fredag, marts 23, 2012

Old Fashioned Don-I-want-to-boil-your-eggs-Draper Cake

Kender du Chuck Norris? En tidligere kampsports- og actionfilmstjerne, der havde sin storhedstid i 60'erne, 70'erne og 80'erne. Han spillede bl.a. sammen med Bruce Lee i Way of the Dragon. I de senere år er han mest omtalt for sin stærke kristne overbevisning og sin opbakning til konservativ, republikansk politik. En mand med sin fremtid bag sig.

Chuck Norris har dog også opnået berømmelse på en helt anden front på det seneste: han er blevet et fænomen på nettet. Der florerer et hav af Chuck Norris Facts, der meget morsomt fremstiller Chuck Norris som det sejeste menneske i Universet:
  • Fear of spiders is aracnophobia, fear of tight spaces is chlaustraphobia, fear of Chuck Norris is called Logic
  • Some magicans can walk on water; Chuck Norris can swim through land.
  • We all dream about Perfection; Perfection dreams about Chuck Norris
  • The Sun only rises when Chuck Norris wakes up.
  • Kryptonite is ancient Latin for Chuck Norris
Men, Move over, Chuck. Don is back!
På søndag begynder sæson 5 af Mad Men. Don Draper - manden, der af over 500.000 læsere af AskMen.com er blevet betegnet som mere indflydelsesrig end Barack Obama - vender tilbage, og så må Chuck Norris føje sig:
  • Chuck Norris can drink you under the table. Don Draper can drink the table.
  • Chuck Norris actually built the stairway to heaven. Don Draper made an escalator.
  • If you have five dollars, and Chuck Norris has five dollars, Don Draper now has ten dollars.
  • 182,000 Americans die from Chuck Norris-related accidents every year. 182,001 Americans are conceived from Don Draper "accidents" each year.
  • When Chuck Norris wants an egg, he cracks open a chicken. When Don Draper wants eggs a woman cooks them for him.
Don skal have en kage. Den skal selvfølgelig være en spiselig udgave af hans yndlingscocktail, Old Fashioned. Og så skal den ligne sådan en upside-down pineapple cakes, der var så smart dengang i 60'erne, og som er med i The Unofficial Mad Men Cookbook: Inside the Kitchens, Bars, and Restaurants of Mad Men

En Old Fashioned laves klassisk på whisky (Don foretrækker Canadian Club), sukker/sirup, bitter (Angostura), appelsin- og/eller citronskal og kirsebær. Opskriften bliver derfor som følger.

Old Fashioned Don-I-want-to-boil-your-eggs-Draper Cake

Dej
  • 3 æg
  • 200 g sukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 150 g mel
  • 200 g revet marcipan
Fyld
  •  8 skiver ananas fra dåse
  • 22 gode, syltede kirsebær
 Sirup
  • 1 dl Canadian Club
  • 150 g sukker
  • skal af en appelsin
  • 2 tsk kirsebærsirup
  • 1 tsk Angostura
Smør en springform med rigeligt smør. Drys lidt sukker på. Det vil give ananasskiverne en let karamellisering, når de bliver bagt. Fordel ananassen i bunden af formen og læg også kirsebærrene på i huller og mellemrum.

Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland mel og bagepulver, og rør det i æggemassen. Rør også marcipanen i dejen.

Fordel dejen over ananasskiverne og bag kagen i ovnen i ca. 30 minutter ved 200 grader.
Kog siruppen. Kom alle ingredienser i en kasserolle og kog indtil sukkeret er opløst. Prik huller i overfladen på den bagte og stadig varme kage og hæld siruppen ud over kagen.
Min kage var ikke helt gennembagt, kunne jeg se igennem glasbunden, så jeg vendte den ud på et stykke bagepapir og bagte den yderligere ca. 10 minutter med ananassiden op. Måske kunne jeg bare have givet den 10 minutter længere i formen.
Jeg sætter lige vand over til æg...

søndag, marts 18, 2012

Wienerbrødets Apostel - om Læsøbageren L. C. Klitteng

Sirligt ordnet i Mapper og Konvolutter ligger Beretningerne om hans Felttog i det fremmede. Avisudklip på alverdens Sprog, Interviews og faglige Betragtninger i Bagerblade over det danske Wienerbrød og dets Apostel.

Det har været et Triumftog, som varede uafbrudt i tredive Aar.

Det er som at sidde i Dagligstuen hos en fejret Operastjerne, der har trukket sig tilbage efter et Livs Sejre på Verdensscenerne. Ogsaa han har Billedet af sig selv i alle mulige Perioder hængende på Væggene. Ogsaa han gemmer omhyggeligt Kritiken fra New York Times og L'Oeuvre og Berliner Tageblatt.

Men Klitteng har kun spillet een eneste Rolle i sit Liv.

Mesterbageren fra Læsø.
Som nogen måske ved, så holder jeg fra tid til anden kageforedrag rundt om i landet. Det er som regel mit foredrag om sammenhængen mellem kagerne og kirkeåret, som jeg diverterer med, og det foregår ofte i kirker og sognegårde. Det er en stor fornøjelse for mig. Én ting er, at det er supersjovt at fortælle om det, som jeg synes er det mest interessante i hele verden - og at få penge for det.

En anden ting er, at der ganske tit er nogen af mine tilhørere, der kan supplere mine historier med andre. Kageoplevelser fra barndommen. Særlige fastetraditioner i en familie på Fyn. Rejseminder knyttet til kager. Tilføjelser, der gør, at min kageverden bliver ved med at udvide sig i retninger, som jeg ikke selv styrer.

I januar holdt jeg mit foredrag i Fensmark ved Næstved. I den efterfølgende snak over kaffen var der en kvinde, der spurgte mig, om jeg kendte Hakon Mielches bog om Læsøbageren. Som sandt var, måtte jeg tilstå, at jeg hverken havde hørt om den ene eller den anden. Nu er jeg meget klogere.

Hakon Mielche (1904-1979), viser det sig, var en rejseglad forfatter/tegner/journalist/eventyrer, der var født i Fensmark, og hvis rejsebøger storsolgte både herhjemme og i udlandet. Under besættelsen blev Mielche ramt af udrejseforbud og måtte - i stedet for at skrive OG rejse - nøjes med at skrive. Det blev til et antal biografier om andre rejselystne personer; en af dem var den - åbenbart - navnkundige Læsøbager, wienerbrødets apostel, manden der gjorde Danish pastry verdensberømt. Bogen hed Jorden rundt med Morgenbrød. Læsøbagerens mærkelige Hændelser (1944).
Klitteng, lad os nu grave helt dybt ned i Fortiden og begynde med begyndelsen. Hvornår bagte De den første Plade Wienerbrød derovre på Læsø? 

Læsø? Jeg har sgu aldrig bagt et Stykke Brød på Læsø. Jeg er fra Frederikshavn! Jeg er født i Frederikshavn. Først et Aar før, jeg fik mit Svendebrev, flyttede mine Forældre over paa Læsø, men jeg fulgte ikke med. Men jeg har haft mit Hjem der siden da. Min Mor bor der endnu. Hun er Danmarks ældste Marskandiserske.

Den unge Lauritz C. Klitteng kom i lære som bager i 1893 og viste sig meget snart at have flair både for selve håndværket, salg og det, som vi i vore dage ville kalde branding. Frederikshavn blev hurtigt for lille til ham, og han rejste til København, så snart han havde fået sit svendebrev. Her dygtiggjorde han sig yderligere hos byens bedste konditorier. Men inden længe blev også hovedstaden for lille.
Læsøbageren L. C. Klitteng
Hele bogen bliver nu en lang og munter beretning om den dygtige Læsøbager, der rejser verden rundt og med dygtighed, frækhed og held udbreder kendskabet til det danske wienerbrød. Klitteng tilbyder sin arbejdskraft til bagermestre og konditorer i alverdens store og små byer, og så snart det har vist sig, at der er stort økonomisk potentiale i lækkerierne, tilbyder han undervisning mod passende betaling. Og rejser videre.

Han formår som en anden Forrest Gump at være til stede ved store historiske øjeblikke og får på forskellig vis listet sit duftende bagværk ind i begivenhedernes centrum.

