søndag, marts 18, 2012

Wienerbrødets Apostel - om Læsøbageren L. C. Klitteng

Sirligt ordnet i Mapper og Konvolutter ligger Beretningerne om hans Felttog i det fremmede. Avisudklip på alverdens Sprog, Interviews og faglige Betragtninger i Bagerblade over det danske Wienerbrød og dets Apostel.

Det har været et Triumftog, som varede uafbrudt i tredive Aar.

Det er som at sidde i Dagligstuen hos en fejret Operastjerne, der har trukket sig tilbage efter et Livs Sejre på Verdensscenerne. Ogsaa han har Billedet af sig selv i alle mulige Perioder hængende på Væggene. Ogsaa han gemmer omhyggeligt Kritiken fra New York Times og L'Oeuvre og Berliner Tageblatt.

Men Klitteng har kun spillet een eneste Rolle i sit Liv.

Mesterbageren fra Læsø.
Som nogen måske ved, så holder jeg fra tid til anden kageforedrag rundt om i landet. Det er som regel mit foredrag om sammenhængen mellem kagerne og kirkeåret, som jeg diverterer med, og det foregår ofte i kirker og sognegårde. Det er en stor fornøjelse for mig. Én ting er, at det er supersjovt at fortælle om det, som jeg synes er det mest interessante i hele verden - og at få penge for det.

En anden ting er, at der ganske tit er nogen af mine tilhørere, der kan supplere mine historier med andre. Kageoplevelser fra barndommen. Særlige fastetraditioner i en familie på Fyn. Rejseminder knyttet til kager. Tilføjelser, der gør, at min kageverden bliver ved med at udvide sig i retninger, som jeg ikke selv styrer.

I januar holdt jeg mit foredrag i Fensmark ved Næstved. I den efterfølgende snak over kaffen var der en kvinde, der spurgte mig, om jeg kendte Hakon Mielches bog om Læsøbageren. Som sandt var, måtte jeg tilstå, at jeg hverken havde hørt om den ene eller den anden. Nu er jeg meget klogere.

Hakon Mielche (1904-1979), viser det sig, var en rejseglad forfatter/tegner/journalist/eventyrer, der var født i Fensmark, og hvis rejsebøger storsolgte både herhjemme og i udlandet. Under besættelsen blev Mielche ramt af udrejseforbud og måtte - i stedet for at skrive OG rejse - nøjes med at skrive. Det blev til et antal biografier om andre rejselystne personer; en af dem var den - åbenbart - navnkundige Læsøbager, wienerbrødets apostel, manden der gjorde Danish pastry verdensberømt. Bogen hed Jorden rundt med Morgenbrød. Læsøbagerens mærkelige Hændelser (1944).
Klitteng, lad os nu grave helt dybt ned i Fortiden og begynde med begyndelsen. Hvornår bagte De den første Plade Wienerbrød derovre på Læsø? 

Læsø? Jeg har sgu aldrig bagt et Stykke Brød på Læsø. Jeg er fra Frederikshavn! Jeg er født i Frederikshavn. Først et Aar før, jeg fik mit Svendebrev, flyttede mine Forældre over paa Læsø, men jeg fulgte ikke med. Men jeg har haft mit Hjem der siden da. Min Mor bor der endnu. Hun er Danmarks ældste Marskandiserske.

Den unge Lauritz C. Klitteng kom i lære som bager i 1893 og viste sig meget snart at have flair både for selve håndværket, salg og det, som vi i vore dage ville kalde branding. Frederikshavn blev hurtigt for lille til ham, og han rejste til København, så snart han havde fået sit svendebrev. Her dygtiggjorde han sig yderligere hos byens bedste konditorier. Men inden længe blev også hovedstaden for lille.
Læsøbageren L. C. Klitteng
Hele bogen bliver nu en lang og munter beretning om den dygtige Læsøbager, der rejser verden rundt og med dygtighed, frækhed og held udbreder kendskabet til det danske wienerbrød. Klitteng tilbyder sin arbejdskraft til bagermestre og konditorer i alverdens store og små byer, og så snart det har vist sig, at der er stort økonomisk potentiale i lækkerierne, tilbyder han undervisning mod passende betaling. Og rejser videre.

Han formår som en anden Forrest Gump at være til stede ved store historiske øjeblikke og får på forskellig vis listet sit duftende bagværk ind i begivenhedernes centrum.

Vi var nu nået frem til Sommeren 1906, og Kong Haakon var draget på Præsentationsrejse i sit nye Fædreland. Der var store Fester og Receptioner overalt, og da det rygtedes, at Dampskibet "Myren" med Kongeparret om Bord vilde ankomme til Hammerfest en af de nærmeste Dage, fik jeg travlt med at pakke Kuffert og komme af Sted nordpaa.
Kroningsbillede af Kong Haakon og Dronning Maud. Fra kongehuset.no.
I Verdens nordligste Købstad stod alt paa den anden Ende. Der var travlt med at binde Guirlander af de fattige og sparsomme Vækster, som trives på 72 Grader Nord, der blev pudset Vinduer og malet og rejst Æresporte fra Havnen til Raadhuset, hvor Receptionen skulle finde Sted. Oppe paa Raadhuset fo'r Borgmester og Politimester og samtlige Honoratiores rundt i Skjorteærmer mellem alt, hvad der kunne skrabes sammen af Tjenere i Byen, der var ingen, som lagde Mærke til, at en fremmed blandede sig med dem og saa sig om.
Bordet var dækket i Hesteskoform, og hvor Kongen skulde sidde, var anbragt en højrygget, læderbetrukken Stol. I den satte jeg mig et Øjeblik og saa med kongelig Mine hen over Bordet. Her skulde om faa Timer en Konge hilse paa Repræsentanter for det nordligste Amt i Landet. Et stort Øjeblik. En betagende Stund. Hvad skulde de nyde ved saadan en Reception? Noget ekstraordinært. Kringler, for Eksempel. Mine Kringler, for Pokker! "Kong Haakons Kringler" var naturligvis det rigtige Navn, komponeret specielt til denne Lejlighed.

Jeg fo'r op fra Læderbetrækket og styrtede ned til Bageren i Byen.

Klitteng får rejst Europa tyndt, og når også senere til bl.a. USA, hvor han også får stor succes med sit wienerbrød.
"Danish Pastry" got its name, and fame, in New York City.
1 June 1920, Bakers' Helper, pg. 1090, col. 1:
DANISH PASTRY SCHOOL STARTS JULY 1ST.
The Danish Culinary Studio, 146 Fifth avenue, New York City, is scheduled to open July 1st, and applicants are being enrolled for the first course. The school has been founded by L. C. Klitteng, who came to this country from Denmark in December, 1915, and has been responsible for most of the popularity which Danish pastry has acquired here. Shortly after his arrival he made his choice dainties for the President's wedding. (That would be Woodrow Wilson-ed.)
Danish Pastry blev omkring 1920 simpelthen lige så hipt, som new Nordic cuisine er i dag, og Læsøbageren var en verdensstjerne. Tag dén, Refslund/Redzepi & Co.!

2 kommentarer:

Øboen sagde ...

Har lige læst bogen om LC Klitteng. Imponerende liv han havde. Får mig til at tænke på Baron von Münchhausen. Men dette er jo dokumenteret og ikke løgn. Hvad kunne han ikke have drevet det til idag. Hilsen fra John - indfødt læsøbo.

Lise Lotz sagde ...

Hej John,

Ja, det er en vild historie! Det er svært at fatte, at det virkelig er virkeligt! Er Klitteng kendt på Læsø?

Vh. Lise