Skøn hjemmebrygget iskaffe - to die by

Verden går under om et par dage. Vi skal allesammen dø, og vi kan lige så godt begynde at vænne os til tanken, så vi kan få afsluttet livet, som vi kender det, på en ordentlig og måske ligefrem værdig måde. Den gode nyhed er, at staten stiller al sin ekspertise og alskens remedier til rådighed, så de, der måtte ønske det, kan begå selvmord i god ro og orden. 

Jeg møder op i gymnastiksalen på Sorø Akademi, hvor jeg gik i gymnasiet for efterhånden mange år siden. Alt er fredeligt og under kontrol, ligesom til et folketingsvalg. Der er tilforordnede, der kan registrere min ankomst i det ellers ret tomme, store rum, der kun er møbleret med nogle simple, men praktiske borde og de nødvendige stole.


Min far og mor, der blev skilt, da jeg var helt lille, men som mødte hinanden på Akademiet, da de gik i skole dér 25 år før mig, har også bestemt sig for at afslutte livet i Sorø. Sammen med mig. Mine søstre er der ikke. De har valgt noget andet. Det hele er trygt og slet ikke trist. 


På et af bordene står det, som jeg på forhånd har bestilt som min udvej: en halvfuld kop med kold kaffe med fløde og ganske få dråber effektiv gift. Helt lysebrun og med fløderande på kanten. Perfekt! 

Det er kun en drøm. Verden går ikke under om et par dage; vi har helt frem til 21. december, inden det går så galt. Staten vil formodentlig ikke anbefale individuelt, men kollektivt arrangeret selvmord, og jeg tvivler på, at alt vil foregå i totalt fredfyldthed. Med den med kaffen er god nok. Jeg kan rigtig godt lide kold kaffe.

Normalt drikker jeg kold kaffe, når min varme kaffe tilfældigvis får lov at stå længe nok. Ofte er det bare en kop sort Nes, der har mistet pusten, men det kan også være rigtig kaffe og på en god dag er der netop fløde i. Ude i byen støder jeg en sjælden gang imellem på muligheden for at få en luksusudgave: espresso med softice. Jeg er vild med det! Stærk kaffesmag og sød, blød is. To die for.

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af Starbucks, der er i gang med at lancere nogle nye iskaffer, om jeg villle have nogle smagsprøver leveret. Jeg vil jo gerne være uafhængig og kritisk, men som jeg har skrevet om tidligere, så er jeg også til salg. Jeg er nem. Kritisk, men nem. Når der bliver trykket på de rigtige knapper.

Marmorkage? Sahara? Kanel-birkescreme? Et luftfoto af Island? Øko-chokolade? Brunsviger? Sauce? Fiskefilet? Franskbrød? Crème brûlée? Næh, det er koldbrygning af kaffe. En grumset affære...

Meget kort efter samme dag fik jeg håndudleveret tre nuttede små plastflasker med iskaffe. Drak dem på tre øjeblikke og overvejede Hvad så? Et par uger efter fulgte den søde dame fra kommunikationsbureauet op på sagen og spurgte, om jeg havde fået smagt kaffen og evt. kunne være interesseret i at skrive et blogindlæg om den. Jeg kunne få en pose Starbucks-kaffe tilsendt som yderligere incitament - samt et reklamekrus. Jeg betingede mig retten til at skrive lige som jeg havde lyst - evt. i form af et metaindlæg om den øgede brug af bloggere som marketingskanaler. Det var der ingen problemer med, og jeg fik helt frie hænder. Det virker, så her er indlægget.

Som nævnt ovenfor er jeg temmelig glad for kold kaffe og ikke mindre glad for iskaffe. Starbucks' er helt i orden, og de kunne godt få lov til at byde ind med iskaffe til mig, hvis drømmescenariet nævnt ovenfor en dag skulle blive til virkelighed. Ikke mindst, hvis det var på statens regning, eftersom en lille flaske frappucino koster kr. 22, og det synes jeg er mange penge for 250 ml. (Det handler selvfølgelig også om prioritering, men altså...)

