mandag, oktober 31, 2011

Halloween er ikke udansk!

En dansk biskop (der muligvis citerede en tidligere kirkeminister) sagde for nogle år siden om danskernes kendskab til kristendommen: "Der er næsten ingen huller i deres uvidenhed." Sådan kan jeg også tænke somme tider.

Disse dage er jeg lidt rystet over så mange mennesker, der ytrer, at Halloween er en uting, et Fælt kommercielt påfund og ikke mindst udansk. Jeg har muligvis oparbejdet en vis overfølsomhed overfor ordet udansk gennem de seneste ti år, men alligevel. Ved de mennesker da slet ingenting?
(De små græskar er lavet som Doodh Peda, mælkekonfekten fra forleden, bare med mere safran og markeret med en strikkepind.)

Det er indlysende, at der er nogle landmænd, der har oparbejdet en ny indtjeningsmulighed ved at dyrke og sælge græskar. Men er det ikke bare den slags hittepåsomhed, som vi hylder i festtaler? Find og opdyrk nye markeder? Bemærk: der er INGEN, der bliver tvunget til at købe dem. Der er muligvis nogen, der føler sig presset til at købe græskar og klæd-ud-tøj, men at føle et pres er ikke det samme som at blive tvunget. Mand jer op, hvis I ikke vil bruge penge på det pjat, og lad ungerne hyle, hvis det er det, der bliver konsekvensen.

Men man kunne jo også - og det er der tydeligvis også en masse der gør - se den blomstrende Halloween-industri som en kærkommen saltvandsinsprøjtning til en fin, gammel dansk tradition.

Jeg skal være den første til at indrømme, at der er gået rod i begreberne. Og jeg fatter det stadig ikke helt: hvorfor er det, at vi i den danske folkekirke fejrer Allehelgensdag (1. søndag i november), når vi som gode lutheranere ikke abonnerer på helgener? Det er en katolsk ting. Hvorfor kalder vi ikke den søndag for Allesjælesdag, som er en fejring af alle - almindelige - kristnes liv og død? Det er jo alligevel den skik, som udleves i mange kirker, nemlig at læse navnene højt på dem, som er døde i årets løb. Måske går man ligefrem tur sammen på kirkegården i mørket, for at minde hinanden om, at døden også er et fælles anliggende.

Og hvorfor kan jeg huske et årligt tilbagevendende radioprogram fra min barndom, hvor der natten mellem den 31. oktober og 1. november, var åbent på P3 for lytternes spøgelseshistorier og for beretninger og musik, der kunne få hårene til at rejse sig?

Man kan læse flere steder om forskelle og sammenhænge mellem Halloween og Allehelgen fx. på Historie-online eller på kristendom.dk Problemet er, at det ikke er helt enslydende. Eller også er det mig der er fattesvag.

Men det korte af det lange er, at Halloween/Allehelgen/Allesjæle har forkus på døden og de mørkere side af livet. Hvis man, som jeg, tænker at årets højtider på forskellige måder sætter spotlys på vigtige almenmenneskelige forhold, så kan man måske også se en pointe i, at vi en gang om året bruger lidt tid på at tænke over netop dødens betydning i vores liv. Ofrer lidt eftertanke på det faktum, at livet ikke er lutter lagekage. Vi løber allesammen ind i nederlag, skuffelser, svigt, tab og andre kedelige ting - og det er ikke fejl i tilværelsen, som skal fortrænges eller for den sags skyld bekæmpes; det er vores vilkår som mennesker.

Halloween/Allehelgen er - ligesom Fastelavn, der begyndelsen på nedtællingen til den alvorlige del af Kirkeåret, nemlig påsken med korsfæstelse og død - så alvorligt, at det kan være nødvendigt at tilsætte lidt comic relief for at kunne kapere det. Her kommer udklædning og løjer ind i billedet. Det er ikke KUN pjat; det er pjat på den mest alvorlige baggrund tænkeligt: døden.

Ingen særlig opskrift i dag, men link til min opskrift fra sidste år på helgenknogler på Kristendom.dk

torsdag, oktober 27, 2011

Månadens sötsak: Ge bort-småkager og ganske lidt om verdens sande tilstand

Jeg har været i Sverige. Et par gange. Med kagebrillerne på. Jeg er opløftet. Af gode grunde har jeg også fået øjnene op for et par gode svenske kageblogs.