Vi var nu nået frem til Sommeren 1906, og Kong Haakon var draget på Præsentationsrejse i sit nye Fædreland. Der var store Fester og Receptioner overalt, og da det rygtedes, at Dampskibet "Myren" med Kongeparret om Bord vilde ankomme til Hammerfest en af de nærmeste Dage, fik jeg travlt med at pakke Kuffert og komme af Sted nordpaa.
Kroningsbillede af Kong Haakon og Dronning Maud. Fra kongehuset.no.
I Verdens nordligste Købstad stod alt paa den anden Ende. Der var travlt med at binde Guirlander af de fattige og sparsomme Vækster, som trives på 72 Grader Nord, der blev pudset Vinduer og malet og rejst Æresporte fra Havnen til Raadhuset, hvor Receptionen skulle finde Sted. Oppe paa Raadhuset fo'r Borgmester og Politimester og samtlige Honoratiores rundt i Skjorteærmer mellem alt, hvad der kunne skrabes sammen af Tjenere i Byen, der var ingen, som lagde Mærke til, at en fremmed blandede sig med dem og saa sig om.
Bordet var dækket i Hesteskoform, og hvor Kongen skulde sidde, var anbragt en højrygget, læderbetrukken Stol. I den satte jeg mig et Øjeblik og saa med kongelig Mine hen over Bordet. Her skulde om faa Timer en Konge hilse paa Repræsentanter for det nordligste Amt i Landet. Et stort Øjeblik. En betagende Stund. Hvad skulde de nyde ved saadan en Reception? Noget ekstraordinært. Kringler, for Eksempel. Mine Kringler, for Pokker! "Kong Haakons Kringler" var naturligvis det rigtige Navn, komponeret specielt til denne Lejlighed.

Jeg fo'r op fra Læderbetrækket og styrtede ned til Bageren i Byen.

Klitteng får rejst Europa tyndt, og når også senere til bl.a. USA, hvor han også får stor succes med sit wienerbrød.
"Danish Pastry" got its name, and fame, in New York City.
1 June 1920, Bakers' Helper, pg. 1090, col. 1:
DANISH PASTRY SCHOOL STARTS JULY 1ST.
The Danish Culinary Studio, 146 Fifth avenue, New York City, is scheduled to open July 1st, and applicants are being enrolled for the first course. The school has been founded by L. C. Klitteng, who came to this country from Denmark in December, 1915, and has been responsible for most of the popularity which Danish pastry has acquired here. Shortly after his arrival he made his choice dainties for the President's wedding. (That would be Woodrow Wilson-ed.)
Danish Pastry blev omkring 1920 simpelthen lige så hipt, som new Nordic cuisine er i dag, og Læsøbageren var en verdensstjerne. Tag dén, Refslund/Redzepi & Co.!

onsdag, marts 14, 2012

Elsker/elsker-ikke-tærte med "parsley, sage, rosemary and thyme" - og ost

Du kan godt springe osten over, hvis du synes, at det lyder for underligt. Og krydderurterne for den sags skyld også. Ideen til tærten begyndte bare med osten.
I min egenskab af osteblogger (!) blev jeg inviteret til lanceringen af Arlas nye råmælksost, Lykkebjerg, for et par uger siden. Det var en dejlig fest. Masser af andre bloggere, madkändisser og ikke mindst smagsprøver. Jeg er faktisk omtrent lige glad for ost, som jeg er for kage, men indtil videre holder jeg mig til at skrive om kage. Andre bloggere har skrevet om lanceringsfesten (fx. Grydeskeen og Faster Philip), så jeg går straks lidt videre. Kan osten - jeg fik et stykke med hjem - mon bruges i en kage?

Ost i kager er et emne, som jeg i forvejen har talt lidt med Maja Møller fra Arla om, og jeg har da også leget lidt i køkkenet, uden dog at nå frem til noget superinteressant. Nu var der en anledning til at prøve igen.

Hvad ville mon passe sammen med den lækre ost? (Helt kort kan jeg beskrive den som en fast, tør ost, der minder en noget om - den fantastiske - Vesterhavsost eller Prima Donna.) Jeg tænkte:
  • noget let syrligt årstidens frugt, æble eller pære, som modspil til den bløde, fede ostesmag. Jeg er endt med pære, fordi de fleste pærer ikke smatter ud ved tilberedning; det forekom vigtigt,
  • hasselnødder for at understrege ostens nøddesmag,
  • krydderurter for at understrege legen med det salte køkken. Af grunde, som jeg ikke helt kan forklare kom jeg til at tænke på Simon & Garfunkels dejlige sang om Scarborough Fair, hvor der er tale om "parsley, sage, rosemary and thyme". Derfor netop de fire krydderurter.

