude kan få hjemme til at forandre sigAt en rejse ud i den store verden kan få den lille hjemlige verden til at blive større, bredere, dybere, smukkere. At perspektivet på hverdagen og det selvfølgelige flytter sig en lille smule, så verden bliver ny igen. Sådan virker gode rejser på mig.

Men rejser koster. Tid. penge. Planlægning. Derfor er rejser ikke altid mulige, selvom de er dejlige. Så må man jo gøre noget andet, der smager lidt af fugl. Eller af kage.

Jeg vil sætte en lille serie i søen: VaCAKEtion. Kagekulinariske rejser - uden at forlade det hjemlige køkken. Lad os sige, at indlægget om digestives fra Skotland var begyndelsen på min vaCAKEtion.

I dag går turen til Portugal. Vi skal lave en af landets kendteste kager: Pastel de nata. Flertal (hvilket ikke er helt uvæsentligt, for kagerne er ret små og frister til, at man spiser mere end én): Pastéis de nata.

Jeg har aldrig været der, og jeg ved i virkeligheden ikke så forfærdelig meget om landet. Jeg ved, at det er sydpå og varmt. Jeg ved, at landet er katolsk. Jeg ved, at hovedstaden hedder Lissabon. Jeg ved, at landet engang var en søfartsnation og en stor handelsmagt.
Cantino Planisphere, 1502. Det ældste verdenskort, der viser Portugals  opdagelser i øst og vest.
Jeg ved også, at man laver portvin i Portugal; det ligger lissom i navnet som en fin huskehjælp.

Jeg har tidligere skrevet om de portugisiske traditioner for både kager og navngivning af samme fx. i indlægget om "Toucinho do ceu (Himmelsk fedt/bacon)". Det viser sig, at både portvinsproduktionen og det forhold, at landet er katolsk, har haft en kraftig betydning for kagekulturen i landet: til klaring af portvin og til stivelse af visse dele af især nonners beklædning har man brugt store mængder af æggehvider. Eftersom stop-spild-af-mad er en gammel tanker, har man selvfølgelig fundet anvendelse for de mange æggeblommer, som derved blev til overs, og rigtig mange af de portugisiske kager er fulde af æggeblommer. Det gælder ikke mindst dagens kage: pastel de nata.

En del af de portugisiske kager har fantasifulde navne, der somme tider tilbyder et lidt frækt og/eller humoristisk blik på klosterlivet, men navnet på dagens kage betyder slet og ret flødetærte. Såre simpelt.

De små tærter er da også relativt enkle at lave; især hvis man køber færdig butterdej. Det gjorde jeg.

Pastéis de nata 
(Ca. 24 stk)
  • 1/2 l piskefløde
  • 9 æggeblommer
  • 125 g sukker
  • 1 kanelstang eller et lille drys stødt kanel
  • strimler af det gule af skallen fra ca. 1/2 ikke-overfladebehandlet citron
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 lille nip salt
  • lidt smeltet smør til formene
  • 2 pakker rullet butterdej a 270 g (fra Irma) Anden butterdej kan også bruges. I alt 500-550 g
Rør alle ingredienserne til cremen sammen i en lille gryde. 
Masser af æggeblommer!
Sydlandske smage.
Varm blandingen forsigtigt op til kogepunktet under stadig omrøring, så den tykner. Tag cremen af varmen. Bliv ved med at røre lidt. Hæld den varme creme gennem en sigte, så kanelstang, citronskal og evt. andre ujævnheder kan fjernes. 
De sorte korn er fra hjemmelavet vanillesukker lavet af tørre vanillestænger  kværnet med sukker.
Lad cremen køle lidt af.

Kageskallerne har lidt personlighed: dejen skal nemlig ikke bare udstikkes i cirkler. Lav en rulle af butterdejen og skær skiver af rullen



Smør 24 linseforme med smeltet smør. Tag hvert skive butterdejsrulle og mas den flad.



Læg den flade dejspiral i linseformen. 

Kom 1-2 skefulde flødecreme i hver dejhulning.
Bag de små flødetærter ved 275º i ca. 15 minutter. Kagerne må gerne blive en anelse mørke i kanten.


