Der var engang en fransk kvinde, der var dybt forelsket i en persisk prins. I håbet om at få ham til også at forelske sig i hende, bagte hun en kage med alskens skønne sager i og serverede den til ham. Desværre vidste den franske kvinde ikke, at prinsen var hyperallergisk overfor safran, og han døde efter den første mundfuld.
Sådan kan det gå. Heldigvis er historien nok ikke sand, men de fleste af os kender kærlighedens pris: risikoen for et knust hjerte. Og vi prøver alligevel. Server kagen til den eller dem, du elsker, og håb det bedste.
Persisk kærlighedskage
225 g mandelmel
150 g marcipan
200 g rørsukker
125 g smør
2 æg
250 g græsk yoghurt
1 tsk kardemomme
2 tsk rosenvand
1/2 tsk safran
Mandler, pistacienødder eller pinjekerner til pynt
Bland mandelmel, revet marcipan, sukker og smør i små tern. Brug hænderne til at mase smørret sammen med de øvrige ingredienser indtil du har en ensartet smuldret masse. Hæld ca. halvdelen i bunden af en springform med bagepapir og glat dejen ud.
Tilføj nu resten af ingredienserne - undtagen pinjekernerne - til dejen og rør indtil du har en ret glat masse. Hæld den bløde dej i formen og drys med pinjerkerner eller andre nødder som pynt langs kanten. Bag kagen ved 175º i ca. 40 minutter.
(Jeg hældte godt halvdelen af den bløde dej ud over den faste dej i formen, inden jeg tilsatte safran til den sidste del af dejen. Den safranfarvede dej blev så fordelt over den blege dej i form af et hjerte.)
Pynt evt. kagen med tørrede rosenblade - eller friske!
Heart broken...
Den persiske kærlighedskage findes i utallige variationer ud på det store internet. Jeg brugte opskriften på My Persian Feast som udgangspunkt, men ændrede adskilligt undervejs. Kendetegnenede er, at dejen til kagen laves i to tempi og at første omgang af dejen bruges som bund, og resten bruges som fyld - lidt ligesom Gateau Marcel. Kærlighedskagen er uden mel ligesom Gateau Marcel.
Opskriften på Gateau Marcel findes også på det store internet i mange varianter - og (REKLAME!) i min kagebog Kager uden mel.
Småkagerne er kun ganske let eksotiske. Ligesom Linn - også kendt som madbloggeren Frk. Kræsen. Småkagerne er bagt med ingredienser fra Coops nye serie af afrikansk producerede varer, Savannah. Linn er svensk.
I sidste uge inviterede Linn - på vegne af Coop - til et madbloggerarrangement, hvor de inviterede dels skulle høre om den nye produktserie og dels skulle i køkkenet og finde på sjove sager med udgangspunkt i produkterne. Jeg var inviteret, og tog med, både fordi jeg synes, at Afrika er "det oversete kontinent", og fordi aftenens fokus var på det søde køkken. Mit køkken!
Layanna Martin fra Coop fortæller og svarer fint på - kritiske - spørgsmål
Alle de fine frembringelser skulle fotograferes til sidst - og smages af hele gruppen. God plan!
Snickersbrud, cheesecake, Tarte Tatin, dadelkugler og andre kreative lækkerier
Det blev en superhyggelig aften. Jeg kom "på hold" med Mette fra Because it matters, og vi fik lavet nogle fine svar på aftenens tre udfordringer:
noget bagt,
en mousse og
noget med chokolade.
Hver ting selvfølgelig med brug af mindst ét Savannahprodukt. Vi brainstormede sammen og nåede frem til tre ting på de ca. halvanden time, som vi havde til rådighed:
cookies med smag af Afrika lagt sammen med is
hvid chokolademousse med citron og
en chokoladesuppe infuseret med sort te
Mette var primus motor på moussen og suppen. Jeg bagte småkager.