Den ene er Bake My Day. Bag den står Mattias Kristiansson, en ung Malmöit, bosat i Stockholm, som smukt og kreativt laver kager og dele sine kageoplevelser med os andre kagetosser. Kontakta mig om du vill göra en beställning eller bara prata kakor, skriver han, og det er da ikke til at stå for?!

En anden skøn kageblog er Söta Saker bestyret af Therésia Erneborg - eller bare Tea. Meget enkelt og appetitligt serverer hun den ene vidunderligt fristende opskrift efter den anden. Bloggen minder med de utroligt fine fotos lidt om vores egen Anne au Chocolat - dog tilsat en knivspids vanvid/selvironi. Det kan jeg godt lide.

Söta saker

Tea byder på en månedlig udfordring, Månadens Sötsak, som man kan deltage i, hvis man har lyst. Tea udstikker temaet og man kan så selv tolke og over- eller underfortolke som man har lyst og blogge om det. Så er der også noget med nogle links frem og tilbage og billeder; det nærlæser jeg om lidt.

Tidligere temaer har været fx. rosa, udenlandsk, efterår, chokolade, syrligt-sødt; oktober måneds opgave lyder Ge bort. Altså at give noget til nogen.

Småkager - gode nok til at give væk
  • 250 g smør
  • 225 g sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk vanille
  • 1½ tsk bagepulver
  • revet skal af 1 citron
  • revet skal af 1 appelsin
  • 340 g mel
  • lidt mørk chokolade
Småkagerne her har jeg lavet tidligere på sommeren. Her finder du instruksen. (Hvis sandheden skal frem havde jeg faktisk en rest dej i fryseren, som nu kom til ære og værdighed. Opskriften er til en ret stor portion, som sagtens kan deles med fryseren.)

(Småkagerne er ret tykke. Dejen lå tykt udrullet i fryseren; jeg havde tænkt, at den skulle blive til cake pops. Det blev den så ikke, men hvem har egentlig bestemt, hvor tykke småkager skal være?)

Denne omgang fik så et svensk pift ved at jeg brugte min nyindkøbte svenske engleudstikker, og jeg pyntede englene med chokolade i stedet for glasur. Alle andre udstikkere kan naturligvis også bruges.
En voksen og en barneengel?

Da småkagerne var bagt, kølet af, pyntet og tørret kom de i en fin cellofanpose. Det gør underværker for simple småkager. Pludselig var de rigeligt fine nok til at give væk.
Bemærk også peberkagebogen i baggrunden. Den er også svensk...
Hvem skulle så have småkagerne, tænker den nysgerrige læser måske. Ja, ser du, det tænkte jeg også selv. Og så læste jeg i avisen om aktivisterne, der er flyttet ind på Rådhuspladsen disse dage. Jeg har ikke HELT forstået, hvad det går ud på, men det er vist noget med, at verdens ressourcer er urimeligt og uretfærdigt fordelt. Det kan jeg godt skrive under på, og jeg er glad for, at nogen trodser mageligheden og råber op.

Selvom demonstranterne åbenbart bliver stopfodret af hjælpsomme københavnere og ikke lider stor fysisk nød, så tænkte jeg, at en lille småkage ned alligevel kunne gøre godt efter en portion kold mad fra dåse. Så derfor gik jeg på Rådhuspladsen med mine småkager.
Englesmåkager og en kold dåseøl. Ja, verden er underlig...

Det var mildest talt lidt sært og grænseoverskridende at aflevere en cellofanpose med englesmåkager til en fuldvoksen, varmtklædt, svensk/engelsktalende, småsyret gut. Men på den måde blev småkageudfordringen desto større, og jeg endte med at få en kop te og en lang og god bonussnak om verdens sande tilstand.

onsdag, oktober 26, 2011

Doodh peda. Mælkekonfekt til mælkehaderen

Happy Diwali!
Doodh Peda - klassisk indisk konfekt
I dag fejrer hinduerne Diwali, lysfest. Af flere grunde. Dels mindes man, at guden Rama besejrede dæmonen Ravan og dels hyldes Laksmi, gudinden for skønhed og velstand. Dagen er officiel helligdag mange steder i Asien og minder på mange måder om en kombination af jul og nytår. Altså uden jesusbarn og den slags detaljer, naturligvis...
Festen fejres bl.a. med masser af tændte lys, der symboliserer det godes sejr over det onde. Og som til enhver anden god fest spiser man godt; ikke mindst søde sager.

