mandag, april 27, 2015

Gold Spot (Må jeg fortælle dig om denne konditorkage fra Konditori Antoinette…?)

Jeg har været på konditori. Inviteret. Kaffe og kage kvit og frit med en ledsager. Bare fordi. Altså fordi jeg tidligere har skrevet pænt på bloggen om det pågældende konditori, og fordi jeg omtalte vinderen af  Årets Kage 2015-prisen på min Kage! Kage! Kage!-facebook-side.
Årets Kage 2015: Gold Spot!
Kagen er kreeret af Savio Lobo, konditorlærling fra Konditori Antoinette i København
Og må jeg nu skrive om det konditoribesøg? Jeg har jo tidligere - helt frivilligt - skrevet om Konditori Antoinette? Jeg har mødt overkonditor Allan Andersen ved adskillige lejligheder og synes, at han er skøn og sjov, og at han laver vidunderlige kager og herligt gakkede kageevents; må jeg så, fordi han er min (facebook-)ven?

En artikel af Maria Andersen fra RelationsPeople på K-forum Bloggere som reklamebureauer. Må jeg fortælle dig om denne her Bubble Latte? sætter - gennem et kig på en case om Arla og en sag om deres aftaler med en meget ung blogger om at omtale et nyt Bubble Latte-produkt - spot på en masse spørgsmål, som trænger sig på i gråzonerne mellem reklamer og bloggere. Indledningen lyder: Lige nu arbejder Forbrugerombudsmanden på en række pejlemærker for virksomheders samarbejde med bloggere, som skal gøre det enkelt for virksomheder at overholde reglerne i markedsføringsloven. Men er det så simpelt, hvornår indhold er markedsføring, og hvornår det er redaktionel omtale?

Selvfølgelig må jeg skrive, men hvordan skal jeg markere mit indlæg om Årets Kage, så mine læsere ikke bliver udsat for snigende reklame? Og ER der tale om reklame eller er der tale om "redaktionel omtale", som jeg ville have skrevet alligevel? Måske bare lidt senere? Skal jeg skrive "Sponsoreret af"? "I samarbejde med…"? Er det godt nok, at en af etiketterne på indlægget antyder, at jeg er blevet "sponsoropmuntret"? Skal der stå noget først i indlægget, og skal det være med store bogstaver? Ville det betyde noget afgørende for troværdigheden/reklameværdien/historien, hvis jeg skrev kritisk og/eller ufordelagtigt om produktet?

Er jeg en forretningsidiot, når jeg lader mig lokke af to stykker kage og to kopper te til at bruge tid på et konditoribesøg og til at bruge mange dage på at reflektere og adskillige søndagstimer på at skrive? Er jeg supersmart, når jeg tager imod kage, som jeg sikkert ville have købt privat alligevel før eller siden?

Er det til skade for min troværdighed, at jeg skriver om konkrete produkter, når jeg er betalt - i kage - for det? Er det til skade for bloggersamfundet, at grænserne mellem uafhængige bloggere og kommercielle medier er blevet udflydende? Skyder jeg konditorkage med kanoner, og er problemstillingen kun relevant i forbindelse med store, kommercielle fuldtidsblogs, eller bør en mellemlille, semiseriøs blogger som jeg også forholde mig til problemstillingen?

Det sidste spørgsmål har jeg sådan set allerede svaret på: jeg forholder mig jo. Jeg forholder mig, fordi jeg er nysgerrig både som personlig blogger, som del af et større (mad-)bloggerfællesskab og som beboer i en verden hvor medier - ikke mindst de sociale - betyder en hel masse, som mange af os gerne vil forstå. I 2015 er rigtig mange af os jo både brugere og indholdsproducenter i det nye og evigt foranderlige mediebillede.

Jeg forholder mig så meget, at jeg meldte mig til og deltog i et morgen-panel-debatmøde om "Bloggere og reklame" tidligere på ugen. Mødet var arrangeret af konsulentvirksomheden RelationsPeople og foregik hos erhvervsadvokatvirksomheden Gorrissen Federspiel ved Rådhuspladsen. Der var lækker morgenmad klar til alle deltagerne, superkompetente paneldeltagere og i det hele taget fuld valuta for pengene. (Må jeg fortælle om dette debatmøde og linke til arrangørerne - eller er det nu også reklame…?)
Reklameværdien af Pain de Raisin, et jordbær og en paneldebat.
Jeg tænker godt om folk, der giver mig lækker morgenmad og gode, brugbare kalorier til hovedet.
RelationsPeople opsummerer morgenmødet på deres hjemmeside: Debatarrangement understregede gråzone i reglerne (her finder du bla. info om paneldeltagerne og links til forbrugerombudsmandens oplæg med de vigtigste regler fra markedsføringsloven) - og overskriften er også min konklusion: det er ikke nemt! Jeg vil gå videre: Der er ikke bare én, men masser af gråzoner!