Jeg har aldrig tidligere for alvor lyttet til teksten i den gamle sang, selvom jeg selvfølgelig har sunget med på omkvædet. Det viser sig, at der er tale om en ret mystisk kærlighedshistorie.

Are you goin' to Scarborough Fair? Parsley, sage, rosemary, and thyme.
Remember me to one who lives there, she once was a true love of mine.


Vor mand, som IKKE er på markedet i Scarborough, beder en tredjeperson om at give en besked til en tidligere hjertenskær. Budbringeren skal bede den skønne om at udføre en række umulige opgaver, bl.a. at sy en skjorte uden søm og at finde et stykke land til ham mellem stranden og havet. Det er ikke klart, om han prøver at få hende tilbage - eller om han støder hende fra sig. Og omkvædet lyder igen og igen: Parsley, sage, rosemary and thyme.

Disse urter har - naturligvis - symbolsk betydning.
  • Persille var en plante, som man engang mente at kun hekse og gravide kvinder kunne få til at gro. Sow parsley, sow babies. Man mente, at persillen kunne fremprovokere lyst og kærlighed.
  • Salvie skulle kunne hjælpe barnløse par med at få børn alligevel. Urten forbindes også med visdom og udholdenhed og skulle kunne sikre hjemlig harmoni.
  • Rosmarin symboliserer kærlighed og trofasthed. Engang brugte man at smykke nygifte med små grene af rosmarin for at sikre troskab og frugbarhed. Planten mentes også at have forbindelse med hukommelse.
  • Timian blev brugt i særlige ungpigeritualer, der skulle kunne afsløre deres livs elskedes identitet. En kvinde med en kvist timian fæstet på brystet skulle være uimodståelig.
Kort sagt er sangens urter en stærk buket af kærlighedsmagi. Men er urterne et udtryk for den skønne kvinde som hun er? Eller som helten ville ønske at hun var? Vil hun forstå den mærkelige besked? Får de hinanden igen til sidst? Vi ved det ikke. Sangen er skøn, sær og ubegribelig. Som kærligheden selv. Og det er tærten også, hvis du spørger mig.

Elsker/elsker-ikke-tærte
  • ½ portion Meyers mørdej
  • 250 g pære i små tern
  • saft af 1 citron
  • 100 g sukker
  • 150 g smør
  • 150 g sukker
  • 150 g grofthakkede hasselnødder
  • 3 spsk mel
  • ½ tsk salt
  • 50 g Lykkebjerg råmælksost i små tern
  • finthakket persille, salvie, rosmarin og timian
(Blind-)bag tærtebunden i ca. 20 minutter ved 200 grader.

Kog pæreternene med de første 100 g sukker og citronsaft i nogle minutter. Det giver pærerne lidt ekstra syrlighed.

Smelt smør, 150 g sukker og hasselnødder sammen i en kasserolle over svag varme. Tilsæt mel og salt og rør godt sammen. Dræn siruppen fra pærestykkerne og vend dem i nøddeblandingen. Rør osteternene hurtigt i sammen med krydderurterne.

Kom fyldet i tærten og fordel det. Bag kagen yderligere ca. 40 minutter. Den skal boble helt inde i midten og blive lidt gyldenbrun i overfladen. Tag kagen ud, og lad den køle af. Server evt. med en klat vanilleis eller flødeskum - og pynt gerne med små kviste af de fire krydderurter.