Jeg fandt en opskrift på en nem og lækker konfekttype, som åbenbart nydes på denne dag: Doodh Peda. Den består af lutter gode og nærende ingredienser, er temmelig nemt lavet og smager vidunderligt. Jeg har tilfældigvis oparbejdet et middelstort lager af kondenseret mælk, har for en sikkerheds skyld købt en pose skummemælkspulver, da jeg stødte på den i et supermarked i Stockholm for nylig, smør har jeg hamstret til fryseren og kardemomme og safran er basisvarer i mit køkken. Hvis du ikke har det helt som mig, er det måske en anelse mere kompliceret; det kan jeg egentlig godt se.

Doodh Peda

  • 100 g smør
  • 1 ds kondenseret mælk 
  • 96 g skummetmælkspulver (ja, det er posestørrelsen; 100 g er sikkert også fint)
  • 3 kardemommekapsler
  • 1 godt drys safran (smagen blev totalt overdøvet af kardemommen; måske vil jeg prøve en variant KUN med safran)
  • Mandler/hassel- eller pistacienødder/pinjekerner
Smelt smørret i en STOR skål i mikrobølgeovnen. Knus krydderierne i en morter.
Rør kondenseret mælk, pulver og krydderier i det smeltede smør.
Varm det op i mikroen et  minuts tid. Tag det ud og rør godt rundt. I mikroen igen. Rør rundt. Bliv ved indtil massen tykner og en let afkølet prøveklump begynder at kunne formes i hænderne.

Jeg blev lidt forskrækket undervejs: massen vokser i skålen og ser mærkelig ud. Den faldt sammen igen efter omrøring.
Hvad sker der?!

Hvis man koger massen for længe, bliver konfekten åbenbart for hård. Det skete ikke for mig.

Lad massen køle af i nogle minutter, så du kan bearbejde den med hænderne. Tag en klump med en teske og rul den til en kugle.
Læg den på et stykke bagepapir til afkøling og pres en nød på toppen til pynt. Gør det med hele portionen. Lad konfekten køle af.

Oprindeligt blev konfekten naturligvis lavet af den indiske husmoder, som stod i timevis og indkogte mælk ved komfuret. På siden, The Spice is Right, hvor jeg har fundet opskriften står der meget sympatisk: Only seriously insanely obsessive picky eaters will be able to tell you have not slaved over the stove for hours. For the rest of us - this tastes as authentic as it gets. 

(På siden står der også, at man kan lave Doodh Peda på seks minutter: Six minute guilty pleasure. Det er vist når man har øvet sig et par gange... Og det der guilty? Not me!)

P.S. Fik jeg nævnt, at jeg har det lidt svært med visse mælkeprodukter? Denne konfekt, som jo dybest set er mælk med mælk og fløde på, har jeg ingen problemer med.

Brødbudding Stop-Spild-af-Mad-style

Jeg bager verdens (næst-) nemmeste brød tit, og som regel bliver det spist op inden jeg bager det næste. Somme tider er der dog en lille/stor gnalling tilbage, når det næste kommer fristende ud af ovnen. Denne gang var der TO endestykker, der lå og blev lidt tørre. Og vi smider jo ikke mad ud...

Inspireret af kageanarkistens bud på en brødbudding og hendes eget spørgsmål i et madbloggerforum om, hvad hun dog skulle bruge en masse brødrester til tænkte jeg, at jeg ville benytte lejligheden til at eksperimentere med konceptet "tørt brød > lækker dessert."

Det blev ikke spor dårligt: Sødt. Sprødt. Sejt. Frugtagtigt. Krydret. Min model var MEGET tilfældig, og jeg vil aldrig kunne lave helt den samme kombination igen, men hovedpointen er klar nok: gammelt brød, der bliver opblødt i sukkervand og smør og tilsat forskellige frugt-, nødde- og krydderirester og som derefter bages i ovnen bliver simpelthen godt. Selvfølgelig afhængigt af brødets oprindelige kvalitet og de tilsatte rester, men altså, konceptet.

