mandag, april 13, 2015

DIY Oreos. 5 gode tips til at gå Nabisco i bedene - og lidt historie

Jeg har sådan set aldrig rigtig forstået, hvad der skulle være så fantastisk ved Oreos, men lad nu det ligge. Den karakteristisk sort/hvide sandwichsmåkage er den mest solgte cookie i USA, og det gør den til et fænomen, der er værd at hæfte sig ved et øjeblik. Og værd at forsøge at genskabe hjemme i køkkenet.
For at ingen skal være i tvivl om at småkagerne er hjemmelavede…
Hjemmelavede Oreo-småkager
(Inspiration er hentet fra My Cupcake Addiction. Jeg har ændret lidt i opskriften hist og her.)
  • 185 g smør
  • 200 g flormelis
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 æg
  • 350 g mel
  • 60 g kakao
Pisk blødt smør, flormelis og vanillesukker sammen til det er lyst og luftigt. Gerne i tre minutter på høj hastighed. Tilsæt ægget og pisk igen til det er helt indarbejdet. Sigt mel og kakao sammen, så alle klumper bliver opløst. Rør de tørre ingredienser i smørblandingen indtil du har en ensartet dej. Saml evt. dejen til sidst ved at ælte den på køkkenbordet med håndkraft.

Rul nu dejen ud til ca. 3-4 mm tykkelse evt. på et stykke bagepapir, så den ikke hænger fast. Hvis du har et stempel, er det en god idé at stemple før du skærer de enkelte småkager ud. Skær småkagerne ud og læg dem på bagepapir på en plade, der kan være i køleskabet. Sæt alle kagerne i køleskabet i mindst en time - gerne natten over - især hvis du har stemplet dine småkager.

Når du skal lave en småkage, der gerne skal bevare formen efter bagning, er et par tricks dels at udelade hævemiddel fra småkagen og dels at sørge for at dejen får lov til at hvile koldt og gå direkte fra køleskab til varm ovn.

Bag småkagerne ved 175º i ca. 8-10 minutter. Det er faktisk ret svært at se, hvornår småkagerne er færdige. Fordi de er så mørke er det umuligt at se om de er ved at få for meget. Brug næsen og tag evt. kagerne ud og lad en enkelt køle af på en kagerist. Hvis den ikke bliver sprød, når den er kølet af, skal kagerne have lidt længere i ovnen. (Jeg fik overbagt en del af mine småkager en anelse…)

Fyld
  • 150 g smør
  • 350 g flormelis
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 spsk fløde
Pisk smør, flormelis og vanillesukker længe, så cremen bliver blød og glat. Kom den i en sprøjtepose og fordel cremen på den ene halvdel af dine bagte småkager. 
Læg dem sammen og Oh!, Oh! Oreo!
Fem tips til lækre fake Oreos:

1: Skaf et kagestempel/en oreoform. Prøv evt. på Etsy.
Jeg kan ikke huske, hvor jeg har købt mit kagestempel, men Coolstuff har et, der ligner.
2: Skaf ekstra mørk kakao, så småkagerne bliver næsten sorte. Jeg havde en rest Black Cocoa fra King Arthur Flour fra en USA-tur. Det ser desværre ud til, at det er lidt besværligt at få fat i det i almindelig webhandel. Måske skal du selv til USA eller måske kender du nogen, der kan tage noget med hjem...
3: Servér dine Oreos i en sej plastikbakke af glas. Den kan også være svær at få fat i, men lad os lave en klub sammen, hvis det lykkes. Jeg er vild med min!
Amazon har den, men sender ikke til Danmark. ShopUSA?
4: Lav variationer! Jeg rørte peanutbutter i halvdelen af fyldet. Nøj! Det blev godt! Lad dig inspirere af Oreos mange egne variationer i størrelse, farver, smag, mængde af fyld mm.