Så er det op til dig selv, om du elsker eller elsker-ikke denne særlige ostetærte. Men jeg prøvede! Parsley, sage, rosemary and thyme - og Lykkebjerg.

mandag, marts 12, 2012

"Hvad er godt?" Tanker fra weekendens chokolademarathon

Åh, hvor er der meget chokolade! Håndlavet, økologisk, blankt, smukt indpakket, i plader, i dessertstykker, som smoothies, som massagesmøremiddel, som påskeæg, med spændende smagstilsætninger, som is, stort, småt, velkendt, nyt. Chokoladefestival 2012. Til tasterne!
Foto: Tyvstjålet fra New Zealand Chocolate Festival
Jeg ved ikke om det er mængden af chokolade, der gør det, om det er det forholdsvis tidlige tidspunkt på dagen, eller om jeg bare har en lav chokolademæthedstærskel for tiden. Jeg har simpelthen ikke lyst til at spise chokolade. Det ved jeg erfaringsmæssigt, at jeg ellers har, så jeg får selvfølgelig vekslet mine smagsprøvepoletter til noget godt, som jeg kan nyde senere. Man kender vel sine chokoladedæmoner, og ved, at de ikke hviler længe.

"Hvad er godt?" er jeg blevet spurgt et par gange af bekendte, som jeg har mødt til festivallen. Det er jo et godt spørgsmål. Dels er det selvfølgelig et spørgsmål om chokoladepræferencer, og dels kan jeg mærke, at hele festivallen OGSÅ i høj grad handler om at møde mere eller mindre (be-)kendte chokoladeentusiaster. At møde folk, som jeg kender eller bare har mødt før og at lytte til/kigge på det, der er fremme.

Herunder derfor et par nedslag, som i en vis udstrækning handler om personer eller chokolademærker, som jeg har skrevet om i andre sammenhænge.

Nikolaos Strangas: Hvordan kan man andet end at elske den mand?! Ja, jeg hentyder ikke - udelukkende - til hans græske gudelook, men til hans altid postive tilgængelighed og hans vidunderlige syn på chokolade, kage og desserter. Nikolaos optrådte i demokøkkenet og lavede chokolademousse, så ikke et øje var tørt, men især bed jeg mærke i hans hyldest til den daglige dosis hæderlig kage eller chokolade frem for et ugentligt orgie i (dårligt) slik. Han fortalte, at hans datter får masser af gode sager, og at hun - som seksårig - er i stand til selv st sige "nok". Store "thumbs up" til den tilgang!
Simply Chocolate: Jeg ved ikke, hvad det til gengæld er med den butik. Der er noget, der provokerer mig. Noget, der bare instinktivt er mig imod. Det er sikkert meningen. I hvert fald får jeg fornemmelsen af en tilgang til chokolade, som er båret af - bevares - god chokolade, men i meget høj grad smart, skarp markedsføring. Og når noget er smart og skarpt, vil det selvfølgelig ramme nogen lige i øjet, mens andre går ram forbi. Jeg falder så i den sidste kategori.

Jeg skrev om Simply Chocolate for et års tid siden: Simply Chocolate pre-launch. Happyness is temporary.
Chokolade -hex: hende har jeg vist ikke skrevet om før. Jeg husker "hende" fra da jeg sidste år deltog i en seriøs flødebollesmagning i Chokoladeselskabets regi. Hendes flødebolle var klart anderledes end de andre. Meget håndlavet. Helt speciel bund. Mindeværdig simpelthen - og "kantet".

Nu så jeg så hexen, Tina Møller, i egen høje person, og hun lignede virkelig den oplevelse jeg havde af flødebollen, om jeg så må sige. En lidt kantet og kejtet type, som slet ikke er så strømlinet og perfektioneret, som de fleste andre firmaer - selv dem, der sælger sig selv som andet end mainstream. Herligt, at der er lidt ægte personlighed tilbage også på markedskræfternes slagmarker.

Kultursammenstødet mellem Simply Chocolate, alle de autentiske chokolader og Chokoladehexen fik mig til at tænke på en artikel fra Kommunikationsforum: Helt autentisk varm luft - selvom i hvert fald Simply Chocolate faktisk IKKE slår sig op på at være autentisk noget som helst; den ros skal de have.

Xocolatl: har jeg vist heller ikke skrevet om tidligere. Spændende historie ellers. Honningkager har en lang historie i Christiansfeld ved Haderslev. Den kan jeg vende tilbage til en anden gang. Indtil videre kan du evt. selv læse Honningkagernes Historie.

