søndag, september 09, 2012

KageTouren fortsætter med kartoffelkage og kartofler. Og et stort tillykke til Bi Skaarup.

Nej, jeg nåede det ikke. Jeg nåede ikke de 21 danske kager inden 1. september. Livet er - trods alt - andet end kage, og livet er IKKE en konkurrence.

KageTouren er stadig en sjov idé, synes jeg, så jeg har slået håret ud og har fjernet tidsbegrænsningen. Jeg vil simpelthen bare gerne spise og have en lille mening om alle kagerne på Samvirkes liste inden...? Ja, inden jeg dør. Det varer forhåbentlig mange år endnu.
Nyopgravede "hjemmelavede" kartofler og KØBTE kartoffelkager.
Nu var der i forvejen ingen regel i KageTouren om, at jeg partout SELV skulle bage alle kagerne på listen, så det blev en købt version. Jeg spiste kagerne i min lille have sammen med en kær veninde, som jeg har kendt MEGET længe. Hun har kendt mig tilsvarende længe og bortset fra når vi sammen sviner os til med fragilitéroulade er der sjældent købekage involveret i vores forhold. Det var der i dag, det var dejligt, og vi fik en fin photo opp serveret, der kan illustrere baggrunden for kagens navn. Der er nemlig hverken kartofler eller kartoffelmel i en kartoffelkage, men den ligner jo til forveksling.

For den uindviede: kartoffelkagen består af en vandbakkelse med kagecreme i og med et lag kakaopudret marcipan ovenpå. Enkelt og ret lækkert.

Det hedengangne radioprogram Spørgehjørnet tog den 8. december 2010 kartoffelkagens historie under behandling, herunder undersøgte man, om der nogensinde HAR været kartoffel i kagen. Lyt til et podcast af programmet her; kartoffelkagen kommer på banen ca. 6:30 minutter inde i programmet. DEt er interessant, men jeg synes, at man kommer lidt let hen over baggrunden for og historien bag konditorens kartoffelkage og i stedet fokuserer på husmandens udgave af kartoffelkage, som vist snarere er nært beslægtet med den kartoffelbudding fra 1844, som jeg lavede i november 2010.
I Madam Mangors kogebog ”Kogebog for smaa Husholdninger, indeholdende Anvisning til forskjellige Retters og Kagers Tillavning, med nøjagtig angiven Maal og Vægt” fra 1840 er der en lækker opskrift på kartoffelkage. Med kartofler i.
I Laura Adelers Illustrerede Kogebog fra 1893 er også en opskrift på en ”Kartoffelkage”: 3⁄4 Pd. (375 gr) kogte, skrællede, kolde Kartofler rives og røres, men bestandig til samme Side, med 1⁄4 Pd. (125 gr) søde og 5 Kvint (25 gr) bitre, fintstødte Mandler, 12 Æggeblommer, 35 Kvint (c. 200 gr) stødt Melis, den revne Skal af 1 og Saften af 2 Citroner. Naar denne Blanding er godt sammenrørt, røres de piskede Æggehvider lidt efter lidt deri, lige før Kagen kommes i den med Smør betrøgne Form, der saa strax sættes i Ovnen. Den bages en time (c. 200o) og maa være smuk lysebrun.

Kartoffelkagen - altså konditorens - har jeg vældig meget lyst til at bage, fordi jeg er vild med at lave vandbakkelser, men jeg har ikke lige nået det. De kræver en lidt anden arbejdsgang end de fleste andre kager, men det er slet ikke så svært. Og de ser bare fantastiske ud, når de vokser i ovnen og bliver gyldne og klar til lækkert fyld.

Men altså ingen opskrift her på kanalen endnu; det må vente til jeg selv har bagt. (Jeg har dog lavet vandbakkelser i en anden sammenhæng tidligere.) I mellemtiden kan du måske bruge James Prices opskrift på kartoffelkager hos Politiken.

Du kunne også kaste dig ud i disse helt fortryllende Süßkartoffel-Schoko-Cupcakes mit Schoko-Frischkäse-Frosting. De giver navnet kartoffelkage helt nye perspektiver. Der er flere billeder på Ninas blog. Ninas lille madblog er i øvrigt fuld af rigtig mange andre gode grunde til at få støvet sit tysk af...
Fantastisch, Nina!
Bonusinfo: jeg hører i min øresnegl, at Bi Skaarup, madhistorikeren, der var med til at præsentere kagerne på Samvirkelisten OG som fylder 60 netop i dag, arbejder på en bog om kagernes historie i Danmark. Hvis dét ikke kan give en kageentusiast åndenød af forventningsspændinger, så ved jeg snart ikke hvad, der skulle kunne skabe dem.

Ingen kommentarer: