mandag, maj 30, 2011

En supernem sommerdessert i rødt og hvidt

Forleden var det næsten sommer, og det var også min fødselsdag. Jeg havde valgt at fejre dagen relativt neddæmpet i mit nye nyttehavehus på 4,8 m2 med gør-det-selv-sandwiches og et par nemme, men lækre picnicegnede kager. Det hele skulle kunne tåle transport på cykel/bus. Ingen lagkage. Intet krystalservice.

Jeg havde bagt florentinere ligesom sidste år og dagens anden "kage" var noget så simpelt som en marengsfuglerede med konditorcreme og jordbær. Jeg transporterede de tre dele - rederne, cremen og jordbærrene - hver for sig, og så måtte mine gæster selv samle deres søde hapser.

Hvis jeg havde serveret kagerne hjemme, ville jeg have samlet dem lige inden serveringen, så marengsen kunne bevare sin sprødhed. Jeg ville muligvis have halveret jordbærrene eller skåret dem i kvarte, men picicudgaven var altså helt rustik. Og populær.
Jeg fik desværre ikke taget gode nærbilleder af de samlede fuglereder, men tro mig, når jeg siger, at det så yndigt ud. Rødt og hvidt. Og smagte af sommer. Sødt, blødt og sprø't.

Marengsreder
  • 2 æggehvider
  • 100 g sukker
  • en knivspids salt
Pisk æggehviderne halvstive. Tilsæt salt og sukkeret under stadig piskning og bliv ved med at piske indtil du har en skinnende glat og temmelig fast marengsmasse. Kom marengsmassen i en frysepose og klip et lille hul i et hjørne. Sprøjt små fuglereder ud på et stykke bagepapir. Jeg starter fra midten af bunden og laver en spiral udad. Sidste runde lægger jeg i "første sals højde" som kant.
Marengsrederne skal bages/tørres ved meget svag varme. Min (gas-)ovn kan ikke indstilles på mindre end 150 grader, men jeg lader ovnlågen stå på klem (med en træslev i klemme), så går det lige. Hvis varmen er for høj bliver marengsen brun udenpå inden den bliver helt gennembagt. Helt kridhvide marengs er det fineste. Jo lavere du kan få temperaturen, jo længere skal rederne være i ovnen. Sidste sommer præsterede jeg at soltørre marengs. Det tog et døgns tid eller to - og det var ikke helt planlagt. Jeg kom bare bort fra projektet. Sådan kan det gå, når det er sommer...

Marengs kan i øvrigt holde næsten evigt. Derfor bager jeg tit marengs, når jeg har fået et par æggehvider til overs i madlavningen. Jeg smider dem aldrig ud. (Stop spild af mad!) Så har jeg altid et lille sødt og sprødt udgangspunkt for en hurtig dessert.

Konditorcreme
  • 1 æg
  • 2 spsk sukker
  • 2 spsk hvedemel
  • 2½ dl mælk
  • 1 tsk vanillesukker/vanille fra en stang
  • 1½ dl piskefløde 
(Man kan selvfølgelig "nøjes" med flødeskum; det bliver også helt skønt, men en lille opgradering er at lave sin egen konditorcreme, som er kagecreme med flødeskum. Kagecremen er i øvrigt supernem. Efter at jeg har fundet denne opskrift, har jeg ikke brugt pulverkagecreme. Det er lige så nemt at lave sin egen. Og der er lidt mere blærefaktor i det...)

Pisk æg, sukker og mel sammen i en lille kasserolle.  
 Tilsæt mælken og rør lidt igen, så det hele er blandet godt sammen.
Varm nu forsigtigt op under cremen og pisk hele tiden, så den ikke brænder på. Lad cremen tykne og småkoge et minuts tid og hæld den så over i en skål, som sættes på køl. Når cremen er helt kold - og er blevet temmelig stiv - piskes den let igennem. Pisk fløden til skum og vend den i cremen.

Skyl bærrene og lad dem dryppe af.

Så er det bare om at samle dejlighederne. Du kan selvfølgelig bruge andre bær og frugter end lige jordbær, men det er bedst med noget med en vis syrlighed. Jeg kan fx. ikke anbefale banan. Det vil blive for sødt og vammelt.

God sommer!

lørdag, maj 28, 2011

At være eller ikke være med i en konkurrence - og lidt sugar skull candy

For nogle år siden fik jeg pludselig en anmeldelse fra posten om, at der var en pakke til mig. Jeg kunne ikke lige huske, hvad jeg mon havde bestilt på internettet, men jeg tog helt uskyldigt på posthuset og tænkte, at det nok var en bogklubpakke, som jeg havde glemt at afbestille. Det var det IKKE. På posthuset fik jeg udleveret en pakke på størrelse med et børnebadekar, og jeg var helt mystificeret. Hvad F..... gik det nu ud på?
"This is the tragedy of a man who could not make up his mind." Jeg HAR besluttet mig.