5: Find på noget nyt. Jeg havde noget creme til overs, fordi en del af mine mørke småkager som nævnt blev lidt overbagte. Men "øv" blev vendt til en idé: Jeg fyldte cremen imellem digestives og "rullede" kanten i en lækker blanding af sammensmeltet lys og mørk chokolade! Ikke spor dårligt!
Sweetmeal Digestive Bisquits - der var den igen - med fyld og chokokant
Bonusinfo: Nabisco - National Bisquit Company - er det store snack- og småkagefirma bag den populære sandwichsmåkage, og det er et gammelt firma bestående af et antal mindre firmaer, der i tidernes løb er blevet samlet. Nabisco er selv del af det store fødevarekonglomerat Mondelēz International - tidligere kendt som KRAFT. Nabiscos kage-bage-fabrik i Chicago er verdens største bageri, der beskæftiger 1500 arbejdere og producerer 150.000 tons snackvarer om året.

Den ende af historien er ikke så spændende. Det kan nemt udvikle sig til en klagesang om grådig storkapital, sjælløs massefremstilling og andre sørgelige ting. 

Men det er da lidt rart at vide, at Oreos har sine rødder i Amerikas første kommercielle bageri. I 1792 åbnede Joseph Pearson Sr. og hans sønner et bageri i den lille by Newburyport ca. 60 km. nordøst for Boston. Som bynavnet antyder, er der tale om en havneby, og bageriet speicialiserede sig da også i beskøjter - og bisquits. Sjovt nok betyder de to ord nøjagtig det samme: at kagen er bagt to gange. Italienerne siger biscotti og mener det samme. I Danmark taler vi om tvebakker.
En annonce for en af sønnernes bagerier
I beskøjternes tilfælde var det en absolut nødvendighed. Beskøjterne var livsnødvendige som næring til søfolkene, og de skulle kunne holde sig uden at mugne under lange sørejser, og det var kun muligt, hvis kiksene var bagt helt gennemtørre. Der udgik masser af søfart fra østkysten af det nye land, så produktkombinationen af praktisk bagværk til søfolk og finere lækkerier bl.a. til hotellerne i området gav indtjening til en god forretning.

Selve den sammenlagte småkage med cremefyld The Oreo Bisquit - blev først opfundet og produceret i 1912, og da var Pearsons Bakery i flere omgange blevet en del af større og større sammenslutninger, som på dette tidspunkt var Nabisco - National Bisquit Company. Oreo'en blev skabt som et modsvar til et småkagefremstød fra det konkurrerende firma Sunshine, der i 1908 sendte deres Hydrox-sandwich-småkage på markedet. For det utrænede øje ligner de to hinanden til forveksling, men smagen er ikke helt den samme, og Oreo-småkagen blev hurtigt vinderen i popularitetskonkurrencen.

Oreo er efterfølgende blevet en integreret del af amerikansk kulturhistorie og den lille kage lancerede en reklamekampagne, da den fyldte 100 år, som virkelig fik kagen op i ikon-ligaen: Oreo Daily Twist - 100 dage med et nyt blik på verden set gennem en oreobrille.

Ude på det store internet kan man finde i tusindvis af opskrifter, hvor Oreos indgår som ingrediens. Du kan finde store og små oreogadgets:
Et uundværligt gulvdæksel af kunstneren Andrew Lewicki

Det er værd at nævne, at oreosmåkagens design naturligvis er varemærkebeskyttet, men derfor kan man jo godt lege lidt med udtrykket alligevel...

tirsdag, marts 31, 2015

Påskekage (Hov! Der er noget indeni!)

Hvad er det lige med påske? Det er noget med nogle dejlige fridage med sære navne, hvor vi - hvis vejret arter sig - kan gå i haven og spise sæsonens første is. Når påskeugen er fuld af stormvejr og snesjap er det mere oplagt at blive indendøre. Og måske bage en lidt avanceret påskekage.

Kagen her er - udover at være temmelig lækker - mit bud på en spiselig udlægning af påskens drama og  de store kontrastfyldte temaer, der er i spil i netop denne højtid: liv/død, lys/mørke, vinter/forår, sorg/glæde, død/opstandelse.