Jeg tænker, at noget af dét, der gør det svært at have med bloggere at gøre og dét, der gør det svært at blive klog på bloggere som gruppe, er, at de (vi) er så forskellige. Vi er sjældent entydigt ikke-kommercielle eller kommercielle. De fleste bloggere begynder vel - som jeg selv - med et personligt hobbyprojekt, som så udvikler sig mere eller mindre. Det er som udgangspunkt gratis og uforpligtende at oprette en blog, og man kan helt selv bestemme, hvor meget eller hvor lidt man vil gøre ud af projektet, så alle kan gøre det.

Måske bliver bloggen interessant for en større skare af læsere og måske bliver den også efterhånden lidt interessant for producenter af dette og hint, og så begynder der at ske noget. Man kan blive inviteret til produktevents med smagsprøver og/eller goodiebags, man kan få tilsendt små og store gaver mere eller mindre uopfordret, man kan blive kontaktet for egentlige samarbejder om indlæg - og når og hvis man bliver stor og seriøs/fræk nok, kan man henvende sig den anden vej og bede om tjeneste eller produkter. Der er mange blogs, der indretter sig med annoncer, og der er i det hele taget rigtig mange forskellige veje til kommercialisere en blog.

Eftersom de færreste kaster sig ud i bloggeriet fuldt ud besluttede på at ville leve af det, vil udviklingen typisk ske glidende, og man opdager måske ikke nødvendigvis selv, hvor man er på vej hen.

Jeg tror, at tiden forlængst er løbet fra, at grænserne kan gøres skarpe og klare som i "de gode gamle dage", men jeg ser et behov for løbende at sætte spot på og diskutere grænsedragningen mellem og sammenblandingen af "uafhængigt redaktionelt stof" og det kommercialiserede, så vi i det mindste går med åbne øjne ind i de grå zoner.
Keep calm - and take me to the playroom...
Forbrugerombudsmanden er som nævnt i gang med at udarbejde pejlemærker omkring virksomheders samarbejde med bloggere; nn deltager i debatmødet nævnte muligheden af certificering af blogs til hjælp for læserne. Måske skulle vi i bloggermiljøet også selv arbejde på at opstille nogle etiske regler for vores kommercielle interesser?
Gold Spot - officielt foto
For ikke at lade Gold Spot helt i stikken vil jeg give den et par ord med på vejen her til sidst: den var dejlig! Meget smuk; både enkel og kompliceret at se på rent visuelt. Det var skønt med den knasende bund som kontrast til mousse- og gele-lagene. For min skyld kunne der godt have været lidt mere knald på smagene i de forskellige lag, men det er nok fordi mine smagsløg ikke er så forfærdeligt fintfølende. 

Hvis jeg selv skulle lave en tilsvarende kage, ville jeg måske også holde lidt igen med husblasen. Jeg ved godt, at den er nødvendig, hvis man skal kunne præsentere knivskarpe kagestykker, men privat ville jeg nok ofre lidt på den visuelle konto for at få en mindre stivet konsistens. Netop dét, at kagerne ikke var så stive, var en af de ting, som jeg roste Konditori Antoinette for i et indlæg Konditori Antoinette revisited i 2010. Udseende betyder meget, når man skal sælge, men hjemme kan man heldigvis bedre selv bestemme.

Opskriften på Gold Spot er ikke hemmelig, så det er bare at gå i gang!

Goldspot – vinder af årets kage 2015

Dome af choko-cheesecake med whisky 
245 g Flødeost
380 g Chokolade
 190 g Whisky
190 g Sukker
420 g Flødeskum
8 stk. Husblas

Husblas opblødes I koldt vand. Flødeost og sukker røres sammen. Lidt flødeskum opvarmes med husblassen og røres i chokoladen. Ostemassen tilsættes flødeskum og herefter chokoladen. Til sidst røres whiskyen i. Fordel massen i halvkugle gummiforme (Ø5cm) og sæt på frost – gerne dagen før.

Bund 
125 g Æg
60 g Sukker
50 g Mel
15 g Kakaopulver
2,5 g Bagepulver

Klargør en kageramme 35x35cm og sæt på en flad plade med bagepapir.

Æg og sukker piskes hvidt. Mel, kakao og bagepulver sigtes og vendes i. Blandingen fordeles på bagepapir og bages i 7 minutter ved 225 °c.

Crunchy bund 
100 g Pailette feuilletine
50 g Mørk chokolade
75 g Nougat
10 g Pufsukker

Nougat og chokolade smeltes og blandes. Pufsukker og pailette feuilletine blandes i. Denne crunchy bund fordeles ovenpå den bagte bund.

Brûlée 
200 g Mørk chokolade
200 g Fløde
20 g Sukker
40 g Æggeblommer
2 stk. Husblas

Smelt chokolade. Fløden koges og (udblødt) husblas tilsættes. Tilsættes derefter. den smeltede chokolade. Sukker og æggeblommer røres sammen og chokolademassen tilsættes. Denne masse fordeles over den crunchy bund, når den er kølet af. Ovenpå dette, fordeles de frosne domes af choko-cheesecake.

Vanilje-Citrus Cheesecake 
180 g Flødeost
150 g Sukker
120 g Kærnemælk
60 g Creme Fraiche
½ Vaniljestang
6 stk. Husblas
450 g Flødeskum
Saft fra 1 citron

Vaniljekorn skrabes ud og fordeles med sukkeret. Dette røres sammen med flødeost, creme fraiche og kernemælk. Husblas udblødes og varmes med lidt af osemassen og udrøres derefter i resten af ostemasse med flødeskum og citronsaft. Denne masse fordeles ud over choko-cheesecake domes.

Gelé
37,5 g Baileys
37,5 g Whisky
37,5 g Fløde
6 stk. Husblas
Lidt brun farve

Fløden varmes og husblassen smeltes deri. Alkoholen tilsættes. Geléen kommes på toppen oven på vanilje-citrus cheesecaken. Pynt Som pynt kan et brud af chokolade, der pensles med guldstøv bruges.
Reklame - med firmanavn og alting...

tirsdag, april 21, 2015

Sakura-macarons med matcha-tefyld - og lidt om skønhed og tidlig død

Et fint flor af lyserødt. Luften fuld af klarhed og kronblade. Blomstrende grene mod en blå, blå himmel. Det er japansk og så yndigt, at man næsten ikke kan få vejret. 
Sakurafestival 2009
Jeg elsker også kirsebærblomsterne, og jeg har i flere år taget del i Sakura-festivallen på Langelinje. Det er fascinerende at se den japanske subkultur i Danmark komme op til overfladen med alle sine sære elementer af kampsport, trommekoncerter, origami, kalligrafi, cosplay og alt det andet - og hvis man er særligt heldig blomstrer kirsebærtræerne netop dén weekend. (Andetsteds på bloggen kan du læse min beskrivelse af Sakura Festival 2011 og festivallens historie, som faktisk er kagehistorisk interessant.)
I år har jeg dykket en smule ned i kirsebærblomsterne og deres symbolik. Det viser sig, at de er langt mere interessante, end den umiddelbare yndigheds-overload lader ane: i Japan handler fejringen af Sakura - kirsebærtræerne og deres korte blomstringstid - ikke kun om forår og glædelig skønhed. Der er en mørk modvægt til den overvældende sødme: krig og unge mænds tidlige død kommer ind i billedet.

Fokus er nemlig på en og samme gang på de smukke blomster og det faktum, at de eksisterer i ganske kort tid, og så må de falde til jorden og dø. Døden og endeligheden er til stede i fejringen, og det handler naturligvis ikke kun om blomster, men om menneskers liv: de er også smukke - og korte. Livet blev særligt kort for de japanske piloter, der under 2. verdenskrig blev udvalgt til at udføre kamikaze-angreb - og kirsebærblomsterne har en særlig forbindelse til dem. 
Fra Wikipedia: Kamikaze
Mange af piloternes fly fik kirsebærblomster malet på skroget, de fik blomster med i cockpittet eller de blev vinket afsted på deres "ærefulde" færd af unge piger med blomstrende grene, inden de fløj sig selv i døden for fædrelandet. På den måde blev de unge piloter - måske - overbevist om, at det var en smuk og nobel idé at ofre livet for kejserriget ved at smadre deres fly ned i de amerikanske styrker i Stillehavet.
Fra Wikipedia: Kamikaze
En litterær tradition i Japan - Jisei - betyder, at man skriver et særligt dødsdigt, når man aner, at enden er nær. En japansk digter, Motoori Norinaga, (1730-1801), skrev inden sin død:

Asked about the soul of Japan,
I would say
That it is
Like wild cherry blossoms
Glowing in the morning sun.

Centrale japanske ord i netop det kirsebær-dødsdigt lagde navn til fire kamikaze-enheder; Unit ShikishimaUnit YamatoUnit Asahi, og Unit Yamazakura, og på mange måder skete der under krigen en sammenblanding af nationalisme, ærefuldt selvmord og lyserøde blomster

En populær japansk krigssang hed Doki-no-Sakura - Kirsebærblomster fra samme år - handler om de unge piloters fælles skæbne: de faldt smukt til jorden på samme måde som kirsebærblomsternes blade.
Sakura macarons 
(Mange! 40-70 stk. - afhængig af størrelse)
Mandelblanding
  • 300 g mandelmel
  • 300 g flormelis
  • 110 g æggehvide
  • Lyserød farve
Marengs
  • 300 g sukker
  • 3/4 dl vand
  • 110 g æggehvide
Sigt mandelmel og flormelis sammen i en stor skål. Rør æggehviden og farve i, så du har en jævn "grød". Den skal være lidt kraftigere i farven end du ønsker din færdige macaron; den bliver lysere, når marengsmassen bliver rørt i.

Kog sukker og vand op til 118º i en lille gryde. Når temperaturen når op på 114º, begynder du at piske æggehviderne. Hæld den 118º brandvarme sukkerlage i de piskede æggehvider uden stadig kraftig piskning. Pisk indtil blandingen er blevet til en ret fast marengsmasse på ca. 50º.

Tag nu først ca. 1/3 af marengsen og rør den i mandelmassen. Det gør ikke noget, at luften bliver rørt ud, så du behøver ikke at røre så forsigtigt; massen skal blødgøres. Rør den resterende marengsmasse i lidt efter lidt og vær mere og mere forsigtig. Bliv ved indtil du har en helt jævn masse. Massen skal ende med at have en relativt lind konsistens, og den skal kunne løbe af en ske i brede bånd.

Tag et par skefulde af massen fra i en lille skål og farv den lidt mørkere lyserød.

Kom de to masser i sprøjteposer med rund tylle.

Begynd med at sprøjte den mørke-lyserøde dej ud i små klatter af  på max. 1 cm i diameter på plader med bagepapir; der skal være god afstand, så der også er plads til "kronbladene". Sprøjt nu fem lidt større klatter rundt om midten.
Kagerne skal helt flyde en anelse sammen og gerne sådan, at enhver antydning af små spidser efter sprøjteposen forsvinder. Hvis ikke de gør det af sig selv, kan du forsigtigt duppe kagen med en våd finger.

Lad nu kagerne stå og tørre i en halv time. Det vil skabe en hinde på overfladen, der betyder, at når kagerne kommer i ovnen, vil de hæve ved at løfte sig på deres lille "fod". Den er kendetegnet på en rigtig macaron.

Bag kagerne ved ca. 170º i 12 minutter. Lad dem køle af indtil de nemt kan flyttes af bagepladen. Lad dem køle helt af på en bagerist.

Fyld med hvid chokolade og matcha-te
  • 350 g hvid chokolade
  • 3/4 dl piskefløde
  • 1-2 tsk matcha-te (eller grøn farve)
Rør matcha-teen ud i et par spiseskefulde af fløden. Hak chokoladen groft og smelt den sammen med resten af fløden i et vandbad. Rør matcha-blandingen i og rør til du har en helt jævn blanding. Lad evt. blandingen køle lidt af i køleskabet, så den ikke er helt tyndtflydende.
Jeg duppede ikke mine kager med en våd finger, så de er naturligt uperfekte...
Kom fyldet i en sprøjtepose og læg dine sakura-macarons sammen med fyldet. Lad gerne kagerne "modne" i køleskabet i mindst et døgn, inden du serverer dem.
Amazon har den!
I Japan kan man købe kirsebærblomst-essens, som kunne være en anden fin mulighed for smagstilsætning til fyldet. Det har tidligere forekommet umuligt at skaffe til Danmark, men i år så jeg pludselig, at Amazon USA sælger og sender. Det opdagede jeg desværre en anelse for sent, men til næste år... 

mandag, april 13, 2015

DIY Oreos. 5 gode tips til at gå Nabisco i bedene - og lidt historie

Jeg har sådan set aldrig rigtig forstået, hvad der skulle være så fantastisk ved Oreos, men lad nu det ligge. Den karakteristisk sort/hvide sandwichsmåkage er den mest solgte cookie i USA, og det gør den til et fænomen, der er værd at hæfte sig ved et øjeblik. Og værd at forsøge at genskabe hjemme i køkkenet.
For at ingen skal være i tvivl om at småkagerne er hjemmelavede…
Hjemmelavede Oreo-småkager
(Inspiration er hentet fra My Cupcake Addiction. Jeg har ændret lidt i opskriften hist og her.)
  • 185 g smør
  • 200 g flormelis
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 æg
  • 350 g mel
  • 60 g kakao
Pisk blødt smør, flormelis og vanillesukker sammen til det er lyst og luftigt. Gerne i tre minutter på høj hastighed. Tilsæt ægget og pisk igen til det er helt indarbejdet. Sigt mel og kakao sammen, så alle klumper bliver opløst. Rør de tørre ingredienser i smørblandingen indtil du har en ensartet dej. Saml evt. dejen til sidst ved at ælte den på køkkenbordet med håndkraft.

Rul nu dejen ud til ca. 3-4 mm tykkelse evt. på et stykke bagepapir, så den ikke hænger fast. Hvis du har et stempel, er det en god idé at stemple før du skærer de enkelte småkager ud. Skær småkagerne ud og læg dem på bagepapir på en plade, der kan være i køleskabet. Sæt alle kagerne i køleskabet i mindst en time - gerne natten over - især hvis du har stemplet dine småkager.

Når du skal lave en småkage, der gerne skal bevare formen efter bagning, er et par tricks dels at udelade hævemiddel fra småkagen og dels at sørge for at dejen får lov til at hvile koldt og gå direkte fra køleskab til varm ovn.

Bag småkagerne ved 175º i ca. 8-10 minutter. Det er faktisk ret svært at se, hvornår småkagerne er færdige. Fordi de er så mørke er det umuligt at se om de er ved at få for meget. Brug næsen og tag evt. kagerne ud og lad en enkelt køle af på en kagerist. Hvis den ikke bliver sprød, når den er kølet af, skal kagerne have lidt længere i ovnen. (Jeg fik overbagt en del af mine småkager en anelse…)

Fyld
  • 150 g smør
  • 350 g flormelis
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 spsk fløde
Pisk smør, flormelis og vanillesukker længe, så cremen bliver blød og glat. Kom den i en sprøjtepose og fordel cremen på den ene halvdel af dine bagte småkager. 
Læg dem sammen og Oh!, Oh! Oreo!
Fem tips til lækre fake Oreos:

1: Skaf et kagestempel/en oreoform. Prøv evt. på Etsy.
Jeg kan ikke huske, hvor jeg har købt mit kagestempel, men Coolstuff har et, der ligner.
2: Skaf ekstra mørk kakao, så småkagerne bliver næsten sorte. Jeg havde en rest Black Cocoa fra King Arthur Flour fra en USA-tur. Det ser desværre ud til, at det er lidt besværligt at få fat i det i almindelig webhandel. Måske skal du selv til USA eller måske kender du nogen, der kan tage noget med hjem...
3: Servér dine Oreos i en sej plastikbakke af glas. Den kan også være svær at få fat i, men lad os lave en klub sammen, hvis det lykkes. Jeg er vild med min!
Amazon har den, men sender ikke til Danmark. ShopUSA?
4: Lav variationer! Jeg rørte peanutbutter i halvdelen af fyldet. Nøj! Det blev godt! Lad dig inspirere af Oreos mange egne variationer i størrelse, farver, smag, mængde af fyld mm.

5: Find på noget nyt. Jeg havde noget creme til overs, fordi en del af mine mørke småkager som nævnt blev lidt overbagte. Men "øv" blev vendt til en idé: Jeg fyldte cremen imellem digestives og "rullede" kanten i en lækker blanding af sammensmeltet lys og mørk chokolade! Ikke spor dårligt!
Sweetmeal Digestive Bisquits - der var den igen - med fyld og chokokant
Bonusinfo: Nabisco - National Bisquit Company - er det store snack- og småkagefirma bag den populære sandwichsmåkage, og det er et gammelt firma bestående af et antal mindre firmaer, der i tidernes løb er blevet samlet. Nabisco er selv del af det store fødevarekonglomerat Mondelēz International - tidligere kendt som KRAFT. Nabiscos kage-bage-fabrik i Chicago er verdens største bageri, der beskæftiger 1500 arbejdere og producerer 150.000 tons snackvarer om året.

Den ende af historien er ikke så spændende. Det kan nemt udvikle sig til en klagesang om grådig storkapital, sjælløs massefremstilling og andre sørgelige ting. 

Men det er da lidt rart at vide, at Oreos har sine rødder i Amerikas første kommercielle bageri. I 1792 åbnede Joseph Pearson Sr. og hans sønner et bageri i den lille by Newburyport ca. 60 km. nordøst for Boston. Som bynavnet antyder, er der tale om en havneby, og bageriet speicialiserede sig da også i beskøjter - og bisquits. Sjovt nok betyder de to ord nøjagtig det samme: at kagen er bagt to gange. Italienerne siger biscotti og mener det samme. I Danmark taler vi om tvebakker.
En annonce for en af sønnernes bagerier
I beskøjternes tilfælde var det en absolut nødvendighed. Beskøjterne var livsnødvendige som næring til søfolkene, og de skulle kunne holde sig uden at mugne under lange sørejser, og det var kun muligt, hvis kiksene var bagt helt gennemtørre. Der udgik masser af søfart fra østkysten af det nye land, så produktkombinationen af praktisk bagværk til søfolk og finere lækkerier bl.a. til hotellerne i området gav indtjening til en god forretning.

Selve den sammenlagte småkage med cremefyld The Oreo Bisquit - blev først opfundet og produceret i 1912, og da var Pearsons Bakery i flere omgange blevet en del af større og større sammenslutninger, som på dette tidspunkt var Nabisco - National Bisquit Company. Oreo'en blev skabt som et modsvar til et småkagefremstød fra det konkurrerende firma Sunshine, der i 1908 sendte deres Hydrox-sandwich-småkage på markedet. For det utrænede øje ligner de to hinanden til forveksling, men smagen er ikke helt den samme, og Oreo-småkagen blev hurtigt vinderen i popularitetskonkurrencen.

Oreo er efterfølgende blevet en integreret del af amerikansk kulturhistorie og den lille kage lancerede en reklamekampagne, da den fyldte 100 år, som virkelig fik kagen op i ikon-ligaen: Oreo Daily Twist - 100 dage med et nyt blik på verden set gennem en oreobrille.

Ude på det store internet kan man finde i tusindvis af opskrifter, hvor Oreos indgår som ingrediens. Du kan finde store og små oreogadgets:
Et uundværligt gulvdæksel af kunstneren Andrew Lewicki

Det er værd at nævne, at oreosmåkagens design naturligvis er varemærkebeskyttet, men derfor kan man jo godt lege lidt med udtrykket alligevel...

tirsdag, marts 31, 2015

Påskekage (Hov! Der er noget indeni!)

Hvad er det lige med påske? Det er noget med nogle dejlige fridage med sære navne, hvor vi - hvis vejret arter sig - kan gå i haven og spise sæsonens første is. Når påskeugen er fuld af stormvejr og snesjap er det mere oplagt at blive indendøre. Og måske bage en lidt avanceret påskekage.

Kagen her er - udover at være temmelig lækker - mit bud på en spiselig udlægning af påskens drama og  de store kontrastfyldte temaer, der er i spil i netop denne højtid: liv/død, lys/mørke, vinter/forår, sorg/glæde, død/opstandelse.

