tirsdag, marts 31, 2009

Hr. Dreng og det mærkelige tårn - 2. del

2. Hr. Mor

Hr. Dreng har en rigtig god ven. Lad os kalde ham Hr. Mor. Hr. Mor har kendt Hr. Dreng altid. Hr. Mor er den, der allerbedst kender Hr. Drengs evner og talenter, og Hr. Mor kan bedre end nogen anden forstå Hr. Dreng.

Det tog Hr. Mor adskillige år at blive klar over, at Hr. Dreng ikke havde nogen ben, men da han først fik fornemmelsen af det måske var dér skoen – ikke – trykkede, besluttede Hr. Mor sig for at gøre alt, hvad han kunne for at hjælpe Hr. Dreng, så han ikke skulle gå et helt liv og tro, at han ikke var helt så god som andre mennesker. Herregud! Manglende ben. Det bliver man jo ikke et ringere menneske af, og i gode omgivelser kan selv en benløs ælling naturligvis blive en smuk svane.

Hr. Mor opdagede, at der fandtes masser af mennesker uden ben, og at der fandtes masser af god viden om de vanskeligheder, det kunne medføre og masser af gode tips til, hvordan man på masser af måder kunne kompensere for sine manglende ben. Bare det at forstå, at et menneske kunne mangle ben, selvom det så ud som om de var der, gav en lettelse og gjorde det nemmere at forstå når Hr. Dreng opførte sig underligt og somme tider ligefrem uhensigtsmæssigt. Og det viste sig hurtigt, at denne forståelse kunne gøre det lettere at hjælpe Hr. Dreng til selv at forstå sin situation, og dermed til at hjælpe ham til at blive bedre til at håndtere den.

Hr. Mor sørgede for at Hr. Dreng blev undersøgt på et af landets fineste hospitaler. Lad os kalde overlægen for Hr. Bispebjerg. Hr. Bispebjerg kunne hurtigt konstatere, at Hr. Dreng netop manglede ben; en tilstand kaldet Manglende Ben. Hr. Bispebjerg kunne også konstatere, at Hr. Dreng havde så meget andet, blandt andet en rimeligt velfungerende usynlig kørestol, som gjorde ham i stand til dog at komme omkring, og at det måske derfor ville være ekstra svært for visse mennesker at indse, at han faktisk havde Manglende Ben. Hr. Bispebjerg skrev et fint dokument, som fik alle de rigtige underskrifter og stempler. I dokumentet anbefalede Hr. Bispebjerg at dygtige folk blev involveret i Hr. Drengs liv, så han kunne udnytte sine mange gode potentialer, og Hr. Bispebjergs klare holdning var, at Hr. Drengs manglende ben ikke i sig selv på ingen måde burde være en hindring for at han fik et godt liv.

Hr. Dreng skulle naturligvis være astronom. Hr. Dreng skulle arbejde i et topmoderne observatorium. Hr. Dreng skulle have hjælp til at komme til tops. Og Hr. Mor tog fat.

Autisme - og i særlig grad Aspergers Syndrom (AS), som jeg især kender til - er et usynligt handicap. Derfor bliver det på nogen måder et dobbelt handicap, fordi man udover selve handicappet skal kæmpe mod omgivelsernes uvidenhed og misforståelser. I de kommende dage frem til 2. april vil jeg hver dag postere et afsnit i den mærkelige historie om Hr. Dreng.

WAAD (
World Autism Awareness Day, 2. april) er en god anledning til at tage fat på snakken om hvad autisme og AS er for noget. Og måske bliver snakken endnu bedre, hvis der følger et stykke dejlig kage med! Læs opskriften på min WAAD-kage her. Almindelig udenpå - særlig indeni!

søndag, marts 29, 2009

Hr. Dreng og det mærkelige tårn - 1. del

Hr. Dreng

Vi er i 1637.


