Vi er i 1637.
Vi møder en særlig dreng. Lad os kalde ham Hr. Dreng. Han er særlig på mange måder. Han er det klogeste og dejligste menneske på hele jorden. Han har de sødeste brune øjne i hele København og mørkt krøllet hår. Han har evnerne i sig til at blive verdens dygtigste astronom. Og så har han et meget mærkeligt handicap. Han har ingen ben. Det er måske ikke så mærkeligt i sig selv, men man kan ikke se, at han ikke har nogen ben. Og det er da lidt mærkeligt! Der hvor benene skulle være har han en usynlig kørestol, men det ser ud som om han har ben.
De fleste der møder Hr. Dreng, ser en helt almindelig dreng, og de undrer sig såre, når han fx ikke kan gå op ad trapper, når han ikke sparker til rotterne i gaden, som andre fornuftige folk gør, når han skælder ud, hver gang pæne folk forventer af ham, at han har en mening om skomode eller når han bliver lidt ked af det, når han hører andres evindelige samtaler, om fordele og ulemper ved at have lakrids mellem tæerne, og han ikke kan deltage i snakken.
Folk der kender Hr. Dreng ved bedre. De ved, at han ikke har nogen ben, og de har lært sig både at lægge mærke til hvornår Hr. Dreng har vanskeligheder, fordi han ikke har ben, og de har lært at tage hensyn. De har også lært at minde sig selv om det, når de somme tider glemmer det. Man kan jo hele tiden se benene, der ikke er der!
Nogen har ligefrem lært - sammen med Hr. Dreng - at se det positive i ikke at have ben. Man slipper fx for at få vabler på hælene, når man går langt i nye sko. Man kan også få rigtig stærke armmuskler af at skulle drive en kørestol med armene. De armmuskler kan fx bruges til at kaste en hat op på en høj hylde, når man nu ikke kan træde op på trinnet. Og den tid man ikke bruger på at snakke om lakrids mellem tæerne, kan man bruge til at ae en kat rigtig længe. Eller til at læse om astronomi.
Autisme - og i særlig grad Aspergers Syndrom (AS), som jeg især kender til - er et usynligt handicap. Derfor bliver det på nogen måder et dobbelt handicap, fordi man udover selve handicappet skal kæmpe mod omgivelsernes uvidenhed og misforståelser. I de kommende dage frem til 2. april vil jeg hver dag postere et afsnit i den mærkelige historie om Hr. Dreng.
WAAD (World Autism Awareness Day, 2. april) er en god anledning til at tage fat på snakken om hvad autisme og AS er for noget. Og måske bliver snakken endnu bedre, hvis der følger et stykke dejlig kage med! Læs opskriften på min WAAD-kage her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar