Påskekage (Hov! Der er noget indeni!)

Hvad er det lige med påske? Det er noget med nogle dejlige fridage med sære navne, hvor vi - hvis vejret arter sig - kan gå i haven og spise sæsonens første is. Når påskeugen er fuld af stormvejr og snesjap er det mere oplagt at blive indendøre. Og måske bage en lidt avanceret påskekage.

Kagen her er - udover at være temmelig lækker - mit bud på en spiselig udlægning af påskens drama og  de store kontrastfyldte temaer, der er i spil i netop denne højtid: liv/død, lys/mørke, vinter/forår, sorg/glæde, død/opstandelse.

Den pædagogiske pointe med kagen er, at den er mørk og dyster udvendig på samme måde som langfredag var mørk og dyster. Jesus hænger på korset og lider og dør. Alt håb synes ude. Selvom man ikke tror sådan helt bogstaveligt på fortællingen fra Bibelen, har de fleste nok oplevet øjeblikke eller længere perioder i livet, hvor alting forekommer sort og ligegyldigt. Man er naglet til tilværelsen. Føler sig forladt af alle.

Naglet til et kors på jorden
hænger under Lovens torden
Himlens Herre og Guds Søn.
Selv den evig gode Fader
ham i bitrest kval forlader,
hører tavs hans angestbøn.
(Salme 195 i Den Danske Salmebog)

Sådan er Langfredag, men den lange og pinefulde fredag er ikke afslutningen på historien. Der kommer en påskedag, hvor alting forandrer sig. Hvor dysterheden og den kolde død bliver gennembrudt, som en æggeskal, der knækkes og afslører sit bløde, gule indre. Det giver ikke mening. Det giver mening - og håb. Håb. Altid på trods af alle odds.

Påskekagen afslører sit livsglade indre, når den skæres ud. 

Påskekage med muntert indre 
(12 personer)

Fyld (forberedes dagen i forvejen)

• 2 1/2 dl piskefløde
• 200 g hvid chokolade
• grøn frugtfarve (eller matcha-te)
• rød frugtfarve (eller lidt sigtet hindbærmarmelade)
• 1/2 - 1 tsk rosenvand
• gul frugtfarve (eller lidt sigtet abrikosmarmelade)
• revet citronskal

Hak den hvide chokolade og kom den i en skål. Giv fløden et opkog og hæld den over chokoladen. Lad den stå et øjeblik. Rør rundt indtil du har en glat blanding. Fordel chokoladefløden i tre mindre skåle og sæt dem i køleskabet til fløden er helt kold - evt. natten over.

Tilsæt farve og smag til hver af de tre skåle. Pisk til fast flødeskum. Kom flødeskummet i tre sprøjteposer (eller fryseposer).

Bunde (let bearbejdet opskrift fra Odense Marcipan)

• 4 æg
• 400 g sukker
• 300 g mel
• 2 tsk bagepulver

Pisk æg og sukker let og luftigt. Bland mel og bagepulver or rør det i dejen. Fordel dejen i to springforme og bag bundene ca. 25 minutter ved 175º. Kagen skal være fint lysebrun. (Der er måske lidt rigeligt dej, så du kan evt. bage "smagsprøver" i muffinsforme eller en lille kageform.)

"Smørelse" til bundene

• abrikosmarmelade
• 150 g blød nougat
• 50 g mørk chokolade

Smør bundene med et tyndt lag abrikosmarmelade så snart de kommer ud af ovnen. Læg tynde skiver af blød nougat på de varme bunde og lad den smelte. Fordel nougaten over overfladerne. Smelt chokoladen i en sprøjtepose, og sprøjt tynde striber på kryds og tværs. Lad bundene køle helt af.

Fordel nu fyldet på den ene bund ved at sætte klatter i forskellige farver i et godt tykt lag.

Læg den anden bund henover med den smurte side ned. Smør oversiden med et tyndt lag abrikosmarmelade.

Chokolade-smør-glasur

• 200 g mørk chokolade
• 100 g smør

Smelt smør og chokolade sammen og rør det til det er en samlet glasur. Stil kagen på en rist med fx. bagepapir nedenunder og hæld den tyndtflydende glasur ud over kagen. Gem evt. en smule, hvis du vil lave en chokolade-rede ovenpå kagen. Fordel glasuren på hele kagen, så den er helt dækket.

Kom evt. en smule af glasuren i en sprøjtepose og lad den stivne en anelse. Så kan du lave en fuglerede, som påskeharen kan lægge sine kulørte æg i som en antydning af, hvad der venter indeni... 

Bonusinfo: der er lidt flere billeder af påskekagen og processen frem til resultatet på Kage! Kage! Kages!s facebookside.

Hvis du vil vide mere om påske eller bare have andre ideer til påskekager, så kig på mine tidligere indlæg om påske.

Mere bonusinfo: Jeg fik en påskepakke fra Odense Marcipan for et par uger siden, derfor har jeg brugt deres produkter - marcipan, nougat og chokolade - i påskekagen, og derfor er indlægget at betragte som kvasi-sponsoreret. Bare så du ved det.