Den pædagogiske pointe med kagen er, at den er mørk og dyster udvendig på samme måde som langfredag var mørk og dyster. Jesus hænger på korset og lider og dør. Alt håb synes ude. Selvom man ikke tror sådan helt bogstaveligt på fortællingen fra Bibelen, har de fleste nok oplevet øjeblikke eller længere perioder i livet, hvor alting forekommer sort og ligegyldigt. Man er naglet til tilværelsen. Føler sig forladt af alle.
Naglet til et kors på jorden
hænger under Lovens torden
Himlens Herre og Guds Søn.
Selv den evig gode Fader
ham i bitrest kval forlader,
hører tavs hans angestbøn.

(Salme 195 i Den Danske Salmebog)

Sådan er Langfredag, men den lange og pinefulde fredag er ikke afslutningen på historien. Der kommer en påskedag, hvor alting forandrer sig. Hvor dysterheden og den kolde død bliver gennembrudt, som en æggeskal, der knækkes og afslører sit bløde, gule indre. Det giver ikke mening. Det giver mening - og håb. Håb. Altid på trods af alle odds.

Påskekagen afslører sit livsglade indre, når den skæres ud. 

Påskekage med muntert indre 
(12 personer)

Fyld (forberedes dagen i forvejen)
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 200 g hvid chokolade
  • grøn frugtfarve (eller matcha-te)
  • rød frugtfarve (eller lidt sigtet hindbærmarmelade)
  • 1/2 - 1 tsk rosenvand
  • gul frugtfarve (eller lidt sigtet abrikosmarmelade)
  • revet citronskal
Hak den hvide chokolade og kom den i en skål. Giv fløden et opkog og hæld den over chokoladen. Lad den stå et øjeblik. Rør rundt indtil du har en glat blanding. Fordel chokoladefløden i tre mindre skåle og sæt dem i køleskabet til fløden er helt kold - evt. natten over.

Tilsæt farve og smag til hver af de tre skåle. Pisk til fast flødeskum. Kom flødeskummet i tre sprøjteposer (eller fryseposer).

Bunde (let bearbejdet opskrift fra Odense Marcipan)
  • 4 æg
  • 400 g sukker
  • 300 g mel
  • 2 tsk bagepulver
Pisk æg og sukker let og luftigt. Bland mel og bagepulver or rør det i dejen. Fordel dejen i to springforme og bag bundene ca. 25 minutter ved 175º. Kagen skal være fint lysebrun. (Der er måske lidt rigeligt dej, så du kan evt. bage "smagsprøver" i muffinsforme eller en lille kageform.)

"Smørelse" til bundene
  • abrikosmarmelade
  • 150 g blød nougat
  • 50 g mørk chokolade
Smør bundene med et tyndt lag abrikosmarmelade så snart de kommer ud af ovnen. Læg tynde skiver af blød nougat på de varme bunde og lad den smelte. Fordel nougaten over overfladerne. Smelt chokoladen i en sprøjtepose, og sprøjt tynde striber på kryds og tværs. Lad bundene køle helt af.

Fordel nu fyldet på den ene bund ved at sætte klatter i forskellige farver i et godt tykt lag.
Læg den anden bund henover med den smurte side ned. Smør oversiden med et tyndt lag abrikosmarmelade.

Chokolade-smør-glasur
  • 200 g mørk chokolade
  • 100 g smør
Smelt smør og chokolade sammen og rør det til det er en samlet glasur. Stil kagen på en rist med fx. bagepapir nedenunder og hæld den tyndtflydende glasur ud over kagen. Gem evt. en smule, hvis du vil lave en chokolade-rede ovenpå kagen. Fordel glasuren på hele kagen, så den er helt dækket.

Kom evt. en smule af glasuren i en sprøjtepose og lad den stivne en anelse. Så kan du lave en fuglerede, som påskeharen kan lægge sine kulørte æg i som en antydning af, hvad der venter indeni... 
Bonusinfo: der er lidt flere billeder af påskekagen og processen frem til resultatet på Kage! Kage! Kages!s facebookside.

Hvis du vil vide mere om påske eller bare have andre ideer til påskekager, så kig på mine tidligere indlæg om påske.