Min bedømmelse af vores frembringelser:
Småkagerne, som blev lagt sammen med en Savannah is med chokoladestykker, var overraskende gode. Sprøde, søde og som sagt: let eksotiske. Vi måtte arrangere is-sandwichsene, mens småkagerne stadig var lune; derfor satte jeg et spyd i dem med vindruer, så lagene ikke gled fra hinanden. Grundsmåkageopskriften "Verdens bedste chocolate chip cookies" fandt jeg med Googles hjælp på Kager til Kaffen. (Christina, der har den blog, var tilfældigvis også til stede!) I stedet for chokolade fyldte jeg småkagerne med alle de produkter, som minder bare lidt om Afrika: krydderier, kokos, peanuts, cashewnødder, dadler og abrikoser.
Moussen var helt guddommelig. Blid, blød og meget, meget smuk. Med et enkelt rosenblad fra en Savannah-rose blev den lille servering i en ydmyg glasskål til noget meget fint. Mette brugte vist en opskrift fra sin blog som udgangspunkt.
Så enkelt kan det gøres...
Chokoladesuppen var - blev vi enige om - for voksne: meget kraftig chokoladesmag, kraftig og bitter tesmag, meget lidt sød. Jeg kunne godt lide den, måske især som kontrast til alle de mange søde sager, som vi smagte, men den kræver nok lidt udviklingsarbejde før den for alvor kan blive en favoritdessert. Den blev pyntet med fine snoede butterdej-kardemomme-grissini - kaldet "pinde".
"Afrikanske" cookies a la Linn
(ca. 30 stk.)
150 g blødt smør
125 g brun farin
125 g rørsukker
1 tsk friskstødt kardemomme
1 tsk vanillesukker - eller korn fra 1 vanillestang
1 æg
250 g mel
1 tsk bagepulver
50 g cashewnødder
50 g peanuts
50 g hakkede tørrede abrikoser
50 g hakkede dadler
50 g kokosmel
Altid huske, aldrig glemme: noter!
Pisk smør, sukker og krydderier sammen indtil det er lyst og luftigt. Rør ægget i. Tilsæt mel og bagepulver og rør indtil dejen er jævn. Kom fyldet i og rør igen indtil det er fordelt. Du kan naturligvis variere fyldet med andre nødder og tørrede frugter.
Rul valnøddestore klumper af dejen til kugler og pres dem let flade på en plade beklædt med bagepapir. De flyder en anelse ud under bagningen, så sørg for at der er plads mellem kagerne.
Bag småkagerne i ca. 15 minutter ved 200º og lad dem køle af. Så bliver de helt søde og sprøde. Som Linn!
Den kritiske læser vil nu måske spørge - ligesom de kritiske bloggere spurgte: hvorfor skulle jeg dog købe Savannah-produkter? Hvad kan de produkter? Er de særligt gode? Særligt spændende? Særligt afrikanske? Særligt økologiske? Særligt ansvarlige? Særligt billige? Særligt Fair Trade-agtige? Svaret er stort set "nej" over hele linjen.
Det gode argument for at købe Savannahprodukterne er, at de kan være med til at få gang i noget handel med afrikanske producenter, som dermed kan udvikle deres produktion og på længere sigt være med til at producere de fødevarer, som vi på globalt plan kommer til at mangle i fremtiden. Produkterne er ordentlige uden at være enestående, og samarbejdet med Coop betyder at arbejdsforholdene i de afrikanske lande, som Savannahprodukterne kommer fra, langsomt vil forbedres.
Det er ikke enkelt. Det er ikke nemt. Det kommer ikke til at gå hurtigt.
Det kræver med andre ord - ser det ud til i mine øjne - at man er lidt overskudsagtig og kan se pointen i at tænke langt både geografisk og tidsmæssigt, hvis man for alvor skal blive Savannah-fan. Det bliver spændende at se, om de danske forbrugere er klar til at tænke på den måde.
Afsluttende bemærkninger:
Ja, vi ved godt ALLESAMMEN, at Afrika ikke er et land men et kæmpestort kontinent med mange (Wikipedia siger 53) uafhængige lande, der er helt forskellige!