Skt. Katharina-hjule-småkager - og lidt om offentlige henrettelser og underholdning

Hvad fik vi dog tiden til at gå med tidligere? Hvad underholdt vi os med før internettet begyndte at berige os med kattevideoer, madblogs og ophidsede shitstorms mod girafdræbere, bøfhuse og mulige voldtægtsforbrydere, som vi morgen, middag og aften kan frydes og forarges over - uden at bevæge os fra sofaen?

Hvad skulle der til, dengang vi kom hinanden ved og mødtes i virkeligheden og ikke kun havde fattigt og afstumpet samvær ved de små og store skærme? Hvad kunne få mennesker ud af de varme huse og ned til gadekæret eller hen på torvet for at mødes med de andre? Hvad kunne få masserne til at ophidse sig og samles?

Ja, almindelig god sladder og udsigten til at finde sig en hjertenskær, har sikkert alle dage været i høj kurs, men en henrettelse var dengang som nu alligevel noget særligt. Afskyeligt og fascinerende. Forargeligt. På den lidt kildrende måde.

Den 25. november er Sankt Katharinas dag. Katharina var en smuk og klog kongedatter, der levede i Alexandria i Ægypten omkring år 300. I en ung alder valgte hun kristendommen som sin vej og bestemte, at hun ville forblive jomfru og at hendes liv og krop skulle vies til Jesus. Lidt kæphøjt meddelte hun, at hun kun ville giftes med en mand, der overgik hende i skønhed, intelligens, rigdom og værdighed - og tænkte nok, at kun frelseren selv kunne svare på den kontaktannonce. Da den romerske kejser Maxentius forelskede sig i den skønne Katharina opstod balladen: Katharina ville ikke giftes med ham. Den slags selvstændighed slap man (heller) ikke godt fra dengang.

Maxentius prøvede at overbevise Katahrina om, at hun måske ikke var den største tænker og at hun burde gifte sig med ham ved at arrangerede en intellektuel battle om kristendommen mellem hende og 50 af landets klogeste filosoffer. Desværre for Maxentius fik Katharina ud-argumenteret de 50, og hun ville stadig ikke giftes. Desværre for Katharina tog kejseren så grovere midler i brug: han dømte hende til at blive lagt på hjul og stejle. Legenden fortæller, at da Katharina rørte ved hjulet, faldt det fra hinanden. Maxentius huggede hovedet af hende; så var den romance afsluttet med manér.

Den skønne Katharina afbildet med et hjul og et sværd...

På engelsk hedder hjulet, som man fastspænder en dømt person på for derefter at smadre personens lemmer med køller eller hammere, et Catherine Wheel. Det kunne tage flere dage inden den dømte rent faktisk døde.

En hjemmeside om tortur citerer en unavngiven 1600-talshistoriker for at have beskrevet et offer på et katharina-hjul således: "En art stor skrigende marionet, der vred sig i åer af blod; en marionet med fire tentakler, som et havmonster. Råt, slimet og uformeligt kød blandet op med splinter af smadrede knogler." Citatet efterfølges af en konstatering: This was one of the most popular spectacles of the time.  Der var med andre ord trængsel på galgebakken. Folket lod sig forarge og underholde. Det var tider!

Sankt Katharina-hjule-småkager (ca. 30 stk.)
(opskrift fra Cooking with the Saints af Ernst Schuegraf)

• 250 g mel
• 2 tsk bagepulver
• 4 spsk korender (kan erstattes af blodrøde halshuggede cocktailbær)
• 50 g mandelmel
• 2 tsk stødt anis
• 250 g sukker
• 1/2 tsk kanel
• 75 g smør
• 1 æg
• 1 spsk mælk

Bland alle de tørre ingredienser - mel, bagepulver, korender, mandelmel, anis, sukker og kanel - i en skål. Smelt smørret og hæld det i skålen. Bland det godt med hænderne. Tilsæt ægget og bland igen med hænderne. Tilsæt mælken og bland igen. Hvis dejen er lidt tør kan du tilsætte lidt mere mælk.

Når dejen er sammenhængende former du valnøddestore kugler og placerer dem på en bageplade med bagepapir. Der skal være god plads imellem kagerne, for de vokser under bagningen. Mas kagerne flade med en gaffel på kryds og tværs. Stregerne skal illudere egerne i et hjul. Bag småkagerne ved 200º i 10-15 minutter. Hvis du bager dem lyse, bliver de lidt seje. Hvis du lader dem blive lysebrune bliver de sprøde.

Bonusinfo: i mange lande findes rester af den barbariske henrettelsesmetode i dagligsproget. Det danske "at føle sig radbrækket"har rødder i skikken, og på hollandsk taler man om, at et ungt menneske kan tegne til "at vokse op til galge og hjul" - dvs. at det har dystre fremtidsudsigter. En lidt mere munter rest fra Katharinas liv kan findes på fransk: her kan en kvinde, der er fyldt 25 og stadig ikke er blevet gift kaldes en catherinette og hun kan iføre sig en særlig grøn/gul hat den 25. november, for at markere sin stand som ugift.

Sankt Katharina er skytshelgen for bl.a. ugifte kvinder, hattemagere og håndværkere, der arbejder med hjul fx. pottemagere, skærslibere og spindere.

Kvinde ved spinderok i "de gode, gamle dage"...

Buddinghjerne med blod - og noget om "det ulækre". Happy Halloween!

Fortæl mig, hvad du synes er ulækkert, og jeg skal fortælle dig, hvem du er!