Mere bonusinfo: Jeg fik en påskepakke fra Odense Marcipan for et par uger siden, derfor har jeg brugt deres produkter - marcipan, nougat og chokolade - i påskekagen, og derfor er indlægget at betragte som kvasi-sponsoreret. Bare så du ved det.

mandag, marts 16, 2015

Irish Coffee Marshmallows til Skt. Patricks-dag

Det er St. Patricks-dag lige om lidt. Derfor er mine marshmallows lavet med brun kaffe, brun farin og Tullamore Dew. (Jeg har skrevet om dagen tidligere og lavet en skøn Irish Coffee-kage.)
Marshmallows - eller skumfiduser - er normalt noget, som købes i plastikposer og som forekommer at være et MEGET industrielt produkt. Totalt amerikansk, nymodens og egentlig bare sukker i luftform. Men marshmallows er også en masse mere.

Man kan fx. sagtens lave marshmalllows selv. De kan tilsmages og farves og udskæres i sjove former. Kun fantasien sætter grænser, som man siger.
Skumfiduserne er på ingen måde en ny opfindelse, og de er slet ikke amerikanske: marshmallows er opfundet i det gamle Ægypten omkring 2000 fvt. Her blandende man slimet saft fra rødderne af planten marsk katost - marsh mallow - der voksede i marsklandet ved landets vandområder, med honning og æggehvider. Det fik man en sød, luftig og alligevel fast masse ud af, som oven i købet virkede lindrende på ondt i halsen.
Senere har man - bl.a. i USA - udviklet nemmere og hurtigere måder at fremstille skumfiduser på, og i vore dage bruger man ikke plantesaften længere. Man kan altså ikke længere spise marshmallows af medicinske grunde. Men så kan man jo spise dem, bare fordi de er sjove at putte i munden og sjove at lave.

Marshmallows med Irish Coffee-smag
  • 20 g frysetørret kaffe fx. Nescafé
  • 1 dl kogende vand
  • 1 dl irsk whisky fx. Tullamore Dew
  • 400 g brun farin
  • 20 blade husblas
  • Flormelis
Opløs kaffen i det kogende vand. Bland med whisky. Hæld blandingen i en stor gryde sammen med brun farin. Kog en sirup indtil den er ca. 110-115º varm. Læg imens husblasen i blød i rigeligt koldt vand. Sørg for at skille arkene ad, så de allesammen bliver helt bløde. Når siruppen har nået den ønskede temperatur tages gryden af varmen. Knug ALT vandet af de nu helt bløde husblas-blade, og kom dem i den varme sirup. Rør rundt, så husblasen bliver helt opløst.

Hæld nu blandingen i en skål - evt. i en røremaskine - og pisk LÆNGE ved høj hastighed! Massen skal køles og fyldes med luft. (Jeg piskede 15-20 minutter.) Dæk en lille bradepande med bagepapir og drys flormelis gennem en sigte i et lag der dækker hele bunden. Skrab den nu ret faste marshmallowmasse ud af skålen og ned i formen og fordel den ud til kanterne. Drys et lag flormelis på overfladen. Læg et stykke bagepapir over og glat overfladen med hænderne. Stil massen et køligt sted; evt. i køleskabet et par timer til den har sat sig.

Træk det øverste lag bagepapir af og løsn bagepapiret i kanterne. Skær marshmallows ud i passende stykker med en skarp kniv eller evt. en pizzarullekniv. Vend alle stykkerne i lidt mere flormelis, så de ikke klistrer sammen. 
Byg din egen pyramide...

tirsdag, marts 10, 2015

SUPER-lækker - og naturligt glutenfri - Peanut Butter-kage med kun tre ingredienser

Du KAN godt lave peanutbutterkagen med kun tre ingredienser - æg, sukker og peanutbutter. Sådan er den hos Craftsy, hvor inspirationen kommer fra. Enkel og sikkert meget lækker.

