Viser opslag med etiketten krydderier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten krydderier. Vis alle opslag

onsdag, februar 01, 2012

Cherry-tella - mit bud til World Nutella Day - og mahleb

Så skal vi til det igen: det er World Nutella Day på søndag den 5. februar. Jeg deltog i løjerne sidste år med en hjemmelavet Nutellavariant på pistacienødder, hvid chokolade og kardemomme, som jeg kaldte Nutella Verde. Den synes jeg, helt personligt, blev forbandet lækker, og jeg vil altså gerne være med igen. Eftersom jeg skrev en lang intro i 2011, kan jeg gøre det lidt kortere i år, og gå - næsten - lige til sagen.

Jeg må dog lige indlede med at beklage, at Cherry-tellaen, som er dette års bud på en variant over temaet: nød møder chokolade, bliver knust, og sød musik opstår alligevel, ikke ser super-lækker ud. Jeg havde forestillet mig, at min udgave ville blive smukt lyserød - ligesom sidste års model blev fin og lysegrøn. NOT. Gode syltede kirsebær afgiver altså ikke ret meget farve, så vi taler "lys bønnepostej"...

I et svagt øjeblik overvejede jeg at snyde lidt og tilsætte farve. Ved samme lejlighed kunne jeg have drysset bare en lillebitte smule citronsyre i, for liiiige at give 'tellaen bare en anelse mere syrlighed. Det er jo dét, de "onde" tilsætningsstoffer kan: justere farve og smag - og evt. konsistens, struktur, holdbarhed - og andet praktisk og lækkert. Men jeg styrede mig. Denne gang. Derfor er det en Cherry-tella au très naturelle jeg præsenterer her, og du må tro mig, når jeg siger, at det smager herligt, selvom billederne kunne antyde noget andet.

Cherry-tella
  • 100 g smuttede mandler
  • 200 g hvid chokolade
  • 2 dl piskefløde
  • 2x10 syltede kirsebær
  • ca. 1/4 dl kirsebærsirup
  • 1 tsk stødt mahleb* (kan undværes)
Rist mandlerne i ovnen eller på en pande til de er lysebrune. Smelt forsigtigt den hvide chokolade. Varm fløden lidt op evt. i mikroovnen.
Kom mandlerne og mahleb i en foodprocessor og kør det til det er helt pulveriseret.
Tilsæt smeltet chokolade og kør igen.
Tilsæt 10 syltede kirsebær, kirsebærsirup og varm fløde og kør igen.
Hak de resterende kirsebær og rør dem i massen med håndkraft. De skal forblive synlige stykker. Stil evt. blandingen på køl et stykke tid og lad den størkne lidt inden du rører rundt og hælder på glas.

Spis på brød, som dyppelse til frugt eller følg drømmen fra World Nutella Day: We had a Dream. And a Spoon.

*Mahleb (mahlab, mahlepi, محلب, İdrisağacı, mv.) er et krydderi, som jeg hørte om første gang, da jeg bagte den græske nytårskage vasilopita for nylig. I visse af de opskrifter, som jeg læste på nettet, indgik krydderiet, som en åbenbart markant ingrediens. Jeg kunne læse mig til, at mahleb er lavet af kernerne fra en særlig kirsebærarts sten - altså lidt ligesom (bitter-)mandler og skulle have en bitter/kirsebæragtig smag.
Mahlebkirsebær, prunus mahaleb (Foto: GK's Spice Pages)

Min gode ven, internettet, svigtede mig derefter lidt. (Jeg HAR spurgt hos både mine lokale krydderi-pushere og hos et par spice guys i Torvehallerne: helt blanke øjne og ingen genkendelse.) Jeg kunne godt opstøve enkelte webshops - herunder Amazon, der kunne - og ville - sende en lille smule mahleb til Danmark, men ingen, hvor forsendelsen stod i et bare nogenlunde rimeligt forhold til de ganske få gram, som jeg ønskede mig. Mahleb kan - åbenbart - fås både som hele små kerner til kværn-selv-og-få-den-bedste-smagsoplevelse og i stødt form - men ikke lige i Danmark.
En mahleb-kværn kunne da også være herlig at eje...
Til gengæld svigtede Sine i Athen ikke, da jeg spurgte, om hun mon kunne opstøve noget mahleb/Μαχλέπι. Tak, atter en gang for det!