Der kommer vistnok opskrifter og flere billeder fra aftenen på Coops madside Vi skal spise.
Fotografen bag de fine billeder er Bo Ranum Borre Larsen. De to knapt så fine har jeg selv taget...
Og ja, jeg - og de andre bloggere - blev ikke bare hygget om en hel aften; vi fik også goodiebags med hjem med Savannah produkter. Just sayin'.
Ni års teologiske studier med læsning - på originalsproget - af både det Gamle og Nye Testamente. En artikel i New York Times om en kage. Gæt hvilken af de to, der fik mig til at interessere mig for fortællingen bag Purim, den jødiske helligdag, der i 2011 fejres 20.-21. marts?
Purimfesten kredser om Esther, der var dronning af Persien, og som reddede sine jødiske frænder fra at blive udslettet af den onde vizir, Haman på en dag, som han udvalgte ved lodtrækning. (Purim = lodder).
Den smukke Esther var blevet Kong Xerxes' kone nummer to (den første var blevet forstødt, fordi hun ikke ville danse for kongens gæster kun iført sin krone) gennem en kongeligt forordnet skønhedskonkurrence:
Mange unge piger blev samlet i borgen i Susa under opsyn af Hegaj. [...] Ester [blev] hentet til kongens palads og kom under opsyn af haremsvogteren Hegaj. Han (kongen) syntes godt om pigen, og hun vandt hans velvilje. Han sørgede straks for hendes skønhedskur og forplejning og for, at der blev udvalgt syv piger til hende fra kongens palads; så flyttede han hende og hendes syv piger til den bedste del af haremet. Ester havde ikke fortalt, hvilket folk og hvilken slægt hun tilhørte, for Mordokaj (hendes onkel) havde sagt til hende, at hun ikke måtte fortælle det. (Esters bog, kap. 2, vers 8-10)
Den dag i dag fejres Purim dels ved oplæsning af Esthers Bog - og der råbes og støjes hver gang Hamans navn bliver nævnt - og dels ved at man spiser hamantaschen.
Hamantaschen skal ligne den onde Hamans lommer (= taschen), ører eller hat. I mine kageøjne er det bemærkelsesværdigt, at kagerne ligner napoleonshatte. En anden pudsig ting er, at der findes en særlig Hamantashen sang:
My hat, it has three corners,
Three corners has my hat.
And had it not three corners,
It wouldn't be my hat.
לכובע שלי שלוש פינות
שלוש פינות לכובע שלי
לולא היו לו שלוש פינות
לא היה זה הכובע שלי
som synges på den melodi, som vi kender som Min hat den har tre buler! Jeg synes, at det er helt vildt sjovt, når gammelkendte ting pludselig får en helt ny betydning!
Det traditionelle fyld i hamantaschen er birkes, men som nævnt i artiklen fra New York Times, findes der et utal af variationer. Jeg lavede både birkesfyld og chokoladecreme. Junior har godkendt begge udgaver. (Jeg har aldrig tidligere hverken hørt om eller smagt en ægte hamantasch, så jeg har ingen idé om, hvor langt vi er fra noget autentisk!)
Hamantaschen (ca. 30 stk.)
Dej
125 g flormelis
225 g smør
skal af ½ citron
300 g mel
2 æggeblommer
Kør smør, sukker, mel og citronskal i foodprocessoren. Saml dejen ved at tilsætte de to æggeblommer. Hvis ikke den samler sig helt af sig selv, kan du hjælpe den lidt på vej, når du tager dejen ud. Læg den på køl. Jeg lægger dejen i en frysepose og flader den ud. Så er det nemmere at komme til at rulle, end hvis den ligger som en kugle.
Birkesfyld (nok til alle 30)
1 1/4 dl mælk
50 g sukker
75 g birkes (kan fx. fås i Tigerbutikken)
skal af ½-1 appelsin
35 g rosiner
saft af ½ citron
1 spsk appelsinlikør
½ spsk smør
½ spsk vanillesukker
Varm mælk og sukker op i en lille gryde. Kværn birkesen i en kaffekværn.
