torsdag, januar 24, 2013

I dag er det profetens fødselsdag. Hurra, hurra, hurra!

Det er Mawlid i dag, og mange muslimer fejrer deres profets fødselsdag. Jeg læste om det på nettet i sidste uge, men besluttede IKKE at gøre noget ved det på bloggen - af flere grunde. Dels kunne jeg ikke finde ud af, hvilken sød sag, som spises på denne dag,jeg skulle vælge og dels var jeg ikke sikker på, om dagen faktisk fejres blandt muslimer i Danmark. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om dagen, sådan rigtigt ude i den virkelighed, der ikke er filtreret gennem Google.

(Og så er jeg måske også blevet en anelse håndsky, når det kommer til noget, der har med islam at gøre. Jeg vil nødig genere nogen, men der er jo nogle enkelte lidt tyndhudede typer derude, der ser fornærmelser og provokationer de særeste steder.)

Men så var jeg tilfældigvis på et lynvisit hos min lokale grønthandler, Moughal Food Store, for et øjeblik siden. Jeg købte noget så kriminelt ueksotisk som Granny Smith-æbler fra Südtirol, men i sekundet, der gik fra jeg havde afleveret min tyver og til jeg næsten var trådt ud i kulden igen, nåede den rare - vistnok pakistanske sælger - at byde mig en lille haps fra en tallerken med små lækkerier. "Fordi vi fejrer vores profets fødselsdag." Så meget for en beslutning om IKKE at skrive noget; nu er jeg jo nødt til det!
Det er lige før lukketid, så der er ikke så meget tilbage. Det gule fnuller til højre er resterne af laddu.
Jeg fik forklaret, at den lille haps, som jeg valgte, var laddu, som er en klassisk sød sag fra Indien og landene deromkring. Den serveres ved festlige lejligheder af alle slags, og er altså hverken en særligt muslimsk godbid eller en særlig fødselsdagsting. Laddu i denne version laves af kikærtemel, sukker og smør (men findes i et utal af variationer).

Jeg blev anbefalet at gå over i Sweet Palace på den anden side af Vesterbrogade; der kunne jeg få laddu. Men for pokker da! Jeg har jo kikærtemel i skabet efter mine (hvede-)melfri eskapader! Det skal bruges.

Ordet laddu betyder ifølge Wikipedia "lille kugle". Det har ikke afholdt folkene i forretningen Sri Bhaktanjaneya Sweets fra at konstruere Indiens - og måske verdens - største laddu: en fiks sag på 6,3 tons lavet af bl.a. 2 tons sukker, 1,8 tons kikærtemel og 1,5 tons klaret smør. Den blev lavet til ære for Lord Ganesha, elefantguden, hinduernes gud for intellekt, velstand og åndelig kraft.
Bemærk elefanthovederne, der pynter kæmpe-laddu'en.
Der findes et hav af laddu-opskrifter derude. Jeg har valgt en fra Mharo Rajasthtan's Recipes, der ser superenkel ud.

Laddu
  • 275 g kikærtemel
  • ca. 115 g klaret, smeltet smør (dvs. uden bundfald)
  • ca. 200 g sukker
  • evt. en cashew-nød til pynt på hver laddu
Rist kikærtemelet i det klarede smør i en lille gryde. 
Blandingen har konsistens ca. som peanutbutter og tager lidt farve i løbet af ca. 10 minutter. 
Tag gryden af varmen og rør sukkeret i blandingen. (Min blanding blev lidt tør, og så kom jeg en anelse mere smeltet smør i. Så blev den lidt vel blød...)
Lad blandingen blive så afkølet, at du kan røre ved den. Rul små kugler i hånden og pynt dem evt. med en cashew-nød - eller en anden nød. Køl kuglerne yderligere, så de bliver lidt fastere.
Mine fladede lidt ud, men hvis man ikke vidste bedre, kunne man jo tro, at det var som det skulle være. Nu ved man så desværre bedre:
De autoriserede laddu'er.
God fødselsdagsfest alligevel. "... Med dejlig chokolaaade og laddu til." 