Bager/konditor Kim Rasmussen har for relativt nylig købt sig ind i de historiske lokaliteter og er i gang med at puste nyt liv i honningkagerne, og han fremstiller også forskellige mere eller mindre honningkagerelaterede chokoladelækkerier. Han modtager senere på måneden en pris for sit store arbejde. Desværre forlyder det, at Xocolatl er gået konkurs, så fremtiden er usikker. Her er der ellers faktisk noget - om ikke varm autentisk luft så noget -  historisk baggrund, som kan adskille netop denne virksomhed og dens produkter fra alle de andre.

Damien Allsop/CH2OCOLATE: En af de gode ting ved chokoladefestivallen er, at der rent faktisk er tid og mulighed for at få talt med chokoladeentusisasterne. Jeg fik vekslet adskillige ord med engelske Damien Allsop, som åbenbart er det nye sort inden for chokolade. Han laver chokolader med chokoladefyld emulgeret med vand i stedet for fx. fløde. Det skulle give en renere smag, som lader chokoladen komme bedre til sin ret, end hvis man "dæmper" den med den bløde fløde.

Jeg må indrømme, at jeg er en anelse skeptisk. Det er sikkert rigtigt, at god chokolade smagere tydeligere igennem af sin helt egen smag, når der ikke er fløde i, men jeg fornemmer en snigende sundhedsmisforståelse, som i mine øjne ikke hører hjemme i chokoladens verden. Den kæphest må jeg vist få luftet mere udfoldet inden længe...
Chokoman/Jørgen Gornitzka: endnu en af mine lidt skæve favoritter. Jørgen tilbyder kurser i fremstilling af fyldte chokolader og flødeboller, og det er en ren fornøjelse at se og høre ham folde sig ud.

Jeg har ganske kort omtalt Jørgen i indlægget Cake pops er det nye sort! (Og lidt om at temperere chokolade)
 
A XOCO: Af grunde, som jeg ikke helt kan gennemskue, ender jeg tit hos A XOCO. Denne gang spenderede jeg mine sidste poletter OG kontanter hos dem. Måske er det deres modige og gode chokolader fra Fusions-kollektionen med foie gras/hindbær, bacon/tomat, roquefort/ananas og gedeost/timian. Måske er det deres knaldhamrende gode lakridsflødebolle. Måske er det dét, at der ligger en butik tæt på mit hjem.

Det er i hvert fald ikke, fordi jeg skal bryste mig af at kunne sige, at netop denne forretning leverer chokolade af højere kvalitet end alle de andre. Det kan jeg og mine smagsløg simpelthen ikke afgøre. Egentlig tror jeg, at det hænger lige så meget sammen med, at jeg oplever, at folkene omkring A XOCO simpelthen er topsympatiske. Det virker på mig.

Chokoladeselskabet: Til sidst en stor tak til Chokoladeselskabet, som står bag Chokoladefestivallen, og som får det hele til at køre udelukkende på frivillig arbejdskraft. Det er simpelthen godt gået! APPLAUS!


Andre bloggere har skrevet om chokoladefestivallen. Fx.Spiselig Chokolade med chokolade på, Kristinas Madunivers Chokolade Festival 2012, La Nourriture chokoladefestival 2012 og Jonas Kogebog 400%.

torsdag, marts 08, 2012

Chokolade! Chokolade! Chokolade! Det er i weekenden, det går løs!

Jeg ville muligvis have skrevet om det efterfølgende, selvom jeg også skrev i 2011 og 2010. Chokoladefestival. Eventen, som du bare MÅ deltage i, hvis du bare er den mindste lille, bitte smule glad for chokolade. Og hvem er ikke det?!
Chokoladefestival 2012

I år bliver det et forskræp, dels fordi der måske sidder en læser eller to derude, som ikke har opdaget, at Chokoladefestivallen findes eller at det allerede er nu i den kommende weekend, 10. og 11. marts, det hele løber af stabelen, dels fordi jeg er blevet forkælet af Chokoladeselskabet - der står bag festivallen - med en chokolademiddag (middagen er bl.a. blevet beskrevet af Nethe Plenge i Bryggebladet) og på den måde opfordret til at gøre opmærksom på årets chokoladehøjdepunkt.