Jeg har tilføjet nogle ingredienser og har lavet en kage, der er knap så enkel, men til gengæld lidt mere snickers-agtig og SUPERlækker. Og stadig naturligt glutenfri.
Peanutbutter-kage
(til en almindelig størrelse springform - 10-12 stykker)
  • 4 æg
  • 150 g sukker
  • 225 g smooth peanutbutter (jeg brugte en udgave fra Lidl, der ikke er ret sød, og som har en god, ristet smag)
  • 100 g mandelmel
  • ca. 100 g dulce de leche
  • 100 g god, lys flødechokolade (jeg brugte Jivara fra Valrhona)
  • 50 g smør
  • 25 g mørk chokolade
  • saltmandler - eller måske mere oplagt: peanuts - til pynt
Pisk æggene LÆNGE med en håndmixer eller køkkenmaskine! Fx. 8 minutter som foreslået på Craftsy. Tilsæt sukkeret og pisk 1-2 minutter mere. Vej peanutbutter af og rør det evt. lidt blødt med et par skefulde af æggeblandingen. Kom peanutbutter i skålen med luftig æggeblanding og pisk forsigtigt indtil blandingen er helt ensartet. Rør mandelmelet i blandingen.
Jeg bagte i en lille engangsform fra Netto til 6-8 personer.
Hæld dejen i en springform, der er smurt eller beklædt med bagepapir - eller i hvad du ellers måtte have af forme. Bag kagen i 20-25 minutter ved 175º. Den skal have fået lidt farve og en strikkepind, der stikkes ind i midten af kagen, skal komme ud uden dej på.

Lad kagen køle af.
Der var også dej nok til to små "brød"-forme...
Fordel et lag dulce de leche over kagen. Smelt flødechokolade og smør sammen. Rør, så de to samler sig til glat chokoladesmør. Fordel over kagen, så al dulche de leche bliver dækket.
- og jeg kunne skære fine, små skiver af kagen.
Smelt den mørke chokolade i hjørnet af fx. en frysepose. Pynt kagen med saltmandler eller peanuts. Klip hjørnet af plastikposen og pynt yderligere med mørk chokolade.
Your peanut butter-kage? No, I haven't seen it!

mandag, december 01, 2014

St. Louis Gooey Butter Cake. Bare navnet!

Snasket smørkage fra St. Louis. Sådan. Så ved vi, hvad vi går efter. Og jeg siger det bare: kagen lever på alle måder op til sit navn. Tag en stærk kop kaffe til og dyk ned i den skønneste, sødeste, blødeste, sprødeste og smørlækre kage EVER!
For rigtig mange år siden var jeg på et udvekslingsophold i St. Louis, Missouri. Jeg har været tilbage for at besøge min amerikanske familie flere gange siden, og de har besøgt mig. Først for en uges tid siden opdagede jeg, at byen har en signaturkage, og for et par dage siden bagte jeg den: Where have you been all my life?!
St. Louis: kendt for bl.a. deres Gateway-to-the-West Arch, Charles Lindberghs flyvemaskine "Spirit of St. Louis" og Gooey Butter Cake
Kagens oprindelse fortoner sig naturligvis i fortidens tåger, og der er adskillige fortællinger i omløb om, hvordan, hvornår og af hvem kagen blev opfundet. En handler om en bager i St. Louis, der kom til at bytte om på mængden af smør og mel i en kage; en anden om en nyansat bagerlærling, der tog fejl af to slags smørfyld og fik forberedt en helt forkert kage. Det foregik under depressionen i 1930'erne, hvor intet måtte gå til spilde, så i stedet for at smide lærlingens misforståelse i skraldespanden, så røg den i ovnen - og blev en succes!

På nettet kan man finde opskrifter på et utal af variationer over den smørrige kage. Rigtig mange af dem bruger en yellow cake mix som basis for bunden i kagen, men jeg fandt også en opskrift hos Patricia på bloggen ButterYum (elsker vi hende ikke lidt allerede?!), som tilbereder kagen fra bunden. Sådan skal det selvfølgelig være - selvom det sikkert er helt forkert i mange amerikaneres øjne. De er mærkelige. (Yellow cake mix er vel for pokker ikke andet end mel, sukker og bagepulver?! Det har man da i sit køkken?!)