Vi møder en særlig dreng. Lad os kalde ham Hr. Dreng. Han er særlig på mange måder. Han er det klogeste og dejligste menneske på hele jorden. Han har de sødeste brune øjne i hele København og mørkt krøllet hår. Han har evnerne i sig til at blive verdens dygtigste astronom. Og så har han et meget mærkeligt handicap. Han har ingen ben. Det er måske ikke så mærkeligt i sig selv, men man kan ikke se, at han ikke har nogen ben. Og det er da lidt mærkeligt! Der hvor benene skulle være har han en usynlig kørestol, men det ser ud som om han har ben.

De fleste der møder Hr. Dreng, ser en helt almindelig dreng, og de undrer sig såre, når han fx ikke kan gå op ad trapper, når han ikke sparker til rotterne i gaden, som andre fornuftige folk gør, når han skælder ud, hver gang pæne folk forventer af ham, at han har en mening om skomode eller når han bliver lidt ked af det, når han hører andres evindelige samtaler, om fordele og ulemper ved at have lakrids mellem tæerne, og han ikke kan deltage i snakken.

Folk der kender Hr. Dreng ved bedre. De ved, at han ikke har nogen ben, og de har lært sig både at lægge mærke til hvornår Hr. Dreng har vanskeligheder, fordi han ikke har ben, og de har lært at tage hensyn. De har også lært at minde sig selv om det, når de somme tider glemmer det. Man kan jo hele tiden se benene, der ikke er der!

Nogen har ligefrem lært - sammen med Hr. Dreng - at se det positive i ikke at have ben. Man slipper fx for at få vabler på hælene, når man går langt i nye sko. Man kan også få rigtig stærke armmuskler af at skulle drive en kørestol med armene. De armmuskler kan fx bruges til at kaste en hat op på en høj hylde, når man nu ikke kan træde op på trinnet. Og den tid man ikke bruger på at snakke om lakrids mellem tæerne, kan man bruge til at ae en kat rigtig længe. Eller til at læse om astronomi.


Autisme - og i særlig grad Aspergers Syndrom (AS), som jeg især kender til - er et usynligt handicap. Derfor bliver det på nogen måder et dobbelt handicap, fordi man udover selve handicappet skal kæmpe mod omgivelsernes uvidenhed og misforståelser. I de kommende dage frem til 2. april vil jeg hver dag postere et afsnit i den mærkelige historie om Hr. Dreng.

WAAD (World Autism Awareness Day, 2. april) er en god anledning til at tage fat på snakken om hvad autisme og AS er for noget. Og måske bliver snakken endnu bedre, hvis der følger et stykke dejlig kage med! Læs opskriften på min WAAD-kage her.

onsdag, marts 18, 2009

WAAD-(World-Autism-Awareness-Day)-kage

Autisme - og i særlig grad Aspergers Syndrom (AS), som jeg især kender til - er et usynligt handicap. Derfor bliver det på nogen måder et dobbelt handicap, fordi man udover selve handicappet skal kæmpe mod omgivelsernes uvidenhed og misforståelser. WAAD (World Autism Awareness Day, 2. april) er en god anledning til at tage fat på snakken om hvad autisme og AS er for noget. Og måske bliver snakken endnu bedre, hvis der følger et godt stykke kage med!

Ja, der er jo to uger til endnu så det er jo at tage glæderne lidt på forskud at bage en WAAD-kage allerede. Men nu er det jo ikke kun for min egen skyld i denne omgang, så jeg tænkte, at hvis nogen havde lyst til at lade sig inspirere, så er en lille tidsfrist nok ikke så dum...

Så her kommer den:

Det ligner jo en helt almindelig chokoladekage, tænker du måske. Og ja, det ligner det. Ligesom en dreng med Aspergers Syndrom ligner en helt almindelig dreng. Men indeni? Ikke helt almindelig!

Jeg har ladet mig inspirere af det autisme-smykke, jeg købte sidste år, som forestiller - nogle af - de brikker, som udgør det komplekse puslespil, som autisme er. Sådan en skive kage kan da godt ligne et puslespil - altså et meget let ét - ikke?



For at kunne lave kagen på den måde, må man have en særlig form "Skak kage bageform":
(Man behøver jo ikke at lave kagen skakternet, bare fordi opfinderen havde tænkt det sådan! Og man behøver jo ikke at lave alle tre lag, bare fordi man får tre forme med i pakken!)