Det gør jeg gerne! Jeg har som antydet ovenfor deltaget i tidligere års chokoladefestivaller - også en enkelt gang Julens Chokolade i Århus, nogen vil vide, at jeg også rejste til Stockholm i efteråret for at se på den svenske chokoladefest, og jeg synes i det hele taget, at chokolade er rigtig godt selskab. I køkkenet, i sofaen, i sengen, på farten, til fest, til hverdag, morgen, middag og aften.

Og så er jeg - naturligvis - medlem af Chokoladeselskabet. Det kan varmt anbefales. Medlemskab giver gratis adgang til Chokoladefestivallen og adgang til en lang og lækker række af chokoladerelaterede oplevelser; nogle gratis, andre til en fornuftig pris. Jeg har selv deltaget i fx. seriøs flødebollesmagning og rundvisning på Toms Chokoladefabrik.

På chokoladefestivallen har du mulighed for at se en masse chokoladefirmaer præsentere deres dejlige produkter, der er smagsprøver og mulighed for gode messetilbud, der er demo-workshops og foredrag og meget mere. Det har tidligere været ganske overvældende, og mon ikke det bliver det igen i år? 

Hvis du læste Nethe Plenges beskrivelse af chokolademiddagen herover, fik du nok en fornemmelse af, hvor avanceret man kan bruge chokolade. Chokolade kan bruges i fine og indviklede desserter, men jo også i det salte køkken. Herunder en showstopper af en chokoladedessert kreeret af Niko Strangas:

Men mindre kan også gøre det. Smeltet chokolade - med eller uden fontæne - med frisk frugt, marshmallows, småkager, saltstænger eller bare en pegefinger. Så fås det ikke meget bedre.


Check Chokoladefestivallen ud. Du vil helt sikkert blive fristet.

fredag, marts 02, 2012

Indecision 2012-kage med popcorn, peanuts og marshmallows

Det begyndte med en rest marshmallows og et løfte om at bage kage til et møde. Det udviklede sig til en sær kage med amerikanske under- og overtoner.
Rocky Road/Brownie-style kage med popcorn, peanuts og marshmallows. Og pynt.
Det viste sig, at jeg også havde en pose peanuts, der havde stået åben og ville have godt af at blive brugt, og det forekom mig fristende at se, hvad der sker, hvis man kommer popcorn i en kage. Pludselig tegnede der sig konturerne af et amerikansk tema.
En tak til The Daily Show for at gøre det både morsomt, interessant og inspirerende at følge med i de indledende øvelser frem til præsidentvalget i efteråret.(Dagens Daily Show-video hedder meget a pro pos The Long, Winding, Bumpy-Ass Road to the White House)

Som amerikanerne ser sig selv: stolte og frie
Som jeg - og min kasse med kagepynt - ser dem...
Kagen er endnu en variation over en kage, som jeg har bagt et utal af gange. Den fik denne gang en bund af mørdej. (Endnu en rest. Fra mit oscar-småkage-udstikker-show forleden.) Det er ikke nødvendigt. Ingen opskrift på mørdej her - men dér.
Romney, Gingrich, Santorum
Rich, klassisk, ærkeamerikansk
Indecision 2012-kage
(20-25 stykker)
  • 250 g smør
  • 5 æg
  • 625 g sukker
  • 300 g mel (Ja, der er under halvt så meget mel som sukker! Det gør kagen saftig og sej.)
  • 75 g kakao
  • 2½ spsk vanillesukker
  • ca. 100 g marshmallows i små bidder
  • ca. 100 g saltede peanuts
  • nogle store håndfulde popcorn
Smelt smørret. Pisk æg, sukker og vanillesukker lyst og luftigt. Bland mel og kakao sammen og rø det i dejen. Rør det smeltede smør i. Rør de tre slags fyld i dejen. Hæld dejen ud i en stor bradepande foret med bagepapir. Bag i ca. 35 minutter ved 200 grader. Kagen er bedst, når den stadig er en lille smule klæg.

Pynt evt. med glasur, glimmerkugler og andet godt. De røde hjerter er fra Chaya.

Lessons learned: Marshmallows svulmer (selvfølgelig?!) op i ovnen og stiger op mod overfladen. De karamelliserer en anelse og bliver ret gode. Popcorn bliver næsten usynlige i en kage. De giver noget knas, som ikke er ubetinget velplaceret, men "interessant".

Lad os krydse fingre for at Brownie får en periode mere...