Brødbudding Stop-Spild-af-Mad-style

De tørre brødstykker skar jeg i tern på 1-2 cm.
Jeg tyndede ud i frugtskuffen og brugte: en brun banan, et æble og halvdelen af en blød fersken skåret i småstykker.
I mit køkkenskab fandt jeg en rest pinjekerner, lidt sukat, hakket syltet appelsinskal og nogle rosiner, der havde kendt bedre dage. Der var også en lille bitte rest hjemmelavet mirabellemarmelade. Krydderier, som jeg bruger alt for sjældent, kom frem fra min meget velassorterede spice-afdeling: bl.a. stødt koriander.

Tilfældigvis havde jeg en lidt krydret frugtsirup stående i en kasserolle fra et pære-kogningsprojekt (ellers må fx. noget tørt puddersukker, krystalliseret honning eller bare noget almindligt sukker kunne gøre det) og en klump smør (ca. 50 g) i køleskabet. Smørret smeltede jeg inden det kom i. (Smørret kan knap nok kaldes en rest, for der er en løbende udskiftning af mine smørrester...) Jeg havde også to æggehvider tilovers fra en lille isproduktion.
Jeg blandede hele baduljen sammen i en skål og lod det stå nogle timer på køkkenbordet. På den måde fik det MEGET tørre brød tid til at opsuge al den dejlige fugtighed og smagen fra de forskellige ting fik lejlighed til at hilsen på hinanden. (Det er nødvendigt, at der kommer noget væske-agtigt i blandingen især hvis brødet er meget tørt: æblesaft, mælk, fløde, vin, you name it. Sukker og fedstof er også ret afgørende, hvis det skal blive decideret lækkert. Men altså: dit køleskab, din dessert.)

Man skal heller ikke spilde energi, så da jeg satte aftensmad i ovnen, satte jeg også et ovnfast fad med min kommende brødbudding ind i varmen. Jeg havde smurt fadet lidt inden jeg pressede "dejen" lidt sammen i det. For en sikkerheds skyld lagde jeg nogle små smørklatter og lidt sukker på toppen; Gud forbyde, at det skulle blive for tørt/usødt!
Jeg skal gerne indrømme, at min brødbudding blev lidt vel mørk på toppen, men bortset fra et par forkullede rosiner, så smagte selv det sorte fremragende.

Det ville have klædt desserten med en klat kold flødeskum, for den var faktisk RET sød (og husk: banan bliver ret gennemtrængende i smagen, når det bliver bagt!), men jeg havde ikke lige fløde i køleskabet, og det var blevet for sent til at købe ind, så vi klarede os med de "sørgelige" rester...

søndag, oktober 23, 2011

ChokladFestival. Kladdkaka. Solskin. Flere point til Sverige.

Som du måske vil vide var jeg i Sverige i sidste måned. Hvis du følger mig på Facebook, vil du også vide, at jeg var i Sverige igen sidste weekend. Og jeg er ret begejstret. Svenskerne tager deres mad- og kagekultur alvorligt, og jeg er vild med det.
Kladdkaka. Tung. Tæt. Sej. Sød. Blød. Nem.
Anledningen til rejsen - der gik til Stockholm - for en uge siden, var ChokladFestivalen på Nordiska Museet. Helt sindssygt, at rejse fem timer med tog den ene vej og dagen efter fem timer hjem den anden vej. Men somme tider må jeg jo også tage MIN kagekultur alvorligt og nurse den lidt. Ren luksus og oktobervejr af allerbedste slags.

Jeg tog nogle billeder på ChokladFestivalen; dem kan du se på Facebook, hvis du vil have en fornemmelse af, hvad du gik glip af. Jeg vil lige fremhæve et enkelt billede som min søster tog:
Foto: Ulla Lotz
Jeg fik en snak med en dame i BAKA-standen om mulighederne for at abonnere på det skønne magasin, når man bor i Danmark. Det viste sig at være chefredaktøren, Åsa Swanberg, og hun undersøgte sagen: Man KAN abonnere i Danmark. Det er hermed varmt anbefalet.

