tirsdag, september 24, 2013

"Afrikanske" cookies a la Linn

Småkagerne er kun ganske let eksotiske. Ligesom Linn - også kendt som madbloggeren Frk. Kræsen. Småkagerne er bagt med ingredienser fra Coops nye serie af afrikansk producerede varer, Savannah. Linn er svensk.

I sidste uge inviterede Linn - på vegne af Coop - til et madbloggerarrangement, hvor de inviterede dels skulle høre om den nye produktserie og dels skulle i køkkenet og finde på sjove sager med udgangspunkt i produkterne. Jeg var inviteret, og tog med, både fordi jeg synes, at Afrika er "det oversete kontinent", og fordi aftenens fokus var på det søde køkken. Mit køkken!
Layanna Martin fra Coop fortæller og svarer fint på - kritiske - spørgsmål
Alle de fine frembringelser skulle fotograferes til sidst - og smages af hele gruppen. God plan!
Snickersbrud, cheesecake, Tarte Tatin, dadelkugler og andre kreative lækkerier
Det blev en superhyggelig aften. Jeg kom "på hold" med Mette fra Because it matters, og vi fik lavet nogle fine svar på aftenens tre udfordringer:

  • noget bagt, 
  • en mousse og 
  • noget med chokolade. 
Hver ting selvfølgelig med brug af mindst ét Savannahprodukt. Vi brainstormede sammen og nåede frem til tre ting på de ca. halvanden time, som vi havde til rådighed:
  • cookies med smag af Afrika lagt sammen med is
  • hvid chokolademousse med citron og
  • en chokoladesuppe infuseret med sort te
Mette var primus motor på moussen og suppen. Jeg bagte småkager. 

Min bedømmelse af vores frembringelser:
  • Småkagerne, som blev lagt sammen med en Savannah is med chokoladestykker, var overraskende gode. Sprøde, søde og som sagt: let eksotiske. Vi måtte arrangere is-sandwichsene, mens småkagerne stadig var lune; derfor satte jeg et spyd i dem med vindruer, så lagene ikke gled fra hinanden. Grundsmåkageopskriften "Verdens bedste chocolate chip cookies" fandt jeg med Googles hjælp på Kager til Kaffen. (Christina, der har den blog, var tilfældigvis også til stede!) I stedet for chokolade fyldte jeg småkagerne med alle de produkter, som minder bare lidt om Afrika: krydderier, kokos, peanuts, cashewnødder, dadler og abrikoser.
    • Moussen var helt guddommelig. Blid, blød og meget, meget smuk. Med et enkelt rosenblad fra en Savannah-rose blev den lille servering i en ydmyg glasskål til noget meget fint. Mette brugte vist en opskrift fra sin blog som udgangspunkt.
    Så enkelt kan det gøres...
    • Chokoladesuppen var - blev vi enige om - for voksne: meget kraftig chokoladesmag, kraftig og bitter tesmag, meget lidt sød. Jeg kunne godt lide den, måske især som kontrast til alle de mange søde sager, som vi smagte, men den kræver nok lidt udviklingsarbejde før den for alvor kan blive en favoritdessert. Den blev pyntet med fine snoede butterdej-kardemomme-grissini - kaldet "pinde".
    "Afrikanske" cookies a la Linn
    (ca. 30 stk.)
    • 150 g blødt smør
    • 125 g brun farin
    • 125 g rørsukker
    • 1 tsk friskstødt kardemomme
    • 1 tsk vanillesukker - eller korn fra 1 vanillestang
    • 1 æg
    • 250 g mel
    • 1 tsk bagepulver
    • 50 g cashewnødder
    • 50 g peanuts
    • 50 g hakkede tørrede abrikoser
    • 50 g hakkede dadler
    • 50 g kokosmel
    Altid huske, aldrig glemme: noter!
    Pisk smør, sukker og krydderier sammen indtil det er lyst og luftigt. Rør ægget i. Tilsæt mel og bagepulver og rør indtil dejen er jævn. Kom fyldet i og rør igen indtil det er fordelt. Du kan naturligvis variere fyldet med andre nødder og tørrede frugter.
    Rul valnøddestore klumper af dejen til kugler og pres dem let flade på en plade beklædt med bagepapir. De flyder en anelse ud under bagningen, så sørg for at der er plads mellem kagerne.