Da jeg kom hjem og fik åbnet pakken, dæmrede det: jeg havde på et tidspunkt i almindelig distraktion og tidsfordriv deltaget i en konkurrence på nettet ved at svare på et par spørgsmål og indtaste min adresse - og siden glemt alt om det. Nu havde jeg vundet den helt store gavepakke med alt godt fra Ringenes Herre-universet. Bøgerne, dvd'er, PlayStation-spil og meget andet godt. Jøsses kineser!

Jeg som aldrig har fået læst bøgerne, fordi jeg synes at de er hamrende kedsommelige. Jeg som var ved at udvandre fra biografen, fordi det provokerede mig, at nogen havde brugt kr. 250 mill. på noget SÅ inderligt ligegyldigt. Et så tandløst, ufrivilligt komisk og totalt forsimplet slagsmål mellem det Gode og det Onde.

Ærgerligt, at jeg skulle bruge en af livets store gevinstchancer på noget så tåbeligt, og ærgerligt, at jeg tog en så stor gave fra nogen, som sikkert ville have sat pris på den. Men der var adskillige i min omgangskreds der fik overraskende gode julegaver det år.

Nå, den historie var egentlig bare en lille opvarmning til nogle overvejelser over konkurrencer på nettet. Disse dage har FDB/Samvirke nemlig skudt en konkurrence i gang på sitet Vi skal spise!, som skal kåre "Danmarks bedste madblog" - hvad det så end betyder. Jeg er med i konkurrencen.
Nu kunne det måske komme til at lyde, som om jeg deltager i alle de konkurrencer, som jeg kan komme i nærheden af. Det gør jeg ikke. Jeg tænker mig faktisk temmelig grundigt om, især hvis der er tale om en mere alvorlig type af konkurrencer end den, som jeg rent faktisk vandt.

Nettet har udviklet sig siden dengang, og jeg er blevet madblogger i mellemtiden. Med jævne mellemrum støder jeg på konkurrencer, der har med mad og opskrifter at gøre, som jeg kan deltage i, og nu er der så en konkurrence blandt madbloggere. Hvad tænker jeg så over?
Hvad kan jeg vinde?
Det er oplagt at præmien er interessant. Er præmien noget, som jeg er interesseret i? (Lige dén detalje glemte jeg så at tænke over i det ovenfor omtalte eksempel. Man kan jo blive grebet af den gode stemning!) I madkonkurrencer er der ofte tale om en præmie bestående af et restaurantbesøg på et rigtigt godt sted. Men der kan også være tale om pengepræmier, hædrende omtale, gavekort til dette og hint eller helt andre ting.
Hvad kan jeg tabe?
I en Ringenes Herre-type konkurrence er der ikke rigtigt noget at miste. Jeg vinder, eller meget mere sandsynligt: jeg taber, og så snakker vi ikke mere om det. I de nyere konkurrencer, som ofte har karakter af afstemninger, og som gør brug af sociale medier som fx. Facebook og blogs både til at generere omtale og til at afvikle afstemningen, er der mere på spil.

Som konkurrencedeltager skal jeg dels overveje om jeg offentligt vil stå ved en forbindelse til det firma, der har udskrevet konkurrencen, eller om det vil kunne "ødelægge mit gode navn og rygte".

Jeg skal også overveje, om jeg vil slide på mit digitale netværk. Kædebreve er jo noget de fleste hader, og plagende statusopdateringer, der igen og igen siger "Stem på mig!" er heller ikke det fedeste i verden. Er det dét værd?
Hvad skal jeg i øvrigt foretage mig?
Det er jo nemt nok, hvis jeg bare skal svare på et spørgsmål, men så let slipper man sjældent i de lidt større madrelaterede konkurrencer. Måske skal jeg indsende en opskrift. Måske skal jeg sende et billede af min bedste sommerret. Måske skal jeg udvikle en opskrift med en særlig ingrediens. Måske skal jeg møde fysisk op til en event. Måske skal jeg skrive noget pænt om mig selv. Og som før nævnt skal jeg måske bruge tid og kræfter på at mobilisere familie, venner og eventuelle fans.