Det er Allehelgens aften i aften - eller som vi siger på nudansk: Halloween. Uanset hvilken udgave vi taler om, så er det gennemgående tema noget med død og uhygge - og disses meget konkrete fætter: det ulækre. Internettet flyder over med billeder af og opskrifter på ulækkert slik og kager: hjernekager, afhuggede lemmer-snacks, øjenæbler på en pind, kandiserede insekter mv., der altsammen er tænkt til at få beskueren/spiseren til at blive tvunget til at udfordre sine grænser for, hvad de kan udholde uden at kaste op.

Hjernebudding med koaguleret blod på vej ud...

Det er selvfølgelig helt indlysende sjovt "bare fordi", men det er også interessant på et dybere plan. Det, at noget er ulækkert eller tabuiseret - to nærtbeslægtede fænomener - handler lige præcis om grænser i fysisk eller overført betydning. Det handler om den helt basale fare for at blive smittet - igen både konkret og i overført betydning - af noget, som kan være farligt. Det ulækre indikerer, at der er fare for at noget krydser grænsen indenfor/udenfor min krop - eller mit verdensbillede. Der er fare for en forurening af noget, der skal være rent. Urmennesket har simpelthen udviklet en evne til at kunne genkende - og føle afsky ved - dét, som potentielt kan være giftigt og i sidste ende dræbende, hvadenten vi taler fysisk, mentalt eller socialt.

David Pizzaro, der er lektor i psykologi ved Cornell University og som forsker i moralsk dømmekraft skriver i artiklen Pollution and purity in moral and political judgment: The emotion of disgust is evoked by substances such as urine, vomit, blood, and feces, but—as a growing body of work demonstrates—it also plays a significant role in our moral, social, and political attitudes. Er dét ikke interessant?!

Pizzaro bruger Gulia Tofana, en italiensk giftblanderske, der i 1600-tallet opfandt en duft-, smag- og farveløs gift, som afsæt for sin lettilgængelige video-TED-talk om  The strange politics of disgust: man kan simpelthen  blive rig og berømt (og tortureret og henrettet) ved at konstruere et dræbende giftstof, som ikke smager eller lugter fælt.

Giulia Tofana i sine velmagtsdage... 

Det er simeplthen en oldgammel overlevelsesstrategi, at vi frastødes af fx. lugten af rådnende kød, ekskrementer og opkast, og strategien ligger stadig i os helt let tilgængeligt og den er - viser forskningen - meget, meget let at udløse. Til forskel fra andre følelser som fx. vrede og glæde er følelsen væmmelse nem at fremprovokere kunstigt. En kittelklædt forsker skal bare vise dig et billede af et betændt sår, en hundelort på toppen af en kage eller bede dig lugte til en smule bræk i en petriskål og - vips! - så er følelsen der; helt ren og uforfalsket!

Pile of poop-cake. Ikke ret lækkert, vel?

Det ekstra tankevækkende er, at mennesker tilsyneladende har forskellige væmmelsesgrænser, og at disse grænser fortæller noget om, hvordan man forholder sig til fx. moralske og politiske spørgsmål. Den del vil jeg overlade til David Pizzaro at forklare nærmere.

I den lange universitetspræsentation af sin forskning går David Pizzaro ret grundigt til værks i sin udlægning af The Good, Bad and Dirty:

Til sidst bare et par procesbilleder af mit budding- og geleprojekt fra sidste års halloweenparty:

Det var noget med en Dr.-Oetkerbuddig - farvet lyserød - og en ret fast geleklump af rødt saftevand og husblas, der blev presset ned i "hjernemassen", inden den størknede i hjerneformen.

Efterfølgende blev "blodet" dækket af resten af buddingen og det hele sat på køl i nogle timer.

Hjerneformen købte jeg hos CoolStuff sidste år. Det ser ikke ud til at de har den i år. Til gengæld er der en skøn hjerteform. Næsten ikke ulækker, eller...?

 En tallerken klar...

 - og et snuptag...

 - og dér er den, fin og lækker...

- og lige til at spise!

Som det måske fremgår af indlægget her (og bloggen i det hele taget), er jeg ikke den sarteste sjæl på væmmelsesskalaen. Og tænk, det passer faktisk også godt med mit politiske og moralske billede af mig selv: jeg anser mig selv for at være ret langt ude på den ikke-konservative fløj. Hvad  med dig?

Happy Halloween!

Tres Leches. Hvid, let og luftig kage til Kristi Himmelfartsdag.

Tres Leches betyder "tre mælk". Det helt særegne ved kagen Tres Leches er nemlig, at den bagte kage overhældes med en blanding af (mindst) tre forskellige slags mælk. For en mælkeskeptiker som mig lyder det ret udfordrende, men alle steder, hvor jeg har læst om Tres Leches, bliver kagen prist i høje toner. Ikke et ord om mælkesmag, men til gengæld en masse om en kage, der - uden at blive klam og smattet - suger mælken op som en svamp og bliver den skønneste, saftige sag. 

Læg mærke til, hvor fugtig kagen er...

Nu har jeg prøvet kagen, og den ER skøn! Og ret nem.

