Moon cakes og Chang E, kvinden i Månen

En gang i fortidens Kina brændte ti sole over Jorden. Mennesker, planter og dyr led i varmen. En dag drog en stærk bueskytte, Hou Yi, op på et højt bjerg, og med sine næsten overmenneskelige kræfter skød han de ni sole ned. Hou Yi befalede den sidste sol at stå op og gå ned hver dag.

Moon cake (Wikipedia)

Som tak for at have reddet livet på jorden forærede Himmeldronningen nu Hun Yi en pille, der kunne give ham udødelighed. Hun Yi ville ikke spise pillen, fordi han elskede sin kone Chang E så højt; hvis han blev udødelig, måtte de to skilles. I stedet bad Hun Yi sin kære Chang E om at gemme pillen.

En dag, da Hun Yi var på jagt, kom den onde Peng Meng og prøvede at overmande Chang E for at få fat i pillen. Chang E kunne ikke bære tanken om at Peng Meng skulle føre sin ondskab videre i al evighed, så hun slugte i stedet udødelighedspillen. Straks ophørte Jorden med at holde på hende, hun blev let som en fjer, og hun blev blæst ud i rummet. Månen greb dog fat i Chang E, og hun måtte nu leve der i al evighed.

Hun Yi var ulykkelig, men kunne ikke få sin elskede tilbage. Han beordrede måneharen til at samle og tilberede urter, så den kunne lave en ny pille, der kunne bringe Chang E tilbage til Jorden. Når det er fuldmåne, kan man i klart vejr se, at haren stadig knokler med urterne i sin morter.

Nogle legender fortæller, at Hun Yi selv tog bolig i Solen og at han og Chang E kan mødes som principper for kulde og varme, dag og nat, én gang om året: på natten til den kinesiske månefestival.

Når kineserne spiser mooncakes til deres store efterårsfest, 中秋节, er det - blandt andet - for at mindes og hylde Chang E, der ofrede sin kærlighed for at jorden ikke skulle beherskes af den onde Peng Meng.

Moon Cakes
(ca. 10 stk.)

Dej:

• 1 æg
• 85 g sukker
• 55 g smør
• 1 tsk vanillesukker
• 175 g mel
• 35 g skummetmælkspulver
• 1 tsk bagepulver
• lidt salt
• evt. lidt vand

Fyld:

• 1 dåse søde azukibønner (kan fås hos Den kinesiske Købmand)

Pisk æg, sukker og vanillesukker til det er lyst og luftigt. Smelt smørret og rør det i æggeblandingen. Bland mel, mælkepulver, bagepulver og salt i en skål og rør det derefter i æggedejen. Rør indtil dejen er jævn og sammenhængende. Pak dejen ind i plastfolie, og læg den i køleskabet gerne natten over.

Mas azukibønnerne med en gaffel, så du får en nogenlunde jævn, sød masse.

Ælt dejen fra køleskabet godt igennem. Hvis den føles tør og smuldrende, kan det hjælpe at ælte lidt vand i dejen. Tag nu et stykke af dejen og pres det med hånden til en flad, rund plade.

Læg en lille teskefuld bønnemasse midt på dejen og fold den sammen om fyldet. Pres dejpakken med en moon cake form og sæt den på en bageplade med bagepapir. Gentag indtil du har brugt al dejen.

Bag kagerne ved 200 grader i 15-20 minutter. De skal være let lysebrune.

Spis kagerne med en kop kinesisk te og del dem gerne med familie, venner og forretningsforbindelser.

Form:
Det er nødvendigt med en særlig moon cake-form, hvis kagerne skal have fine kinesiske tegn på. Forme i forskellige farver, størrelser og materialer kan købes på Ebay.

Thank You, Ebay!

Min - lidt rustikke - moon cake til venstre og en købt en af slagsen til højre.

Der findes mange forskellige variationer af opskriften på moon cakes. Både dejen og fyldet kan tilberedes på rigtig mange måder. Et anden klassisk fyld er lavet af lotusfrø, og ofte bages en saltet blomme fra et andeæg ind i kagen. Når den skæres op ses den gule "måne", hvor Chang E sidder og venter på efterårs-fuldmånefesten.

I 2012 finder den sted den 30. september. Nu.

Skøn hjemmebrygget iskaffe - to die by

Verden går under om et par dage. Vi skal allesammen dø, og vi kan lige så godt begynde at vænne os til tanken, så vi kan få afsluttet livet, som vi kender det, på en ordentlig og måske ligefrem værdig måde. Den gode nyhed er, at staten stiller al sin ekspertise og alskens remedier til rådighed, så de, der måtte ønske det, kan begå selvmord i god ro og orden. 

Jeg møder op i gymnastiksalen på Sorø Akademi, hvor jeg gik i gymnasiet for efterhånden mange år siden. Alt er fredeligt og under kontrol, ligesom til et folketingsvalg. Der er tilforordnede, der kan registrere min ankomst i det ellers ret tomme, store rum, der kun er møbleret med nogle simple, men praktiske borde og de nødvendige stole.


Min far og mor, der blev skilt, da jeg var helt lille, men som mødte hinanden på Akademiet, da de gik i skole dér 25 år før mig, har også bestemt sig for at afslutte livet i Sorø. Sammen med mig. Mine søstre er der ikke. De har valgt noget andet. Det hele er trygt og slet ikke trist. 