Der findes også varianter af Gooey Butter Cake, hvor bunden er en gærdej, men dem sprang jeg let og elefant hen over. Gærdej lyder lidt for meget som brød i mine ører…

St. Louis Gooey Butter Cake
(24 pænt store stykker eller fx. 48 små)

Bunden

  • 250 g mel
  • 300 g sukker
  • 2 tsk bagepulver
  • et nip salt
  • 1 æg
  • 125 g smeltet smør
  • 2 spsk mælk (eller evt. lidt mere)
Fyldet

  • 225 g fuldfed flødeost
  • 2 æg
  • 1 tsk vanillesukker
  • 125 g smelte smør
  • 450 g sigtet flormelis
Bunden: Bland mel, sukker, bagepulver og salt. Tilsæt æggene, det smeltede smør og mælk nok til at dejen kan samle sig. Fordel dejen i en form på ca. 23x33 cm beklædt med bagepapir. Pres dejen godt sammen og sørg for, at den er fordelt jævnt.

Fyldet: pisk flødeosten indtil den er helt glat. Tilsæt æggene, vanillesukker og smeltet smør og rør til blandingen igen er glat. Rør flormelisen i blandingen og rør igen til den er glat.

Hæld fyldet oven på bunden og bag kagen ved 175º i ca. 40 minutter. Kagen skal være gylden, have en fast skorpe, men stadig gerne lidt "bevægelse" under skorpen. Kagen falder en anelse sammen, når den kommer ud af ovnen, men det er helt som det skal være.

Lad kagen køle af. Drys den evt. med flormelis inden servering.

Kagen er det, som amerikanerne kalder rich. Very Rich. En englænder ville måske ligefrem forstærke med et indeed. 
Som antydet fra starten vil en kop kaffe klæde kagen. Den kan også med fordel ledsages af lidt frisk, syrlig frugt. Eller den kan bare køres ned helt fed og jomfruelig.

Bonusinfo: St. Louis fejrer 250 års fødselsdag i 2014. De kloge folk i byen ved nok, hvordan sådan en fest skal fejres, så der er stillet 250 (glasfiber-)kager op på udvalgte steder i hele byen. Lokale kunstnere har dekoreret kagerne og året igennem har man kunnet deltage i en slags skatte-/kagejagt, Cakeway to the West.
Herover er kagerne fra fem spændende steder i St. Louis:

  1. Anheuser-Busch-bryggeriet, hvor der brygges Budweiser
  2. Basilica of Saint Louis, domkirken navngivet efter den franske konge Louis IX (Ludvig den 9./ Ludvig den Hellige), der også har givet byen sit navn
  3. Sweetology, et kagefirma, der gør kager til en oplevelse: making delicious memories
  4. Gateway Arch, St. Louis' vartegn
  5. Six Flags, en forlystelsespark som jeg mindes med glæde og kvalme

Privat bonus: min amerikanske "mor" har fødselsdag i dag, so this sweet one is for you, Betsey!

tirsdag, november 25, 2014

Skt. Katharina-hjule-småkager - og lidt om offentlige henrettelser og underholdning

Hvad fik vi dog tiden til at gå med tidligere? Hvad underholdt vi os med før internettet begyndte at berige os med kattevideoer, madblogs og ophidsede shitstorms mod girafdræbere, bøfhuse og mulige voldtægtsforbrydere, som vi morgen, middag og aften kan frydes og forarges over - uden at bevæge os fra sofaen?

Hvad skulle der til, dengang vi kom hinanden ved og mødtes i virkeligheden og ikke kun havde fattigt og afstumpet samvær ved de små og store skærme? Hvad kunne få mennesker ud af de varme huse og ned til gadekæret eller hen på torvet for at mødes med de andre? Hvad kunne få masserne til at ophidse sig og samles?
Ja, almindelig god sladder og udsigten til at finde sig en hjertenskær, har sikkert alle dage været i høj kurs, men en henrettelse var dengang som nu alligevel noget særligt. Afskyeligt og fascinerende. Forargeligt. På den lidt kildrende måde.