I hvert fald skal jeg nøje overveje, om anstrengelserne står i et rimeligt forhold til chancen for at vinde - eller i det mindste til den forventede fornøjelse ved at være med.
Formen er købt i en mexicansk butik i USA
Hvilke konkurrencer har jeg deltaget i?
Ikke mange (og nu taler vi ikke mere om de helt tilfældige klik-her-og-vind-konkurrencer):

Cofoco
Den bedste og hidtil (eneste og) nemmeste vej til en god præmie var en fotokonkurrence udskrevet af CofocoFacebook. Det eneste jeg skulle gøre var at lægge et billede af min bedste sommerret op på deres facebookside, og kort efter havde jeg vundet både en kogebog og et gavekort på kr. 500 til Restaurant Cofoco. Det der fik mig deltage i dén konkurrence var kombinationen af den lille indsats, den gode udlovede præmie og min umiddelbare tillid til firmaet. Jeg er naturligvis glad for at have vundet, men mit positive indtryk af firmaet er blevet yderligere forstærket efterfølgende. Jeg har følt en vis tilknytning til Cofoco - uden at være en hyppig restaurantgæst - og har oplevet en god, kreativ og professionel kommunikation mellem firmaet og fans'ene på Facebook.
Lurpak
Jeg har også deltaget i en Lurpak opskriftskonkurrence. Her skulle jeg indsende mit bud på en ret med smør i. Som kageentusiast var det en dejlig og oplagt udfordring, og jeg har absolut ingen problemer med at evt. blive associeret med Lurpak. Så anstrengelserne bag mit bidrag var fornøjelige, men efterfølgende var det i mine øjne totalt uchecket, at jeg hverken modtog en kvittering for modtagelsen af min opskrift eller nogen som helst anden kommunikation i forløbet. STORE minuspoint til Lurpak i den sag.

IKKE Olivado
Der var en konkurrence, som jeg IKKE deltog i. Olivados store opskriftskonkurrence. Jeg afgjorde hurtigt  med mig selv, at anstrengelserne for evt. at vinde ville blive alt for store - selvom pengepræmien på kr. 15.000 var fristende. Bare for at deltage skulle jeg udvikle tre retter med avocadoolien som gennemgående ingrediens. Jeg havde godt nok fået en flaske af olien da jeg deltog i madbloggersymposium i eftersommeren 2010, men alligevel. Jeg er - i madbloogeruniverset - en kagedame, og selvom jeg sikkert ved at mobilisere en masse god vilje og min sjældent svigtende kreativitet kunne have fundet på tre søde retter med olien i, så synes jeg simpelthen ikke, at regnestykket så ud til at gå op. Jeg ville skulle slide benhårdt i det, og det ville kun være for at kunne deltage i konkurrencen.

Hvis jeg så ligefrem skulle have en chance for at vinde, var der lagt op til en heftig involvering af mine læsere og mit øvrige netværk. Og uanset udfaldet ville Olivado ende med at have fået retten til at udgive mine opskrifter i en samling af konkurrencebidragene i en eKogebog. Ja, goddaw! Det betyder noget i retning af en pdf-fil, som man kan printe ud selv, hvis man skulle få lyst. Hvis der så endda havde været tale om en trykt kogebog.

Olivados konkurrence skabte masser af bølgegang i Blogland, fordi kampen om førstepladsen blev så hård.
En silikoneform fra IKEA kan også bruges; så kan du bare ikke lege Hamlet.
Vi skal spise!
Og nu er jeg så med i den aktuelle FDB-konkurrence, der skal finde "Danmarks bedste madblog", og jeg har selvfølgelig tænkt både lidt og meget undervejs.

Konkurrencen løber i et antal tempi: først var der en periode, hvor blogs kunne nomineres; så var der nogle dage, hvor de nominerede blogs kunne bestemme sig for, om de ville deltage eller ej. Deltagelse krævede at man indsendte en kort beskrivelse af den passion, der er drivkraften bag bloggen, og en liste links til max. fem favoritindlæg. Herefter er afstemningsperioden gået i gang og varer frem til 14. juni. De fem blogs, der her har fået flest stemmer, går derefter videre til en slags finale, hvor de bliver vurderet af et dommerpanel.

Jeg vil starte med at indrømme - uden hverken at rødme eller ryste på hånden - at jeg nærmest straks jeg læste om konkurrencen, nominerede mig selv. Jeg synes selvfølgelig, at min blog er Danmarks bedste. I de kommende dage viste det sig, at mindst et par venner - helt uopfordret - også nominerede min blog, så det er ikke rent ego-trip.

Når jeg kunne tage en hurtig beslutning, var det selvfølgelig ikke mindst fordi jeg kender FDB og Samvirke. Og har grundlæggende tillid til foretagendet. Konkurrenceoplægget virkede betydeligt mindre krævende end fx. Olivados, og jeg tror faktisk et langt stykke hen ad vejen på udsagnet om, at et af de vigtigste formål med konkurrencen er at få danskerne til at tænke og tale mere om mad og i næste ombæring at lave mere og bedre mad. Det kan og vil jeg bakke fuldt op om.