Jeg bagte kagen til femte maj - eller som de siger i Mexico: Cinco de Mayo. Det er et stor festdag dér og i visse kredse i USA. Som med så mange festdage, så flyder baggrund og forgrund lidt sammen. I USA bruges dagen i vid udstrækning til at fejre alt det, der kommer fra det store land mod syd; ofte som en god undskyldning for at spise tacos, smadre piñatas og drikke en masse eksotiske drinks. I Mexico er dagen en markering af et stort slag mod franskmændene, der fandt sted i 1862 netop den 5. maj. Det er også bare en god kommerciel anledning til at fokusere på alt, hvad der har med Mexico at gøre.

Supercool pinata cookies med fyld fra She Knows.

Jeg kan ikke lige se grunden til at vi i Danmark skulle begynde at gøre en masse ud af Cinco de Mayo, men en anden god anledning til at bage og spise Tres Leches kunne være Kristi Himmelfartsdag. 

Kristi Himmelfartsdag giver altid mig associationer til noget let og luftigt, skyhvidt og himmelsk - og her passer Tres Leches helt perfekt: Selve kagebunden er meget let, den indeholder mælk og bliver fluffet op med piskede æggehvider. Når kagen er bagt, bliver den som nævnt nærmest marineret i en mælkeblanding, og for at det ikke skal være løgn, bliver kagen til sidst dækket af et gavmildt lag flødeskum. Hvidt i hvidt i hvidt.

Luft i lækre omgivelser

Tres Leches 
Opskriften er oversat fra Tasty Kitchen

(25 stykker - mine ca. 10 kagegæster spiste næsten op...)

• 125 g mel
• 1 1/2 tsk bagpulver
• 1/4 tsk salt
• 5 æg
• 150 + 50 g sukker
• 1 tsk vanillesukker
• 3/4 dl mælk
• 1 dåse evaporated milk (ca. 2 dl. Det er ikke vigtigt, at det er præcist)
• 1 dåse condensed milk (ca. 2 dl. Det er ikke vigtigt, at det er præcist)
• 1/2 dl kaffefløde (eller en blanding af piskefløde og mælk)

• 1 dl piskefløde
• Amarenakirsebær

Bland mel, bagepulver, salt og vanillesukker i en skål. Skil æggene. Pisk æggeblommerne lyse og luftige med 150 g sukker. Rør mælken i. Hæld æggeblommeblandingen over de tørre ingredienser og bland det hele forsigtigt. 

Pisk æggehviderne stive med 50 g sukker. Vend de stive æggehvider i dejen. Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir på ca. 20 x 30 cm.

Bag kagen i 35-45 minutter ved 175 grader. Den skal være fast - også i midten - og en strikkepind, der stikkes ned midt i kagen skal komme ud uden dej på. Vend den bagte kage ud på et passende fad med kant og lad den køle af. 

Prik evt. kagen med en gaffel. (Jeg opgav det. Det virkede som om jeg maste kagen, og at den ville suge mælken helt fint uden ekstra tilførte huller. Det fungerede. Kagen er virkelig en sponge cake helt af sig selv!)

Bland de to slags dåsemælk og fløden grundigt og hæld forsigtigt mælkeblandingen over kagen ad nogle omgange. Jeg brugte ikke al mælken; der blev et par dl. tilbage. Resterende mælkemix kan fx. bruges i kaffen eller til at hælde over jordbær...

Stil kagen på køl i mindst en halv time; gerne natten over. 

Før servering piskes flødeskum, som fordeles over hele kagen. Pynt evt. med kirsebær eller anden frugt.

 Tres Leches: den korte vej til den syvende himmel! Glædelig Kristi Himmelfartsdag!

Store Bededagskage - med pistacie, matcha-te og Absinth

Der er masser af opskrifter derude på nettet på hveder til Store Bededag. Meyers, Odense, Samvirke, Politiken for bare at nævne nogle få. Men hvis nu man ikke gider at bage sine hveder selv - og i øvrigt har mere lyst til en kage? Hvordan kunne en Store Bededagskage se ud? Hvad handler Store Bededag om? Altså ud over at det er en velkommen forårsfridag?

Store Bededag handler om bøn. Om at bede. Det spændende ved bøn er ikke, HVAD man beder om, men AT man beder; at man på den ene eller anden måde erkender, at man ikke har alting selv. At man har brug for nogen eller noget udenfor sig selv.

Den erkendelse er vigtigere, end om man får det, som man lige præcis har bedt om. En bøn er ikke en indkøbsliste eller en noget-for-noget-kontrakt; den er udtryk for tillid, ønsker og håb, og den er et udtryk for, at man er klar til at tage imod, det som end kommer.

Tro, håb og kærlighed - kan vi bede om og håbe på at gribe i skønne, korte øjeblikke...

Bøn kan være andet end at bede om noget; det er strengt taget også bøn, når man får trang til at sige Tak ud i luften, når livet er godt, eller når man bare må råbe Fuck!, fordi det hele er noget lort. Bøn er at forbinde sig med sin omverden i et modigt håb om, at den i sidste ende er venligtsindet - også selvom den ikke altid ser sådan ud.

Bøn er også forbøn; altså det, at bede for andre end sig selv. At håbe, at man på den ene eller den anden måde, kan hjælpe et menneske, som man holder af.

Uanset hvilken type bøn man ytrer, så bor den i mellemrummet mellem tillid og sårbarhed. Uanset om man beder en bøn, som man selv eller andre har formuleret, eller om man råber eller sukker uden ord, så er der ingen rationelle garantier, kun et håb, der altid eksisterer på trods af realiteterne.

