Gåsebryst-cupcake - til mortensaften

Sankt Martin red i kulde slem,
dog kun en mil fra stald og hjem.
Sankt Martin red i godt humør;
hans kappe holdt ham varm og tør

I sneen sad en mand så sløj
Helt uden mad; helt uden tøj
O, hjælp mig i min dybe nød 
Den bitre frost, den bli’r min død! 

Sankt Martin standsed’ hesten god
og så på staklen ved sin fod.
Straks med sit sværd han skar i to
sin uldne kappe uden ro.

Sankt Martin hasted’ bort i sne
hans halve kappe ku’ man se.
Vor tigger sagde tak til Gud,
nu varm trods vinterblæst og slud.

Gendigtning af sang fra Alphabet-garten

Kunstneren El Grecos udlægning af legenden om Sankt Martin, tiggeren og kappen

Det er legender som denne om Martin af Tours, der danner baggrund for den fortælling om ham, som vi ofte hører i tiden op til mortensaften. 

Den ydmyghed, der kommer til udtryk i sangen, hvor Martin rider videre, inden tiggeren kan nå at takke ham for den halve kappe, er den samme, som får Martin til at gemme sig i gåsestien. Han er ikke interesseret i tak eller i den magt, der ligger i et bispeembede, og han prøver at undslå sig. Som bekendt afslører de skræppende gæs Martin, som modstræbende tager imod kåringen som biskop i Tours.

Så god var han, denne romerske soldat, der forlod sin strålende militære karriere, fordi han ville bruge resten af sit liv i kristendommens tjeneste. Jeg er soldat for Kristus. Jeg kan ikke slås. Og så menneskelig var han også, at en af hans første beslutninger som biskop var, at alle familier skulle slagte en gås - eller et andet stykke fjerkræ - en gang om året.

Jeg har tidligere bragt en opskrift på hjemmelavet gåsebryst. Det blev naturligvis rigtig godt, men jeg husker det også som ret besværligt. Derfor har jeg omskabt den klassiske konditorkage til en cupcake. Den er meget nemmere, men superlækker og lidt af en kaloriebombe. Måske får du lyst til at dele kagen med en, der trænger mere end du gør…

Gåsebryst-cupcakes (12 stk)

• 125 g smør
• 150 g sukker
• 2 æg
• 200 g mel
• 1 tsk bagepulver
• 1 tsk stødt kardemomme
• 1 dl mælk

• 100 g svesker
• 1 1/2 dl vand

• 125 g smør
• 150 g flormelis
• 1 tsk vanillesukker
• 1 æggeblomme

• 100 g marcipan
• evt. lidt chokolade

Sveskemosen: Klip eller skær sveskerne i mindre stykker og kog dem i vand i ca. 10 minutter. Kør de kogte svesker med vand i en foodprocessor eller pisk med en håndmixer. Hold evt. lidt af vandet tilbage og tilsæt efter behov. Du skal have en mos der er tynd nok til at kunne doseres i kagerne og fast nok til ikke at gøre kagerne sjappede. Lad mosen køle af.

Smørcremen: pisk alle ingredienserne til du har en lys og luftig creme. Kom cremen i en sprøjtepose - evt. med en tylle.

Dejen: pisk smør og sukker sammen til det er lyst og luftigt. Pisk æggene i; ét ad gangen. Bland mel, bagepulver og kardemomme, og rør melet i dejen ad et par omgange skiftevis med mælken.

Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag i ca. 15 minutter. Check ved at stikke en (strikke-)pind ned midt i en kage: hvis den kommer ud uden dej på, er kagerne færdig. Lad kagerne køle af.

Udhul kagerne; enten med et særligt cupcake-udhulingsværktøj - eller med en lille kniv. Fyld hullet med sveskemos. Dæk sveskemosen og kagen med smørcreme.

Rul marcipanen tyndt ud. Skær cirkler - eller gæs, hvis du har en gåseudstikker - ud og dæk smørcremen.

Smelt lidt chokolade og giv gæssene øjne eller pynt kagerne efter ønske.

Gås...

Gåsebryst...

Bonusinfo: Ordet "kapel" kommer af det latinske "capella", der betyder lille frakke. Martins halve kappe blev opbevaret som et minde om hans godhed i en lille midlertidig kirkebygning opkaldt efter sit indhold. Navnet bredte sig til små kirkebygninger i det hele taget.

KageTouren fortsætter med kartoffelkage og kartofler. Og et stort tillykke til Bi Skaarup.