Den pædagogiske pointe med kagen er, at den er mørk og dyster udvendig på samme måde som langfredag var mørk og dyster. Jesus hænger på korset og lider og dør. Alt håb synes ude. Selvom man ikke tror sådan helt bogstaveligt på fortællingen fra Bibelen, har de fleste nok oplevet øjeblikke eller længere perioder i livet, hvor alting forekommer sort og ligegyldigt. Man er naglet til tilværelsen. Føler sig forladt af alle.
Naglet til et kors på jorden
hænger under Lovens torden
Himlens Herre og Guds Søn.
Selv den evig gode Fader
ham i bitrest kval forlader,
hører tavs hans angestbøn.

(Salme 195 i Den Danske Salmebog)

Sådan er Langfredag, men den lange og pinefulde fredag er ikke afslutningen på historien. Der kommer en påskedag, hvor alting forandrer sig. Hvor dysterheden og den kolde død bliver gennembrudt, som en æggeskal, der knækkes og afslører sit bløde, gule indre. Det giver ikke mening. Det giver mening - og håb. Håb. Altid på trods af alle odds.

Påskekagen afslører sit livsglade indre, når den skæres ud. 

Påskekage med muntert indre 
(12 personer)

Fyld (forberedes dagen i forvejen)
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 200 g hvid chokolade
  • grøn frugtfarve (eller matcha-te)
  • rød frugtfarve (eller lidt sigtet hindbærmarmelade)
  • 1/2 - 1 tsk rosenvand
  • gul frugtfarve (eller lidt sigtet abrikosmarmelade)
  • revet citronskal
Hak den hvide chokolade og kom den i en skål. Giv fløden et opkog og hæld den over chokoladen. Lad den stå et øjeblik. Rør rundt indtil du har en glat blanding. Fordel chokoladefløden i tre mindre skåle og sæt dem i køleskabet til fløden er helt kold - evt. natten over.

Tilsæt farve og smag til hver af de tre skåle. Pisk til fast flødeskum. Kom flødeskummet i tre sprøjteposer (eller fryseposer).

Bunde (let bearbejdet opskrift fra Odense Marcipan)
  • 4 æg
  • 400 g sukker
  • 300 g mel
  • 2 tsk bagepulver
Pisk æg og sukker let og luftigt. Bland mel og bagepulver or rør det i dejen. Fordel dejen i to springforme og bag bundene ca. 25 minutter ved 175º. Kagen skal være fint lysebrun. (Der er måske lidt rigeligt dej, så du kan evt. bage "smagsprøver" i muffinsforme eller en lille kageform.)

"Smørelse" til bundene
  • abrikosmarmelade
  • 150 g blød nougat
  • 50 g mørk chokolade
Smør bundene med et tyndt lag abrikosmarmelade så snart de kommer ud af ovnen. Læg tynde skiver af blød nougat på de varme bunde og lad den smelte. Fordel nougaten over overfladerne. Smelt chokoladen i en sprøjtepose, og sprøjt tynde striber på kryds og tværs. Lad bundene køle helt af.

Fordel nu fyldet på den ene bund ved at sætte klatter i forskellige farver i et godt tykt lag.
Læg den anden bund henover med den smurte side ned. Smør oversiden med et tyndt lag abrikosmarmelade.

Chokolade-smør-glasur
  • 200 g mørk chokolade
  • 100 g smør
Smelt smør og chokolade sammen og rør det til det er en samlet glasur. Stil kagen på en rist med fx. bagepapir nedenunder og hæld den tyndtflydende glasur ud over kagen. Gem evt. en smule, hvis du vil lave en chokolade-rede ovenpå kagen. Fordel glasuren på hele kagen, så den er helt dækket.

Kom evt. en smule af glasuren i en sprøjtepose og lad den stivne en anelse. Så kan du lave en fuglerede, som påskeharen kan lægge sine kulørte æg i som en antydning af, hvad der venter indeni... 
Bonusinfo: der er lidt flere billeder af påskekagen og processen frem til resultatet på Kage! Kage! Kages!s facebookside.

Hvis du vil vide mere om påske eller bare have andre ideer til påskekager, så kig på mine tidligere indlæg om påske.

Mere bonusinfo: Jeg fik en påskepakke fra Odense Marcipan for et par uger siden, derfor har jeg brugt deres produkter - marcipan, nougat og chokolade - i påskekagen, og derfor er indlægget at betragte som kvasi-sponsoreret. Bare så du ved det.

mandag, marts 16, 2015

Irish Coffee Marshmallows til Skt. Patricks-dag

Det er St. Patricks-dag lige om lidt. Derfor er mine marshmallows lavet med brun kaffe, brun farin og Tullamore Dew. (Jeg har skrevet om dagen tidligere og lavet en skøn Irish Coffee-kage.)
Marshmallows - eller skumfiduser - er normalt noget, som købes i plastikposer og som forekommer at være et MEGET industrielt produkt. Totalt amerikansk, nymodens og egentlig bare sukker i luftform. Men marshmallows er også en masse mere.