World Nutella Day er skabt af kvinderne bag Ms Adventures in Italy og Bleeding Espresso.

torsdag, december 22, 2011

Tema: Honning. Panforte - italiensk julekonfekt. Tillykke til Bybi

Panforte smager vidunderligt. Det er snart jul. Bybi-folket har vundet Københavns Kommunes Miljøpris 2011. Det kan kun betyde en ting: der skal laves krydret honningkonfekt. Nu.

Jeg var på besøg hos Bybierne i september og føler mig faktisk lidt i familie med foretagendet. Derfor er det ekstra glædeligt for mig, at det sympatiske projekt høster anerkendelse for den gode indsats. Kommunen ønsker med prisen at give et skulderklap til aktører, som arbejder med at udvikle København i en grønnere retning, står der på hjemmesiden.

En af mine venner kommenterede lidt sarkastisk på Facebook, at det er et fuser initiativ skapt af positive mennesker som har håbet. Det er jo godt, men det giver altså ikke noget bedre miljø. Hverken til fugle, dyr, mennesker, børn eller andet godt indbygger skab. Sød video
Det er slet ikke utænkeligt, at andre - mere tekniske - miljøtiltag ville kunne give mindre partikelforurening eller renere vand i byen, og den slags skal der selvfølgelig også arbejdes intenst med. Men tænk, jeg synes, at det er vidunderligt, at nogen tænker miljøforbedringer poetisk, socialt, kreativt, ud-af-boksen; eller snarere ud-af-bikuben. Projektet giver ikke bare et bedre miljø med flere blomster og grønnere træer, det giver også
  • virksomheder mulighed for at engagere sig miljømæssigt og socialt, 
  • socialt udsatte mulighed for at få gode erfaringer med at have ansvar og 
  • honning, som er helt lokal og helt speciel.
Simpelthen et vinderprojekt på rigtig mange leder og kanter. Stort tillykke til Bybi med prisen!

Og så over til Panforten.

Panforte er en klassisk italiensk konfektkage fra Sienna. Navnet panforte betyder stærkt brød, og det hentyder især til at konfekten er nærmest stærk af de mange krydderier. Nogen kalder ligefrem konfekten panpepato: pebret brød.
Skikken med at bruge krydderier i kager og konfekt, som serveres til fester og højtider, stammer fra en tid, da krydderier var kostbare. Meget kostbare. I 1500-tallet blev peber, black gold, visse steder brugt som valuta. Ved at bruge eksotiske krydderier fra de varme lande som peber eller kanel, der var deres egen vægt værd i guld, fik man markeret, at noget helt særligt var på færde. Et barn er født eller en miljøpris uddelt.

Vi bruger stadig de samme krydderier i kagerne og konfekten, selvom de nu er blevet langt mere tilgængelige og dermed også langt billigere.

Panforte kan laves i et utal af variationer, og på den måde kan den med lidt god vilje klassificeres i den populære kategori stop-spild-af-mad-konfekt. (Stop Spild af Mad var i øvrigt også nomineret til miljøprisen. De var også lige ved at få min stemme. Hvis jeg bare kunne have stemt to gange...) Hvis man har fanget grundideen, er det nemlig oplagt at kigge efter nødder, tørret frugt og krydderier, som man har i skuffer og skabe frem for at følge en opskrift slavisk.

Panforte

Jeg har lavet panforte tidligere. Her var opskriften:
  • 200 g blandede nødder (fx. valnødder, hasselnødder, mandler, pistacienødder, pecannødder eller paranødder
  • 80 g hakket, syltet appelsinskal eller pomeransskal
  • 8-10 hakkede cocktailbær
  • 80 g hakket sukat
  • 50 g mel
  • ½ tsk kanel
  • 1/4 tsk allehånde
  • 100 g honning
  • 100 g sukker
Dagens omgang blev lidt anderledes: Jeg havde en masse hasselnødder og en rest pistacienødder, et par stykker kandiseret angelica/kvan fra i sommer, noget hjemmesyltet appelsinskal og - med skam at melde - et glas Bybi-honning også fra i sommer. (Jeg er faktisk ikke så vild med honning, sådan straight up. Jeg er bare vild med konceptet honning.)
(Ja, min skærebræt er slidt!)