Jeg har bearbejdet en opskrift fra Odense Marcipan:

4 æg
300 g sukker
225 g hvedemel
1½ tsk. bagepulver
300 g ODENSE Ren Rå Marcipan
Grøn, rød og blå frugtfarve

100 g abrikosmarmelade

200 g mørk chokolade
75 g smør


Tænd ovnen på ca. 175 grader.

Pisk æg og sukker til det er hvidt og tykt og vend forsigtigt mel blandet med bagepulver heri. Riv Marcipan (jeg er sikker på at andre typer end Odenses kan fungere!) groft og vend den i dejen.

Nu bliver det lidt besværligt - og der bliver en god opvask: Del dejen i to. Den ene halvdel deles derefter i tre dele, som farves hhv. grøn, blå og rød. Den grønne portion lidt større end den blå og den røde mindst. Det er ikke meget vigtigt præcis hvor nøjagtigt du får fordelt farverne, for dejen flader ud under bagningen.

Smør to af formene med smør. Sæt skille-dimsen ned i den første form.

I den første form fordeler du ufarvet dej i yderste og inderste ring og blå dej i den midterste. Tag forsigtigt skille-dimsen op og vask den. Sæt den i den anden form. Her fylder du grøn dej i den yderste, ufarvet i den midterste og rød i den inderste ring. Tag skille-dimsen op.

Sæt formene i ovnen og bag dem i ca. 30 minutter.

Imens kommer du chokoladen - brækket i stykker - og smør i en skål og smelter det hele i mikroovnen. Det tager ikke ret lang tid. Chokoladen behøver ikke at være helt smeltet; den kan røres ud i det varme smør. Chokoalde og smør skal røres helt sammen.

Når kagerne er bagt stilles de til afkøling.

Tag kagerne ud af formene. Måske er det nødvendigt med en spatel for at få dem løs. Læg den ene på et fad. Smør den på oversiden med et godt lag abrikosmarmelade. Ovenpå smører du et tyndt lag af choko-smørret. (Hvis det er størknet lidt, mens kagerne er kølet af, må det en tur i mikroen igen.) Læg den anden kage ovenpå. Giv også den et lag abrikosmarmelade.

Og nu skal den samlede kage dækkes med choko-smør. Læg stykker af mellemlægspapir under kagen hele vejen rundt, så du kan svine på papiret og ikke på fadet. Fordel chokoladen på oversiden og ned ad siderne med fx. en bred smørekniv. Der er vist ikke nogen nem måde at gøre det på!


Når kagen er helt dækket, stilles den køligt, indtil chokoladen er stivnet. Fjern forsigtigt mellemlægspapiret.

Nu har du din helt egen WAAD-kage, som du kan dele med en autist du holder af! Inden du har set dig om, ser den sådan ud:

God fornøjelse!

lørdag, marts 14, 2009

Portugisisk budding med bacon-karamel

Ja, nu har jeg prøvet den! Jeg har omtalt opskriften på portugisisk budding med bacon-karamel (pudim do abade de priscos) tidligere (Toucinho do Ceu - "Himmelsk fedt/bacon"!), og nu har jeg altså testet den. Jeg lavede kun en halv udgave af den oprindelige opskift.

Min søn skal konfirmeres til april, og eftersom han er en stor baconelsker tænkte jeg, at vi måske skulle overraske vores gæster med en meget original dessert - og så var jeg jo NØDT TIL at prøvekøre den...

Opskriften kommer her:
  • 200 g sukker
  • 1,5 dl vand
  • skal af en halv citron (jeg brugte skal fra en hel lime)
  • 1 laurbærblad (det havde jeg ikke lige på lager; jeg må have ryddet op?)
  • en kanelstang
  • 40 g bacon i små tern uden svær
  • 6 æggeblommer
  • 1 spsk portvin (opskriften er jo fra Portugal!)
Kom sukker, vand, citrusskal, laurbærblad (eller ej), kanelstang og bacontern i en kasserolle. Bring i kog og kog indtil blandingen er 104 grader (det kan lade sig gøre fordi vandet fordamper og sukkerindholdet koncentreres. Et sukkertermometer er en god ting at have.)