(Send navn og adresse til madeleine.ronnvi@aller.se. Bladet koster SEK 421/6 numre)

Jeg tog kagebrillen på ude i byen; det kom der også et album på Facebook ud af.
Der sad en lille nisse på en lussekatt. Ham tog jeg med hjem.
På dette besøg i Sverige stødte jeg igen på fænomenet kladdkaka. Hvad Pokker er det? Det er jo ikke klatkager, kunne jeg regne ud, men hvad så?

Det er muligt, at jeg er den sidste person i verden, der har opdaget, hvad ordet dækker over, men nu ved jeg det, og jeg kan egentlig godt forstå what all the fuss is about. Kladdkaka må være en af de nemmeste kager i verden at lave. Børn kan bage klassisk kladdkaka næsten uden hjælp. (Der var en kladdkaka tävling under ChokladFestrivalen). Den kan varieres. Den er usigeligt lækker på den helt og aldeles snaskede måde.

Jeg så lyset, da jeg googlede kladdkaka og havnede hos Therésia Erneborg (Tea) på bloggen Söta Saker. Dejligt sted!

Kladdkaka med Baileys
  • 100 g smeltet smør
  • 3 dl sukker
  • 2 æg
  • 1½ tsk vanillesukker (Jeg var løbet tør (!), så jeg brugte hjemmelavet essens: udskrabede vanillestænger, der har stået i vodka i det lange glas LÆNGE)
  • 1 knivspids salt
  • 4 spsk kakao
  • 1½ dl mel
  • 3 spsk Baileys
(Opskriften minder faktisk en del om den kage, som jeg har bagt i et utal af variationer, og som her i huset er opkaldt efter min niece Aurora.)

Dejen laves meget nemt: smelt smørret forsigtigt i en kasserolle
Hjemmelavet vanilleessens...

og kom derefter alle de andre ingredienser op i kasserollen.
Læg mærke til, at der er dobbelt så meget sukker som mel i kagen! Det er bl.a.det, der gør den så herligt snasket og sej.
 
Rør med et piskeris indtil massen er jævn. Kom dejen i en rund form beklædt med bagepapir og bag den ved ca. 175 grader i 25 minutter.
Lad den køle af inden du skærer i den.
Kagen SKAL virke meget blød i midten, men den skal være til at skære ud.

Mat på bordet nu igen.
Gode Gud, välsigna den!
Fra Kyrkkaffe, 2011

fredag, oktober 14, 2011

Kiev Cake - Skt. Petersborg-style

Chicken Kiev - bare uden chicken og uden Kiev. Hvad er der så tilbage, spørger du, den opmærksomme læser, måske. Ja, hvis man forstår "Kiev" i denne sammenhæng som den særlige, herlige blanding af bl.a. hvidløg og persille man bruger til Chicken Kiev, så er svaret: smør, MASSER af smør.
Min Kiev Cake. Bemærk "grenen" med grønne blad-tutter. Mere om det senere.
(Til den stakkel som ikke er fortrolig med Chicken Kiev: det er en ret bestående af fladbankede stykker af kyllingebryst rullet om koldt smør rørt med omtalte blanding. Kødet paneres derefter og steges. Når man skærer hul på sin Chicken Kiev flyder en gylden flod af smeltet kryddersmør ud på tallerkenen. Storslået!)
Paneret, stegt smør med lidt kylling til at holde sammen på tingene.
Efter mit seneste indlæg og efter fedtskattens indførelse har jeg været ramt af en mindre smør-fetish. Mit Rasmus Modsat-gen er simpelthen blevet aktiveret: Tandsmør på brødet, en fragilité-roulade næsten uden at dele og internetsøgninger om bl.a. Chicken Kiev.
Original Kiev Cake fra Karl Marx Confectionery Factory
I den forbindelse, søgningerne på nettet, stødte jeg på en kage, som jeg ikke havde hørt om før: Kiev Cake. En fragilité-agtig kage pyntet overdådigt med forskellige variationer af den smørcreme, som også er mellem nøddemarengsbundene. Hva'beha'r?!
Kiev in the summertime. Smukt!
Den originale kage er, som navnet mere end antyder, knyttet til Kiev, hovedstaden i Ukraine. Derfor er pynten gerne rettet hen imod byens nye vartegn, som er en kastanjegren. Der vokser åbenbart en masse kastanjetræer i Kiev, som gør at man om sommeren kan bevæge sig fra seværdighed til seværdighed uden at skulle forlade den velgørende skygge fra byens store kastanjetræer. Det lyder egentlig meget godt.
Store, stærke Michael, krigerenglen
Et yderligere plus og en yderligere grund til at åbne øjne og køkken for Kiev Cake er at byens officielle/gamle vartegn er et billede af ærkeenglen Michael, som jeg har en gammel svaghed for.