På et af bordene står det, som jeg på forhånd har bestilt som min udvej: en halvfuld kop med kold kaffe med fløde og ganske få dråber effektiv gift. Helt lysebrun og med fløderande på kanten. Perfekt! 

Det er kun en drøm. Verden går ikke under om et par dage; vi har helt frem til 21. december, inden det går så galt. Staten vil formodentlig ikke anbefale individuelt, men kollektivt arrangeret selvmord, og jeg tvivler på, at alt vil foregå i totalt fredfyldthed. Med den med kaffen er god nok. Jeg kan rigtig godt lide kold kaffe.

Normalt drikker jeg kold kaffe, når min varme kaffe tilfældigvis får lov at stå længe nok. Ofte er det bare en kop sort Nes, der har mistet pusten, men det kan også være rigtig kaffe og på en god dag er der netop fløde i. Ude i byen støder jeg en sjælden gang imellem på muligheden for at få en luksusudgave: espresso med softice. Jeg er vild med det! Stærk kaffesmag og sød, blød is. To die for.

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af Starbucks, der er i gang med at lancere nogle nye iskaffer, om jeg villle have nogle smagsprøver leveret. Jeg vil jo gerne være uafhængig og kritisk, men som jeg har skrevet om tidligere, så er jeg også til salg. Jeg er nem. Kritisk, men nem. Når der bliver trykket på de rigtige knapper.

Marmorkage? Sahara? Kanel-birkescreme? Et luftfoto af Island? Øko-chokolade? Brunsviger? Sauce? Fiskefilet? Franskbrød? Crème brûlée? Næh, det er koldbrygning af kaffe. En grumset affære...

Meget kort efter samme dag fik jeg håndudleveret tre nuttede små plastflasker med iskaffe. Drak dem på tre øjeblikke og overvejede Hvad så? Et par uger efter fulgte den søde dame fra kommunikationsbureauet op på sagen og spurgte, om jeg havde fået smagt kaffen og evt. kunne være interesseret i at skrive et blogindlæg om den. Jeg kunne få en pose Starbucks-kaffe tilsendt som yderligere incitament - samt et reklamekrus. Jeg betingede mig retten til at skrive lige som jeg havde lyst - evt. i form af et metaindlæg om den øgede brug af bloggere som marketingskanaler. Det var der ingen problemer med, og jeg fik helt frie hænder. Det virker, så her er indlægget.

Som nævnt ovenfor er jeg temmelig glad for kold kaffe og ikke mindre glad for iskaffe. Starbucks' er helt i orden, og de kunne godt få lov til at byde ind med iskaffe til mig, hvis drømmescenariet nævnt ovenfor en dag skulle blive til virkelighed. Ikke mindst, hvis det var på statens regning, eftersom en lille flaske frappucino koster kr. 22, og det synes jeg er mange penge for 250 ml. (Det handler selvfølgelig også om prioritering, men altså...)

Jeg bestemte mig derfor for at lave min egen iskaffe af de kaffebønner, som jeg fik tilsendt i anden omgang. Koldbrygget iskaffe. Der er forskellige holdninger til kold- vs. varmbrygning af kaffe til iskaffe, men jeg hælder til den kolde version. Dan Souza skriver om metoderne på America's Test Kitchen How To Make Cold-Brew Coffee. Jeg holder med ham af mindst to grunde: koldbrygning giver en mildere, blødere smag end varm - og metoden udfordrer et ellers udbredt dogme om, at varme altid frigiver flest smagsstoffer og derfor er bedst. Jeg elsker at udfordre dogmer.

Jeg er på visse områder en enkel kvinde. Jeg efterstræber ikke maximal kompleksitet i alle livets forhold - bl.a. må min kaffes smag gerne være simpel. Til gengæld er jeg mig smerteligt bevidst om, hvor indviklet en mekanisme, der er i gang, når jeg skal vælge, hvilken kaffe jeg vil vælge at drikke. Det handler nemlig slet ikke kun om smag. Det handler bl.a. også om hvor? Hvornår? Tørst? Sult? Med hvem? Arbejde? Ude? Hjemme? Tid på måneden? Travlt? Hygge? Træt? Forkælelse? Pris? Med smagstilsætning? Selvkværnede bønner? Iscenesættelse? Producenten? Minder? Drømme? Og alt muligt andet.

Koldbrygget iskaffe

• 400 g friskkværnet kaffe - evt. fra Starbucks
• 3 l koldt vand
• Kondenseret mælk
• Isterninger

Kom kaffen i en stor beholder. Hæld koldt vand over. Rør rundt. Læg låg på. Vent 8-24 timer. Hæld kaffe og grums gennem en sigte beklædt med et viskestykke eller køkkenrulle. Stil kaffen på køl. 

Servering: hæld kold kaffe i et stort glas fyldt med isterninger og smag til med kondenseret mælk. Du kan selvfølgelig også søde kaffen med sukker eller sirup og hælde almindelig mælk eller fløde i, men kondenseret mælk er en nem og lækker løsning. Når man nu har et par dåser på lager.

Bonusinfo: Til min egen halvstore undren er jeg helt begejstret over at have opdaget, at man kan købe knust is hos Føtex. Her er jeg, der gerne sætter kaffe over i et døgn, før jeg skal drikke den, og synes at det er en rigdom af en anden verden at have to kilo frosset vand i fryseren, som jeg IKKE skal vride ud af en flosset plastikpose. Mærkeligt, men sandt.

Bonusbonusinfo: den grønne dame i Starbucks' logo, som jeg synes er rart at kigge på, er en to-halet sirene eller havfrue. Hun er valgt som hovedperson i logoet, fordi hun dels symboliserer noget maritimt, der giver stor mening for havnebyen Seattle, der er Starbuck' hjemby og dels er lidt mystisk: She is a storyteller, carrying the lore of Starbucks ahead, and remembering our past. In a lot of ways, she’s a muse –always there, inspiring us and pushing us ahead. And she’s a promise too, inviting all of us to find what we’re looking for, even if it’s something we haven’t even imagined yet, står der lidt floromvundent på Starbucks' hjemmeside.

I den græske mytologi var sirener underskønne kvindelige skikkelser, der lokkede sømænd på afveje med deres uimodståelige stemmer. Velduftende kaffe kan have næsten samme dragende virkning - også på andre end sømænd.

Konklusion: vil jeg købe Starbucks frappucinoer i fremtiden? Sikkert ikke. Jeg køber ikke ret meget af den slags og slet ikke til den pris. Vil jeg selv lave iskaffe igen i fremtiden? Formodentlig. Af kaffe fra Starbucks? Muligvis. Hvis jeg kan købe kaffen et sted i nærheden. Vil jeg tale pænt om Starbucks og drikke deres kaffe ude i byen og verden fremover? Helt sikkert.

Jeg lavede en hurtig smagssammenligning mellem den hjemmegjorte iskaffe og en Starbucks vanillefrappuccino, og de bestod begge to døds-testen: ja, denne iskaffe må gerne være en del af min sidste nadver. Vanillefrappuccinoen smagte i sagens natur en del af vanille, men jeg kunne såmænd sagtens finde på at tilsætte vanille til min hjemmelavede iskaffe, og jeg kunne også være fristet til at give den et lille skvæt Cointreau eller en anden lækker likør. Der er mange muligheder. Især når verden ikke går under lige med det samme.

"The cake is a lie." U-kager uden mel, sukker, æg og smør.

Hvad er definitionen på en kage? Wikipedia siger: Kage er en type af mad, som typisk er sød og bagt. Generelt er kager en blanding af mel, sukker (eller andet sødemiddel), æg, hævemiddel og smør/margarine. 

Kage? Konfekt? A lie?

Når man så laver noget, der hverken inderholder mel, sukker, æg eller smør OG som i udgangspunktet ikke skal bages - kan det så kaldes en kage?

Billede af Anne Kelley, Sketches & Draws

Min nysgerrighed blev pirret af en opskrift på Raw Banana Nut Squares with Coconut Cream Cheese Frosting i det seneste nummer (#27) af Desserts Magazine (... for people who eat dessert first.) . 

Raw Banana Nut Squares. Foto: Pride & Vegudice

Nu er jeg jo ikke så god til at følge opskrifter slavisk, så jeg gik mine egne u-veje og endte altså med u-kagerne på billedet herunder. Andre ingredienser. Anderledes tilberedning. Bagte, ikke raw. Ret forskellige fra originalen, men dog accepteret som kage/snack af husets hårdeste dommer: junior på sytten.

U-kager? A-kager? Kontra-kager? An-kager? Anti-kager? Im-kager? De-kager? Fortsæt selv...

U-kager. Uden mel. Uden sukker. Uden æg. Uden smør.


Bunden:

• 150 g mandler
• 100 g pecannødder
• 125 g tørrede abrikoser
• 100 g friske dadler

Fjern stenene fra dadlerne, del abrikoserne i mindre stykker og kom det hele i en foodprocessor. 

Kør, til det hele er findelt. Tag massen ud af maskinen og ælt den, til den er sammenhængende. Den bliver som en slags grov marcipan. 

Rul dejen ud i ca. 1 cm tykkelse. Skær i hapser på ca. 2x2 cm. Bag stykkerne i ovnen i ca. 15 minutter ved 200. De skal blive en anelse lysebrune på undersiden, men pas på, at de ikke branker. Lad bundene køle af.

Frostingen:

• 1 banan
• 100 g kokosmel
• saft af 1/2 citron
• 2 store spsk honning
• 50 g smeltet palmin

Kør ingredienserne i foodprocessoren indtil du har en jævn masse. Jeg havde håbet, at frostingen blev blød nok til at den kunne sprøjtes på de små bunde gennem en tylle. Det blev den ikke, så jeg smurte den i stedet på med en kniv. Kagerne fik på den måde også et ret rustikt og sundt (?) look.

Bonusinfo: Hvis du færdes på internettet og/eller spiller computerspillet Portal, så kender du måske udtrykket The Cake is a Lie. Kagen bliver brugt som symbol på den gevinst, man kan opnå ved at gennemføre spillet. Undervejs møder man dog grafitti, der antyder, at der ikke er nogen kage - ingen gevinst; at ens anstrengelser vil vise sig at være forgæves. Den fornemmelse kan jo også opstå, når man arbejder med en sær kageopskrift IRL...

Extra Gourmet Gaming bonus: de kvikke Portal-spillere opdager naturligvis, at der på en computerskærm inde i spillet viser sig noget tekst, der kan afkodes som en opskrift. På en kage. Kagen.

Derfor kan man finde denne opskrift, altså den originale fra spillet, ude på internettet:

• 1 (18.25 oz) package chocolate cake mix
• 1 can prepared coconut frosting
• 3/4 cups vegetable oil
• 4 large eggs
• 1 cup semi-sweet chocolate chips
• 3/4 cup butter or margarine, softened
• 2/3 cups granulated sugar
• 3 large eggs
• 1 teaspoon vanilla extract
• 2 cups all purpose flour
• 2/3 cups cocoa
• 1/4 teaspoon baking soda
• 1 teaspoon salt
• 1/4 teaspoon baking powder
• 1/3 cups water
• 1 to 2 (6 oz each) vanilla frosting

Don't forget garnishes, such as:

• fish shaped crackers
• fish shaped candies
• fish shaped dirt
• fish shaped solid waste
• fish shaped ethyl benzene
• pull and peel licorice
• fish shaped volatile organic compounds
• sediment shaped sediment
• a 20-foot thick impermeable clay layer

Der er selvfølgelig også venlige sjæle, der har udviklet en lidt mere tilgængelig opskrift på The cake is a Lie-kagen; bl.a. en supercool blogger-dude, der beskriver sig selv således: I love to play video games and I love to eat. Preferably at the same time. What's even better is eating the food from the game I'm playing while I'm playing it. 

Gourmet Gaming: The cake is a Lie

Respekt!

(Update 26. juni: jeg kom i tanker om, at det faktisk ikke var en B-raw-nie-opskrift fra Desserts Magazine, som jeg havde bearbejdet, men Raw Banana. Så jeg har ændret navnet og billedet.)

Old Fashioned Don-I-want-to-boil-your-eggs-Draper Cake

Kender du Chuck Norris? En tidligere kampsports- og actionfilmstjerne, der havde sin storhedstid i 60'erne, 70'erne og 80'erne. Han spillede bl.a. sammen med Bruce Lee i Way of the Dragon. I de senere år er han mest omtalt for sin stærke kristne overbevisning og sin opbakning til konservativ, republikansk politik. En mand med sin fremtid bag sig.

Chuck Norris har dog også opnået berømmelse på en helt anden front på det seneste: han er blevet et fænomen på nettet. Der florerer et hav af Chuck Norris Facts, der meget morsomt fremstiller Chuck Norris som det sejeste menneske i Universet:

• Fear of spiders is aracnophobia, fear of tight spaces is chlaustraphobia, fear of Chuck Norris is called Logic
• Some magicans can walk on water; Chuck Norris can swim through land.
• We all dream about Perfection; Perfection dreams about Chuck Norris
• The Sun only rises when Chuck Norris wakes up.
• Kryptonite is ancient Latin for Chuck Norris

Men, Move over, Chuck. Don is back!

På søndag begynder sæson 5 af Mad Men. Don Draper - manden, der af over 500.000 læsere af AskMen.com er blevet betegnet som mere indflydelsesrig end Barack Obama - vender tilbage, og så må Chuck Norris føje sig:

• Chuck Norris can drink you under the table. Don Draper can drink the table.
• Chuck Norris actually built the stairway to heaven. Don Draper made an escalator.
• If you have five dollars, and Chuck Norris has five dollars, Don Draper now has ten dollars.
• 182,000 Americans die from Chuck Norris-related accidents every year. 182,001 Americans are conceived from Don Draper "accidents" each year.
• When Chuck Norris wants an egg, he cracks open a chicken. When Don Draper wants eggs a woman cooks them for him.

Don skal have en kage. Den skal selvfølgelig være en spiselig udgave af hans yndlingscocktail, Old Fashioned. Og så skal den ligne sådan en upside-down pineapple cakes, der var så smart dengang i 60'erne, og som er med i The Unofficial Mad Men Cookbook: Inside the Kitchens, Bars, and Restaurants of Mad Men. 

En Old Fashioned laves klassisk på whisky (Don foretrækker Canadian Club), sukker/sirup, bitter (Angostura), appelsin- og/eller citronskal og kirsebær. Opskriften bliver derfor som følger.

Old Fashioned Don-I-want-to-boil-your-eggs-Draper Cake

Dej

• 3 æg
• 200 g sukker
• 1 tsk bagepulver
• 150 g mel
• 200 g revet marcipan

Fyld

•  8 skiver ananas fra dåse
• 22 gode, syltede kirsebær

 Sirup

• 1 dl Canadian Club
• 150 g sukker
• skal af en appelsin
• 2 tsk kirsebærsirup
• 1 tsk Angostura

Smør en springform med rigeligt smør. Drys lidt sukker på. Det vil give ananasskiverne en let karamellisering, når de bliver bagt. Fordel ananassen i bunden af formen og læg også kirsebærrene på i huller og mellemrum.

Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland mel og bagepulver, og rør det i æggemassen. Rør også marcipanen i dejen.

Fordel dejen over ananasskiverne og bag kagen i ovnen i ca. 30 minutter ved 200 grader.

Kog siruppen. Kom alle ingredienser i en kasserolle og kog indtil sukkeret er opløst. Prik huller i overfladen på den bagte og stadig varme kage og hæld siruppen ud over kagen.

Min kage var ikke helt gennembagt, kunne jeg se igennem glasbunden, så jeg vendte den ud på et stykke bagepapir og bagte den yderligere ca. 10 minutter med ananassiden op. Måske kunne jeg bare have givet den 10 minutter længere i formen.