Jeg har stadig ikke helt forstået sammenhængen FDB-Samvirke-COOP-Kvickly- SuperBrugsen og alt det dér, og det interesserer mig egentlig heller ikke. I sidste ende er der vel nok et lille sideformål med konkurrencen, der handler om medlemspleje, loyalitet og indtjening, men det er jo ikke mit problem/projekt. Der er ingen, der kræver af mig, at jeg skal handle i Kvickly for at kunne være med eller sige pæne ting om deres produkter.

Bloggere - heriblandt jeg selv - og andre har diskuteret konkurrencen bl.a. på Kasper Bergholts Madbevægelsen: "Danmarks bedste madblog & kunsten at få det værste frem i folk" og i et lukket facebookforum, og nogle bloggere har valgt at takke nej tak til deltagelse i konkurrencen, og andre har valgt at være med.

Jeg har så valgt det sidste, og selvom jeg selvfølgelig gerne vil vinde en aften på Geranium, så er præmien i denne konkurrence ikke udslagsgivende for mig. Jeg vil simpelthen bare gerne være med. Med til at vise hvor mange forskellige, sjove og gode madblogs, der findes i Danmark og med til at få andre til også at se verden gennem kagebriller. Som jeg påstår: Man bliver gladere, sødere og klogere af det!

Skulle du have lyst til at stemme på Kage! Kage! Kage! som et bud på Danmarks bedste madblog, så skal du være hjerteligt velkommen. Jeg lover til gengæld, at jeg IKKE vil nævne konkurrencen yderligere her på på bloggen i afstemingsperioden. Jeg vil muligvis være lidt mindre stålfast på min facebookside, så der vil måske kunne indsnige sig et par små plagerier ude til højre. Herunder indsniger der sig en opskrift.

Sugar Skull Candy
Hamlet med sukker på...

onsdag, maj 25, 2011

Hvis jeg var en blomst: liljekonvallen, yndig og giftig - nu også i glasur

Nu er det temmelig længe siden at jeg var decideret yndig, og jeg synes heller ikke at jeg er helt så giftig, som jeg var engang. Men jeg har det stadig sådan, at hvis jeg skulle være en blomst, så skulle det være en liljekonval. Jeg er vild med dens duft og dens bedrageriske yndighed - og så blomstrer den lige præcis til min fødselsdag.
Convallaria majalis - slet ikke en egentlig lilje
Der er også masser af godt legendestof knyttet til den fine, hvide blomst, men jeg vil fatte mig i korthed i dag; jeg har et fødselsdagsselskab at varme op til.

I kristen kunst udtrykker liljekonvallen ydmyghed og legenden fortæller, at blomsten viste sig der, hvor Jomfru Marias tårer ramte jorden, da hun græd ved sin søns korsfæstelse. Blomsten er også et symbol på Kristi genkomst, og nogen mener, at den er et udtryk for menneskets evne til at forestille sig en bedre verden.
I den parallelverden, som jeg har konstrueret her på min blog og som måske, måske ikke er bedre end den verden vi ellers kender, handler alt som bekendt om kage, og hvad dertil hører. Derfor følger her en lille opfordring til at kaste sig ud i - nemt og enkelt? - at pynte en kage med liljekonvaller i glasur.

Den slags yndig kagepyntning er ellers ikke noget, som jeg gør det i ret ofte, men netop dét taget i betragtning fortæller nok, at det ikke er så svært, som det ser ud til. Det kræver bare en relativt rolig hånd, lidt tålmodighed/øvelse (jeg testede mine evner som liljekonvalmaker på et stykke papir, INDEN jeg gik i krig med kagen!) - og det rigtige udstyr.
Grundig testkørsel...

Og det havde jeg netop fået i fødselsdagsgave for nogle år siden: et sæt små glasurtyller fra Panduro. Ved et tilfælde fandt jeg en instruks på at lave liljekonvaller i glasur hos Wilton, og det viste sig, at de nødvendige tyller var i mit sæt. Så gik jeg i gang, og bim-bam-busse: så havde jeg en fin, fin kage.

Den er måske ikke helt botanisk korrekt - bladene er i virkeligheden bredere - men der er da ingen, der kan være i tvivl om, hvilken blomst vi taler om!?
Så vidt jeg husker - det er ikke en helt aktuel begivenhed - var kagen en god, saftig plumkagesag overtrukket med abrikosmarmelade, marcipan og sugarpaste.
Lidt tættere på. Her kan man ligefrem se de små grønne "dutter" inde i blomsterne. Jeg var selv ret stolt.
Jeg fik desværre ikke taget ordenlige billeder af selve processen, men de kan findes hos Wilton. Her kan du printe instruksen ud - med opskrift på glasur.