Jeg bestemte mig derfor for at lave min egen iskaffe af de kaffebønner, som jeg fik tilsendt i anden omgang. Koldbrygget iskaffe. Der er forskellige holdninger til kold- vs. varmbrygning af kaffe til iskaffe, men jeg hælder til den kolde version. Dan Souza skriver om metoderne på America's Test Kitchen How To Make Cold-Brew Coffee. Jeg holder med ham af mindst to grunde: koldbrygning giver en mildere, blødere smag end varm - og metoden udfordrer et ellers udbredt dogme om, at varme altid frigiver flest smagsstoffer og derfor er bedst. Jeg elsker at udfordre dogmer.

Jeg er på visse områder en enkel kvinde. Jeg efterstræber ikke maximal kompleksitet i alle livets forhold - bl.a. må min kaffes smag gerne være simpel. Til gengæld er jeg mig smerteligt bevidst om, hvor indviklet en mekanisme, der er i gang, når jeg skal vælge, hvilken kaffe jeg vil vælge at drikke. Det handler nemlig slet ikke kun om smag. Det handler bl.a. også om hvor? Hvornår? Tørst? Sult? Med hvem? Arbejde? Ude? Hjemme? Tid på måneden? Travlt? Hygge? Træt? Forkælelse? Pris? Med smagstilsætning? Selvkværnede bønner? Iscenesættelse? Producenten? Minder? Drømme? Og alt muligt andet.

Koldbrygget iskaffe

• 400 g friskkværnet kaffe - evt. fra Starbucks
• 3 l koldt vand
• Kondenseret mælk
• Isterninger

Kom kaffen i en stor beholder. Hæld koldt vand over. Rør rundt. Læg låg på. Vent 8-24 timer. Hæld kaffe og grums gennem en sigte beklædt med et viskestykke eller køkkenrulle. Stil kaffen på køl. 

Servering: hæld kold kaffe i et stort glas fyldt med isterninger og smag til med kondenseret mælk. Du kan selvfølgelig også søde kaffen med sukker eller sirup og hælde almindelig mælk eller fløde i, men kondenseret mælk er en nem og lækker løsning. Når man nu har et par dåser på lager.

Bonusinfo: Til min egen halvstore undren er jeg helt begejstret over at have opdaget, at man kan købe knust is hos Føtex. Her er jeg, der gerne sætter kaffe over i et døgn, før jeg skal drikke den, og synes at det er en rigdom af en anden verden at have to kilo frosset vand i fryseren, som jeg IKKE skal vride ud af en flosset plastikpose. Mærkeligt, men sandt.

Bonusbonusinfo: den grønne dame i Starbucks' logo, som jeg synes er rart at kigge på, er en to-halet sirene eller havfrue. Hun er valgt som hovedperson i logoet, fordi hun dels symboliserer noget maritimt, der giver stor mening for havnebyen Seattle, der er Starbuck' hjemby og dels er lidt mystisk: She is a storyteller, carrying the lore of Starbucks ahead, and remembering our past. In a lot of ways, she’s a muse –always there, inspiring us and pushing us ahead. And she’s a promise too, inviting all of us to find what we’re looking for, even if it’s something we haven’t even imagined yet, står der lidt floromvundent på Starbucks' hjemmeside.

I den græske mytologi var sirener underskønne kvindelige skikkelser, der lokkede sømænd på afveje med deres uimodståelige stemmer. Velduftende kaffe kan have næsten samme dragende virkning - også på andre end sømænd.

Konklusion: vil jeg købe Starbucks frappucinoer i fremtiden? Sikkert ikke. Jeg køber ikke ret meget af den slags og slet ikke til den pris. Vil jeg selv lave iskaffe igen i fremtiden? Formodentlig. Af kaffe fra Starbucks? Muligvis. Hvis jeg kan købe kaffen et sted i nærheden. Vil jeg tale pænt om Starbucks og drikke deres kaffe ude i byen og verden fremover? Helt sikkert.

Jeg lavede en hurtig smagssammenligning mellem den hjemmegjorte iskaffe og en Starbucks vanillefrappuccino, og de bestod begge to døds-testen: ja, denne iskaffe må gerne være en del af min sidste nadver. Vanillefrappuccinoen smagte i sagens natur en del af vanille, men jeg kunne såmænd sagtens finde på at tilsætte vanille til min hjemmelavede iskaffe, og jeg kunne også være fristet til at give den et lille skvæt Cointreau eller en anden lækker likør. Der er mange muligheder. Især når verden ikke går under lige med det samme.