Jeg håndkværnede allehånde og tilsatte også stødt ingefær, som er et af mine yndlingskrydderier - i alle afskygninger. Og så gav jeg blandingen et par vred med peberkværnen, bare ligesom for at være lidt eksklusiv.
(Nej, jeg vasker ikke morteren efter at jeg har stødt safran!)

Hak nødderne groft (eller bevar et rustikt udseende med hele nødder) og bland dem med frugt, mel og krydderier. Varm sukker og honning op til kogepunktet i en kasserolle - eller i mikroovnen. Pas på, at det ikke koger over! Bland den varme sukkermasse sammen med nøddeblandingen og rør det hele godt sammen.

Beklæd en form med bagepapir - læg evt. rispapir i bunden - og fordel dejen i formen i et lag på ca. 2-3 cm. Dejen er lidt klistret/hård, så det kan være en hjælp at bruge en våd ske eller en hånd.
Panforte - før bagning

Bag kagen i 35 min. ved ca. 150 grader. Lad den køle helt af i formen.
Panforte - efter bagning

Tag panforten ud af formen, drys med flormelis og skær den i små, mundrette bidder.
Jeg har rispapir i bunden af panforten. Der er autentisk og kan spises.

P.S. Brødrene Price laver også Panforte. Jeg er sikker på, at den ikke er bedre end min, men den giver et godt indtryk af, hvor meget opskriften kan varieres.

P.P.S. En eller anden dag vil jeg tage afstand fra de syntetiske og egentlig ganske ækle neonrøde cocktailbær, som man kan købe i små plastikæsker og i stedet bruge fx. Amarenakirsebær eller kandisere nogen selv. Indtil videre må jeg konstatere, at jeg har et nostalgisk og kærligt forhold til Dr. Oetkers udgave.

mandag, december 12, 2011

Luciakladdkaka med safran og appelsin

Jeg tager lige et stykke mere.
Det er lucianat, og hvis man ikke passer på kan man komme til at forveksle den skønne helgeninde Lucia og den fæle Lucifer - Fanden selv. Begge navne spiller på det latinske luce, der betyder lys.
Lucifer, den faldne engel
En svensk luciabrud. Lucia har intet med jul at gøre.

Ifølge visse svenske traditioner bør man holde sig vågen hele natten bl.a. ved at tænde lys og spise gode sager. Jeg har tænkt mig at gå til køjs om lidt, men for en sikkerheds skyld napper jeg altså lige et lille stykke kage mere.

Den traditionelle svenske spise i anledning af luciadag er lussekatter; søde safranboller pyntet med rosiner. Dem lavede jeg for et par år siden og lagde opskriften på bloggen. I år blev det noget andet: en herlig kladdkaka tilsmagt med safran og appelsin.

Opskriften har jeg ikke helt selv fundet på. Jeg fandt den via min nye svenske favoritblog Söta Saker. Her havde Cornelia fra Placebo indsendt den som sit bud på Månadens Sötsak. Hun havde opskriften fra Danielle på Heavenly Cupcake. Jeg har bare tilføjet revet appelsinskal.

Kagen er meget nem at lave, så den er et godt bud på en sidste-øjebliks-lucia-hyggesag. Det kræver selvfølgelig, at du har safran, hvis du vil følge opskriften til punkt og prikke, men i en snæver vending kan safranen sagtens undværes. Det bliver stadig en skøn kage.