Så manglede jeg bare en anledning. Den fandt jeg hurtigt: Kiev er IKKE en by i Rusland, men hovedstaden i en tidligere sovjetrepublik. Nogle af mine kollegaer skal med et hold studerende til Skt. Petersborg, som ER en by i Rusland. De holder en præ-rejsemiddag, og skal natuligvis have en Kiev Cake stoppet ned i halsen. Sådan skal dén vinkles.

Kiev Cake - Skt. Petersborg style (til 8-10 prs.)
(med udgangspunkt i opskriften på The Galanter's Kitchen Jeg lavede dobbelt portion. Tidsforbrug: adskillige dage.)
  • 6 æggehvider (IKKE gærede; jeg ved ikke, om det gør en kæmpeforskel...)
  • 50 g sukker
  • 1 tsk vanillesukker
  • 45 g mel
  • 150 g finthakkede/malede nødder (jeg brugte delvist mandelmel; det skulle bruges. Stop Spild af mad!)
  • 185 g sukker
Pisk æggehviderne halvstive. Drys 50 g sukker + vanille i og pisk indtil massen er helt fast. Bland mel, nødder/mandler og 185 g sukker sammen i en skål, og vend derefter den tørre blanding i marengsmassen.

Kom marengsmassen i en firkantet form (ca. 20x30 cm; kagen skal være ca. 2 cm. tyk) - som deles efterfølgende - eller i to runde forme. Husk endelig bagepapir først!

Bag i ca. 1 time ved ca. 150 grader. Bundene skal være pænt gyldne og nogenlunde tørre. Lad dem køle HELT af.

(Mine var ikke ordentligt bagt og ville ikke slippe papiret ordentligt efter afkøling, så jeg gav dem en lille runde mere senere. Jeg skyder skylden på min ovn - og ikke min utålmodighed. Jeg er sikker på, at kagen er glimrende. Originalopskriften taler om at lade bundene modne over 12-24 timer inden de tages af papiret. Under alle omstændigheder: sørg for at have god tid! )

Fyld - chokolade, rom, grøn
  • 250 g blødt smør
  • 300 g flødeost - ikke light
  • 150 g flormelis
  • 1 spsk vanillesukker
  • 2 spsk rom
  • 100 g mørk chokolade
  • grøn frugtfarve.
Pisk smør, flødeost, flormelis og vanillesukker sammen til en luftig masse. Tag ca. 1/3 fra. Det skal blive til fyld inden i kagen og grøn pynt.

Tilsæt rom til den lille portion creme. Tag igen ca. 1/3 fra - du skal kun bruge ganske lidt grønt snask - og farv det med frugtfarve. Kom det grønne fyld i en sprøjtepose med en stjernetylle - eller bare i en frysepose.

Smelt chokoladen i vandbad/mikroovn. Lad den køle af, men ikke størkne. Pisk chokoladen i den store portion grundsnask. Det bliver til overtrækket på kagen.
Læg nu de to bunde sammen med den lyse romsmørcreme. Dæk hele kagen med chokoladecreme; gem en anelse til at pynte med. Pynt kagen med den resterende creme.
Og sådan fik en hel pakke smør et nyt og dejligt liv i en skøn kage. Glædelig fedtafgift!

søndag, oktober 02, 2011

Forbandede fedtskat. Friturestegt smør til folket!

Friturestegt smør. Ja, det hedder "retten".
Og så er den parole måske alligevel ikke helt skudsikker. Damn!

Friturestegt smør tager en del forberedelser, kræver plads i den alt for fyldte fryser, sviner i køkkenet, giver friturestank til tøjet og smager ikke specielt henrivende. Jo, paneringen med flormelis og hjemmelavet mirabellesylt er der såmænd ikke noget i vejen med, men smørret... Jeg forsøgte endda at peppe det op med citronskal, men selv for mig er der en grænse: jeg KAN ikke tygge en klat smør og påstå at jeg nyder det - selv ikke for en højere sag. Sorry, butter lover-kollegaer. Sorry Brødrene Price. Sorry.