Man kan fx. sagtens lave marshmalllows selv. De kan tilsmages og farves og udskæres i sjove former. Kun fantasien sætter grænser, som man siger.
Skumfiduserne er på ingen måde en ny opfindelse, og de er slet ikke amerikanske: marshmallows er opfundet i det gamle Ægypten omkring 2000 fvt. Her blandende man slimet saft fra rødderne af planten marsk katost - marsh mallow - der voksede i marsklandet ved landets vandområder, med honning og æggehvider. Det fik man en sød, luftig og alligevel fast masse ud af, som oven i købet virkede lindrende på ondt i halsen.
Senere har man - bl.a. i USA - udviklet nemmere og hurtigere måder at fremstille skumfiduser på, og i vore dage bruger man ikke plantesaften længere. Man kan altså ikke længere spise marshmallows af medicinske grunde. Men så kan man jo spise dem, bare fordi de er sjove at putte i munden og sjove at lave.

Marshmallows med Irish Coffee-smag
  • 20 g frysetørret kaffe fx. Nescafé
  • 1 dl kogende vand
  • 1 dl irsk whisky fx. Tullamore Dew
  • 400 g brun farin
  • 20 blade husblas
  • Flormelis
Opløs kaffen i det kogende vand. Bland med whisky. Hæld blandingen i en stor gryde sammen med brun farin. Kog en sirup indtil den er ca. 110-115º varm. Læg imens husblasen i blød i rigeligt koldt vand. Sørg for at skille arkene ad, så de allesammen bliver helt bløde. Når siruppen har nået den ønskede temperatur tages gryden af varmen. Knug ALT vandet af de nu helt bløde husblas-blade, og kom dem i den varme sirup. Rør rundt, så husblasen bliver helt opløst.

Hæld nu blandingen i en skål - evt. i en røremaskine - og pisk LÆNGE ved høj hastighed! Massen skal køles og fyldes med luft. (Jeg piskede 15-20 minutter.) Dæk en lille bradepande med bagepapir og drys flormelis gennem en sigte i et lag der dækker hele bunden. Skrab den nu ret faste marshmallowmasse ud af skålen og ned i formen og fordel den ud til kanterne. Drys et lag flormelis på overfladen. Læg et stykke bagepapir over og glat overfladen med hænderne. Stil massen et køligt sted; evt. i køleskabet et par timer til den har sat sig.

Træk det øverste lag bagepapir af og løsn bagepapiret i kanterne. Skær marshmallows ud i passende stykker med en skarp kniv eller evt. en pizzarullekniv. Vend alle stykkerne i lidt mere flormelis, så de ikke klistrer sammen. 
Byg din egen pyramide...

tirsdag, marts 10, 2015

SUPER-lækker - og naturligt glutenfri - Peanut Butter-kage med kun tre ingredienser

Du KAN godt lave peanutbutterkagen med kun tre ingredienser - æg, sukker og peanutbutter. Sådan er den hos Craftsy, hvor inspirationen kommer fra. Enkel og sikkert meget lækker.

Jeg har tilføjet nogle ingredienser og har lavet en kage, der er knap så enkel, men til gengæld lidt mere snickers-agtig og SUPERlækker. Og stadig naturligt glutenfri.
Peanutbutter-kage
(til en almindelig størrelse springform - 10-12 stykker)
  • 4 æg
  • 150 g sukker
  • 225 g smooth peanutbutter (jeg brugte en udgave fra Lidl, der ikke er ret sød, og som har en god, ristet smag)
  • 100 g mandelmel
  • ca. 100 g dulce de leche
  • 100 g god, lys flødechokolade (jeg brugte Jivara fra Valrhona)
  • 50 g smør
  • 25 g mørk chokolade
  • saltmandler - eller måske mere oplagt: peanuts - til pynt
Pisk æggene LÆNGE med en håndmixer eller køkkenmaskine! Fx. 8 minutter som foreslået på Craftsy. Tilsæt sukkeret og pisk 1-2 minutter mere. Vej peanutbutter af og rør det evt. lidt blødt med et par skefulde af æggeblandingen. Kom peanutbutter i skålen med luftig æggeblanding og pisk forsigtigt indtil blandingen er helt ensartet. Rør mandelmelet i blandingen.
Jeg bagte i en lille engangsform fra Netto til 6-8 personer.
Hæld dejen i en springform, der er smurt eller beklædt med bagepapir - eller i hvad du ellers måtte have af forme. Bag kagen i 20-25 minutter ved 175º. Den skal have fået lidt farve og en strikkepind, der stikkes ind i midten af kagen, skal komme ud uden dej på.

Lad kagen køle af.
Der var også dej nok til to små "brød"-forme...
Fordel et lag dulce de leche over kagen. Smelt flødechokolade og smør sammen. Rør, så de to samler sig til glat chokoladesmør. Fordel over kagen, så al dulche de leche bliver dækket.
- og jeg kunne skære fine, små skiver af kagen.
Smelt den mørke chokolade i hjørnet af fx. en frysepose. Pynt kagen med saltmandler eller peanuts. Klip hjørnet af plastikposen og pynt yderligere med mørk chokolade.
Your peanut butter-kage? No, I haven't seen it!

mandag, december 01, 2014

St. Louis Gooey Butter Cake. Bare navnet!