Kladdkaka med safran og appelsin

  • 100 g smør
  • 100 g hvid chokolade
  • ½ g safran
  • 2 æg
  • 170 g sukker (2 dl)
  • 1 tsk vanillesukker
  • 150 g mel (2½ dl)
  • Reven skal af en (økologisk og/eller grundigt vasket) appelsin
Smelt smør og chokolade sammen fx. i en skål i mikroovnen. Rør det sammen til en jævn masse. Stød safranen i en morter. Riv skallen af appelsinen med et fint rivejern. Pisk æg, sukker, safran, appelsinskal og vanille til et lys æggesnaps. Vend melet i og bagefter smør-chokoladeblandingen.Hæld dejen i en smurt form og bag kagen i ovnene ved 200 grader i 15-20 minutter. Kagen skal være godt klæg i midten, men selvfølgelig ikke helt flydende. Den bliver lidt fastere, når den køler af.

Server med fx. appelsinfileter eller granatæblekerner.

onsdag, december 07, 2011

F**k global opvarmning! Jeg bager mine egne snebolde. Kardemommesnebolde.


Disse lidt uformelige klumper er måske ikke ligefrem elegante at se på, men de smager til gengæld skønt af kardemomme og citron - en skøn blanding – og de er supergode til en kop te. De kan vække tanker om White Christmas, selvom det voldregner udenfor.
Sneboldene er blevet en juleklassiker i mit lille hjem. De var - i fire varianter - the main attraction, da jeg forleden var stadeholder for en dag på Torvehallernes julemarked. Mine andre varianter var nellike-appelsin, ingefær-lime og vanille-pink grapefrugt. De var også gode, men kardemommeudgaven er klassikeren.
Genudsendelse af billedet af kardemommesneboldene og den fine opsats.
Det gør pokker til forskel om du kværner din kardemomme selv, eller om du bruger det pulver, man køber i en pose. Det kan næsten ikke sammenlignes, så gør dig selv den tjeneste at købe hele grønne kardemommekapsler. De skal åbnes med en negl, de små sorte frø tages ud og kværnes i en kaffekværn eller en morter. Nogen rister også frøene lidt; det har jeg ikke gjort.

Kardemommesnebolde (ca. 40 stk.)

  • 250 gram smør 
  • 350 gram hvedemel 
  • 150 gram flormelis 
  • ½ tsk. groft salt 
  • fint revet skal af 1½ (økologiske) citroner 
  • 1 spsk. friskstødt kardemomme
     
  • 100 gram flormelis til at rulle klumperne i
Smelt smørret. Lad det køle lidt af, mens du blander de andre ingredienser i en stor skål. Hæld smørret i blandingen, men lad bundfaldet blive tilbage. Rør blandingen sammen med en ske til det er jævnt. Det er en underlig dej, men fortvivl ikke. Kagerne bliver skønne!

Form ca. 1 spsk. dej ad gangen ved at presse den sammen i hånden. De behøver ikke at være fine og ens, men må gerne være rustikke og uregelmæssige. Det er snebolde! Sæt klumperne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 180° i ca. 10 minutter. De skal bages så længe, at de bliver helt hårde, når de er kølet af.

Rul småkagerne i/drys med flormelis, så de ligner snebolde.
 
(Jeg mødte sneboldene første gang i Politiken 30. november 2005. Det er en Camilla Plum-opskrift, som jeg har arbejdet lidt videre med. Opskriften findes muligvis i hendes bog Jul.)


Til sidst en lille film fra gamle dage; dengang da vintrene altid var hvide og nevøer bare skulle have klø:

søndag, december 04, 2011

Cupcakes med gløggnoter - og indbygget brunkage

Jeg viste et billede af den forleden - og her kommer opskriften. Min helt egen variant - Cupcake med "gløggnoter" - af Kristian Vangsgaards (fra Agnes Cupcakes) - grundopskrift. ...
Og helt ærligt? Kagedelen er stadig kedelig. Frostingen er skøn. Jeg tænker, at en anden gang skal der MERE kakao/chokolade i kagebunden, rosinerne skal trække i sprut, og der skal også mandelsstykker i, så kagen kommer til at ligne gløgg mere. Det nåede jeg altså ikke denne gang; det hele gik lidt hurtigt.