Og tak til Moughal Food Store for at gøre verden lidt større, sødere og sjovere.

tirsdag, januar 22, 2013

Hjemmelavet øllebrød - til januar og resten af året

Det er stadig januar, og nu er det oven i købet sidst på måneden. Der må radikale stop-spild-af-mad-midler i brug. Det pudsige er, at det som regel giver rigtigt gode resultater.
Som det fremgik for et par uger siden (se nederst i indlægget om kiksekage) bager jeg somme tider rugbrød af poseblandinger. For at gøre brødet lidt ekstra godt, kommer jeg ofte enten hele mandler eller hasselnødder i blandingen og ofte også noget tørret frugt som fx. abrikoser eller rosiner. Det bliver brandgodt og er især fantastisk til en ostemad.
Ikke desto mindre sker det somme tider, at brødet ikke bliver spist op, og pludselig har jeg en kanonkuglehård klump i mit køkken. Stenhård, uspiselig, men som jeg alligevel kun meget nødig smider ud. Det er jo stadig mad. Så "uspiselig" bliver gradbøjet med lidt gammel bondesnusfornuft. Øllebrød, selvfølgelig.

Struer Brød - dem, der laver øllebrødspulver - fortæller på deres hjemmeside om øllebrøden, og kalder retten for en af de ældste i det danske køkken. Der var jo tider, hvor danskerne spiste rigtig meget rugbrød, og hvor øl var det, som man drak. Vandet kunne ofte ikke drikkes, fordi det ikke var rent nok. Der var derfor daglige rester af både brød og øl, og husmoderen sørgede for at udnytte det hele ved fast at have en gryde over ilden, hvori hun samlede og kogte de simple ingredienser til øllebrød. Og vupti: sund, billig og nærende mad.
En anden side af historien om øllebrøden fortælles hos Brødbanken. Her nævnes øllebrødens revival i mellemkrigsårene, hvor der mange steder var smalhals, altså fattigdom, og hvor det gjaldt om at få maden til at strække så langt som muligt. Her bider man mærke i udviklingen af øllebrødsopskrifter over tid: det blev mere og mere almindeligt at søde og krydre brødgrøden, fordi sukker og krydderier blev lettere tilgængelige og dermed også billigere.
De kriser af fx. økonomisk, fødevare- og klimamæssig, der kradser mere eller mindre hårdt for tiden, afspejler sig i vores madvaner. Det er næppe et tilfælde, at Danmark har fået sin (og verdens) første grødbar og at øllebrød og andre gode, gamle grødtyper får deres plads på menukortene på selv de fineste restauranter. I nyfortolkede udgaver, ja, men alligevel.
Det er indlysende, at det, som vi putter i munden, er en del af vores kulturhistorie og at fortællingen om vores tid fortælles gennem den mad, som vi vælger at spise. Når jeg laver øllebrød af mine brødrester, er det ikke fordi alternativet er, at jeg må gå sulten i seng. Når der er doggybags på vej på danske restauranter er det heller ikke fordi krisen er så hård, at vi ikke kunne have klaret os endda. Tiderne, fokus og bevidstheden skifter bare, og det virker pludselig vulgært at smide mad ud, der ikke fejler noget, og som med bare ganske lidt omtanke kan blive til et nyt måltid.
Herunder er opskriften på den øllebrød, som jeg lavede forleden. Jeg vejede ikke ingredienserne og grøden kan varieres i det uendelige. Prøv dig frem med brød med eller uden kerner. Opblødt med vand, øl eller saft. Tilsat sukker eller ej. Tilsat frugt. Tilsat citronskal, kanel, vanille eller andre krydderier.