Så bønnen lever af håb, og håbet er som bekendt lysegrønt, så det er Store Bededagskagen også. Den er pyntet med violer fra haven, fordi Klidmoster mindede mig om, at dagens liturgiske farve er lilla.

Grønne ingredienser: pistacienødder, matcha-te og Absint

Opskriften herunder er ikke helt præcis, men hele pointen er jo sådan set også farven, så en hvilken som helst grøn kage kan bruges til Store Bededag. Ja, du kan strengt taget også bare give dine hveder grøn glasur. På den måde får den klassiske bededagsspise lidt mere historie end bare den, at være stor nok til at holde sig frisk på den helligdag, hvor selv bagerne efter kongelig forordning skulle holde fri for at passe deres bønsliv.

Store Bededagskage

• 4 æg
• 500 g sukker
• 250 g mel
• 2 spsk. bagepulver
• 200 g smeltet smør
• 100 g finthakkede/malede pistacienødder (hvis du kan finde de dyre, polerede og meget grønne nødder, så er de at foretrække)
• evt. lidt grøn farve

Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Tilsæt mel og pistacienødder og evt. lidt farve. Rør til sidst det smeltede smør i dejen. Fordel dejen i to springforme beklædt med bagepapir og bag dem ved 200 grader i ca. 35 minutter.

Lad de to bunde køle af.

Dryp evt. bundene med Absinth, Den grønne Fe. En grøn marmelade på fx. stikkelsbær kan også bruges - og hvis alt det grønne bliver for meget og for besværligt, er en abrikosmarmelade også helt fin.

Grøn smørcreme

• 2 æggeblommer
• 300 g flormelis
• 150 g blødt smør
• 2-3 tsk matcha-te-pulver

Pisk æggeblommer og flormelist lyst og luftigt. Tilsæt det bløde smør og pisk til massen er helt jævn. Tilsæt teen og pisk indtil den er helt fordelt.

Saml de to biúnde med et lag smørcreme imellem. Dæk hele kagen med resten af cremen. Pynt med hele pistacienødder. Stil kagen på køl i nogle timer inden servering.

Grøn er vårens hæk,
kåben kastes væk,
jomfruer sig alt på volden sole.
Luften er så smuk,
deres længselssuk
kendes let på deres silkekjole.

Hav en rigtig dejlig GRØN Store Bededag!

Nemme, skønne (Hot Cross) Scones

Det var langfredag for ikke så længe siden.

Langfredag er ikke nogen kirkelig festdag i klassisk forstand. Bibelen fortæller, at Jesus blev korsfæstet, og dagen står i dødens tegn. Der holdes alvorlige prædikener, der tændes ikke lys i kirken og flaget er på halv stang. Og i Danmark er der ikke tradition for at fejre dagen med noget særligt på den kulinariske front. Visse andre steder i verden er der dog en særlig ting på menuen langfredag: Hot Cross Buns.

Det siges, at skikken med at servere hot cross buns er en videreudvikling af en oldgammel tradition, der måske går helt tilbage til de gamle ægyptere. De gamle ægyptere - og efterfølgende grækerne og sakserne, der også diverterede med særligt dekorerede små runde hapser -  forbandt naturligvis ikke hverken korsfæstelse eller andet kristent hurlumhej med en bolle med et kryds på, men som så ofte før evnede kristendommens tidlige PR-ansvarlige med stort held at omfortolke lokale skikke og at føje ny betydning til dem.

The National Nursery Book

Den lille godbid har i perioder været overordentlig populær. Bollen med kors på blev tilskrevet alverdens mere eller mindre overtroiske egenskaber. Nogen mente, at en tørret bolle kunne hænges op i en snor under køkkenloftet og sikre huset mod ildebrand og samtidig sikre at alle brød bagt i køkkenet ville blive vellykkede. Bollen skulle udskiftes en gang om året, selvom nogen hævdede, at en bolle, der var bagt rigtigt og på selve langfredag ville holde evigt. Andre mente, at rasp lavet af tørrede hot cross buns kunne drysses på smertende dele af kroppen og lindre mod alskens sygdomme.

I England var bollen ligefrem så udbredt, at den blev en del af en voldsom kirkelig strid. Dronning Elizabeth I, der regerede fra 1558 til 1603, støttede reformbevægelser i kirken og var bl.a. derfor på kant med sin katolske kusine Marie Stuart, der også gjorde krav på tronen.

Fra Walter Crane The Baby's Bouquet, A Fresh Bunch of Rhymes and Tunes (1878)

Det at spise hot cross buns blev af nogle anset for at være en mere eller mindre skjult tilkendegivelse af at man valgte pavens og den katolske kirkes side i opgøret, og Elizabeth udstedte et forbud mod at bagerne bagte og solgte bollerne. Forbuddet kunne dog ikke håndhæves helt og holdent, så det blev lempet og det var tilladt at producere hot cross buns til jul, på langfredag og til begravelser.

Fra The Real Mother Goose (1916)

Den dag i dag er en Hot Cross Bun en helt særlig langfredagsdelikatesse i mange lande. I England synger man ligefrem en børnevise om bollerne:

Hot cross buns!
Hot cross buns!
One ha' penny,
Two ha' penny,
Hot cross buns!