Kom birkesmel og rosiner i mælken og kog indtil det tykner.
Tilsæt de øvrige ingredienser og kog lidt længere. Det lugter sært og er bestemt ikke kønt, men fortvivl ikke. Det skal nok blive godt. Lad fyldet køle af.
Chokoladecremefyld (rigeligt til alle 30)
1 æg
2 spsk sukker
2 spsk mel
2 spsk kakao
2½ dl mælk
50 g hakket/knækket mørk chokolade
evt. 15 g chokoladedråber
Slå et æg ud i en lille gryde. Pisk det med et piskeris sammen med sukker, kakao og mel. Hæld mælken i. Varm blandingen under stadig omrøring indtil den koger og tykner. Tag cremen af varmen. Læg chokoladestykkerne ned i den stadig varme creme. Rør indtil chokoladen er opløst i cremen. lad creme køle af.
Så er du klar til at lave kagerne.
Rul dejen ud til 3-4 mm tykkelse. Skær cirkler ud på 6-7 cm i diameter. Jeg har ikke nogen udstiksform i lige den størrelse, men en tom dåse kan bruges.
Læg ca. 1 teskefuld fyld på hver dejcirkel.
Fold dejen op om fyldet, så kagen bliver fint trekantet.
Bag kagerne ved ca. 175 grader i ca. 15 minutter. De skal være lysebrune i kanten.
I dag gælder det bare en småkage med en opskrift. Ingen lang historie. Ingen gennemgang af en udvalgt ingrediens. No nothing. Jeg faldt bare over opskriften hos Just Hungry og tænkte "Den må jeg lave!"
Jeg havde stort set ingredienserne i huset og kagen er smukt grøn, så der var ikke noget at betænke sig på. Opskriften blev modereret ganske lidt med et fint resultat. Her - en hyldest til foråret, der er lige om hjørnet:
Japanske sesamsmåkager (50-60 stk)
50 g lyse sesamfrø
100 g smør
60 g sukker
60 g brun farin
1 æg
1 spsk sorte sesamfrø
250 g mel
Rist sesamfrøene på en pande til de er lysebrune. Lad dem køle af. Kværn de ristede frø i fx. en kaffekværn til et velduftende pulver.
Pisk smør og sukker grundigt sammen. Tilsæt sesammel og æg. Tilsæt de sorte sesamfrø. Når du har en ensartet masse tilsættes mel lidt efter lidt. Saml til sidst dejen til en kugle med hænderne.
Kom dejen i en frysepose og rul den ud til ca. 5 mm tykkelse. Læg dejen - stadig i plastikposen - i køleskabet i ca. ½ time.
Tag derefter dejen ud og skær den ud. Hvis du har en fin udstikker, er det nu, den skal i brug! Ellers kan du bare rykke runde ud med et lille glas eller skære firkanter. Læg småkagerne på en plade med bagepapir og bag dem i ovnen ved ca. 180 grader i ca. 15 minutter. De skal være svagt lysebrune i bunden. Lad småkagerne køle af.
Matchaglasur
8 spsk flormelis
1 spsk matcha-tepulver
ca. 1 spsk æggehvide
Rørflormelis og matcha sammen med en passende mængde æggehvide så du får en blød og glat glasur. Farven er skøn!
Jeg testede en ny teknik, som går ud på først at lave en kant rundt langs småkagekanten med en glasur, der er fast nok til at holde formen. Efterfølgende fyldes omridset ud med en glasur, der er rørt med lidt mere æggehvide, så den flyder letter ud og gør småkagen helt glat. Det fungerede ikke helt efter hensigten, men de blev ganske yndige alligevel.
Nu har du en flot småkage med en ret speciel smag - lidt bitterhed kan spores både i selve kagen og i glasuren - og den er rigtig god sammen med en kop grøn te.