Flødetærterne bliver særligt fine på "ryggen"!
Bonusinfo: Det var helgendag for Lissabons skytshelgen Sankt Antonius af Padua forleden den 13. juni, og flødekagerne skulle have været på bloggen den dag. Dagen fejres i Lissabon med optog og masser af bryllupper, fordi Antonius også er kendt for at bringe par sammen.

Sankt Antonius blev født ind i en velhavende familie i Lissabon, men afskrev sin velstand og blev franciskanermunk, og som voksen levede og døde han i Padua i Italien. Udover at være sin fødebys særlige beskytter tager han sig også af gravide kvinder, sult og fattigdom, sømænd, fiskere - og forsvundne sager! Tiden blev væk for mig.

Det siges om ham:

Havet lyder og lænker brydes 
og livløse lemmer genopretter du 
mens tabte skatte dukker op igen 
når unge eller gamle beder om din hjælp.

God rejse til Portugal!

tirsdag, juni 09, 2015

Supernemt: DIY Digestive-kiks. Og lidt om fordøjelse.

Literally the name "digestive" comes from "reduction of flatulence". Peter Senior, McVities, Glasgow.
Gør-det-selv. Med eller uden chokolade.
Den skotske småkage er ikke bare god for fordøjelsessystemet, den er også billig, god at have med på farten - og velsmagende, ikke mindst. Og så er den nem at lave selv.
 
Det er muligt, at McVities laver en helt unik digestive, og at der findes én opskrift på den perfekte hjemmelavede, men rolig nu! Jeg har en fornemmelse af, at man kan variere på mange måder og stadig få et fantastisk resultat. Jeg havde ikke grahamsmel nok i køkkenskabet til at følge opskriften på Felicity Cloake's perfect digestives  (The Guardian) helt præcist, og alligevel har mit humør været i top og mængden af tarmluft været i bund.
Felicity Cloakes digestives. Perfekte?
Lise's not so perfect digestives
Ifølge Felicity Cloake skulle opskriften række til 10 digestives; jeg fik over dobbelt så mange, men mine digestives var vist også både tyndere og mindre i diameter end hendes.

  • 85 g grahamsmel 
  • 85 g hvedemel 
  • 170 g havregryn 
  • 1/2 tsk natron 
  • 55 g brun farin 
  • 1/2 tsk salt 
  • 150 g koldt smør i små tern 
  • 2-3 spsk mælk 
  • Evt. 75 g chokolade 
Kør havregrynene i en foodprocessor til de er blevet til groft havremel. Kom havren og de andre meltyper i en skål sammen med de andre tørre ingredienser. Bland det hele godt med fingrene. Sørg for at evt. farinklumper opløses. Kom smørterningerne i skålen og "mas" dem sammen med melblandingen indtil du har en jævn smuldredej uden store smørklumper. Tilsæt mælken og saml dejen.

Rul dejen ud mellem to lag bagepapir til en tykkelse på 4-5 mm. Brug en rund småkageudstikker (eller en anden form, hvis du har mod på at fjerne dig en tand mere fra originalen) og lav kiks. Læg dem på bagepapir på et bræt eller en bageplade, der kan gå i køleskabet. Saml den overskydende dej og rul og udstik igen. Prik evt. småkagerne med en strikkepind eller en gaffel for øget sprødhed eller giv kiksene et tryk med et stempel. Når de har været på køl, er det ikke længere muligt.

Lad de udstukne kiks hvile i køleskabet i mindst 30 minutter.

Bag kagerne ved 175º i 12-15 minutter. Evt endnu længere, hvis du vil være sikker på, at kiksene er sprøde hele vejen igennem. Kagerne er lidt bløde lige når de kommer ud af ovnen, men de bliver sprødere, når de køler af.

Smelt evt. chokolade - mørk, lys eller en blanding - og fordel den på de afkølede digestives.

Bonusinfo: 
Historie: Digestivekiksen, som er den mest spiste i UK, blev opfundet af to skotske læger i 1839. De mente, at bl.a. brugen af natron i bagværket kunne gavne fordøjelsen og altså dæmpe rumlen i maven og mindske upassende udslip af fordøjelsesgasser.