If you have no daughters,
Give them to your sons
One ha' penny,
Two ha' penny,
Hot Cross Buns! 

(And if you have none of these merry little elves 
Then you must eat them all yourselves!)

I England bager man oftest hot cross buns af en sød gærdej med krydderier og korender og anden tørret frugt, men de findes i et utal af variationer, og jeg har derfor tilladt mig at snyde og har lavet hot cross scones. 

(Grundideen har jeg hentet fra Dronningemad, men jeg har ændret en hel del...) Med bare en lille smule øvelse kan de skønne scones bages i en håndevending og er perfekte som søndagsmorgenmad.

Hot Cross Scones (8 stk.)

• 150 g mel
• 30 g flormelis
• 1 tsk bagepulver
• lidt salt
• Krydderier: fx. stødt kardemomme og revet muskatnød
• 50 g koldt smør
• Fyld: fx. hakkede valnødder, syltede kirsebær, sukat, rosiner og/eller chokolade
• Ca. 3/4 dl mælk

Bland mel, flormelis, bagepulver, salt og krydderier. Skær det kolde smør i små tern og bland dem i melet. Mas smørklumperne flade med fingerspidserne og bland dem ind i melet. Dejen skal bearbejdes så lidt som muligt, så du skal endelig ikke gøre for meget. Der må meget gerne være små smørklatter i dejen; de er med til at gøre den bagte scone fin i konsistensen.

Bland fyldet i mel-smør-blandingen og saml til sidst dejen med mælken. Igen: dejen skal kun lige samles; den skal ikke æltes.

Del dejen i otte stykker og form dem hurtigt som runde boller. Sæt den på en bageplade med bagepapir og bag dem i 10-15 minutter ved 200 grader.

Pynt evt. dine scones med et kors/kryds af glasur, når de er kølet lidt af. Scones er bedst, mens de er nybagte, og de kan spises med eller uden smør på.

Hot Cross Scones er lovlige i Danmark året rundt og del gerne med en god ven. Hvis du bryder og deler en af disse scones, mens du siger: Half for you and half for me, Between us two shall goodwill be, så vil jeres venskab være ubrydeligt et år mere.

Påskequiz - og påskeæg - for begyndere og let øvede

Det er påske. Skolebørnene bliver lock-outet. Ingen ved noget om noget.

Jeg tilbyder derfor en lille quiz, der i al beskedenhed kan rette op på denne verdens forfald. Som en særlig service kan jeg afsløre, at i alle spørgsmålene er det rigtige svar: "c".

Individ - Fællesskab

Hvornår begynder påsken?

a) Til Fastelavn

b) Palmesøndag

c) Påskesøndag

Note: alle svarene er på en måde rigtige.

a) "Nedtællingen" til påske markeres traditionelt set med 40 dages fastetid. Fasten begynder askeonsdag efter løjerne fastelavns søndag og efter de efterfølgende dage Hvide/Fede Mandag og Hvide/Fede Tirsdag.

b) Ifølge de bibelske fortællinger begynder begivenhederne, der fører til påskens klimaks påskesøndag, da Jesus kommer til Jerusalem, hvor han ender med at blive henrettet.

c) Selve påskebegivenheden finder sted påskesøndag. Alt andet er opvarmning.

Lys - Mørke

 Hvornår kommer påskeæggene ind i billedet?

a) Aldrig. Påskeæg er en hedensk uting, der ikke har noget med sagen at gøre.

b) Aldrig. Påskeæg er en kommerciel uting, der ikke har noget med sagen at gøre.

c) Ret tidligt i historien.

Note: ægget er et oldgammelt frugtbarhedssymbol, der har været brugt ved fejringen af forårets komme. Kristne spindoktorer har fra begyndelsen arbejdet seriøst - og vellykket - på at overtage symbolet, der i den nye fortolkning illustrerer livets/Jesus' sejr over døden: ægget, der ligner en stendød sten, viser sig at indeholde lækkert, nærende æggehvide og -blomme/pippende gult liv. Ægget må "dø", for at vi kan få fat i livet indeni.

Liv - Død

Hvad går palmesøndag ud på?

a) Politiske spindoktorer har siden 1986 arbejdet seriøst - og vellykket - på at kombinere den kristne højtid med en fejring af den myrdede svenske statsminister Oluf Palme. Palmesøndag eksisterede ikke før 1986.

b) Palmesøndag var en del af den jødiske påske, og familierne samledes og fejede deres hjem med palmegrene.

c) Palmesøndag er opkaldt efter den festlige modtagelse, som Jesus fik, da han kom til Jerusalem. Folkene, der ventede ham som en politisk befrier, gav ham datidens svar på en ticker tape parade: de viftede med palmegrene og hyldede ham højlydt.

Tro - Viden

Skal man tro på alt det påskehalløj?

a) Ja da! Det står jo i Bibelen, og den kan sammenlignes med TV-avisen eller Dokumania: upartisk og objektiv registrering og gengivelse af historiske begivenheder. Alt, hvad der står i Bibelen, skal forstås bogstaveligt - og tros.

b) Nej da! Kun tåber tror på den slags sludder, overtro og ammestuesnak. Det kan ikke bruges til noget.

c) Man kan jo begynde med at kende til halløjet. Hvis man har mod på det, kan man måske ligefrem prøve at forstå, hvad det kunne betyde. Men pas på; det er indviklet, for det er hverken entydig dokumentarisme eller entydigt nonsens. Måske snarere som poesi: andre ord på virkeligheden og/eller ord på en anden virkelighed.