Når man laver glasurpynt på den måde, er det vigtigt at man laver sin glasur på æggehvide og ikke på vand. Se opskrift og instruks på dansk fx. hos Himmelske Kager.

onsdag, maj 18, 2011

Karamelliseret rabarberkompot - og lidt Zarathustriansk skabelsesmytologi

Bare rolig. Opskriften er superenkel. Kun to ingredienser plus varme og tid. Derfor har du tid til at læse lidt seriøst baggrundsstof.
Det handler nemlig om rabarber; årstidens sødeste grønsag. Vi begynder med et quizspørgsmål til ettusind point: hvad er sammenhængen mellem åbningsscenen til filmklassikeren Rumrejsen 2001 og rabarber?
Foto fra TAKE A LOOK
Måske har dagens blogoverskrift givet et hint. Svaret er:
Musikken, der med stor overbevisning supplerer de fantastiske billeder er Richard Strauss' Also sprach Zarathustra. Strauss var inspireret af Nietzsches filosofiske værk af samme navn, der handler om profeten Zarathustra.

Ahura Mazda
Mr. Zarathustra (hans navn betyder muligvis den, der ejer gamle/gyldne/vrede kameler, men det er et sidespring) talte - profeterede - om den oldpersiske skabergud Ahura Mazda (endnu et sidespring: har bilmærket Mazda mon opsnappet noget her?) og om den onde skaber af ikke-liv Angra Mainyu.

Ifølge zarathustrianismen blev verden skabt gennem lange og indviklede kampe mellem de to guder. Andre væsener og ånder var også involveret, heriblandt det første menneske, Gayomard, bright, tall, and handsome (ingen folkeetymologiske sidespring her!). Gayomard omkom i kampens hede, men af hans døde knogler udsprang en rabarberplante. Efter fyrre år voksede en mand og en kvinde ud af rabarberplanten, som ved at blive forældre til femten tvillingepar lagde grundlaget for en ny menneskehed.

Hvis du svarede rigtigt på spørgsmålet, har du vundet et gavekort på to timers solskin, som muligvis kan indløses på søndag.

Tilbage til rabarberen. Jeg er vild med rabarber. Som barn elskede jeg at spise de rå stænger med en lille skål sukker til, som jeg dyppede enden i. Nu gør min søn det samme. Min mor lærte mig til gengæld også at bruge rabarber til alverdens andre ting og en af mine absolutte favoritter er at koge karamelliseret kompot.

Det er som almindelig rabarberkompot - whatever that is - bare med mere sukker/længere kogetid. I hvert fald skal massen koges indtil rigtig meget vand er fordampet og farven nærmer sig noget lysebrunt. Ved nærmere eftersyn er det faktisk lige præcis farven på en gammel, gylden, vred kamel.

Når rabarberen på den måde er karamelliseret stivner kompotten også rigtig godt, når den køler af. Den kan bruges som marmelade eller som tilbehør til kød, men jeg er især vild med det på en mad med stærk ost.

Opskriften er meget omtrentlig. Du kan selvfølgelig tilsætte vanille eller andre krydderier, men jeg lovede jo, at det skulle være enkelt.


Karamelliseret rabarberkompot
  • ca. 500 g rabarber skåret i stykker på 1-2 cm
  • ca. 400 g (rør-)sukker
Kom rabarber og sukker i en gryde og sæt den over på komfuret. Du KAN komme en tredje ingrediens i - en lille smule vand - for at sikre, at det ikke brænder på, men hvis du begynder lidt forsigtigt med varmen, er det ikke nødvendigt.
Efter ganske kort tid vil der træde en masse saft ud af rabarberstykkerne og kunsten er nu, at lade vandet fra saften koge af. De vil meget gerne koge helt ud - og det må de gerne. Der skal ikke røres alt for meget, hvis du vil bevare bare antydningen af rabarberstykkerne.
Hvis du har et sukkertermometer kan du bruge det til at holde øje med processen. Du skal op på 105-110 grader. Kompotten vil dels ændre farve og dels ændre lyd. Når den ikke bare koger, men putrer og sprutter er den klar. Hæld den på glas og stil den på køl.
Og prøv at få katten til at holde poterne for sig selv.

    onsdag, maj 11, 2011

    L(ou)ises slet-ikke-veganske peanutbuttercheesecake

    Hi Lise,

    Thanks so much for writing! We're so pleased to hear about your enjoyable experience at The Bean and with our Vegan Peanut Butter Chocolate Cheesecake!

