onsdag, juni 30, 2010

Sommeren på flaske: hyldeblomstsaft


Så er jeg ved at blive klar til vinteren! Jeg elsker simpelthen duften af hyldeblomster, og når de får citron og sukker på og står i fem dage med vand i en gryde, så er det ren fryd. Både lige på stedet og ved tanken om de mørke vinteraftener, hvor jeg kan lave varm hyldeblomstdrik, som min salig bedstemor lavede den. (Hun - og vi - kaldte drikken for "blost", men det navn er der vist ikke nogen der kender?)


Jeg tror faktisk, at det må være hendes gamle syltebog fra Tørsleffs Husmoder Service, som jeg har fået op under neglene. Den er i hvert fald godt brugt, med gammel retsstavning og et kontakttelefonnummer, der hedder Central 612. Det nummer kommer jeg nok ikke langt med i dag...


Jeg var på cykeltur gennem Christiania og fik plukket masser af hyldeblomster. Væk fra vejen - uden bly. Tæt på christiania-kulturen - særlig krydret duft?

Her er opskriften:

20 Hyldeblomst-Klaser uden Stilke
25 g Citronsyre (3 Breve)
Saft af 2 Citroner
500 g stødt Melis
500 g Puddersukker
1 Liter kogende Vand


Hyldeblomst-Klaser, Citronsyre, Citronsaft og Sukker blandes og overhældes med kogende Vand. Dette trækker 4-5 Dage under Laag, sies og gemmes paa atamonskyllede Flasker, der proppes til. Drikken fortyndes med Isvand før Brugen.


Jeg kan allerede nu fortælle, at jeg IKKE følger opskriften helt slavisk. Jeg har ikke talt mine klaser, men bare sjusset mig frem til at jeg nok havde lidt over det dobbelte. Så har jeg brugt tre breve citronsyre á 20 gram og tilsvarende lidt mere sukker, citron og vand.

Og jeg har ikke tænkt mig at hælde saften på atamonskyllede flasker. Jeg bruger tomme ½-literflasker med skruelåg fra fx. sodavand eller kildevand. De kan nemlig gå i fryseren, og så holder de sig helt uden problemer. Jeg HAR stået med en flaske, der var gæret, og det er bare så ØV.

Nu skal jeg bare røre og kigge i gryden den næste dage.

Den MÅ jeg eje: en deko pen

Jeg er i godt selskab, småsnakker, spiser jordbær og chokolade - og skimmer et dameblad. Almindelig multitasking. PLING! Fokus. En dims viser sig på en side bag i bladet, og den må jeg bare eje: en "deko pen" fra noget der hedder Lekue/Food Gear. Jeg genoptager snakken og vender min fokus tilbage til det gode selskabog de sommerlige lækkerier. Men jeg har lavet en mental note. Og nu har jeg googlet og fundet mere info om den lille sag. Herunder en reklamefilm:



(Af grunde, som jeg ikke forstår, kan jeg ikke få den indlejrede video til at blive mindre.)

Det drejer sig altså om en lille silikonebeholder med en tud, der kan bruges til at dekorere med; med chokolade især forestiller jeg mig. (Men åbenbart også alt muligt andet.) Man åbner et lille låg i siden af tingesten, lægger chokoladen i og drøner sagen et øjeblik i mikroovnen og - vupti - så kan man skrive, tegne, stribe lige så tosset man vil. Og man kan stille evt. rester i køleskabet og bruge det igen senere.

Hvis du vidste, hvor mange plastikposer jeg bruger til at smelte chokolade i, ville du korse dig og give mig skylden for klimakrise og andre naturødelæggelser. Og hvis du vidste, hvordan jeg i sparsommelighedens navn har gemt indtørrede chokoladerester i en plastikpose, der allerede har fået klippet et hjørne af og derfor er utæt, grim og generelt uchecket, ville du ynke mig. Men nu er der en gadget-løsning på sagen. Og den lille deko-pen fås oven i købet i limegrøn, min favoritfarve.


Det viser sig at Jes Pors er forhandler, og det er jo lige i min baghave. (Jes Pors, Gl. Kongevej er godt nok en af de mest rodede og trange butikker jeg kender, og den er faktisk ikke så fed at "ose" i, men i en højere sags tjeneste...) Jeg er den der er smuttet. Mere senere!

lørdag, juni 26, 2010

Brød - gennem 6000 år

Lige om lidt har jeg sommerferie. Dejlig sommerferie. Jeg har ingen rejseplaner - til gengæld har jeg andre planer. En af dem er at få udvidet mit teoretiske repertoire: jeg vil læse. Om kager OG om brød.