Menneske - Gud

Hvad så med skærtorsdag? Hvad har den med påske at gøre?

a) Skærtorsdag har intet med påsken at gøre. Dagen er en ren og skær gave til det danske folk i form af en fridag.

b) Skærtorsdag var en del af den jødiske påske (Husk: Jesus var jøde!) Dagen blev brugt til at skære brød og urter, der skulle bruges ved det store jødiske påskemåltid, i småstykker.

c) Jesus spiste et jødisk påskemåltid - "den sidste nadver" - med sine disciple "Skær" betyder "ren"og hentyder til en særlig fodvaskning, der fandt sted denne dag.

Note: Jesus brugte dagen sammen med sine tilhængere, og inden deres måltid sammen, ville de - for at ære ham - vaske hans fødder (Husk: der var varmt og støvet på de kanter også dengang, og alle gik i sandaler). I stedet vaskede han, deres leder, deres fødder. Det var så omvæltende, at handlingen har lagt navn til dagen.

Altergangen, der finder sted til de fleste danske gudstjenester, er en symbolsk genopførelse af måltidet fra skærtorsdag.

Hønen - Ægget

Hvad har alt dette påskesnak med kage at gøre?

a) Ikke meget

b) Ikke meget

c) Ikke meget, men der kommer noget med søde påskeæg længere nede.

Fortvivlelse - Glæde

Hvad skete der langfredag?

a) Ingenting; den var lang, kedelig og klemt inde mellem mere spændende dage.

b)

c) Dramatiske ting, men vigtigst af alt: Jesus blev korsfæstet og døde.

Note: Langfredag er kirkens mest dystre dag i løbet af et år. Det viser sig på flere måder: kirken flager på halv stang hele dagen. Lysene tændes ikke på alteret. Præsten har som regel ingen pynt over sin sorte præstekjole. Dagens prædiken vil ofte være præget af alvor, men også af en vis forventning. Vi er nogen, der kender historien i forvejen, og ved at alt ikke slutter her...

Hverdag - Fest

Hvornår er det påskesøndag; altså selve påskedag?

a) Altid tre måneder og én uge efter jul

b) Altid den 31. marts

c) Altid første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn; en jødisk skik.

Note: Datoen for påsken varierer altså fra år til år - i modsætning til julen, som ligger på en fast dato. Fastelavn, Kristi Himmelfart og pinse placeres i forhold til påsken og skifter altså også datomæssigt fra år til år: Fastens begyndelse, som er onsdag efter fastelavnssøndag, ligger 40 (ikke-søn-)dage før påske, Kristi Himmelfart ligger 40 dage efter, og pinse 10 dage senere altså i alt 50 dage efter påske.

Kristendom - Hedenskab

Hvad er det for noget hokus-pokus, der sker påskedag?

a) Zombietryllekunstneren Jesus Kristensen viser sit største trick: han knipser med sine livløse fingre og er ikke længere død

b) Jesus døde ikke på korset; han besvimede bare, vågnede op og stak af for at slippe for mere besvær med myndighederne og krævende tilhængere

c) Der skete noget, som ikke kan begribes med vores almindelige naturvidenskabeligt indrettede tankesæt. Den døde var ikke i sin grav, og det fortælles, at Jesus var vendt tilbage fra døden.

Note: Måske kan det ubegribelige forstås som et sært digt? Måske kan man forstå det, hvis man er på stoffer? Måske, hvis man kapper forbindelsen mellem hjerne og hjerte? Måske skal det ikke forstås, men ses som en øvelse, der fordrer tillid og ikke vished? Måske skal fortællingen bruges til at rejse spørgsmål og ikke til at give svar? Måske, måske, måske.

Mad - Måltid

Hvad sker der anden påskedag?

a) Anden påskedag er et resultat af den danske forhandlingsmodel: arbejdstagerne forhandlede sig sidst i 1800-tallet frem til en ekstra fridag i forbindelse med påsken.

b) Anden påskedag er et levn fra den jødiske påskefejring.

c) Anden påskedag forholder sig bl.a. til den genopstandne Jesus' møde med de forundrede disciple.

Note: Prædiketeksten i ulige år handler om "vandringen til Emmaus". En skøn fortælling om to disciple på vej til landsbyen Emmaus. De to går og taler de om de mærkelige begivenheder, som de har været vidner til de forløbne dage. De bliver passet op af en anden vandringsmand, som de ikke genkender, men som de inviterer til at spise med om aftenen. Beskrivelsen af dette måltid spejler skærtorsdagsmåltidet, og pludselig, da mændene spiser sammen, sker der det, som kan ske ved et måltid med god mad og drikke og godt selskab: Fællesskabet opstår. Sandheden åbenbarer sig. Den fremmede viser sig at være Jesus selv. Sært - og slet ikke sært på samme tid.