Jeg sætter lige vand over til æg...

Elsker/elsker-ikke-tærte med "parsley, sage, rosemary and thyme" - og ost

Du kan godt springe osten over, hvis du synes, at det lyder for underligt. Og krydderurterne for den sags skyld også. Ideen til tærten begyndte bare med osten.

I min egenskab af osteblogger (!) blev jeg inviteret til lanceringen af Arlas nye råmælksost, Lykkebjerg, for et par uger siden. Det var en dejlig fest. Masser af andre bloggere, madkändisser og ikke mindst smagsprøver. Jeg er faktisk omtrent lige glad for ost, som jeg er for kage, men indtil videre holder jeg mig til at skrive om kage. Andre bloggere har skrevet om lanceringsfesten (fx. Grydeskeen og Faster Philip), så jeg går straks lidt videre. Kan osten - jeg fik et stykke med hjem - mon bruges i en kage?

Ost i kager er et emne, som jeg i forvejen har talt lidt med Maja Møller fra Arla om, og jeg har da også leget lidt i køkkenet, uden dog at nå frem til noget superinteressant. Nu var der en anledning til at prøve igen.

Hvad ville mon passe sammen med den lækre ost? (Helt kort kan jeg beskrive den som en fast, tør ost, der minder en noget om - den fantastiske - Vesterhavsost eller Prima Donna.) Jeg tænkte:

• noget let syrligt årstidens frugt, æble eller pære, som modspil til den bløde, fede ostesmag. Jeg er endt med pære, fordi de fleste pærer ikke smatter ud ved tilberedning; det forekom vigtigt,
• hasselnødder for at understrege ostens nøddesmag,
• krydderurter for at understrege legen med det salte køkken. Af grunde, som jeg ikke helt kan forklare kom jeg til at tænke på Simon & Garfunkels dejlige sang om Scarborough Fair, hvor der er tale om "parsley, sage, rosemary and thyme". Derfor netop de fire krydderurter.

Jeg har aldrig tidligere for alvor lyttet til teksten i den gamle sang, selvom jeg selvfølgelig har sunget med på omkvædet. Det viser sig, at der er tale om en ret mystisk kærlighedshistorie.

Are you goin' to Scarborough Fair? Parsley, sage, rosemary, and thyme.
Remember me to one who lives there, she once was a true love of mine.

Vor mand, som IKKE er på markedet i Scarborough, beder en tredjeperson om at give en besked til en tidligere hjertenskær. Budbringeren skal bede den skønne om at udføre en række umulige opgaver, bl.a. at sy en skjorte uden søm og at finde et stykke land til ham mellem stranden og havet. Det er ikke klart, om han prøver at få hende tilbage - eller om han støder hende fra sig. Og omkvædet lyder igen og igen: Parsley, sage, rosemary and thyme.

Disse urter har - naturligvis - symbolsk betydning.

• Persille var en plante, som man engang mente at kun hekse og gravide kvinder kunne få til at gro. Sow parsley, sow babies. Man mente, at persillen kunne fremprovokere lyst og kærlighed.
• Salvie skulle kunne hjælpe barnløse par med at få børn alligevel. Urten forbindes også med visdom og udholdenhed og skulle kunne sikre hjemlig harmoni.
• Rosmarin symboliserer kærlighed og trofasthed. Engang brugte man at smykke nygifte med små grene af rosmarin for at sikre troskab og frugbarhed. Planten mentes også at have forbindelse med hukommelse.
• Timian blev brugt i særlige ungpigeritualer, der skulle kunne afsløre deres livs elskedes identitet. En kvinde med en kvist timian fæstet på brystet skulle være uimodståelig.

Kort sagt er sangens urter en stærk buket af kærlighedsmagi. Men er urterne et udtryk for den skønne kvinde som hun er? Eller som helten ville ønske at hun var? Vil hun forstå den mærkelige besked? Får de hinanden igen til sidst? Vi ved det ikke. Sangen er skøn, sær og ubegribelig. Som kærligheden selv. Og det er tærten også, hvis du spørger mig.

Elsker/elsker-ikke-tærte

• ½ portion Meyers mørdej
  
• 250 g pære i små tern
• saft af 1 citron
• 100 g sukker
  
• 150 g smør
• 150 g sukker
• 150 g grofthakkede hasselnødder
• 3 spsk mel
• ½ tsk salt
• 50 g Lykkebjerg råmælksost i små tern
• finthakket persille, salvie, rosmarin og timian

(Blind-)bag tærtebunden i ca. 20 minutter ved 200 grader.

Kog pæreternene med de første 100 g sukker og citronsaft i nogle minutter. Det giver pærerne lidt ekstra syrlighed.

Smelt smør, 150 g sukker og hasselnødder sammen i en kasserolle over svag varme. Tilsæt mel og salt og rør godt sammen. Dræn siruppen fra pærestykkerne og vend dem i nøddeblandingen. Rør osteternene hurtigt i sammen med krydderurterne.

Kom fyldet i tærten og fordel det. Bag kagen yderligere ca. 40 minutter. Den skal boble helt inde i midten og blive lidt gyldenbrun i overfladen. Tag kagen ud, og lad den køle af. Server evt. med en klat vanilleis eller flødeskum - og pynt gerne med små kviste af de fire krydderurter.

