I dag er det profetens fødselsdag. Hurra, hurra, hurra!

Det er Mawlid i dag, og mange muslimer fejrer deres profets fødselsdag. Jeg læste om det på nettet i sidste uge, men besluttede IKKE at gøre noget ved det på bloggen - af flere grunde. Dels kunne jeg ikke finde ud af, hvilken sød sag, som spises på denne dag,jeg skulle vælge og dels var jeg ikke sikker på, om dagen faktisk fejres blandt muslimer i Danmark. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om dagen, sådan rigtigt ude i den virkelighed, der ikke er filtreret gennem Google.

(Og så er jeg måske også blevet en anelse håndsky, når det kommer til noget, der har med islam at gøre. Jeg vil nødig genere nogen, men der er jo nogle enkelte lidt tyndhudede typer derude, der ser fornærmelser og provokationer de særeste steder.)

Men så var jeg tilfældigvis på et lynvisit hos min lokale grønthandler, Moughal Food Store, for et øjeblik siden. Jeg købte noget så kriminelt ueksotisk som Granny Smith-æbler fra Südtirol, men i sekundet, der gik fra jeg havde afleveret min tyver og til jeg næsten var trådt ud i kulden igen, nåede den rare - vistnok pakistanske sælger - at byde mig en lille haps fra en tallerken med små lækkerier. "Fordi vi fejrer vores profets fødselsdag." Så meget for en beslutning om IKKE at skrive noget; nu er jeg jo nødt til det!

Det er lige før lukketid, så der er ikke så meget tilbage. Det gule fnuller til højre er resterne af laddu.

Jeg fik forklaret, at den lille haps, som jeg valgte, var laddu, som er en klassisk sød sag fra Indien og landene deromkring. Den serveres ved festlige lejligheder af alle slags, og er altså hverken en særligt muslimsk godbid eller en særlig fødselsdagsting. Laddu i denne version laves af kikærtemel, sukker og smør (men findes i et utal af variationer).

Jeg blev anbefalet at gå over i Sweet Palace på den anden side af Vesterbrogade; der kunne jeg få laddu. Men for pokker da! Jeg har jo kikærtemel i skabet efter mine (hvede-)melfri eskapader! Det skal bruges.

Ordet laddu betyder ifølge Wikipedia "lille kugle". Det har ikke afholdt folkene i forretningen Sri Bhaktanjaneya Sweets fra at konstruere Indiens - og måske verdens - største laddu: en fiks sag på 6,3 tons lavet af bl.a. 2 tons sukker, 1,8 tons kikærtemel og 1,5 tons klaret smør. Den blev lavet til ære for Lord Ganesha, elefantguden, hinduernes gud for intellekt, velstand og åndelig kraft.

Bemærk elefanthovederne, der pynter kæmpe-laddu'en.

Der findes et hav af laddu-opskrifter derude. Jeg har valgt en fra Mharo Rajasthtan's Recipes, der ser superenkel ud.

Laddu

• 275 g kikærtemel
• ca. 115 g klaret, smeltet smør (dvs. uden bundfald)
• ca. 200 g sukker
• evt. en cashew-nød til pynt på hver laddu

Rist kikærtemelet i det klarede smør i en lille gryde. 

Blandingen har konsistens ca. som peanutbutter og tager lidt farve i løbet af ca. 10 minutter. 

Tag gryden af varmen og rør sukkeret i blandingen. (Min blanding blev lidt tør, og så kom jeg en anelse mere smeltet smør i. Så blev den lidt vel blød...)

Lad blandingen blive så afkølet, at du kan røre ved den. Rul små kugler i hånden og pynt dem evt. med en cashew-nød - eller en anden nød. Køl kuglerne yderligere, så de bliver lidt fastere.

Mine fladede lidt ud, men hvis man ikke vidste bedre, kunne man jo tro, at det var som det skulle være. Nu ved man så desværre bedre:

De autoriserede laddu'er.

God fødselsdagsfest alligevel. "... Med dejlig chokolaaade og laddu til." 

Og tak til Moughal Food Store for at gøre verden lidt større, sødere og sjovere.