(Jeg bringer ikke nogen opskrift på Fried Butter; jeg kan ikke helt stå inde for projektet. Hvis du brænder for selv at prøve at fritere smør kan du - ligesom jeg - bruge Paula Deens opskrift. Jeg valgte at gøre retten sød i stedet for salt ved at tilsætte nogle skefulde flormelis og revet skal af en citron. Jeg droppede så også salt og peber.

Du er såmænd også velkommen til at komme forbi og hente et par frosne smørklumper med panering hos mig en af de nærmeste dage. De ligger i fryseren indtil jeg finder på noget andet at bruge dem til. Jeg frittede kun to til mig og to til junior, og vi taler trods alt om næsten en hel pakke smør. Det skal altså ikke gå til spilde! Kun det, som vi ikke spiste op, er røget ud.)
Nej, jeg kan altså ikke få det ned...
Men når det er sagt: SÅ FAT DET DOG! Den fedtskat er da totalt latterlig! Hvad F..... er meningen? Hvem tror I, at I er, der på den klodsede og tilfældige måde vil prøve at tvinge mig til at spise "sundt"? Kan I ikke forstå, at smør og fedt ikke er usundt?

Gode og naturlige råvarer, som vi har spist i århundreder er ikke usunde. Det er ikke den enkelte råvare med højt fedtindhold, der gør mig og danskerne syge og fede; det er livsstilen; madmængden; livstomheden, der fyldes op med mad i stedet for mening; det er den evigt voksende velmenende "videnskab", der med sine tusindvis af indviklede, modstridende og tekniske resultater gør os mere og mere fremmede for vores egen krop og dens signaler; overinformationen, der får os til at lytte til det seneste mærkelige råd og glemme at tænke selv.

Hvis det endelig skulle være, hvad så med at brandbeskatte rødvin, øl og andre alkoholiske drikke? Det siger nemlig ikke mig så meget, og gør ikke noget synderligt for folkesundheden - hvis man ser på sagen med de stramme sundhedsbriller på. (Giv mig en flaske rødvin til min fødselsdag og jeg tænker Åh nej, hvordan får jeg den omsat i en dessert inden udløbsdatoen? Giv mig en æske chokolade - eller en pakke smør - og jeg vil føle mig som en rig og elsket kvinde.)

Men Næh nej. Alkoholen må man ikke røre; så flytter danskerne bare deres indkøb over på den anden side af grænsen. Right! Mon ikke snarere det er fordi vores beslutningstagere - og en masse normal-danskere - ikke vil undvære deres billige rødvin? Fordi der er stil over at drikke sig ihjel. Det er blæret at sidde og udveksle franske vinnavne, at tale om terroir og frugtnoter på en helt anden måde end det er cool at snakke om 250 g Lurpak. Sorry, wine lovers, det er ikke jeres skyld; jeg bliver bare så ØV!

En anden model, der kunne bruges, hvis man virkelig gerne ville have danskerne til at spise sundere ville være at sænke/fjerne momsen på decideret sunde råvarer; altså at gøre frugt og grønt billigere. Men nej, det kan heller ikke lade sig gøre; det er alt for indviklet rent administrativt. Helt sikkert! Svenskerne kan fx. finde ud af det. Og grækerne. Pudsigt nok er der rigtig mange andre lande, der arbejder med differentieret moms.

Det hele ER sikkert meget indviklet, og måske vil det vise sig på langt sigt, at danskerne NU tager sig sammen, spiser magert, begynder at løbe og holder op med at drikke. Jeg tror det bare ikke. Jeg synes , at fedtafgiften virker ret uigennemtænkt. Det er igen en løsning, der fokuserer på - sikkert næsten rigtige - sundhedstal og på at skulle signalere handlekraft. Det er selvfølgelig også meget nemmere end at begynde at sætte spørgsmålstegn ved vores samlede livsstil.

Jeg nægter altså, fordi jeg bliver presset på pengepungen, at gå fra at bruge godt og velsmagende smør i mine kager, og begynde at bruge - Gud forbyde! - bagemargarine!

Adam og James må være ypperstepræsterne, der holder modet oppe hos os alle på denne sorgens dag: SMØR! Rigeligt SMØR! Rigeligt SMØR til folket!