Digestive vs. hob-nob: det er ikke helt klart for mig, hvori forskellen består. Jeg ville nok i virkeligheden kalde småkagen her - med grove stykker havregryn og chokoladeovertræk - for en hob-nob, men The Guardian er jo et sandhedsvidne med en vis pondus... Navnet Hob-nob kommer fra Shakespeares forvekslingskomedie Helligtrekongersaften og ordene hob og nob betød - muligvis - oprindelig noget i retning af hip (som/og) hap, og kom til at betegne det at drikke med både den ene og den anden i selskabeligt lag.  I vore dage betyder udtrykket noget i retning af (at dyrke) "venskabeligt samvær".

Nyd dine hjemmelavede digestives i godt selskab med dig selv og evt. andre. De fortjener fuld opmærksomhed og a nice cup of tea. Som også skulle være god for fordøjelsen.

mandag, april 27, 2015

Gold Spot (Må jeg fortælle dig om denne konditorkage fra Konditori Antoinette…?)

Jeg har været på konditori. Inviteret. Kaffe og kage kvit og frit med en ledsager. Bare fordi. Altså fordi jeg tidligere har skrevet pænt på bloggen om det pågældende konditori, og fordi jeg omtalte vinderen af  Årets Kage 2015-prisen på min Kage! Kage! Kage!-facebook-side.
Årets Kage 2015: Gold Spot!
Kagen er kreeret af Savio Lobo, konditorlærling fra Konditori Antoinette i København
Og må jeg nu skrive om det konditoribesøg? Jeg har jo tidligere - helt frivilligt - skrevet om Konditori Antoinette? Jeg har mødt overkonditor Allan Andersen ved adskillige lejligheder og synes, at han er skøn og sjov, og at han laver vidunderlige kager og herligt gakkede kageevents; må jeg så, fordi han er min (facebook-)ven?

En artikel af Maria Andersen fra RelationsPeople på K-forum Bloggere som reklamebureauer. Må jeg fortælle dig om denne her Bubble Latte? sætter - gennem et kig på en case om Arla og en sag om deres aftaler med en meget ung blogger om at omtale et nyt Bubble Latte-produkt - spot på en masse spørgsmål, som trænger sig på i gråzonerne mellem reklamer og bloggere. Indledningen lyder: Lige nu arbejder Forbrugerombudsmanden på en række pejlemærker for virksomheders samarbejde med bloggere, som skal gøre det enkelt for virksomheder at overholde reglerne i markedsføringsloven. Men er det så simpelt, hvornår indhold er markedsføring, og hvornår det er redaktionel omtale?

Selvfølgelig må jeg skrive, men hvordan skal jeg markere mit indlæg om Årets Kage, så mine læsere ikke bliver udsat for snigende reklame? Og ER der tale om reklame eller er der tale om "redaktionel omtale", som jeg ville have skrevet alligevel? Måske bare lidt senere? Skal jeg skrive "Sponsoreret af"? "I samarbejde med…"? Er det godt nok, at en af etiketterne på indlægget antyder, at jeg er blevet "sponsoropmuntret"? Skal der stå noget først i indlægget, og skal det være med store bogstaver? Ville det betyde noget afgørende for troværdigheden/reklameværdien/historien, hvis jeg skrev kritisk og/eller ufordelagtigt om produktet?

Er jeg en forretningsidiot, når jeg lader mig lokke af to stykker kage og to kopper te til at bruge tid på et konditoribesøg og til at bruge mange dage på at reflektere og adskillige søndagstimer på at skrive? Er jeg supersmart, når jeg tager imod kage, som jeg sikkert ville have købt privat alligevel før eller siden?

Er det til skade for min troværdighed, at jeg skriver om konkrete produkter, når jeg er betalt - i kage - for det? Er det til skade for bloggersamfundet, at grænserne mellem uafhængige bloggere og kommercielle medier er blevet udflydende? Skyder jeg konditorkage med kanoner, og er problemstillingen kun relevant i forbindelse med store, kommercielle fuldtidsblogs, eller bør en mellemlille, semiseriøs blogger som jeg også forholde mig til problemstillingen?

Det sidste spørgsmål har jeg sådan set allerede svaret på: jeg forholder mig jo. Jeg forholder mig, fordi jeg er nysgerrig både som personlig blogger, som del af et større (mad-)bloggerfællesskab og som beboer i en verden hvor medier - ikke mindst de sociale - betyder en hel masse, som mange af os gerne vil forstå. I 2015 er rigtig mange af os jo både brugere og indholdsproducenter i det nye og evigt foranderlige mediebillede.