Nej, jeg nåede det ikke. Jeg nåede ikke de 21 danske kager inden 1. september. Livet er - trods alt - andet end kage, og livet er IKKE en konkurrence.

KageTouren er stadig en sjov idé, synes jeg, så jeg har slået håret ud og har fjernet tidsbegrænsningen. Jeg vil simpelthen bare gerne spise og have en lille mening om alle kagerne på Samvirkes liste inden...? Ja, inden jeg dør. Det varer forhåbentlig mange år endnu.

Nyopgravede "hjemmelavede" kartofler og KØBTE kartoffelkager.

Nu var der i forvejen ingen regel i KageTouren om, at jeg partout SELV skulle bage alle kagerne på listen, så det blev en købt version. Jeg spiste kagerne i min lille have sammen med en kær veninde, som jeg har kendt MEGET længe. Hun har kendt mig tilsvarende længe og bortset fra når vi sammen sviner os til med fragilitéroulade er der sjældent købekage involveret i vores forhold. Det var der i dag, det var dejligt, og vi fik en fin photo opp serveret, der kan illustrere baggrunden for kagens navn. Der er nemlig hverken kartofler eller kartoffelmel i en kartoffelkage, men den ligner jo til forveksling.

For den uindviede: kartoffelkagen består af en vandbakkelse med kagecreme i og med et lag kakaopudret marcipan ovenpå. Enkelt og ret lækkert.

Det hedengangne radioprogram Spørgehjørnet tog den 8. december 2010 kartoffelkagens historie under behandling, herunder undersøgte man, om der nogensinde HAR været kartoffel i kagen. Lyt til et podcast af programmet her; kartoffelkagen kommer på banen ca. 6:30 minutter inde i programmet. DEt er interessant, men jeg synes, at man kommer lidt let hen over baggrunden for og historien bag konditorens kartoffelkage og i stedet fokuserer på husmandens udgave af kartoffelkage, som vist snarere er nært beslægtet med den kartoffelbudding fra 1844, som jeg lavede i november 2010.

I Madam Mangors kogebog ”Kogebog for smaa Husholdninger, indeholdende Anvisning til forskjellige Retters og Kagers Tillavning, med nøjagtig angiven Maal og Vægt” fra 1840 er der en lækker opskrift på kartoffelkage. Med kartofler i.

I Laura Adelers Illustrerede Kogebog fra 1893 er også en opskrift på en ”Kartoffelkage”: 3⁄4 Pd. (375 gr) kogte, skrællede, kolde Kartofler rives og røres, men bestandig til samme Side, med 1⁄4 Pd. (125 gr) søde og 5 Kvint (25 gr) bitre, fintstødte Mandler, 12 Æggeblommer, 35 Kvint (c. 200 gr) stødt Melis, den revne Skal af 1 og Saften af 2 Citroner. Naar denne Blanding er godt sammenrørt, røres de piskede Æggehvider lidt efter lidt deri, lige før Kagen kommes i den med Smør betrøgne Form, der saa strax sættes i Ovnen. Den bages en time (c. 200o) og maa være smuk lysebrun.

Kartoffelkagen - altså konditorens - har jeg vældig meget lyst til at bage, fordi jeg er vild med at lave vandbakkelser, men jeg har ikke lige nået det. De kræver en lidt anden arbejdsgang end de fleste andre kager, men det er slet ikke så svært. Og de ser bare fantastiske ud, når de vokser i ovnen og bliver gyldne og klar til lækkert fyld.

Men altså ingen opskrift her på kanalen endnu; det må vente til jeg selv har bagt. (Jeg har dog lavet vandbakkelser i en anden sammenhæng tidligere.) I mellemtiden kan du måske bruge James Prices opskrift på kartoffelkager hos Politiken.

Du kunne også kaste dig ud i disse helt fortryllende Süßkartoffel-Schoko-Cupcakes mit Schoko-Frischkäse-Frosting. De giver navnet kartoffelkage helt nye perspektiver. Der er flere billeder på Ninas blog. Ninas lille madblog er i øvrigt fuld af rigtig mange andre gode grunde til at få støvet sit tysk af...

Fantastisch, Nina!

Bonusinfo: jeg hører i min øresnegl, at Bi Skaarup, madhistorikeren, der var med til at præsentere kagerne på Samvirkelisten OG som fylder 60 netop i dag, arbejder på en bog om kagernes historie i Danmark. Hvis dét ikke kan give en kageentusiast åndenød af forventningsspændinger, så ved jeg snart ikke hvad, der skulle kunne skabe dem.