    It is vegan in that we do not use any animal by-products in making it, and it is one of our most popular cheesecakes amongst vegans and non-vegans! We actually developed this recipe gathering inspiration from various other recipes and other products that we produce. Unfortunately, we're not allowed to share any of our recipes.. but we're certainly flattered that you asked!

    Thanks again, and we look forward to reading your blog! Have a great time in NYC!

    Angela
    Red Mango Bakery


    Det var svaret, da jeg skrev og frittede bageriet for opskriften på den fantastiske kage, som jeg havde spist den første dag i New York i påsken. I virkeligheden var min forespørgsel nok mest for sjov, for jeg er slet ikke veganer, og jeg kan forestille mig, at en vegansk kage efter en professionel opskrift alligevel ville være ret besværlig at lave. Men det kunne have været sjovt med den originale opskrift.

    Nu blev jeg jo så tvunget til at eksperimentere. Det er hårdt at være kagetosset!
    Dobbelt-tak til Louise! For indsatsen og anledningen.
    Heldigvis dukkede en meget oplagt lejlighed op allerede i ugen efter påske. En kær og kageglad kollega med smukt peanutbuttergyldent hår skulle fejres og takkes for sin indsats som vikar, og hvordan gør man det bedre end ved at servere en fed og festlig  kage? Ja, jeg spørger bare. Det royale bryllup blegnede i baggrunden.

    Mine mentale notater sagde noget om
    • en sprød bund med noget der enten var blå birkes eller knuste Oreos, 
    • peanutbutter og noget karamelagtigt ovenpå, 
    • hvid, frisk cheesecake-fyld, 
    • et lag blød, mørk chokolade og 
    • øverst noget snask/pynt med mere peanutbutter.
    Mit bud er som følger:


    Slet-ikke-vegansk peanutbuttercheesecake
    Sprød bund med blå birkes
    • 100 g flormelis
    • 200 g koldt smør
    • 250 g (småkage-)mel
    • 50 g blå birkes
    Kør ingredienserne i foodprocessoren indtil det hele samler sig. Hvis det er nødvendigt, kan du tilsætte et par spsk koldt vand. Læg dejen i køleskabet - gerne et par timer.

    Rul dejen ud og beklæd en form - med bagepapir i - på ca. 20 x 30 cm med den udrullede dej. Bag i ca. 30 min. ved 200 grader. Den skal gerne blive godt sprød.
    Jeg havde
    • 50 g mørke chokoladeknapper
    som skulle udryddes. Dem fordelte jeg på den stadig varme bund og smurte dem ud i et tyndt lag, da de var smeltet. Køl bunden helt af.
    Som det ses, er knapperne lidt grå og de må hurtigst muligt lide kagedøden. De smager perfekt.
     
     Peanutbutter og "karamel"
     Sprøjt Dulce de Leche på kagebunden med frysepose eller en sprøjtepose og en rund tylle.
     Bagefter peanutbutter. Det er nemmest, hvis den er creamy. Min var crunchy.
     Bank kagen hårdt ned i bordet, så de to gange snask lægger sig ned sammen.
    Cheesecake
    (næsten direkte fra bogen Mine 100 bedste Opskrifter. De dejligste desserter. Lademanns lommekogebøger, 1982. Mona Giersing)
    •  4 blade husblas
    • 350 g flødeost - IKKE light; det bliver simpelthen underligt
    • 4 spsk sukker
    • 1 citron - skal og saft
    • 3 æggehvider
    • 1½ dl piskefløde
    Læg husblas i blød i koldt vand.

    Rør flødeosten - evt. i foodprocessoren, som du allerede har taget frem; du behøver ikke at vaske den grundigt efter dejen - med sukker, citronskal og -saft. Pres vandet af den nu helt bløde husblas og smelt den fx. i en lille skål i mikroovnen. Det tager ganske få sekunder. lad det køle en anelse ned, hvis det er blevet varmt og rør det så i ostemassen.

    Pisk hviderne stive. Pisk fløden stiv. (Hvis du gør det i dén rækkefølge behøver du ikke at vaske piskerisene mellem de to piskninger. Det skal du til gengæld, hvis du gør det omvendt; der må ikke komme fedtstof i hviderne.) Vend først hviderne og derefter flødeskummet forsigtigt i osten. Hæld det hvide "fluff" forsigtigt ud på kagebunden og fordel det så glat som muligt uden at ødelægge peanutbutter- og Dulce de Leche-laget.