Jeg har lånt en dejlig - tror jeg - bog på biblioteket: Six Thousand Yars of Bread. Its Holy and Unholy History af H. E. Jacob. Bogen er ret gammel - fra 1944 - men den ser spændende ud. En kulturhistorisk gennemgang af brødets betydning. Undertitlen antyder, at forfatteren har blik for brødets betydning i religiøse sammenhænge, og det er jo lige vand på min mølle.

Bogen kan også købes på Amazon til en overraskende god pris - eller læses på Google Bøger. Det er en af fordelene ved gamle bøger. :-)

onsdag, juni 23, 2010

Et touch af kaffe: billige tricks - og opskrifter - fra Nestlé

Jeg tilstår! Jeg indrømmer! Jeg lever med min svaghed! Jeg er "a sucker for freebies". Og jeg har lige fået en ny: et fint opskriftshæfte "GREAT RECIPE IDEAS" - i hardcover - fra det store, onde, multinationale profitfirma Nestlé. Og jeg kommer til at holde lidt af dem. Det virker simpelthen. (Jeg drikker i forvejen masser af Nescafé, men hvis du spørger mig direkte, så kan jeg altså ikke lide SÅ store firmaer. Jeg skyller min dobbeltmoral ned med god instant coffee.)

Den lille opskriftsbog er både indbydende i udseende og indhold. Opskrifterne er faktisk lidt sjove og ikke helt uden kant. Og ikke kun fokuseret på drikke og kager og desserter. Hvad siger du fx. til coffee ribs? Altså spareribs i kaffe-barbecue-sauce. Den havde jeg ikke fundet på! Eller Cucumber Melon Frappucino? På kagefronten er der et billede af en coffee cheesecake, som ser meget fristende ud.

Og så indeholder bogen helt overskudsagtigt ikke kun anprisninger af Nestlé's egne fortræffeligheder. På hver side er der en hyldest til andre "great ideas", som fx. discokuglen, charterrejsen, den klassiske cowboyhat og bogtrykkerkunsten!

Bogen kan også blive din: tag et smut omkring Nestlé, Danmark og se, om du er heldig: Opskriftsbogen bliver trykt i et begrænset antal, og du kan få et gratis eksemplar ved at sende en mail til forbrugerkontakt@dk.nestle.com – skriv opskriftsbog i emnefeltet. Så sender vi et eksemplar, så længe lager haves. Og derefter er det blot at lade sig inspirere.

Og her til sidst en lille reklame for et af Nestlés klassiske produkter:

tirsdag, juni 22, 2010

Madbloggersymposium 2010

Jeg har tilmeldt mig Madbloggersymposium 2010, og det ser bare knaldspændende ud! (Og logo-tomaterne er da bare for lækre!)

Jeg ved ikke helt præcis, hvad det hele går ud på, men det er vel noget med at madbloggere skal mødes med hinanden - og med folk, som vil have snabelen ned i den guldgrube af mad-viden, mad-formidling og plain old mad-glæde, som vi repræsenterer. Til fornøjelse for alle parter. Win-win. Gensidig udveksling. Helt uformelt. Entusiasme-drevet. Uden forpligtelser.

Jeg er klar!


Der er vist stadig et par ledige pladser...

Vand + honning + græshopper = kage?


Sankt Hans i vores familie er som regel optaget af min søns fødselsdag, så kagemenuen er nem: lagkage.
Sankt Hans aften er oftest domineret af halv- og helhedenske traditioner med hekse, snobrød og bål, og dem skal vi endelig holde fast i, for de er en vigtig del af vores historie og giver os en god anledning til at glædes over vores lyse nætter og til at overveje hvilke mærkelige ting, der kan ske i årets korteste nat...
Men dagen er jo også en kirkelig højtid der markerer en vigtig fødselsdag, nemlig Johannes Døberens, Sankt Hans'.
Da jeg for et par år siden gav mig til at tænke over hvilken kage, der ville være passende - udover lagkage - måtte jeg genopfriske historien om Johannes: Johannes var en fætter til Jesus, og han blev født præcis et halvt år før - altså den 24. juni.
Det fortælles om ham, at han levede i ørkenen klædt i kameluld og at han døbte folk i Jordanfloden. Han levede spartansk af en føde bestående af græshopper og vild honning.
 Jesus insisterede på at blive døbt af Johannes, selvom denne mente at Jesus ikke havde brug for dåben - det symbolske bad, der renser synder bort.
Med disse oplysninger om Johannes er hovedingredienserne til en Sankt Hans-kage oplagte: vand, honning og (chokolade-)græshopper:

Vandbakkelser
• 100 g smør
• 3 dl vand
• en knivspids salt
• evt. 1 tsk sukker
• 100 g mel
• 3 æg

Varm smør, vand, salt og sukker op i en gryde. Når smørret er smeltet, piskes melet i.

Blandingen varmes godt igennem i gryden, mens du rører med en træske, indtil dejen begynder at slippe siderne. Tag dejen af varmen og lad den køle den godt af.

Rør ét æg i dejen ad gangen. Du skal røre kraftigt og grundigt, så ægget bliver fuldstændig optaget i dejen mellem hver gang du tilsætter et æg.

Når alle æggene er rørt i dejen skal den være blød uden at være udflydende. Dejen kommes i en sprøjtepose (evt. en frysepose, hvor du klipper et hjørne af og presser dejen ud) og sprøjtes ud i små kugler på bagepapir.

Vandbakkelserne bages i 15-20 minutter ved 175 grader, indtil de er vokset til dobbelt størrelse og er gyldne og luftige. Køl vandbakkelserne helt af. Skær dem næsten over.

Honningflødeskum
• ¼ l piskefløde
• 1 spsk. honning
Pisk fløden til flødeskum med honningen. Kom honningflødeskummet i en pose, klip et hjørne af og sprøjt det ind i vandbakkelserne - eller læg det ind med en teske.

Chokoladegræshopper
• 50 g mørk chokolade
Læg chokoladen i hjørnet af en frysepose. Kom chokoladen i mikroovnen i ganske kort tid. Smelt chokoladen. Pas på, at du ikke giver den for længe, så bliver den brændt!
Klip et lille hul i hjørnet af posen og tegn en chokoladegræshoppe på toppen af hver vandbakkelse. (Øv dig evt. lidt inden du "tegner" på vandbakkelserne. Hvis det ikke kommer til at ligne, gør det ikke så meget!)

mandag, juni 21, 2010

Sachertorte revisited - James Price er også skuffet...

 
(Foto: Joachim Adrian, Politiken)

I Politiken skriver James Price bl.a.: Man må forstå, at Sacher-Torte for wienerne ikke bare er en kage; den er et symbol, en attraktion på linje med det skæve tårn i Pisa eller Den Lille Havfrue, så det var med en vis forventning, at jeg satte tænderne i tærterne.

Det er muligt, at jeg er et meget kritisk og besværligt menneske, thi det første, der slog mig, var, at Sacher-Torte, i begge versioner, nok var en af de mere kedsommelige kager, jeg havde smagt, og at jeg havde meget svært ved at forstå alt postyret.


Selve kagen var temmelig tør og havde næsten ikke nogen smag af chokolade, glasuren var så sukret, at chokoladesmagen praktisk talt også forsvandt der, og laget af abrikosmarmelade så tyndt, at det knap gjorde nogen forskel, men højst tilføjede et lille syrligt strejf til smagen.

Og da jeg havde forestillet mig en chokoladedrøm, der ville få tårerne frem i øjnene og valsetoner til at klinge, var det svært ikke at blive skuffet.



Artiklen byder på en grundig gennemgang af den berømte kages historie samt links til opskrifter på både den (næsten) originale kage og Mr. Prices eget bud på en Sachertorte, som det er værd at sætte tænderne i.