Jeg forholder mig så meget, at jeg meldte mig til og deltog i et morgen-panel-debatmøde om "Bloggere og reklame" tidligere på ugen. Mødet var arrangeret af konsulentvirksomheden RelationsPeople og foregik hos erhvervsadvokatvirksomheden Gorrissen Federspiel ved Rådhuspladsen. Der var lækker morgenmad klar til alle deltagerne, superkompetente paneldeltagere og i det hele taget fuld valuta for pengene. (Må jeg fortælle om dette debatmøde og linke til arrangørerne - eller er det nu også reklame…?)
Reklameværdien af Pain de Raisin, et jordbær og en paneldebat.
Jeg tænker godt om folk, der giver mig lækker morgenmad og gode, brugbare kalorier til hovedet.
RelationsPeople opsummerer morgenmødet på deres hjemmeside: Debatarrangement understregede gråzone i reglerne (her finder du bla. info om paneldeltagerne og links til forbrugerombudsmandens oplæg med de vigtigste regler fra markedsføringsloven) - og overskriften er også min konklusion: det er ikke nemt! Jeg vil gå videre: Der er ikke bare én, men masser af gråzoner!

Jeg tænker, at noget af dét, der gør det svært at have med bloggere at gøre og dét, der gør det svært at blive klog på bloggere som gruppe, er, at de (vi) er så forskellige. Vi er sjældent entydigt ikke-kommercielle eller kommercielle. De fleste bloggere begynder vel - som jeg selv - med et personligt hobbyprojekt, som så udvikler sig mere eller mindre. Det er som udgangspunkt gratis og uforpligtende at oprette en blog, og man kan helt selv bestemme, hvor meget eller hvor lidt man vil gøre ud af projektet, så alle kan gøre det.

Måske bliver bloggen interessant for en større skare af læsere og måske bliver den også efterhånden lidt interessant for producenter af dette og hint, og så begynder der at ske noget. Man kan blive inviteret til produktevents med smagsprøver og/eller goodiebags, man kan få tilsendt små og store gaver mere eller mindre uopfordret, man kan blive kontaktet for egentlige samarbejder om indlæg - og når og hvis man bliver stor og seriøs/fræk nok, kan man henvende sig den anden vej og bede om tjeneste eller produkter. Der er mange blogs, der indretter sig med annoncer, og der er i det hele taget rigtig mange forskellige veje til kommercialisere en blog.

Eftersom de færreste kaster sig ud i bloggeriet fuldt ud besluttede på at ville leve af det, vil udviklingen typisk ske glidende, og man opdager måske ikke nødvendigvis selv, hvor man er på vej hen.

Jeg tror, at tiden forlængst er løbet fra, at grænserne kan gøres skarpe og klare som i "de gode gamle dage", men jeg ser et behov for løbende at sætte spot på og diskutere grænsedragningen mellem og sammenblandingen af "uafhængigt redaktionelt stof" og det kommercialiserede, så vi i det mindste går med åbne øjne ind i de grå zoner.
Keep calm - and take me to the playroom...
Forbrugerombudsmanden er som nævnt i gang med at udarbejde pejlemærker omkring virksomheders samarbejde med bloggere; nn deltager i debatmødet nævnte muligheden af certificering af blogs til hjælp for læserne. Måske skulle vi i bloggermiljøet også selv arbejde på at opstille nogle etiske regler for vores kommercielle interesser?
Gold Spot - officielt foto
For ikke at lade Gold Spot helt i stikken vil jeg give den et par ord med på vejen her til sidst: den var dejlig! Meget smuk; både enkel og kompliceret at se på rent visuelt. Det var skønt med den knasende bund som kontrast til mousse- og gele-lagene. For min skyld kunne der godt have været lidt mere knald på smagene i de forskellige lag, men det er nok fordi mine smagsløg ikke er så forfærdeligt fintfølende. 

Hvis jeg selv skulle lave en tilsvarende kage, ville jeg måske også holde lidt igen med husblasen. Jeg ved godt, at den er nødvendig, hvis man skal kunne præsentere knivskarpe kagestykker, men privat ville jeg nok ofre lidt på den visuelle konto for at få en mindre stivet konsistens. Netop dét, at kagerne ikke var så stive, var en af de ting, som jeg roste Konditori Antoinette for i et indlæg Konditori Antoinette revisited i 2010. Udseende betyder meget, når man skal sælge, men hjemme kan man heldigvis bedre selv bestemme.