    Bag småkagerne i ca. 15 minutter ved 200º og lad dem køle af. Så bliver de helt søde og sprøde. Som Linn!
    Den kritiske læser vil nu måske spørge - ligesom de kritiske bloggere spurgte: hvorfor skulle jeg dog købe Savannah-produkter? Hvad kan de produkter? Er de særligt gode? Særligt spændende? Særligt afrikanske? Særligt økologiske? Særligt ansvarlige? Særligt billige? Særligt Fair Trade-agtige? Svaret er stort set "nej" over hele linjen. 

    Det gode argument for at købe Savannahprodukterne er, at de kan være med til at få gang i noget handel med afrikanske producenter, som dermed kan udvikle deres produktion og på længere sigt være med til at producere de fødevarer, som vi på globalt plan kommer til at mangle i fremtiden. Produkterne  er ordentlige uden at være enestående, og samarbejdet med Coop betyder at arbejdsforholdene i de afrikanske lande, som Savannahprodukterne kommer fra, langsomt vil forbedres.

    Det er ikke enkelt. Det er ikke nemt. Det kommer ikke til at gå hurtigt.

    Det kræver med andre ord - ser det ud til i mine øjne - at man er lidt overskudsagtig og kan se pointen i at tænke langt både geografisk og tidsmæssigt, hvis man for alvor skal blive Savannah-fan. Det bliver spændende at se, om de danske forbrugere er klar til at tænke på den måde.
    Afsluttende bemærkninger:
    • Ja, vi ved godt ALLESAMMEN, at Afrika ikke er et land men et kæmpestort kontinent med mange (Wikipedia siger 53) uafhængige lande, der er helt forskellige!
    • Der kommer vistnok opskrifter og flere billeder fra aftenen på Coops madside Vi skal spise
    • Fotografen bag de fine billeder er Bo Ranum Borre Larsen. De to knapt så fine har jeg selv taget...
    • Og ja, jeg - og de andre bloggere - blev ikke bare hygget om en hel aften; vi fik også goodiebags med hjem med Savannah produkter. Just sayin'.

    søndag, september 01, 2013

    This is not a Derby-Pie (R)

    What's in a name? Everything! 
    Not a Derby-Pie
    Ja, et navn betyder rigtig meget. I marketingsammenhænge og i alle andre sammenhænge. Men jeg tror nu, at amerikanerne er lidt mere ihærdige på den front, end vi er herhjemme. Jeg skal i hvert fald ikke nyde noget af at kalde min kage for en Derby Pie: 

    Why does Kern's Kitchen go to court to protect the Derby-Pie® trademark? Our business and reputation rest on our secret recipe and the Brand name Derby-Pie®, which we've used for over half a century. Protecting our trademark means protecting our reputation and the integrity of our product. So although we prefer to settle differences amicably, we will resort to litigation if necessary.
    Heller ikke Derby Pie.
    Jeg har været på sommerferie i USA. Jeg rejste med en veninde, der skulle deltage i en konference i Louisville, Kentucky, og derfor blev netop denne by, som jeg er ret sikker på IKKE er på danskernes top 10-liste over amerikanske destinationer, feriens geografiske tyngdepunkt.

    Det var en fantastisk ferie. Jeg så ikke nogle verdensberømte sights, jeg købte ikke nogle vanvittige souvenirs, jeg fik ikke noget vildt og overraskende at spise. Det var bare en fantastisk ferie, hvor jeg fik oplevet sider af Amerika - og mig selv - som jeg kan tygge drøv på i lang tid fremover. Men det er en anden historie, som ikke nødvendigvis har så meget med kage at gøre, og som jeg i vid udstrækning holder for mig selv.

    Her skal det handle om Derby Pie. Men først lidt om Kentucky.
    Kentucky er en amerikansk stat kendt som The Bluegrass State. "What's in a name?" kan man spørge igen.

    Bluegrass henviser i første omgang til det faktum, at jordforholdene er perfekte for den græsart, der på dansk hedder eng-rapgræs, og som har blå blomster. Eng-rapgræs er meget velegnet som hesteføde, og Kentucky er - i visse kredse - kendt for fornemt fuldblodshesteopdræt og det årlige Kentucky Derby.
    De fleste danskere vil nok snarere tænke Kentucky Fried Chicken, når Kentucky kommer på banen, og Col. Sanders grundlagde da også sin - nu verdensomspændende - forretning baseret på friturestegt kylling i byen Corbin i den sydlige ende af staten.

    Kentucky var i sin tid USAs største forbruger af slaver fra Afrika. De mange slaver knoklede i især tobaksmarkerne, og Louisville - med den store Ohio River - blev et helt centralt udskibningssted, når overskydende arbejdskraft skulle sælges og fragtes til arbejdet i bomuldsmarkerne længere sydpå. Skygger af indflydelsen fra det store slavehold ses tydeligt i egnens gastronomi: man spiser i høj grad stadig enkel, billig mad - ofte friturestegt - med et enormt kalorieindhold. Over 30% af befolkningen har et BMI på over 30.