Der er dog én ting, der er helt fast, når jeg spiser øllebrød: FLØDESKUM! Og nok af det! Så går retten fra at være kun fornuftig og sund og nogenlunde velsmagende til at være en udsøgt fornøjelse med gode sanseoplevelser for både øjne, næse og mund.
Øllebrød - eller måske snarere Kirsebrød
  • Tørt rugbrød med mandler og abrikoser
  • En rest saft fra amarenakirsebær
  • Vand, så det dækker
  • Evt. salt og/eller sukker
  • Fløde til flødeskum!
Skær brødet i tern. Lad det stå dækket af vand og saft natten over. Kog blandingen op og rør grundigt, så brødstykkerne bliver helt opløst. Det er ret vigtigt; klumper er bare ikke så lækre. (Jeg var klar til at fyre op under min stavblender, men det blev ikke nødvendigt.) Min grød er ikke helt jævn, fordi der er mandler i, og fordi den er lavet på rugbrød med hele kerner.

Smag grøden til og tilsæt evt. mere vand, hvis grøden er meget tyk. Hvis den er meget tynd koges den lidt længere, så der fordamper noget vand. Rør grundigt hele tiden, så grøden ikke brænder på.

Pisk flødeskum og server.


Øllebrød er historisk set også en ret for bedre folk i personlige kriser. I hvert fald har maleren
Kristian Zahrtmann begået et maleri af Leonora Christina under hendes fangenskab i Blåtårn, hvor hendes tjenestepige tilsyneladende er ved at lave et øllebrød til den fornemme fange.
Leonora Christina i Blåtårn. Kvinde laver sig et øllebrød. Kristian Zahrtman, 1896

søndag, januar 13, 2013

Kage med guld og ædle stene

Julen varer lige til påske. Og Helligtrekonger varer lige indtil jeg får skrevet indlægget...
I 2008 bragte jeg opskriften på en klassisk fransk helligtrekongerskage, Galettes des Rois*. En skøn kage med en god historie.

I år lavede jeg en anden helligtrekongerskage, sådan lidt ud af hovedet, og den blev faktisk ret god. Så god, at jeg vil understrege, at den SAGTENS kan spises på andre tider af året end lige på Helligtrekongersdag! Opskriften følger herunder.

Jeg var inspireret af en billedserie på kristendom.dk, der viser, at indbyggerne i Mexico City fik serveret en 1,9 km lang helligtrekongerskage skåret i 200.000 stykker i forbindelse med fejringen af Helligtrekongersdag, som bibelsk set er den dag, da de tre konger/vise mænd nåede frem til det nyfødte jesusbarn med gaver og opmærksomhed.
De hellige tre konger (eller er det de hellige tre nisser?!) når frem til barnet i krybben.
200.000 stykker. Seriøst! Gaver og opmærksomhed til byens borgere. Kagen var den sydamerikanske version af en helligtrekongerskage, Rosca de Reyes, som er karakteriseret dels ved at være ringformet - som en kongekrone - og dels ved at være pyntet med en overdådighed af tørrede og syltede frugter i mange farver, der skal forestille at være ædelstene. Rosca de Reyes er som regel en gærkage, som er temmelig brødagtig. Det er der ikke tale om her.
Jeg bestemte mig for at komme frugterne i dejen og at pynte både med en (brunsvigeragtig) karamelglasur og ægte guld og at bruge rom både i og på kagen. Good choices, når jeg selv skal sige det...

Helligtrekongerskage 2013
  • 150 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 3 æg
  • 225 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g rosiner
  • 50 g syltet appelsinskal
  • 1 dl rom
  • 150 g udstenede (friske) dadler
  • 100 g amarenakirsebær
Begynd med at lægger rosiner og appelsinskal (og/eller andre tørrede frugter, som evt. er skåret i mindre stykker i blød i rom natten over eller længere. (Få tømt ud i skuffer og skabe. (Stop-spild-af-mad!) Jo flere tørrede frugter jo bedre. ) 

Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk grundigt mellem hvert. Tilsæt mel og bagepulver og rør det ind i dejen. Rør kun til dejen er jævn. Tilsæt nu frugterne, og hvis ikke al rommen er suget ind i rosinerne, kan du hælde den med i dejen. Ved det hele rundt indtil frugterne er jævnt fordelt.