Så er det op til dig selv, om du elsker eller elsker-ikke denne særlige ostetærte. Men jeg prøvede! Parsley, sage, rosemary and thyme - og Lykkebjerg.

Indecision 2012-kage med popcorn, peanuts og marshmallows

Det begyndte med en rest marshmallows og et løfte om at bage kage til et møde. Det udviklede sig til en sær kage med amerikanske under- og overtoner.

Rocky Road/Brownie-style kage med popcorn, peanuts og marshmallows. Og pynt.

Det viste sig, at jeg også havde en pose peanuts, der havde stået åben og ville have godt af at blive brugt, og det forekom mig fristende at se, hvad der sker, hvis man kommer popcorn i en kage. Pludselig tegnede der sig konturerne af et amerikansk tema.

En tak til The Daily Show for at gøre det både morsomt, interessant og inspirerende at følge med i de indledende øvelser frem til præsidentvalget i efteråret.(Dagens Daily Show-video hedder meget a pro pos The Long, Winding, Bumpy-Ass Road to the White House)

Som amerikanerne ser sig selv: stolte og frie

Som jeg - og min kasse med kagepynt - ser dem...

Kagen er endnu en variation over en kage, som jeg har bagt et utal af gange. Den fik denne gang en bund af mørdej. (Endnu en rest. Fra mit oscar-småkage-udstikker-show forleden.) Det er ikke nødvendigt. Ingen opskrift på mørdej her - men dér.

Romney, Gingrich, Santorum

Rich, klassisk, ærkeamerikansk

Indecision 2012-kage
(20-25 stykker)

• 250 g smør
• 5 æg
• 625 g sukker
• 300 g mel (Ja, der er under halvt så meget mel som sukker! Det gør kagen saftig og sej.)
• 75 g kakao
• 2½ spsk vanillesukker
• ca. 100 g marshmallows i små bidder
• ca. 100 g saltede peanuts
• nogle store håndfulde popcorn

Smelt smørret. Pisk æg, sukker og vanillesukker lyst og luftigt. Bland mel og kakao sammen og rø det i dejen. Rør det smeltede smør i. Rør de tre slags fyld i dejen. Hæld dejen ud i en stor bradepande foret med bagepapir. Bag i ca. 35 minutter ved 200 grader. Kagen er bedst, når den stadig er en lille smule klæg.

Pynt evt. med glasur, glimmerkugler og andet godt. De røde hjerter er fra Chaya.

Lessons learned: Marshmallows svulmer (selvfølgelig?!) op i ovnen og stiger op mod overfladen. De karamelliserer en anelse og bliver ret gode. Popcorn bliver næsten usynlige i en kage. De giver noget knas, som ikke er ubetinget velplaceret, men "interessant".

Lad os krydse fingre for at Brownie får en periode mere...

Kollegakage fra Samvirke - og lidt om fristelser og sundhed

Ja, jeg lod mig friste! Jeg blev overtalt af en venlig opfordring fra Samvirke på Twitter og et lækkert billede af hindbær. (Som jeg erstattede med blommer i min version.)

Mange frugter - heriblandt blommer - bliver noget mere sure, når de bliver tilberedt; derfor lidt ekstra sukker. .

Samvirke er seriøst talerør for forbrugerstof og sund livsstil. Til forskel fra de fleste andre danske magasiner der behandler den slags emner, er der i Samvirke plads til at gå i dybden, nuancer, kritiske spørgsmål og sjove tilgange til stoffet. Det er totalt i orden.

I denne måned tema om "sød sult". Lyder det velkendt?!

De fleste danskere kender Samvirke; det er det mest læste månedsmagasin i landet. Jeg har læst bladet siden min barndom og er fuld af respekt.Og jeg lod mig altså friste til at gøre noget, som jeg ellers ikke gør, fordi Samvirke lokkede: jeg bagte deres grove kollegakage - og nu fortryder jeg bittert.

Jeg pimpede ellers kagen med både chokoladestriber...

- og chokoflødeskum...

Men nej, det virker bare ikke med en kage, der lader som om den ikke er usund. Man ender med at få det værste fra begge verdener: en kedelig kage, der alligevel ødelægger din kur. 

For at føje spot til skade tog jeg kagen med til en familiefødselsdag. Som nogen måske vil ane, er familien godt vant, når jeg tager kage med. Denne gang resulterede det i at min niece nu vil huske sin "Sweet Sixteen" som en dag fyldt med skuffelser og tårer. Jeg gør det ALDRIG mere! Undskyld A! Undskyld allesammen!

It's my party and I'll cry if I want to

Nu skal det ikke lyde som en klage over Samvirke; det er det på ingen måde. Bladet bidrager med masser af stof til eftertanke og skriver i forbindelse med opskriften på den grove kage om kagers betydning fx. som "kittet", der holder arbejdspladsen sammen. Man linker til en spændende rapport om "Mellemmåltider - en kulturanalyse af mellemmåltider på kontorarbejdspladser".

Det er snarere en klage over mig selv. Jeg blev fristet og faldt i sundhedsfælden. Det er et dårligt sted at være. Boris Andersen behandler problemstillingen i en fremragende kronik i Politiken "God smag og bordskik er den bedste slankekur", og han skriver bl.a. Det dumme er, hvis vi som følge af en overdreven fokusering på ernæringsindholdet i maden i kombination med individuelle selvkontrols-idealer helt glemmer smagsoplevelsens og måltidsfællesskabets betydning. Hørt, Boris!