Den 25. november er Sankt Katharinas dag. Katharina var en smuk og klog kongedatter, der levede i Alexandria i Ægypten omkring år 300. I en ung alder valgte hun kristendommen som sin vej og bestemte, at hun ville forblive jomfru og at hendes liv og krop skulle vies til Jesus. Lidt kæphøjt meddelte hun, at hun kun ville giftes med en mand, der overgik hende i skønhed, intelligens, rigdom og værdighed - og tænkte nok, at kun frelseren selv kunne svare på den kontaktannonce. Da den romerske kejser Maxentius forelskede sig i den skønne Katharina opstod balladen: Katharina ville ikke giftes med ham. Den slags selvstændighed slap man (heller) ikke godt fra dengang.

Maxentius prøvede at overbevise Katahrina om, at hun måske ikke var den største tænker og at hun burde gifte sig med ham ved at arrangerede en intellektuel battle om kristendommen mellem hende og 50 af landets klogeste filosoffer. Desværre for Maxentius fik Katharina ud-argumenteret de 50, og hun ville stadig ikke giftes. Desværre for Katharina tog kejseren så grovere midler i brug: han dømte hende til at blive lagt på hjul og stejle. Legenden fortæller, at da Katharina rørte ved hjulet, faldt det fra hinanden. Maxentius huggede hovedet af hende; så var den romance afsluttet med manér.
Den skønne Katharina afbildet med et hjul og et sværd...
På engelsk hedder hjulet, som man fastspænder en dømt person på for derefter at smadre personens lemmer med køller eller hammere, et Catherine Wheel. Det kunne tage flere dage inden den dømte rent faktisk døde.

En hjemmeside om tortur citerer en unavngiven 1600-talshistoriker for at have beskrevet et offer på et katharina-hjul således: "En art stor skrigende marionet, der vred sig i åer af blod; en marionet med fire tentakler, som et havmonster. Råt, slimet og uformeligt kød blandet op med splinter af smadrede knogler." Citatet efterfølges af en konstatering: This was one of the most popular spectacles of the time.  Der var med andre ord trængsel på galgebakken. Folket lod sig forarge og underholde. Det var tider!
Sankt Katharina-hjule-småkager (ca. 30 stk.)
(opskrift fra Cooking with the Saints af Ernst Schuegraf)

  • 250 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 4 spsk korender (kan erstattes af blodrøde halshuggede cocktailbær)
  • 50 g mandelmel
  • 2 tsk stødt anis
  • 250 g sukker
  • 1/2 tsk kanel
  • 75 g smør
  • 1 æg
  • 1 spsk mælk
Bland alle de tørre ingredienser - mel, bagepulver, korender, mandelmel, anis, sukker og kanel - i en skål. Smelt smørret og hæld det i skålen. Bland det godt med hænderne. Tilsæt ægget og bland igen med hænderne. Tilsæt mælken og bland igen. Hvis dejen er lidt tør kan du tilsætte lidt mere mælk.

Når dejen er sammenhængende former du valnøddestore kugler og placerer dem på en bageplade med bagepapir. Der skal være god plads imellem kagerne, for de vokser under bagningen. Mas kagerne flade med en gaffel på kryds og tværs. Stregerne skal illudere egerne i et hjul. Bag småkagerne ved 200º i 10-15 minutter. Hvis du bager dem lyse, bliver de lidt seje. Hvis du lader dem blive lysebrune bliver de sprøde.


Bonusinfo: i mange lande findes rester af den barbariske henrettelsesmetode i dagligsproget. Det danske "at føle sig radbrækket"har rødder i skikken, og på hollandsk taler man om, at et ungt menneske kan tegne til "at vokse op til galge og hjul" - dvs. at det har dystre fremtidsudsigter. En lidt mere munter rest fra Katharinas liv kan findes på fransk: her kan en kvinde, der er fyldt 25 og stadig ikke er blevet gift kaldes en catherinette og hun kan iføre sig en særlig grøn/gul hat den 25. november, for at markere sin stand som ugift.