    Vi har altså at gøre med en stat, der i høj grad afspejler historien: plantageejernes og slavernes fingeraftryk findes overalt.

    Bluegrass er også betegnelsen for en særlig underkategori af countrymusik, der er opstået blandt de fattige europæiske indvandrere fra bl.a. England, Skotland, Irland og Wales, der slog sig ned i bjergkæden Appalacherne, og som ofte spilles på banjo. Før betegnelsen bluegrass blev almindelig i 1960'erne, kaldtes musikken slet og ret old time mountain hillbilly music.

    Et kendt - omend måske ikke helt typisk - stykke bluegrass-/hillbillymusik fra filmen Deliverance:
    Hvad er der i navnet Kentucky? Ordet stammer fra Irokeser-indianerne og betyder meadow lands, eng-landet, og hentyder til de store græssavanner, hvor de fangede bisonokser, indtil både indianerne og dyrene blev dræbt eller fordrevet.
    Skal man grine eller græde over "Stand strong"?
    Kentucky er også Bourbonlandet over dem alle, og mange kendte mærker hører hjemme her: fx. Four Roses, Jim Beam, Maker's Mark og Wild Turkey. Foruden naturligvis et stort antal mindre kendte som fx. Buffalo Trace. Bourbonhistorien vender jeg - måske - tilbage til en anden god gang. Men vi nærmer os dagens kage, som netop er smagt til med bourbon...
    Jeg havde læst om kagen hjemmefra og så Derby-Pie (R) på menukortet på adskillige restauranter i Louisville, men bed ikke mærke i det lille (R) før jeg kom hjem. Det viser sig, at firmaet, Kern's Kitchen, der har "opfundet"/udviklet opskriften på netop denne variation af en tærte med valnødde/chokoladefyld, har beskyttet navnet og forsvarer det ihærdigt. Og opskriften er tophemmelig.
    Ifølge avisartiklen her fra Lexington Herald, 1981,  er der IKKE bourbon i en rigtig Derby Pie.  
    Men man må altså ikke kalde sin kage en Derby Pie, selvom man kunne fristes til at mene, at enhver tærte, der bages i forbindelse med/til fejring af/mv. et derby i Kentucky (eller andetsteds), med en vis ret kan kaldes en Derby Pie. 
    Derby-Pie (R) - og Kaj - på Bristol Bar & Grille, Downtown, Louisville. Kaj er også en anden historie.
    Alle de restauranter, der serverer Derby Pie (R), serverer således en fabriksfremstillet kage, der - helt lovligt - kan suppleres med den "kvalitetsbevidste" koks helt eget fingeraftryk som fx. (hjemmelavet?!) is eller flødeskum fra spraydåse.

    Jeg smagte Derby Pie på restaurant en enkelt gang og en enkelt gang i form af et par frosne portionsstørrelseskager, som jeg tog med hjem og spiste sammen med Junior. Det er en dejlig valnøddetærte, men så er den heller ikke mere enestående. Det kan godt lade sig gøre at bage en kage - Derby Pie eller ej - der kan konkurrere.
    Jeg tog udgangspunkt i en opskrift, som jeg fandt i Rema1000s tilbudsavis i sidste uge.
    Not a Derby Pie

    • 200 g mel
    • 100 g rørsukker
    • 1/2 tsk bagepulver
    • 100 g smeltet smør
    • 1 ds. kondenseret mælk
    • 200 g groft hakkede valnødder
    • 50 g brun farin
    • 75 g hakket (mørk) chokolade (Jeg brugte Crushed Diamonds; 55% mælkechokolade med knuste kakaonibs fra Chocolate and Love. Perfekt med en anelse kaffesmag i kagen!)
    • 3 spsk bourbon - eller whisky
    Bland mel, rørsukker, bagepulver og smeltet smør til en smuldrende masse. Pres smulderet i en smurt tærteform. Rør ingredienserne til fyldet sammen og hæld det i formen. Bag kagen ved 150 grader i ca. 1 time. Servér evt. med en kugle is eller en klat koldt flødeskum. 

    Hvis Kern's Kitchen føler sig trådt over tæerne, så vil jeg hævde følgende: dagens kage er (ikke) navngivet efter Hoppernes Derby, der fandt sted i dag på Klampenborg Galopbane!
    Kryds fingre for, at jeg ikke bliver sagsøgt!