Snasket smørkage fra St. Louis. Sådan. Så ved vi, hvad vi går efter. Og jeg siger det bare: kagen lever på alle måder op til sit navn. Tag en stærk kop kaffe til og dyk ned i den skønneste, sødeste, blødeste, sprødeste og smørlækre kage EVER!
For rigtig mange år siden var jeg på et udvekslingsophold i St. Louis, Missouri. Jeg har været tilbage for at besøge min amerikanske familie flere gange siden, og de har besøgt mig. Først for en uges tid siden opdagede jeg, at byen har en signaturkage, og for et par dage siden bagte jeg den: Where have you been all my life?!
St. Louis: kendt for bl.a. deres Gateway-to-the-West Arch, Charles Lindberghs flyvemaskine "Spirit of St. Louis" og Gooey Butter Cake
Kagens oprindelse fortoner sig naturligvis i fortidens tåger, og der er adskillige fortællinger i omløb om, hvordan, hvornår og af hvem kagen blev opfundet. En handler om en bager i St. Louis, der kom til at bytte om på mængden af smør og mel i en kage; en anden om en nyansat bagerlærling, der tog fejl af to slags smørfyld og fik forberedt en helt forkert kage. Det foregik under depressionen i 1930'erne, hvor intet måtte gå til spilde, så i stedet for at smide lærlingens misforståelse i skraldespanden, så røg den i ovnen - og blev en succes!

På nettet kan man finde opskrifter på et utal af variationer over den smørrige kage. Rigtig mange af dem bruger en yellow cake mix som basis for bunden i kagen, men jeg fandt også en opskrift hos Patricia på bloggen ButterYum (elsker vi hende ikke lidt allerede?!), som tilbereder kagen fra bunden. Sådan skal det selvfølgelig være - selvom det sikkert er helt forkert i mange amerikaneres øjne. De er mærkelige. (Yellow cake mix er vel for pokker ikke andet end mel, sukker og bagepulver?! Det har man da i sit køkken?!)

Der findes også varianter af Gooey Butter Cake, hvor bunden er en gærdej, men dem sprang jeg let og elefant hen over. Gærdej lyder lidt for meget som brød i mine ører…

St. Louis Gooey Butter Cake
(24 pænt store stykker eller fx. 48 små)

Bunden

  • 250 g mel
  • 300 g sukker
  • 2 tsk bagepulver
  • et nip salt
  • 1 æg
  • 125 g smeltet smør
  • 2 spsk mælk (eller evt. lidt mere)
Fyldet

  • 225 g fuldfed flødeost
  • 2 æg
  • 1 tsk vanillesukker
  • 125 g smelte smør
  • 450 g sigtet flormelis
Bunden: Bland mel, sukker, bagepulver og salt. Tilsæt æggene, det smeltede smør og mælk nok til at dejen kan samle sig. Fordel dejen i en form på ca. 23x33 cm beklædt med bagepapir. Pres dejen godt sammen og sørg for, at den er fordelt jævnt.

Fyldet: pisk flødeosten indtil den er helt glat. Tilsæt æggene, vanillesukker og smeltet smør og rør til blandingen igen er glat. Rør flormelisen i blandingen og rør igen til den er glat.

Hæld fyldet oven på bunden og bag kagen ved 175º i ca. 40 minutter. Kagen skal være gylden, have en fast skorpe, men stadig gerne lidt "bevægelse" under skorpen. Kagen falder en anelse sammen, når den kommer ud af ovnen, men det er helt som det skal være.

Lad kagen køle af. Drys den evt. med flormelis inden servering.

Kagen er det, som amerikanerne kalder rich. Very Rich. En englænder ville måske ligefrem forstærke med et indeed. 
Som antydet fra starten vil en kop kaffe klæde kagen. Den kan også med fordel ledsages af lidt frisk, syrlig frugt. Eller den kan bare køres ned helt fed og jomfruelig.

Bonusinfo: St. Louis fejrer 250 års fødselsdag i 2014. De kloge folk i byen ved nok, hvordan sådan en fest skal fejres, så der er stillet 250 (glasfiber-)kager op på udvalgte steder i hele byen. Lokale kunstnere har dekoreret kagerne og året igennem har man kunnet deltage i en slags skatte-/kagejagt, Cakeway to the West.
Herover er kagerne fra fem spændende steder i St. Louis:

  1. Anheuser-Busch-bryggeriet, hvor der brygges Budweiser
  2. Basilica of Saint Louis, domkirken navngivet efter den franske konge Louis IX (Ludvig den 9./ Ludvig den Hellige), der også har givet byen sit navn
  3. Sweetology, et kagefirma, der gør kager til en oplevelse: making delicious memories
  4. Gateway Arch, St. Louis' vartegn
  5. Six Flags, en forlystelsespark som jeg mindes med glæde og kvalme

Privat bonus: min amerikanske "mor" har fødselsdag i dag, so this sweet one is for you, Betsey!