Opskriften på Gold Spot er ikke hemmelig, så det er bare at gå i gang!

Goldspot – vinder af årets kage 2015

Dome af choko-cheesecake med whisky 
245 g Flødeost
380 g Chokolade
 190 g Whisky
190 g Sukker
420 g Flødeskum
8 stk. Husblas

Husblas opblødes I koldt vand. Flødeost og sukker røres sammen. Lidt flødeskum opvarmes med husblassen og røres i chokoladen. Ostemassen tilsættes flødeskum og herefter chokoladen. Til sidst røres whiskyen i. Fordel massen i halvkugle gummiforme (Ø5cm) og sæt på frost – gerne dagen før.

Bund 
125 g Æg
60 g Sukker
50 g Mel
15 g Kakaopulver
2,5 g Bagepulver

Klargør en kageramme 35x35cm og sæt på en flad plade med bagepapir.

Æg og sukker piskes hvidt. Mel, kakao og bagepulver sigtes og vendes i. Blandingen fordeles på bagepapir og bages i 7 minutter ved 225 °c.

Crunchy bund 
100 g Pailette feuilletine
50 g Mørk chokolade
75 g Nougat
10 g Pufsukker

Nougat og chokolade smeltes og blandes. Pufsukker og pailette feuilletine blandes i. Denne crunchy bund fordeles ovenpå den bagte bund.

Brûlée 
200 g Mørk chokolade
200 g Fløde
20 g Sukker
40 g Æggeblommer
2 stk. Husblas

Smelt chokolade. Fløden koges og (udblødt) husblas tilsættes. Tilsættes derefter. den smeltede chokolade. Sukker og æggeblommer røres sammen og chokolademassen tilsættes. Denne masse fordeles over den crunchy bund, når den er kølet af. Ovenpå dette, fordeles de frosne domes af choko-cheesecake.

Vanilje-Citrus Cheesecake 
180 g Flødeost
150 g Sukker
120 g Kærnemælk
60 g Creme Fraiche
½ Vaniljestang
6 stk. Husblas
450 g Flødeskum
Saft fra 1 citron

Vaniljekorn skrabes ud og fordeles med sukkeret. Dette røres sammen med flødeost, creme fraiche og kernemælk. Husblas udblødes og varmes med lidt af osemassen og udrøres derefter i resten af ostemasse med flødeskum og citronsaft. Denne masse fordeles ud over choko-cheesecake domes.

Gelé
37,5 g Baileys
37,5 g Whisky
37,5 g Fløde
6 stk. Husblas
Lidt brun farve

Fløden varmes og husblassen smeltes deri. Alkoholen tilsættes. Geléen kommes på toppen oven på vanilje-citrus cheesecaken. Pynt Som pynt kan et brud af chokolade, der pensles med guldstøv bruges.
Reklame - med firmanavn og alting...

tirsdag, april 21, 2015

Sakura-macarons med matcha-tefyld - og lidt om skønhed og tidlig død

Et fint flor af lyserødt. Luften fuld af klarhed og kronblade. Blomstrende grene mod en blå, blå himmel. Det er japansk og så yndigt, at man næsten ikke kan få vejret. 
Sakurafestival 2009
Jeg elsker også kirsebærblomsterne, og jeg har i flere år taget del i Sakura-festivallen på Langelinje. Det er fascinerende at se den japanske subkultur i Danmark komme op til overfladen med alle sine sære elementer af kampsport, trommekoncerter, origami, kalligrafi, cosplay og alt det andet - og hvis man er særligt heldig blomstrer kirsebærtræerne netop dén weekend. (Andetsteds på bloggen kan du læse min beskrivelse af Sakura Festival 2011 og festivallens historie, som faktisk er kagehistorisk interessant.)
I år har jeg dykket en smule ned i kirsebærblomsterne og deres symbolik. Det viser sig, at de er langt mere interessante, end den umiddelbare yndigheds-overload lader ane: i Japan handler fejringen af Sakura - kirsebærtræerne og deres korte blomstringstid - ikke kun om forår og glædelig skønhed. Der er en mørk modvægt til den overvældende sødme: krig og unge mænds tidlige død kommer ind i billedet.