Så nu kan du gå i gang med sammenlignende studier i massevis, for jeg havde jo også et bud på en opskrift på Sachertorte for nylig. Under alle omstændigheder er det vigtigt at huske, at kagen skal serveres med flødeskum - og helst masser af det. Østrigerne er vilde med det. De drikker det i kaffen og til deres kager, og nogen hævder ligefrem, at ultraentusiasterne spiser flødeskum med flødeskum til! Det kan vi li'!!

søndag, juni 20, 2010

Kager i Coventry

Jeg har været på en konference i Coventry i England. Alle fordomme om englændernes manglende evne til at lave mad blev bekræftet - igen, men jeg fik faktisk nogle hæderlige kager på turen. Her kommer billeder (bemærk, at jeg har "smittet" andre med min (u-)vane med at tage billeder af kager!):

Cupcakes er meget populære på de kanter. Og de var faktisk gode. Lækkert snask ovenpå.

lørdag, juni 12, 2010

Peters bispesnitte

OBS! Langt indlæg forude! Der er en opskrift til sidst.
Vi får besøg af bispen på mit arbejde om et par uger, og det skal der gøres et særligt nummer ud af. Han er selv ude om det: på sit web-cv - offentliggjort i anledning af bispevalget sidste år  - skrev han (helt nederst på siden) åbent om sine favoritfornøjelser: "At gå i biografen, specielt med børn, lave god mad og danse færøsk kædedans samt afprøve nye kager på de københavnske konditorier."

Jeg har kreeret en kage til Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen. Han ved det ikke endnu. Det er hemmeligt...

Da jeg fik at vide, at han kom på sommerbesøg, var jeg lige kommet hjem fra en (kage-)studietur til Wien, og min første tanke var, at Peter skulle have "Kardinalsnitte" til kaffen. Kardinalsnitten var en af de bedste kager på turen og jeg nåede at tage billeder af flere udgaver (Nr. 1 og nr. 4), inden de røg ned i mørket til vennerne.

Kardinalsnitten er et skønt og lidt avanceret stykke bagværk. Blød, hvid kagebund, i lag med en let lysebrun kaffecreme og med letbagt marengsmasse på toppen. Kagen har efter sigende fået sit navn, fordi en snitte af kagen set fra siden ligner en kardinals dragt. (Jeg ved ikke helt hvordan den historie passer med min viden om kardinaler i rødt tøj?) Men den smager skønt!

(De kardinalsnitter, som jeg så i Wien, så ikke helt så fint stribede ud, som på billedet her. Men smagen fejlede ikke noget!)

Men, men, men: en kardinal er jo en katolsk gejstlighedstitel. Og selvom kardinalerne er placeret lige direkte under paven og derfor er meget fine, så kan man jo ikke byde en dansk protestantisk biskop en kardinalsnitte. Vi går jo ikke ind for paven og hele det katolske præstehierarki. Så måtte jeg tænke.

Jeg var vild med marengsmassen fra kardinalsnitten og tanken om ligheden (?) med klædedragten, så jeg undersøgte, om der er nogen særlige kendetegn ved en biskops arbejdstøj. En protestantisk biskop er jo "bare" en præst med lidt særlige beføjelser. Han - og i flere og flere tilfælde hun - går selvfølgelig i en almindelig præstekjole med almindelig præstekrave. Og derudover vil han  ved festlige lejligheder bære en bispekåbe. Jeg blev lidt klogere ved at læse om biskoppens klædedragt bl.a. hos Kristeligt Dagblad og i en nyskrevet bog "Rosen fra Jeriko. Om bispekåberne i Københavns domkirke" af Susanne Wenningsted-Torgard.

Et tilbagevendende symbol i bispesammenhæng er Jerikos Rose. Det er en ørkenplante, som kan leve i måneder og år uden vand. Når den endelig får vand grønnes den og får liv. Den er med andre ord oplagt som symbol på opstandelsen, og det er jo en herligt central historie i kristendommen. Man kan også tolke den som symbol på udholdenhed og styrke, og det er jo også gode egenskaber for en biskop.

Den stiliserede Jerikorose kan ses på kanten af adskillige københavnske og andre danske bispekåber. (Herunder er den gyldne kåbe et eksempel).

Så var jeg ved at være der med en kage: en mørk bund - farvet næsten som en sort præstekjole, "smagfuldt" indre, en hvid præstekrave og Jerikos Rose som pynt. Herunder i to udgaver.

Bund:
  • 75 g koldt smør
  • 75 g makroner
  • 100 g mel
  • 50 g flormelis
  • 50 g kakao
  • 1 æggeblomme
  • 2 spsk vand
Kom alle ingredienserne – på nær vandet – i en foodprocessor. Kør indtil det hele er jævnt. Tilsæt vandet så dejen samler sig. Fordel dejen i en rund springform – også lidt op ad siderne - og bag i ca. 15. minutter ved 200 grader.