Hæld dejen i en smurt form, og bag kagen i ca. 75 minutter ved 175 grader. Det er svært at angive præcis tid. Hold øje med kagen og test den med en strikkepind. Stik den ned midt i kagen, og når den kommer ud uden dej på, er kagen gennembagt. 
Grundopskriften på min helligtrekongerskage er Delias Dundee Cake.
(Bonusinfo til gadgetelskeren: hvorfor bruge en strikkepind, når man kan købe en særlig tingest netop til det ene formål at undersøge, om kagen er færdig? Jeg kan ikke huske, hvor jeg har købt min. Herhjemme eller i udlandet? Den kan i hvert fald fås hos Crafty Cook Shop - og de leverer til Danmark.)
Glasur
  • 75 g smør
  • 75 g brun farin
  • 3 spsk rom
Giv det hele et hurtigt opkog og rør, så puddersukkeret bliver opløst. Hæld glasuren over kagen. Drys evt. med bladguld.
De hellige tre konger,
kom lidt for sent af sted,
de sku' jo først ha' røgelse
og guld og myrra med,
- og Kaspar løb,
- og Melchior løb,
- til sidst kom Balthasar,
de havde en kalender hver,
som du vel også har.
Den får man i december
i alle verdens hjem,
og li'så snart man vågner,
skal man åbne for en lem.
Johannes Møllehave, 1980

I tiden, der er gået siden 2008, er det sket det lykkelige, at en afdeling af Brioche Dorée, en fransk kæde af bagerier, er flyttet ind i Torvehallerne, og kagen kan derfor nu købes i Danmark. (Ja, man kunne sågar også vinde kagen i en lille konkurrence på Brioche Dorées facebookside - og gæt hvem, der var den heldige? Yes! Yours truly! Jeg skal hente kagen på fredag, og jeg tager den med til fødselsdagsgilde hos en veninde.)

fredag, januar 04, 2013

Krydret kiksekage - stop-spild-af-mad-style

Julekagerest
Kiksekage med krydret smag
Ingen spild-af-mad!
Ja, ja, ja. Jeg ved godt, at alle er på kur. Alle undtagen mig altså - og måske også undtagen dig. I hvert fald er visse ting til at regne med:
  • Julen 2012 er bag os - og vi fik ikke spist alle småkagerne (eller vi kan få dem kastet i nakken fra butikkerne!)
  • Mad skal spises - ikke smides ud
  • Kiksekage er skøn, og den kan laves på mange måder
Jule-reste-kiksekage
  • 300-400 g blandede sprøde småkager hakket/knækket i mindre stykker; meget gerne brune kager.
  • 3 æg (evt. pasteuriserede; kagen skal ikke bages)
  • 3 dl (ca. 150 g) flormelis
  • 3 dl (ca. 100 g) kakao
  • 250 g palmin
  • reven skal af en appelsin
Smelt palminen og lad den køle lidt af. Pisk æg, flormelis, kakao og appelsinskal. Rør den smeltede palmin i æggemassen. Bland småkagestykkerne i massen og hæld den i en form. Jeg brugte en silikoneform, så den var hverken smurt eller beklædt med noget. Hvis du bryger en anden type form, skal du fore den med bagepapir eller plastfolie.

Stil kagen på køl og lad den stivne i løbet af nogle timer eller natten over. Skær kagen i passende skiver og nyd med god samvittighed. Småkagerne blev ikke smidt ud!

Pudsig bonusinfo
Jeg bager somme tider rugbrød af blandinger fra pose. For at peppe brødet lidt op - og gøre det supergodt til ost - smider jeg somme tider en stor håndfuld hele mandler og grofthakkede tørrede abrikoser i dejen. Brødet kom til at ligne kiksekagens enæggede tvilling!