Så spis dine fuldfede kager i godt selskab. Hvis ikke du har andet godt selskab end dig selv, så nyd din chokolade alligevel. Helt og aldeles. Og følg kun opskriften herunder, hvis du virkelig ikke kan finde på andet.

Grov kollegakage (- til den grove kollega?!)

• 130 g smør
• 130 g rørsukker
• 2 spsk. mørk sirup eller ahornsirup
• 1 tsk. vaniljesukker
• 300 g havregryn (jeg havde kun grovvalsede; det gjorde kagen ekstra fiberrrig og sund-agtig, men det var måske skyld i at kagen ikke kunne hænge sammen...)
• 60 g kokosmel
• 1 tsk. bagepulver
• ca. 5 udstenede blommer skåret i småstykker

Smelt smør, sukker, sirup og vanillesukker sammen i en kasserolle. Kom havregryn, kokosmel og bagepulver i en skål og bland det. Hæld den søde smørblanding over i skålen og bland med en ske.

Kom blommestykkerne i og bland igen.

Læg bagepapir i en bradepande på ca. 20x30 cm. Hæld "dejen" i formen og fordel den.

Pres den godt sammen.

Bag kagen ved 175 grader i ca. 25-35 minutter. Kagen må gerne blive lidt gylden.

Pynt evt. med lidt chokolade og/eller chokoladeflødeskum. (Smelt og udrør chokolade i piskefløde. Køl af. Pisk.)

Kagen forsvandt kun langsomt...

Når sandheden skal frem, så var kagen vel ikke egentlig dårlig. Den var bare usnasket, faldt fra hinanden og smagte simpelthen lidt småsundt. Og var aldeles uegnet som festkage. Som kollegakage kan den sikkert gå an. Familien refererer nu til kagen som "Müsli-kagen", og jeg er bange for at den vil indgå i samlingen af familiemadlegender på linje med en vis ris a la mande og Blommetærten fra Helvede...

En af mine favoritkager, Fattigmandskransekagen, minder lidt om müslikagen. Den prøver måske at give sig ud for at være billig, men trods alt ikke for at være sund.

"Cooking for geeks" - og verdens (næst-)bedste brød*

"Jeg hedder Lise, og jeg er en geek". Sådan ville det lyde, hvis jeg var til møde i Geeks Anonymous. Hvis jeg altså ville synes, at jeg havde brug for at møde op i GA. Hvis jeg altså ville mene, at min geekness var noget jeg ville kureres for eller hjælpes med af andre GA'ere. Og hvis GA altså fandtes.

Verdens (næst-)bedste og (næst-)nemmeste brød.

Hvad er så lige en geek? Wikipedia har - selvfølgelig - en lang artikel om ordet. Her står der bl.a. "The word geek is a slang term, with different meanings ranging from "a computer expert or enthusiast" to "a carnival performer who performs sensationally morbid or disgusting acts", with a general pejorative meaning of "a peculiar or otherwise dislikable person, especially one who is perceived to be overly intellectual". [...] Although often considered as a pejorative (et nedsættende ord), the term is also often used self-referentially without malice or as a source of pride - an example is the 'Geek Squad' of the Best Buy company."

I vise sammenhænge bruges ordet geek synonymt med ord som nerd (nørd), dork og dweeb, men der er - selvfølgelig - nogen, der mener, at ordene ikke dækker over det samme.

Tankevækkende... Hvad er jeg?

Dork? Nej. Jeg kan godt nok ikke huske, hvornår vi fik Grundloven i 1848, men det er altså ikke intelligens, jeg mangler til daglig. Geek? Helt sikkert. Nerd? I hvert fald seriøse tendenser. Dweeb? Nu kan man jo nok diskutere, hvornår en obsession er en obsession, men min fiksering på kager og andre søde sager er i perioder ret omfattende.

Til tider ser jeg ligefrem dette snævre blik på verden som en metode til at holde den ud; til at holde livets kompleksitetsniveau lidt i skak. Og det er muligvis et tegn på social ineptitude. Hvilket jeg i øvrigt synes er en kikset betegnelse, fordi den antyder, at det er en fejl eller mangel.

Hvorfor nu al den snak om geeks? To grunde:

1. Jeg har købt bogen "Cooking for Geeks" (som ebog til min nye iPad, som jeg allerede (næsten) elsker højere end min kat. Jeg fik åndenød af fryd over at kunne have en hel bog i hænderne ganske få sekunder efter at have taget beslutningen om at købe den - mens jeg lå i min seng. Det giver vist et par geekpoints mere.)
2. Jeg har bagt "Verdens bedste brød", som desuden er så nemt at det "kan bages af en fireårig" - to dage i træk.

Læsningen af "Cooking for Geeks" er ren fornøjelse! Jeg er måske ikke engang del af bogens primære målgruppe, som er geeks, der IKKE i forvejen elsker at gå i køkkenet. Bogen er i høj grad en opmuntring til at gå frygtløst i køkkenet. Brug fejlslagne saucer og brændte middage som lærestykker - i stedet for at panikke og se dig selv som en looser.

(Ebogen linker fx. til denne morsomme og tankevækkende tale af Alain de Botton "A kinder, gentler philosophy of success", der helt forrygende udfolder spørgsmål om bl.a. karriere-/præstationsangst, misundelse, lighed og ulighed, selvhjælpsbøger, Dommedag og meritocracy - på knap 17 minutter.)