Tid - Evighed

Hvorfor er påsken så vigtig for de kristne?

a) Fordi alle kristne er konservative traditionalister, der blindt følger "same procedure as last year. Same procedure as every year." Altså bare "fordi"!

b) Fordi alle kristne er sortsynede sadister/masochister, der elsker at svælge i død, synd, brutale henrettelsesmetoder, fortid, blod og anden plage

c) Fordi påsken er et drama, der i koncentreret form gennemarbejder almentmenneskelige temaer som liv/død, lys/mørke, tro/tvivl/viden/tillid, fortvivlelse/glæde, Gud/menneske, tid/evighed og hverdag/fest.

Note: Jesus er tydeligt nok stjernen med sit navn i store bogstaver øverst på påskeplakaten, men måske er det alligevel ikke ham, det hele handler om? Måske kan det store spil minde om, at du og jeg spiller hovedrollen i hvert vores livsdrama?

Skal? Skal ægge?

Tilbage til påskeæggene: hvorfor lægger påskeharen æg?

a) Fordi et uofficielt evangelieskrift, skrevet af medlemmer af en tidlig jesuskult, som brugte den tids svar på LSD, har beskrevet syner om Jesu genkomst, der indeholder netop en æglæggende, hoppende gnaver i vilde farver

b) Fordi chokolade-, sovedyrs- og blomsterfabrikanter i USA gik sammen i begyndelsen af 1900-tallet om at føre en kampagne, der skulle fjerne fokus fra alt det dystre, komplekse og eksistentielle ved påsken, og i stedet lægge vægt på nuttethed, pastelfarver og lækkerier - med øget salg for øje, naturligvis

c) Fordi gamle hedenske skikke lever videre og inkorporeres i nye. Ifølge de bibelske historier har hverken påskeharen eller æggene noget med påske eller kristendom at gøre.

Note: En gammel historie fortæller om den hedenske forårs- og frugtbarhedsgudinde Eastre, der har lagt navn til både det engelske ord for påske, Easter, og til kvinders kønshormon, østrogen. Hun forvandlede engang en lille fugl til en hare - et meget frugtbart dyr - for at underholde nogle børn. Haren lagde kulørte æg for øge morskaben. Gennem århundrederne er frugtbarhedsmyterne smeltet sammen med de kristne fortællinger og traditioner, og har skabt ny mening.

Historie - Aktualitet

Quizzen er slut. Måske er du blevet lidt klogere. Måske var det dødssygt. Måske nåede du slet ikke her ned og læser ikke dette. Det er helt ok. Jeg morede mig med det og blev endnu en gang mindet om, hvor udfordrende, sjovt og svært det er, at koncentrere noget så komplekst, betydningsladet og "helligt" til noget, der er til at forstå. Eller ikke forstå.

På Folkekirkens hjemmeside gør man naturligivs også et forsøg på at forklare, hvad påsken går ud på. Kristendom.dk har masser af velskrevne artikler om påsken, både af journalistisk karakter og mere "ekspertbaserede" skriverier. Wikipedia har naturligvis et opslag om påske, som er fuld af links til andre  leksikonartikler. Berlingske har en billedserie med fotos af påskefejringer fra hele verden. BT får hjælp af biskoppen i Ribe, Elisabeth Dons Christensen til et forsøg på en kort gennemgang af påskens begivenheder og betydninger.

Jeg har også selv skrevet adskillige påskeindlæg i tidens løb.

Der er altså masser af muligheder for at blive oplyst om påsken, men der skal gøres mere. Folkekirkens Udviklingsfond har netop uddelt kr. 2 mill. til forskellige projekter - heraf en hel del, der netop handler om påsken. Nu har jeg også gjort lidt.

Original - Kopi

Jeg slutter med en opskrift på æggene fra billederne.

Påskespejlæg med citronsmørcreme (kan spises året rundt)

•          2 æggehvider

•          200 g sukker

•          100 g blødt smør

•          revet skal af en citron

•          saft af en citron

•          evt. lidt citronsyre for ekstra syrlighed

•          100-200 g flormelis

•          Farve: masser af gul og en enkelt dråbe rød for en rigtig varm, solgul farve

Pisk æggehviderne sammen. Pisk sukkeret med indtil massen er helt sej og lækker. Kom marengsmassen i en sprøjtepose (eller frysepose med et hjørne klippet af) og sprøjt "æggehvider" ud på en bageplade beklædt med bagepapir. (Jeg lavede et hul til blommen; det er vist ikke nødvendigt, men det giver plads til lidt mere smørcreme.) Bag æggene ved meget svag varme - max. 150 grader i ca. 1 time; lad evt. ovnlågen stå på klem, hvis ovnen ikke kan indstilles lavere. Lad marengsene køle helt af.

Smørcremen er lavet på øjemål (og med lidt blendet hjemmelavet citrusmarmelade). Pisk alle ingredienserne sammen. Smag dig frem. Kom smørcremen i en sprøjtepose med en rund tylle, og giv hver æggehvide en fin, hvælvet blomme.

I dag så jeg, at Martha Stewart også har lavet marengsæg:

Og et endnu finere påskespejlæg findes på MyRecipes:

Jeg sværger! Jeg fandt selv på mine spejlæg for et par dage siden. Jeg lavede endda en anden (klap-sammen-)model med indfarvet marengs og tilsmagt på forskellige måder.

Lakrids-, viol- og kirsebærmarngsæg med blommer af citronsmørcreme

Traditioner fletter sig ud og ind imellem hinanden. Rigtig god påske!