Fokus er nemlig på en og samme gang på de smukke blomster og det faktum, at de eksisterer i ganske kort tid, og så må de falde til jorden og dø. Døden og endeligheden er til stede i fejringen, og det handler naturligvis ikke kun om blomster, men om menneskers liv: de er også smukke - og korte. Livet blev særligt kort for de japanske piloter, der under 2. verdenskrig blev udvalgt til at udføre kamikaze-angreb - og kirsebærblomsterne har en særlig forbindelse til dem. 
Fra Wikipedia: Kamikaze
Mange af piloternes fly fik kirsebærblomster malet på skroget, de fik blomster med i cockpittet eller de blev vinket afsted på deres "ærefulde" færd af unge piger med blomstrende grene, inden de fløj sig selv i døden for fædrelandet. På den måde blev de unge piloter - måske - overbevist om, at det var en smuk og nobel idé at ofre livet for kejserriget ved at smadre deres fly ned i de amerikanske styrker i Stillehavet.
Fra Wikipedia: Kamikaze
En litterær tradition i Japan - Jisei - betyder, at man skriver et særligt dødsdigt, når man aner, at enden er nær. En japansk digter, Motoori Norinaga, (1730-1801), skrev inden sin død:

Asked about the soul of Japan,
I would say
That it is
Like wild cherry blossoms
Glowing in the morning sun.

Centrale japanske ord i netop det kirsebær-dødsdigt lagde navn til fire kamikaze-enheder; Unit ShikishimaUnit YamatoUnit Asahi, og Unit Yamazakura, og på mange måder skete der under krigen en sammenblanding af nationalisme, ærefuldt selvmord og lyserøde blomster

En populær japansk krigssang hed Doki-no-Sakura - Kirsebærblomster fra samme år - handler om de unge piloters fælles skæbne: de faldt smukt til jorden på samme måde som kirsebærblomsternes blade.
Sakura macarons 
(Mange! 40-70 stk. - afhængig af størrelse)
Mandelblanding
  • 300 g mandelmel
  • 300 g flormelis
  • 110 g æggehvide
  • Lyserød farve
Marengs
  • 300 g sukker
  • 3/4 dl vand
  • 110 g æggehvide
Sigt mandelmel og flormelis sammen i en stor skål. Rør æggehviden og farve i, så du har en jævn "grød". Den skal være lidt kraftigere i farven end du ønsker din færdige macaron; den bliver lysere, når marengsmassen bliver rørt i.

Kog sukker og vand op til 118º i en lille gryde. Når temperaturen når op på 114º, begynder du at piske æggehviderne. Hæld den 118º brandvarme sukkerlage i de piskede æggehvider uden stadig kraftig piskning. Pisk indtil blandingen er blevet til en ret fast marengsmasse på ca. 50º.

Tag nu først ca. 1/3 af marengsen og rør den i mandelmassen. Det gør ikke noget, at luften bliver rørt ud, så du behøver ikke at røre så forsigtigt; massen skal blødgøres. Rør den resterende marengsmasse i lidt efter lidt og vær mere og mere forsigtig. Bliv ved indtil du har en helt jævn masse. Massen skal ende med at have en relativt lind konsistens, og den skal kunne løbe af en ske i brede bånd.

Tag et par skefulde af massen fra i en lille skål og farv den lidt mørkere lyserød.

Kom de to masser i sprøjteposer med rund tylle.

Begynd med at sprøjte den mørke-lyserøde dej ud i små klatter af  på max. 1 cm i diameter på plader med bagepapir; der skal være god afstand, så der også er plads til "kronbladene". Sprøjt nu fem lidt større klatter rundt om midten.
Kagerne skal helt flyde en anelse sammen og gerne sådan, at enhver antydning af små spidser efter sprøjteposen forsvinder. Hvis ikke de gør det af sig selv, kan du forsigtigt duppe kagen med en våd finger.

Lad nu kagerne stå og tørre i en halv time. Det vil skabe en hinde på overfladen, der betyder, at når kagerne kommer i ovnen, vil de hæve ved at løfte sig på deres lille "fod". Den er kendetegnet på en rigtig macaron.