Jeg har i forvejen et relativt afslappet forhold til perfektion i køkkenet, og det er i forvejen en af mine pointer, at jeg deler ud af mine fejltagelser, fordi de ikke er fejltagelser, men del af en læreproces. Men det er ikke desto mindre rigtig herligt, at finde sig i - litterært - selskab med ligesindede.

Så er der brødet. Når jeg siger, at jeg har bagt det, så må jeg jo straks indrømme at jeg på bedste geek-manér ikke har fulgt opskriften slavisk. Jeg har en del bageerfaring i kufferten, arbejder helst intuitivt frem for nøjagtigt og var bare fascineret af tanken om at bage en helt slasket, langtidshævet dej i en lukket form. I mit tilfælde blev det min stegeso, der måtte holde for.

Opskriften i avisen er som følger:

Jim Laheys brød

• 1 g tørgær eller en klump almindelig gær på størrelse med en ært
• 300 g vand
• 400 g hvedemel
• 8 g salt

• en gryde, der kan gå i ovnen 

Min "opskrift" - (brødet skulle jo også være verdens nemmeste, og det er det altså ikke i min optik, hvis man fx. skal måle 8 g salt op!)

• ½ tsk tørgær (hjembragt fra USA; herligt at få det brugt!)
• 3-4 dl vand fra vandhanen
• en god sjat olivenolie
• en lille håndfuld salt
• mel nok til at røre en meget slasket dej

Rør det hele sammen i en stor skål og lad det stå på køkkenbordet natten over. Ikke ælte. Ikke voldrøre. Ikke røremaskine. Bare en slev og ganske kort røre-sammen. Risengrøds-agtig konsistens. Småklumper er OK. Det er verdens nemmeste brød, remember?!

"I love the smell of langtidshævet brøddej in the morning"

Stå op næste morgen første gang vækkeuret ringer. (Vi taler nok ikke om en almindelig arbejdsdag; så skal du i hvert fald sætte uret til at ringe lidt tidligere end normalt.) Vakl ud i køkkenet og tænd for ovnen. Så højt op som muligt. Min (gas-)ovn siger 290 grader. Sæt din stegeso/stegegryde/form med låg ind i ovnen og lad den varme med op. Prik lidt i dejen, så den falder lidt sammen. Gå ind og sov videre/læs avisen grundigt.

Slå dejen lidt ned

Når du vågner 1-2 timer senere/har læst avisen grundigt, går du igen i køkkenet. Hæld dejen ud på et meldækket bord og fold siderne ind over midten et par gange. Det giver en lidt melet og rustik overflade. Jeg ved ikke lige, om det også gør noget andet.

Ca. meldækket

Fold siderne ind med en paletkniv - eller en anden kniv

Tag din brændvarme stegeso ud af ovnen og "hæld" dejen ned i formen. (Jeg hældte dejen ud på en meldækket plade, og det viste sig at være smart. Dejen er nemlig - i mit tilfælde - slet ikke i nærheden af at kunne flyttes med hænderne.)

Første gang jeg bagte brødet, var jeg bange for at det ville brænde sig fast, og derfor smurte jeg med olie inden jeg hældte dejen i. Anden gang havde jeg læst lidt på lektien og stolede på, at den intense og hurtige varme ville sørge for at brødet ikke ville sætte sig fast. Det virkede.

Som bonus oplevede jeg, at brødet blev mere sprødt og brunt. Jeg tror, at den korte tid, som jeg brugte til at oliere formen første gang, har fået temperaturen i den til at falde. Det er ikke meningen. Meningen er MEGET høj varme og damp indesluttet af låget.

Læg derfor det lige så brandvarme låg på formen, når dejen er kommet på plads, og sæt den i ovnen. Bag ved fuld varme i 30-40 minutter. (Tag en lille lur mere, eller begynd forfra på avisen.)

Tag formen ud af ovnen og tag låget af. Bag det yderligere 15-20 minutter. Nu har du - muligvis - et fantastisk brød. Hvis ikke har du  - muligvis - en fantastisk erfaring, som du kan tage med dig til næste gang du bager.

Max fra Kvalimad, som er omtalt i artiklen fra Politiken, har bagt brødet mange gange og arbejder løbende - og vist betydelig mere systematisk end jeg - med at forbedre opskriften. Han svarer her også meget tålmodigt på sine læseres MANGE spørgsmål om bagetider, forme, låg, meltyper, surdej mmm. Fantastisk; det er jo verdens nemmeste brød? Det står klart for mig, at der er rigtig mange derude, som ikke har så mange erfaringer i bagagen, som jeg har og som er bange for at gøre noget forkert.

Til dem kan jeg kun sige: spørg Max (hans website er i øvrigt en nærmest uudtømmelig kilde af gode opskrifter, tip og tricks, videoinstruktioner og meget andet godt), læs "Cooking for Geeks" eller for Guds skyld: spring ud i det! Glem ikke derude, at du lærer langt mere af dine "fejl" end af dine successer!

*Når jeg i overskriften kalder brødet for verdens NÆSTbedste, er det i respekt for mit livs über-geek, min nu afdøde onkel. Han afviste altid at kategorisere noget som det bedste, for det afskar muligheden for at forestille sig, at noget kunne være endnu bedre og det var dermed dræbende for enhver udvikling - enhver geeks mareridt.