Buddinghjerne med blod - og noget om "det ulækre". Happy Halloween!

Fortæl mig, hvad du synes er ulækkert, og jeg skal fortælle dig, hvem du er!

Det er Allehelgens aften i aften - eller som vi siger på nudansk: Halloween. Uanset hvilken udgave vi taler om, så er det gennemgående tema noget med død og uhygge - og disses meget konkrete fætter: det ulækre. Internettet flyder over med billeder af og opskrifter på ulækkert slik og kager: hjernekager, afhuggede lemmer-snacks, øjenæbler på en pind, kandiserede insekter mv., der altsammen er tænkt til at få beskueren/spiseren til at blive tvunget til at udfordre sine grænser for, hvad de kan udholde uden at kaste op.

Hjernebudding med koaguleret blod på vej ud...

Det er selvfølgelig helt indlysende sjovt "bare fordi", men det er også interessant på et dybere plan. Det, at noget er ulækkert eller tabuiseret - to nærtbeslægtede fænomener - handler lige præcis om grænser i fysisk eller overført betydning. Det handler om den helt basale fare for at blive smittet - igen både konkret og i overført betydning - af noget, som kan være farligt. Det ulækre indikerer, at der er fare for at noget krydser grænsen indenfor/udenfor min krop - eller mit verdensbillede. Der er fare for en forurening af noget, der skal være rent. Urmennesket har simpelthen udviklet en evne til at kunne genkende - og føle afsky ved - dét, som potentielt kan være giftigt og i sidste ende dræbende, hvadenten vi taler fysisk, mentalt eller socialt.

David Pizzaro, der er lektor i psykologi ved Cornell University og som forsker i moralsk dømmekraft skriver i artiklen Pollution and purity in moral and political judgment: The emotion of disgust is evoked by substances such as urine, vomit, blood, and feces, but—as a growing body of work demonstrates—it also plays a significant role in our moral, social, and political attitudes. Er dét ikke interessant?!

Pizzaro bruger Gulia Tofana, en italiensk giftblanderske, der i 1600-tallet opfandt en duft-, smag- og farveløs gift, som afsæt for sin lettilgængelige video-TED-talk om  The strange politics of disgust: man kan simpelthen  blive rig og berømt (og tortureret og henrettet) ved at konstruere et dræbende giftstof, som ikke smager eller lugter fælt.

Giulia Tofana i sine velmagtsdage... 

Det er simeplthen en oldgammel overlevelsesstrategi, at vi frastødes af fx. lugten af rådnende kød, ekskrementer og opkast, og strategien ligger stadig i os helt let tilgængeligt og den er - viser forskningen - meget, meget let at udløse. Til forskel fra andre følelser som fx. vrede og glæde er følelsen væmmelse nem at fremprovokere kunstigt. En kittelklædt forsker skal bare vise dig et billede af et betændt sår, en hundelort på toppen af en kage eller bede dig lugte til en smule bræk i en petriskål og - vips! - så er følelsen der; helt ren og uforfalsket!

Pile of poop-cake. Ikke ret lækkert, vel?

Det ekstra tankevækkende er, at mennesker tilsyneladende har forskellige væmmelsesgrænser, og at disse grænser fortæller noget om, hvordan man forholder sig til fx. moralske og politiske spørgsmål. Den del vil jeg overlade til David Pizzaro at forklare nærmere.

I den lange universitetspræsentation af sin forskning går David Pizzaro ret grundigt til værks i sin udlægning af The Good, Bad and Dirty:

Til sidst bare et par procesbilleder af mit budding- og geleprojekt fra sidste års halloweenparty:

Det var noget med en Dr.-Oetkerbuddig - farvet lyserød - og en ret fast geleklump af rødt saftevand og husblas, der blev presset ned i "hjernemassen", inden den størknede i hjerneformen.

Efterfølgende blev "blodet" dækket af resten af buddingen og det hele sat på køl i nogle timer.

Hjerneformen købte jeg hos CoolStuff sidste år. Det ser ikke ud til at de har den i år. Til gengæld er der en skøn hjerteform. Næsten ikke ulækker, eller...?

 En tallerken klar...

 - og et snuptag...

 - og dér er den, fin og lækker...

- og lige til at spise!

Som det måske fremgår af indlægget her (og bloggen i det hele taget), er jeg ikke den sarteste sjæl på væmmelsesskalaen. Og tænk, det passer faktisk også godt med mit politiske og moralske billede af mig selv: jeg anser mig selv for at være ret langt ude på den ikke-konservative fløj. Hvad  med dig?

Happy Halloween!