Hæld siruppen gennem en si, og stil den til afkøling.
Tænd ovnen på 240 grader.

Når siruppen er kommet ned under 40 grader røres æggeblommer og portvin i. (Jeg piskede med et fladt piskeris, og det gav lidt bobler, som måske skulle have været undgået, for de forsvandt ikke under den efterfølgende bagning.)

Hæld blandingen i 4 små forme og stil dem i en bradepande. Hæld kogende vand i bradepanden til ca. midt på de små forme.


Bag dem i ovnen i ca. 35 minutter. De skal være stivnede og have en let gylden overflade. (Den gyldne overflade nåede jeg ikke til.) Tag formene ud af ovnen og lad dem køle af.


Bacon-karamel:

  • 100 g sukker
  • 0,6 dl vand (jeg brugte ca. 50/50 vand og portvin; når nu flasken var kommet ned fra hylden.)
  • 20 g bacon finthakket (Jeg brugte baconen, som havde kogt i siruppen. Da junior havde prøvesmagt den et par gange, passede det lige med at der var ca. 20 g tilbage. Jeg hakkede ternene i endnu mindre stykker.)
Kog sukker og vand (og portvin) i en kasserolle indtil det karameliserer.
Når jeg nu havde kommet portvin i, var det lidt svært at se, hvornår sukkeret begyndte at tage farve. Jeg testede ved at tage lidt på en teske og sænke den i et glas koldt vand. Når det størkner helt i vandet er det klar - og så er tiden knap inden det brænder!
Rør de hakkde baconstykker i karamellen. Hæld blandingen ud på et stykke bagepapir og lad det køle helt af.

Ifølge den oprindelige opskrift skal der også bages en figen til hver portion; det havde jeg hverken lyst eller tålmodighed til, så det bliver en anden dag.
Nu kunne jeg lave et lille arrangement med buddingen og nogle stykker bacon-karamel, og hvis ikke det er en speciel dessert, ja så ved jeg snart ikke...!
Den unge smagsdommer vendte i øvrigt tommelen nedad. Det bliver ikke konfirmationsdesserten. Så er vi jo nok NØDT TIL at prøve noget andet i næste weekend...
Jeg kunne faktisk godt lide den sære, cremede dessert; den er blød og lækker, og har en smag, som intet andet.
OBS! Jeg har også tænkt over kagen til WAAD - World Autism Awareness Day 2. april. Måske vil jeg teste den allerede i morgen...

fredag, marts 13, 2009

Jeg blogger om autismespektret på WAAD den 2. april!

Jeg lavede allerede sidste år en kage til WAAD - World Autism Awareness Day - http://madogmening.blogspot.com/2008/05/autism-awareness-kage.html og jeg vil finde på en ny i år, der kan matche det nye logo... Check ind når dagen nærmer sig!

tirsdag, marts 03, 2009

Omtale i Kristeligt Dagblad 29.2.09


Nu bliver jeg rig og berømt!

Berømt, nå nej, Kristeligt Dagblad er jo ikke kändissernes hjemmebane. Og rig, nå nej, der skal vist alligevel mere til end lidt venlig omtale.

But anyways: der var en rigtig fin artikel i Kristeligt Dagblad i lørdags. Klik på billedet for at se artiklen så stor, at den kan læses.

søndag, marts 01, 2009

Sødt som honningkage


Jeg er nødt til at gøre lidt reklame for en salme af Brorson. Det må være min slagsang:

Guds riges evangeliumer sødt som honningkage;når det kun får i hjertet rum,at man det ret kan smage,da er det sjælens honningmad,gør hjertet let og mæt og gladog smukt i Jesu øjne.

Det søde ord er kommet afGuds egen mund og hjerte,
det er et kys, som Gud os gav
mod al vor nød og smerte,
det er Guds eget hjertes kraft,
som bliver til en honningsaft
mod syndens byld og plage.


Hans Adolph Brorson 1739.
Der er adskillige vers mere og det er herlig læsning! Læs selv mere på Salmebogen online. Her kan du også høre melodien (ja, der er faktisk to melodier, som den kan synges på. Jeg kender bedst den første af de to.)