Sankt Katharina er skytshelgen for bl.a. ugifte kvinder, hattemagere og håndværkere, der arbejder med hjul fx. pottemagere, skærslibere og spindere.
Kvinde ved spinderok i "de gode, gamle dage"...

torsdag, oktober 30, 2014

Will it waffle? Sprøde churros i vaffeljernet

Klidmoster gør det. Dansukker og Arla gør det. Belgierne gør det - i udlandet. Nordmændene gør det med myseost. Jeg gør det og kloger mig lidt på fænomenet, og du gør det sikkert også: Bager vafler.
Will it waffle?
De fleste af os tænker på vafler som en helt bestemt dessert som regel formet som fem sammenhængende "hjerter", men vaffeljern har rigtig mange andre muligheder. Det opdager man, hvis man fx. følger Klidmosters mange vaffeleksperimenter, og det kan man også forsikre sig om i Daniel Shumskis univers Will it Waffle? Will it Waffle er også titlen på en bog med 53 Irresistible and Unexpected Recipes to Make in a Waffle Iron. (Jeg har ikke bogen endnu men overvejer at komme den i kurven næste gang jeg skal handle hos Amazon…)
Nu prøver jeg jo at holde mig i det søde køkken, så jeg vil ikke kaste mig ud i hverken waffled pizza, Filet Mignon eller Salade Niçoise. I hvert fald ikke her på bloggen. Her kommer til gengæld Shumskis bud på churros bagt i vaffeljernet. Og ja, vaffelchurros mister naturligvis deres karakteristiske form som krøllede "stænger", men man slipper for at stå i røg og frituredunst, så det er værd at overveje. Og de bliver gode! Shumski er gæsteskribent på websitet serious eats nu og i de kommende uger, så der er flere spændende vaffelopskrifter på vej. Hold øje!

Den klassiske friture-tilberedning af churros kan give fingerpeg om, at de er en gammel opfindelse. Før bageteknologien udviklede sig så meget, at vi fik komfurer med ovne, der var til at styre rent temperaturmæssigt eller ligefrem elektriske vaffeljern, blev meget småt bagværk tilberedt i varm olie. Friturestegning kræver bare et ildsted, en gryde og noget fedtstof.
Oh yes, it will!
Vaffelchurros (6 stk.) (i et vaffeljern, der bager firkantede vafler, Belgian style)
  • 1 1/2 dl vand
  • 50 g smør
  • lidt salt
  • 1 spsk sukker
  • 1/4 tsk kardemomme (Den klassiske opskrift siger kanel)
  • 75 g mel
  • 2 æg
  • sukker
  • evt. kardemomme/kanel
Kog vand op med smør, salt og sukker i en lille gryde. Bland mel og kardemomme, og hæld det i det kogende vand under kraftig piskning. Dejen skal blive helt glat og uden klumper og slippe grydens sider. Lad dejen køle lidt af. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk grundigt efter hvert, så dejen igen bliver glat og sammenhængende.
Kom en god klat dej i hver afdeling af vaffeljernet og bag indtil churros'ne er gyldne og sprøde. Dejen udvider sig en del under bagningen, så det er vigtigt ikke at overfylde jernet. Lav evt. en lille testbagning, så du får en fornemmelse af, hvor meget der er plads til.
Vend de varme churros i sukker. (Den originale opskrift siger, at kagerne først skal pensles med smeltet smør. Den del sprang jeg over.)
Til gengæld fik mine churros et lille skud sirup. Sødt med sødt med sødt...
Der er kun få ting bedre end at vafle…

Der er så mange spørgsmål, 
der kræver hvert sit svar, 
men her er et, der kun er èt, 
og så er sagen klar. 
Når to og to er sammen, 
og det er måneskær, 
så spørger han,
så svarer hun,
så hør' man dette her: 
Ska' vi vafle eller hva',
hva', ja det er lige hvad vi ska',
der er ingen pi'r, der bli'r forsømt,
for den sætning er berømt:
Ska' vi vafle eller hva', hva' , 
ja det er lige hvad vi ska', 
 for vi synes nemlig alle, ja
det er dejligt med lidt - hva'.
Omdigtning af Cleos sang i Pigen og greven (1966)