Cupcakes - grundopskriften

  • 125 g smør
  • 2 æg
  • 125 g mel
  • 125 g rørsukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • Korn fra en vaniljestang
  • ½ tsk. salt
  • ½ dl sødmælk
Jeg tilføjede
  • 3 spsk kakao
  • 1 dl rosiner
Jeg bagte dobbeltportion og fik ca. 24 kager ud af det, så opskriften passer fint til en omgang i en muffinsbageform med 12 huller i.

Af uforklarlige grunde fulgte jeg slet ikke instruksen for enden af linket. Måske var kagerne blevet meget mere velsmagende, hvis jeg havde gjort det... Prøv det endelig! Jeg skal ikke bage flere cupcakes lige i den nærmeste tid.

I stedet tænkte jeg klassisk rørt dej: smør og sukker piskes sammen. Æggene tilsættes et af gangen. Der røres grundigt mellem hvert æg. Mel, kakao, salt og vanille tilsættes og omrøres. Til næstsidst mælken og allersidst rosinerne.

Fordel dejen i muffinsforme - gerne i en muffinsbradepande, så de holder formen - og bag dem ved 200 grader i 15-20 minutter. En strikkepind, som stikkes ned midt i kagen, skal komme ud uden snask på.

Som nævnt hos Arla skilte min dej lidt, og det er selvfølgelig lidt uchecket for en rutineret bager, men jeg er jo ikke perfektionist, så det tog jeg mig ikke synderligt af. Og jeg tror heller ikke, at det var dét, der gjorde kagerne lidt fesne.
Perfectly imperfect. Perfectionism reduces the ability to take risks and kills creativity.

Frostingen til gengæld blev god - synes jeg. Sød, smørret, ubestemmeligt rødvinskrydret og i en meget original, men i grunden køn farve. Den var et lidt mere omfattende projekt:

Gløggfrosting - alt for stor portion 
  • 1 flaske rødvin
  • 300 g rørsukker
  • 2 kanelstænger
  • 20 nelliker
  • 2 stjerneanis
  • nogle stykker tørret hel ingefær
  • 10 kardemommekapsler
  • 250 g smør
  • 150 g flormelis (reduceret ifht. Vangsgaards opskrift pga. tilsætning af sød, sød sirup)
Kom rødvin, sukker og krydderier i en gryde og kog blandingen ind, indtil du har en sirup, der er MEGET tyk, når den bliver afkølet. (Check ved løbende at tage små prøver på en teske/ud på en kold tallerken eller mål med et sukkertermometer. Jeg mener, at jeg målte omkring 120 grader med mit sukkertermometer.) Det er vigtigt, at siruppen ikke er for tynd, for så bliver frostingen også tynd.

Når siruppen er kogt tilstrækkeligt ind, sigtes krydderierne fra, og den køles HELT af.

Pisk smør og flormelis sammen til en glat masse. Kom en masse af din gode sirup i smørglasuren. Smag dig frem. Pisk godt og grundigt, så massen er helt jævn. Stil frostingen på køl.

(Jeg doblede også frosting-grundopskriften, og enten bruger jeg ALT for lidt frosting på mine cupcakes, eller også er de to grundopskrifter bare ikke tænkt til at passe sammen) Sirupsdelen er rigeligt til den dobbelte protion, så jeg anbefaler, at du enten halverer opskriften, eller glæder dig over at du får lavet dig en lækker rødvinssirup, som kan bruges til andre gode ting. På havre-/risengrøden. I chokoladekonfekt. På is.)
Gløggolader: chokolade, gløggsirup, smør.

Når kagerne er bagt og kølet af, skal de have frosting på. Hvis den er blevet lidt vel fast i køleskabet, kan den piskes igennem, inden du kommer den i en sprøjtepose med en smart tylle og sprøjter ud på dine kager. Eller du kan bruge en frysepose, som du klipper hjørnet af. Eller frostingen kan fordeles med en kniv. Eller plantes med en teske. Du bestemmer selv ambitionsniveauet.

Herefter kan du pynte med guldkugler, kandiseret frugt, mandler, rosiner eller hvad du nu synes. Jeg havde tilfældigvis lige bagt en masse små brunkagesnefnug, og de kom til at fungere som min pynt.