Restemad i topklasse: Cupcakes og sød sandwich med "asparcipan"

Vi smider ikke gerne mad ud her i huset. Somme tider bliver jeg hånet af junior, fordi jeg gemmer de mærkeligste rester. Somme tider får jeg dem brugt; andre gange ikke. Men jeg smider helst ikke resterne ud, før det er HELT sikkert, at de ikke kan bruges længere. (Læs: Der er kommet mug på.)

Og jeg smider da slet ikke lækre luksusrester ud. Da jeg forleden lavede asparges-panna cotta fik jeg således en rest i hænderne bestående af revet asparges kogt med mælk/fløde, vanille og sukker.

Ummmm! Rester!

Aspargessnulleret smagte faktisk helt skønt bare spist med en teske, men jeg gemte alligevel det meste til når en god idé dukkede op. Og det gjorde den kort efter. Jeg skulle holde fødselsdagsselskab og ved samme lejlighed ville jeg indvie mit nye kagefad/kunstværk.

Hvor yndigt er det ikke lige?!

Jeg bestemte mig for at lave minicupcakes, der kunne stå på samlebåndsrækker på Den lyserøde Kagefabrik. Og mens jeg rodede med at finde ingredienserne frem til kagedejen, tænkte jeg, at det ville se fint ud, hvis kagerne var lidt grøn-agtige. Madfarve er selvfølgelig altid en mulighed, men det er aspargessnuller også. Og sådan blev det.

Jeg spurgte faktisk kunstneren, Ole Vesterlund, om hvorvidt det ville være upassende på den måde at gøre kunstværket nyttigt, men han syntes heldigvis, at det var helt OK at sætte kage på kagefadet.

Smagen er der ikke meget asparges over, det indrømmer jeg gerne. Men tanken! Tanken om at spise kage med asparges OG at have gjort bare en lille bitte indsats i kampen mod madspild smager herligt.

Jeg fik brug for lidt asparges-sukkerlage, som jeg tilfældigvis også havde stående.

Cupcakes med "asparcipan"
(Mange. Jo mindre kager, jo flere. Grundopskriften er en klassiker fra Odense Marcipan.)

• 3 æg
• 200 g sukker
• 150 g hvedemel
• 1 tsk bagepulver
• 100 g revet marcipan
• 100 g flødekogt aspargessnuller
• lidt (asparges-)sirup/sukkervand

Pisk æg og sukker til det er lyst og luftigt. Rør forsigtigt mel og bagepulver i. Kør marcipan og aspargessnuller i en (lille) foodprocessor, for at gøre asparcipanen jævn. Tilsæt lidt aspargessirup for at få det hele til at glide lidt nemmere og for at gøre den lind nok til at få rørt ud i dejen. Kom asparcipanen i dejen rør til den er jævnt fordelt.

Trip-, trap-, træsko-cupcakes.

Fordel dejen i små papir-cupcake-forme. Bag ved ca. 200 grader til de er hævet og svagt lysebrune. Det tager 10-20 minutter alt efter størrelse og ovnens humør. Min (gas-)ovn gik ud under bagningen. Jeg tændte bare igen, da jeg opdagede det og bagte videre. Brug øjne og næse, så kan det ikke gå helt galt.

Aspargessmørcreme

• Aspargessnuller
• Smør
• Flormelis

Ja, her gik det på rent øjemål ganske kort tid inden gæsterne kom. Prøv dig frem. Det er bare smørcreme. Sødt, fedt, dejligt og i denne udgave grønt. Heller ikke her trænger aspargessmagen tydligt igennem. Tilsmag evt. med lidt lime, persille eller noget helt tredje. Giv den gas!

Kom smørcremen i en pose med en stjernetylle og pynt dine små cupcakes med cremen og evt. yderligere krymmel, glimmer eller hvad der nu passer til anledningen og dit kagefad. Hvem skulle have gættet, at restemad kunne se så appetitligt ud?!

"Salaten" er steviablade

Den søde jordbærsandwich kommer ind i billedet som en restedessert i anden potens: jeg fik ikke brugt al den grønne dej til cupcakes, så det sidste røg i køleskabet. Der lå det i nogle dage indtil jeg tog mig sammen og bagte det i én stor klat. 

Klatten kom til at ligne en sandwichbolle, og så var der jo ikke langt til at flække "bollen" og fylde den med let sukret vanilleflødeskum og skiver af jordbær. 

Vi er lidt ude i suppe-på-en-pølsepind/sten-princippet, men hvis det er dét, der skal til for at få fantasien i sving og resterne på bordet igen, så er det vel ikke så galt?!

Hvis sådan en sød restesandwich skulle have et navn, så måtte det blive Selina...