    Stil kagen på køl og lad den sætte sig.
    Blødt chokoladelåg
    •  200 g mørk chokolade
    • ½ dl piskefløde
    Bræk chokoladen i småstykker og hæld fløden ved. Varm forsigtigt op fx. i mikroen. Rør til blandingen er glat. Her kommer en lidt svær opgave: fordel chokoladen i et tyndt lag ovenpå osteskummet. Der skal helst ikke være huller i chokoladelaget. (Men på den anden side: der kommer masser af pyntesnask ovenpå, og du kan jo selv bestemme, hvordan det skal placeres, så det går nok...)
    Måske skulle der have været lidt mere fløde i chokoladen; så havde den været nemmere at fordele. Prøv det!
    Peanutbutterpynt
    • 200 g flødeost - igen: IKKE light; det fungerer bare ikke
    • 100 g flormelis
    • 150 g CREAMY peanutbutter (om du så skal adskillige dagligvareforretninger igennem og ende med at finde det hos en "etnisk" grønthandler i sidste øjeblik. Crunchy er IKKE egnet til rosetter!)
    • lidt piskefløde
    Rør flødeost, flormelis og peanutbutter sammen og tilsæt lidt piskefløde, så cremen får en konsistens, der er til at presse gennem en stjernetylle. Der bliver rigeligt ud af opskriften, så du får sikkert lidt til overs. Det er skønt på en digestive-kiks.

    Sprøjt pyntecremen på kagen som du selv ønsker. Jeg bliver ikke sur, hvis du ikke skriver TAK LOUISE.
    For en sikkerheds skyld vil jeg bringe en advarsel: kagen er amerikansk inspireret, og den er ikke for kostforagtere og svagtspisende. Til gengæld er den faktisk lige så god - mindst - som originalen.

    søndag, maj 08, 2011

    Dræberninjaer, tegneseriefigurer og KAGE

    Det er fantastisk, som mine kagebriller giver mig helt nye vinkler på verdens tilskikkelser.

    Tag nu Sakura Festival 2011 på Langelinie, som løb af stabelen denne skønne, solrige weekend. Jeg har deltaget par gange før, og ja, jeg har da tidligere spottet fx. små kager med grøn te fra Sing Tehus og andre små søde sager, men først i år gik det op for mig, at hele den danske udgave af denne forårsfest under de blomstrende kirsebærtræer er blevet gjort mulig af kager.
    Sakurafestival 2009. I år var træerne blomstret af.
    2009

    Ideen til en lund af kirsebærtræer på Langelinie kom fra Mr. Seiichi Takaki, som ejer en kæde af bagerier i Japan, Takaki Bakeries/Andersen Bakeries. Han donerede i anledning af 200-året for H.C. Andersens fødsel (så kom der da NOGET fornuftigt ud af det jubilæum) 200 kirsebærtræer til Københavns Kommune, og siden 2008 har der hvert forår været afholdt Sakura Festival under de fine træer.
    Takaki Bakeries blev stiftet i Hiroshima få år efter anden verdenskrigs afslutning af hr. og fru Takaki. Hr. Takaki var på studietur til Danmark for at lære at lave europæisk brød og dansk wienerbrød i 1959, og her blev han så fascineret af bagetraditionerne, den danske hygge og H.C. Andersen, at hans firma efterfølgende har udviklet sig til Andersen Group - eller helt officielt Andersen Institute of Bread and Life Co., Ltd. Intet mindre. Og det er altså også grunden til den særlige interesse for H.C. Andersen-jubilæet i 2005.
    Ifølge Politiken "en ond spandauer" med syltede kirsebær fra Andersen - og det er vist ment som en kompliment.
    Dronning Margrethe besøgte butikken i Hiroshima i 1981 og kronprinsen var på visit i 1987. I 2008 blev spandaueren så at sige sluttet ved at Andersen Group åbnede et bageri på Østerbro. Siden har man også åbnet en filial ved Tivoli.

    Wienerbrød dominerede ikke festivallen i dag. Andersen havde en bod på stedet, men ellers var dagen fyldt af det særlige mix, der er så kendetegnende for den del af den japanske kultur, som jeg kender:
    • en del yndefuldhed repræsenteret af kirsebærblomsterne - der godt nok var afblomstret for tidligt i år, små fikse japanerdamer og deres endnu mindre børn i fineste skrud, origami, bonsai og teceremonier
    • en del machokultur af allercooleste slags i form af listende ninjaer, seje bueskytter og hærdebrede samuraier i kamp, 
    • en del både rørende, skræmmende, fascinerende og imponerende trommeforestilling af Seido Teiko. Jeg er vild med dem!
    • en del ungdomskultur bestående af et meget kulørt udvalg af levende tegneseriefigurer.
    Altsammen gennemsyret af en stor dosis disciplin, kontrol og æstetisk sans.