Bag kagerne ved ca. 170º i 12 minutter. Lad dem køle af indtil de nemt kan flyttes af bagepladen. Lad dem køle helt af på en bagerist.

Fyld med hvid chokolade og matcha-te
  • 350 g hvid chokolade
  • 3/4 dl piskefløde
  • 1-2 tsk matcha-te (eller grøn farve)
Rør matcha-teen ud i et par spiseskefulde af fløden. Hak chokoladen groft og smelt den sammen med resten af fløden i et vandbad. Rør matcha-blandingen i og rør til du har en helt jævn blanding. Lad evt. blandingen køle lidt af i køleskabet, så den ikke er helt tyndtflydende.
Jeg duppede ikke mine kager med en våd finger, så de er naturligt uperfekte...
Kom fyldet i en sprøjtepose og læg dine sakura-macarons sammen med fyldet. Lad gerne kagerne "modne" i køleskabet i mindst et døgn, inden du serverer dem.
Amazon har den!
I Japan kan man købe kirsebærblomst-essens, som kunne være en anden fin mulighed for smagstilsætning til fyldet. Det har tidligere forekommet umuligt at skaffe til Danmark, men i år så jeg pludselig, at Amazon USA sælger og sender. Det opdagede jeg desværre en anelse for sent, men til næste år... 

mandag, april 13, 2015

DIY Oreos. 5 gode tips til at gå Nabisco i bedene - og lidt historie

Jeg har sådan set aldrig rigtig forstået, hvad der skulle være så fantastisk ved Oreos, men lad nu det ligge. Den karakteristisk sort/hvide sandwichsmåkage er den mest solgte cookie i USA, og det gør den til et fænomen, der er værd at hæfte sig ved et øjeblik. Og værd at forsøge at genskabe hjemme i køkkenet.
For at ingen skal være i tvivl om at småkagerne er hjemmelavede…
Hjemmelavede Oreo-småkager
(Inspiration er hentet fra My Cupcake Addiction. Jeg har ændret lidt i opskriften hist og her.)
  • 185 g smør
  • 200 g flormelis
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 æg
  • 350 g mel
  • 60 g kakao
Pisk blødt smør, flormelis og vanillesukker sammen til det er lyst og luftigt. Gerne i tre minutter på høj hastighed. Tilsæt ægget og pisk igen til det er helt indarbejdet. Sigt mel og kakao sammen, så alle klumper bliver opløst. Rør de tørre ingredienser i smørblandingen indtil du har en ensartet dej. Saml evt. dejen til sidst ved at ælte den på køkkenbordet med håndkraft.

Rul nu dejen ud til ca. 3-4 mm tykkelse evt. på et stykke bagepapir, så den ikke hænger fast. Hvis du har et stempel, er det en god idé at stemple før du skærer de enkelte småkager ud. Skær småkagerne ud og læg dem på bagepapir på en plade, der kan være i køleskabet. Sæt alle kagerne i køleskabet i mindst en time - gerne natten over - især hvis du har stemplet dine småkager.

Når du skal lave en småkage, der gerne skal bevare formen efter bagning, er et par tricks dels at udelade hævemiddel fra småkagen og dels at sørge for at dejen får lov til at hvile koldt og gå direkte fra køleskab til varm ovn.

Bag småkagerne ved 175º i ca. 8-10 minutter. Det er faktisk ret svært at se, hvornår småkagerne er færdige. Fordi de er så mørke er det umuligt at se om de er ved at få for meget. Brug næsen og tag evt. kagerne ud og lad en enkelt køle af på en kagerist. Hvis den ikke bliver sprød, når den er kølet af, skal kagerne have lidt længere i ovnen. (Jeg fik overbagt en del af mine småkager en anelse…)

Fyld
  • 150 g smør
  • 350 g flormelis
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 spsk fløde
Pisk smør, flormelis og vanillesukker længe, så cremen bliver blød og glat. Kom den i en sprøjtepose og fordel cremen på den ene halvdel af dine bagte småkager. 
Læg dem sammen og Oh!, Oh! Oreo!
Fem tips til lækre fake Oreos:

1: Skaf et kagestempel/en oreoform. Prøv evt. på Etsy.
Jeg kan ikke huske, hvor jeg har købt mit kagestempel, men Coolstuff har et, der ligner.
2: Skaf ekstra mørk kakao, så småkagerne bliver næsten sorte. Jeg havde en rest Black Cocoa fra King Arthur Flour fra en USA-tur. Det ser desværre ud til, at det er lidt besværligt at få fat i det i almindelig webhandel. Måske skal du selv til USA eller måske kender du nogen, der kan tage noget med hjem...
3: Servér dine Oreos i en sej plastikbakke af glas. Den kan også være svær at få fat i, men lad os lave en klub sammen, hvis det lykkes. Jeg er vild med min!
Amazon har den, men sender ikke til Danmark. ShopUSA?
4: Lav variationer! Jeg rørte peanutbutter i halvdelen af fyldet. Nøj! Det blev godt! Lad dig inspirere af Oreos mange egne variationer i størrelse, farver, smag, mængde af fyld mm.

5: Find på noget nyt. Jeg havde noget creme til overs, fordi en del af mine mørke småkager som nævnt blev lidt overbagte. Men "øv" blev vendt til en idé: Jeg fyldte cremen imellem digestives og "rullede" kanten i en lækker blanding af sammensmeltet lys og mørk chokolade! Ikke spor dårligt!
Sweetmeal Digestive Bisquits - der var den igen - med fyld og chokokant
Bonusinfo: Nabisco - National Bisquit Company - er det store snack- og småkagefirma bag den populære sandwichsmåkage, og det er et gammelt firma bestående af et antal mindre firmaer, der i tidernes løb er blevet samlet. Nabisco er selv del af det store fødevarekonglomerat Mondelēz International - tidligere kendt som KRAFT. Nabiscos kage-bage-fabrik i Chicago er verdens største bageri, der beskæftiger 1500 arbejdere og producerer 150.000 tons snackvarer om året.

Den ende af historien er ikke så spændende. Det kan nemt udvikle sig til en klagesang om grådig storkapital, sjælløs massefremstilling og andre sørgelige ting. 

Men det er da lidt rart at vide, at Oreos har sine rødder i Amerikas første kommercielle bageri. I 1792 åbnede Joseph Pearson Sr. og hans sønner et bageri i den lille by Newburyport ca. 60 km. nordøst for Boston. Som bynavnet antyder, er der tale om en havneby, og bageriet speicialiserede sig da også i beskøjter - og bisquits. Sjovt nok betyder de to ord nøjagtig det samme: at kagen er bagt to gange. Italienerne siger biscotti og mener det samme. I Danmark taler vi om tvebakker.
En annonce for en af sønnernes bagerier
I beskøjternes tilfælde var det en absolut nødvendighed. Beskøjterne var livsnødvendige som næring til søfolkene, og de skulle kunne holde sig uden at mugne under lange sørejser, og det var kun muligt, hvis kiksene var bagt helt gennemtørre. Der udgik masser af søfart fra østkysten af det nye land, så produktkombinationen af praktisk bagværk til søfolk og finere lækkerier bl.a. til hotellerne i området gav indtjening til en god forretning.

Selve den sammenlagte småkage med cremefyld The Oreo Bisquit - blev først opfundet og produceret i 1912, og da var Pearsons Bakery i flere omgange blevet en del af større og større sammenslutninger, som på dette tidspunkt var Nabisco - National Bisquit Company. Oreo'en blev skabt som et modsvar til et småkagefremstød fra det konkurrerende firma Sunshine, der i 1908 sendte deres Hydrox-sandwich-småkage på markedet. For det utrænede øje ligner de to hinanden til forveksling, men smagen er ikke helt den samme, og Oreo-småkagen blev hurtigt vinderen i popularitetskonkurrencen.

Oreo er efterfølgende blevet en integreret del af amerikansk kulturhistorie og den lille kage lancerede en reklamekampagne, da den fyldte 100 år, som virkelig fik kagen op i ikon-ligaen: Oreo Daily Twist - 100 dage med et nyt blik på verden set gennem en oreobrille.

Ude på det store internet kan man finde i tusindvis af opskrifter, hvor Oreos indgår som ingrediens. Du kan finde store og små oreogadgets:
Et uundværligt gulvdæksel af kunstneren Andrew Lewicki

Det er værd at nævne, at oreosmåkagens design naturligvis er varemærkebeskyttet, men derfor kan man jo godt lege lidt med udtrykket alligevel...