Fyld:
  • 200 g flødeost – ikke light
  • 2 æg
  • 1 dl sukker
  • 1 tsk vanillesukker
  • 2 spsk mel
  • 1½ citron – både skal og saft
  • ¼ l piskefløde
Kør alle ingredienserne sammen i foodprocessoren og hæld den jævne blanding over den forbagte bund. Bag ca. 20 minutter ved 200 grader. Massen skal være nogenlunde stivnet.

”Præstekraven”:
  • 3 æggehvider
  • 160 g sukker
Pisk æggehviderne helt stive. Tilsæt sukkeret lidt efter lidt mens du pisker videre. Bliv ved til massen er glat og sej. Fyld marengsmassen i en stor sprøjtepose med en rund tylle og sprøjt massen på kagen, så den ligner en præstekrave. Bag kagen en sidste gang ca. 15 minutter ved 175 grader. (Præstekraven skal helst ikke blive brun, bare fast!)

Bonus:
Hvis kagen skal være en rigtig bispesnitte og ikke ”bare” en præstesnitte, skal den have særlig biskoppelig chokoladepynt på. Med naturlig og indfarvet hvid chokolade laves små udgaver af Jerikos Rose med uendelighedstegn under.

Pynt evt. yderligere med (spiseligt) guldstøv. Hver bispesnitte pyntes med et stykke af chokoladen. 



Server også gerne kagen med ”Helligåndens frugter” (Galaterbrevet 5,22-23).

 
Kagen kan også bages i portionsstørrelse.

torsdag, juni 10, 2010

Fødselsdagskager på fin opsats - og noget om ganache

Jeg havde fødselsdag for et par uger siden og holdt naturligvis et lille kageselskab. Jeg havde bagt en god portion af florentinerne - nøj, hvor var de gode! - og minimuffins med forskellig slags ganache sprøjtet på toppen. Og så var der selvfølgelig en lagkage.


I dag er der ingen nye kageopskrifter, bare fristende billeder af god kage.

Jeg vil  dog gerne dele noget god og vigtig info om ganache, (skøn, blød chokoladecreme, der kan varieres i det uendelige), som jeg fandt hos Kagebutikken for længe siden. (Jeg ville have lavet et link til den oprindelige pdf-fil, men jeg kan ikke finde filen på nettet igen.) Jeg har tilrettet det en anelse:

Ganache er en blød chokoladecreme, som i grundformen er lavet af chokolade og fløde. Alle typer af chokolade kan bruges, både hvid, lys og mørk. Ganachens smag og konsistens vil variere efter den chokolade du bruger. Når ganachen er lavet rigtigt, er den blød og blank - nærmest som mayonaise. Der kan tilsættes smagsstoffer som frugtmos, kaffe og andet.

Jo mere chokolade der er i blandingen, jo fastere bliver ganachen. Det betyder også at holdbarheden forlænges. Lette cremede ganache med en lille andel af chokolade har tilsvarende kortere holdbarhed.

Når jeg laver ganache foregår det som regel i mikroovnen: chokolade - hakket i mindre stykker - og fløde kommes i en skål og ind i varmen indtil fløden nærmer sig kogepunktet. Lad evt. blandingen stå lidt, så varmen trænger ind i chokoladen. Rør så med en ske, og inden længe vil chokolade og fløde samle sig til en lækker, lækker, skinnende sag. Derefter skal den typisk på køl, så den kan blive kold og fast. Når ganachen er kølet af, kan man vælge at piske den igennem med elpiskeren, så bliver den lysere og luftigere, og nem at sprøjte med.
  • Meget blød fyld (Holdbarhed ca. 10 dage):
    1 del piskefløde, 1 del chokolade
  • Blød fyld til skaller og til at sprøjte med. (Holdbarhed ca. 14 dage):
    1 del piskefløde, 1,5 dele chokolade.

  • Fyld af skaller og til at sprøjte med. (Holdbarhed ca. 3 uger):
    1 del piskefløde, 2 dele chokolade.

  • Fyld som kan skæres og udstikkes. (Holdbarhed ca. 3 uger):
    1 del piskefløde, 2,5 dele chokolade
  • Fyld, som er nem at skære eller rulles med hånden. (Holdbarhed ca. 25 dage):
    1 del piskefløde, 3 dele chokolade.
(Kageopsatsen har min søster lavet af udvalgt fint, gammelt porcelæn og STÆRK lim.)

 
Den grønne ganache er lavet på hvid chokolade og (kunstig?) pistaciepasta