    Så var der også japanske mochi-kager. Lad mig sige det sådan: det er ikke tilfældigt, at de dele af japansk kultur, som vi "fremmede" kender og holder af er af fx. de typer, som jeg har nævnt herover.
    Mochikagerne fremstilles gennem en proces, der bl.a. indebærer en solid omgang ceremoniel tæsk til en portion dampede, klistrede ris.
    De findes åbenbart i en masse variationer, som er mere eller mindre søde, men har en meget gummiagtig konsistens til fælles. Faktisk mindede de en del om den kinesiske nytårskage Nian Gao ("Vær velkommen, Harens år"!), som jeg har eksperimenteret med tidligere på året. Min nytårskage var næsten uspiselig, men det tyder på, at den var helt som den skulle være...

    Anpanman
    På Kage! Kage! Kage!'s facebookside har jeg lagt lidt flere billeder og relevante links. Kender du fx. Anpan-man, den svageste superhelt i verden med et hovede af brød med sød bønnemos indeni? Det gjorde jeg heller ikke for ganske få timer siden, men nu er min kulturelle horisont blevet udvidet ganske betragteligt.

    onsdag, maj 04, 2011

    Aunt Jemima since 1889 - amerikanske pandekager fra United Bluff

    Amerikanske pandekager

    Man tager
    Bland pulver og vand og steg små pandekager i smør på en varm pande. 

    Server i stabler med yderligere smørklat og Aunt Jemimas Original Syrup - Americas Favorite Syrup!
    Så nemt kan det gøres, og jeg er vild med det. Så vild, at jeg slæbte en halvfuld æske pandekagepulver og en ligeledes anbrudt flaske fake ahornsirup med hjem i min kuffert. Vi havde spist "hjemmelavede" pandekager til morgenmad en dag i løbet af påskeugen i New York, og ikke om jeg kunne få det over mig at lade æsken stå på i hotellejligheden eller - Gud forbyde! - smide den ud. Så nu er den her. Den ægte vare med rare Tante Jemimas milde ansigt lysende som en gyldenbrun sol ovenover alting.
    Det smager vidunderligt, men pandekagepulveret er samtidig en god illustration af en skræmmende tendens (som jo altså slet ikke er ny; Aunt Jemima har, som nævnt i overskriften, været på banen med sin smutvej til nemme pandekager siden 1889) til at anvende halvfabrikata. Ved nærmere eftersyn er ingredienslisten ikke så simpel:

    INGREDIENTS:
    • ENRICHED BLEACHED FLOUR (BLEACHED WHEAT FLOUR, NIACIN, REDUCED IRON, THIAMIN MONONITRATE, RIBOFLAVIN, FOLIC ACID), 
    • SUGAR, 
    • LEAVENING (SODIUM BICARBONATE, SODIUM ALUMINUM PHOSPHATE, MONOCALCIUM PHOSPHATE), 
    • DEXTROSE, 
    • NONFAT DRY MILK, 
    • PARTIALLY HYDROGENATED SOYBEAN OIL, 
    • SALT, 
    • WHEAT GLUTEN, 
    • CALCIUM CARBONATE, 
    • DEFATTED SOY FLOUR, 
    • CORN SYRUP SOLIDS, 
    • SOY LECITHIN, 
    • SODIUM CASEINATE, 
    • MONO AND DIGLYCERIDES, 
    • SOYBEAN OIL, 
    • LACTIC ACID.
    CONTAINS WHEAT, MILK AND SOY INGREDIENTS.  MAY CONTAIN TRACES OF EGG.

    Nu er det ikke automatisk sådan, at hvis en ingrediens har et navn, som man ikke kan udtale, så er det giftigt/farligt for kroppen, men det er ærligt talt lidt tankevækkende, at de fødevarer, som forbrugeren advares imod bl.a. er hvede, mælk og æg - de klassiske ingredienser i en pandekagedej.

    Til dem, der har mod på SELV at blande en dej til herlige amerikanske pandekager er her en opskrift, som jeg har prøvet adskillige gange, og som jeg varmt kan anbefale, fordi den lækker og faktisk en hel del mindre indviklet/besværlig end at flyve frem og tilbage til New York for at hjembringe en halv æske Aunt Jemima Original Complete pancake-mix.

    Amerikanske pandekager - DIY-style
    • 1 æg
    • 2½ dl kærnemælk
    • ½ tsk natron
    • 1 tsk bagepulver
    • 1 spsk puddersukker
    • 1 dl grahamsmel
    • 1½ dl hvedemel
    Rør alle ingredienserne sammen og steg små pandekager i smør på en varm pande. Server i stabler med yderligere smørklat og ægte ahornsirup.