mandag, februar 27, 2012

And the Oscar goes to... årets sejeste småkageudstikkere!

Ja, vi har en lang aften foran os med uddeling af priser i mange kategorier. Læn Dem tilbage og nyd årets nominerede og vindere. Vi skal se både store udstikkere, små udstikkere, klassiske og tidsbundne udstikkere. Der vil også være udenlandske og "dokumentar"-udstikkere. Der vil i det hele taget være lidt for enhver smag - især den søde.

Vi afslutter transmissionen med en No Fail Sugar Cookie-opskrift, der er fantastisk velegnet til småkager, der skal stikkes ud med en form.

Dyr
Første kategori er meget populær: dyr. Der har været mange udstikkere at vælge imellem, men kun et par håndfulde er blevet nomineret.
Dyr: kamel, giraf, sommerfugl, fugl, ko, fisk, gås, får og gris.
Kamelen er nomineret både for sin eksotiske herkomst og for nuttethedsfaktoren, som man ikke skal undervurdere.

Giraffen er med i feltet på grund af sin elegance og præcise form. Den spås dog meget ringe chancer for at vinde i denne kategori, da den i praksis er meget vanskelig at arbejde med.

Sommerfuglen er med fordi den er slet og ret yndig. Den er dog også en anelse kedelig i al sin symmetri, og kræver en del efterarbejde i form af glasur for at blive interessant for alvor.

Fuglen er også smuk og har en vis chance, men er handicappet af sin størrelse; et problem der går igen hos flere af kandidaterne. Der kommer en temmelig stor småkage ud af den form.

Koen har fordele og ulemper spændt ud mellem rar genkendelighed og upassende product placement. Der er arbejdet i plastik i en børnevenlig farve, hvilket kan trække både op og ned.

Fisken har vist sin duelighed i praksis i flere sammenhænge. Den er enkel, men erfaren, og kan tolkes i mange retninger. En spændende outsider.

Gåsen er imponerende ved sin størrelse alene. Det skal nævnes, at den findes i mindre udgaver, så som samlet sæt er der måske noget at komme efter. Gåsen er tysk og især beregnet til småkager til Mortensaften.

Fåret har en del charme. Formen er desuden lavet af fint lilla metal, så den vil også kunne anvendes som ren og skær køkkenpynt når den ikke er i brug. Spændende tænkt af fabrikanten.

Grisen er bare totalt nuttet. Lidt svær at arbejde med på grund af de fine detaljer, men meget anvendelig fordi den kan fortolkes på mange måder.

And the Oscar goes to: fisken! Fisken siges at skulle i arbejde omkring 1. april, som på fransk hedder poisson d'avril (april-fisk). Det bliver spændende, om der kommer noget ud af de planer.

Personer og kropsdele
Næste kategoris nominerede er en skønsom blanding af classic ultra og det modsatte.
Personer og kropsdele: Fod, Oscar, hånd, kagemand og -kone1, kagemand og -kone2, kagemand mikro, kagemand alene, målmand, boldtæmmer.
Kagemænd og -koner er absolutte klassikere, og de er nødvendige i ethvert seriøst kagekøkken. Man kan diskutere størrelse og til dels form, men de er ikke til at komme udenom.

Oscar er sjov og lækker, men måske trækker det ned i hans chancer, at han er så meta og kun anvendelig i ganske få sammenhænge.

Hånden er spændende og kommer som en del af et sæt i forskellige størrelser. Den burde kunne bruges i mange sammenhænge, men bliver den det?

Foden er behæftet med samme fordele og ulemper som hånden, men er måske en anelse nemmere at arbejde med. Måske er det en ulempe for de to at optræde i samme kategori. Der kan kun være én vinder.

Fodboldspillerne er overordentligt velproducerede og detaljerede. Detaljerne gør dem dog vanskelige at arbejde med i praksis, og de har en seriøs ulempe ved at være så sportsagtige. Det er aldrig sket, at en udstikker, der KUN relaterer til sport, har vundet en pris.

And the Oscar goes to: kagemand og -kone2. Parret vinder på det helt og aldeles sikre og anvendelige kombineret med en vis nuttethed. Ingen store overraskelser her.

Religiøst/højtider
Den tredje kategori er også meget populær. Der findes masser af udstikkere af denne type i de fleste danske hjem, og de kan ofte købes i bundter når julen nærmer sig. Derfor er mange simpelthen for ordinære til at blive nomineret.
Religiøse/højtider: stjerneskud, hel engel, kors, juletræ, julemand, klokker, kirke, svenske engle
Stjerneskuddet er faktisk ganske pænt og anvendeligt, men måske er mangler det lidt Wow! Det har set sådan ud i årtier, og kunne måske godt nytænkes.

Den hele engel er en skændsel, men er kommet med i feltet på trods. Hvor svært kan det være, at lave en SMUK engel?

Korset er sådan set lige så katastrofalt. Et kors? Det er ikke rocket science at tegne et velproportioneret kors, men denne kageudstikkerfabrikant... Ja, han må have tænkt på noget andet, da han lavede netop denne udstikker. I mangel af bedre kan udstikkeren vel bruges, men kagebageren vil altid tænke: skulle jeg hellere skære et kors ud i hånden?

Klokkerne er også juleklassikere. En anelse kedelige og frister til pynt, som nemt vil kunne blive til overpynt. Vanskeligt.

Juletræet er smukt og velproportioneret og frister til grøn glasur. Enkelt, anvendeligt, godt.

Kirken  er temmelig fin som form, men tilsvarende temmelig umulig at arbejde med. Kirketårnet på taget brækker simpelthen af, hvis man ikke er MEGET forsigtig. Det er en ommer.

De svenske engle er storfavoritter i denne kategori. De har stort set alt, hvad man kan kræve af en udstikker: gode størrelser, smuk form, der ikke er for vanskelig at arbejde med, men heller ikke kedelig, en klar betydning, der dog kan tolkes på mange måder og ændres med pynt/glasur. Og så har de en god historie med sig i bagagen som yderligere bonus.

And the Oscar goes to: de svenske engle. Helt som ventet og helt fortjent.

"Dokumentar"
Aftenens fjerde kategori har kun tre nominerede. Faktisk kan to af kandidaterne kombineres og skabe nye historier. Kategorien er relativt ny, og har fremtiden for sig.
"Dokumentar": Tillykke, KAGE, I love you
Tillykke er en absolut klassiker. Ideen er oplagt; desværre er bogstaverne lige en anelse små, og derfor lidt svære at arbejde med.

KAGE er igen lidt af et meta-indslag. G'et er lidt sært, men mon alligevel ikke vi har en favorit?

I love you er jo sødt, men måske FOR sødt. Samme problem som Tillykke. Hvis de to slog sig sammen og dannede ord som lukkelov eller Ole vil ikke ville det måske styrke overraskelsesfaktoren, der kunne gå hen og give bonus.

And the Oscar goes to: KAGE. Ikke overraskende. Forhåbentlig vil det betyde et øget samarbejde mellem de to tabende kandidater - ellers har de ikke en chance; heller ikke i fremtiden.

Udenlandske udstikkere
I denne kategori finder vi nogle lidt særprægede kandidater. En af de nominerede kan knap nok siges at være en udstikker. En anden har en avanceret udpresningsfunktionalitet. En tredje arbejder med reliefvirkning i småkagen. En meget spændende kategori, der minder om, hvor inspirerende det kan være at se udstikkere fra andre kagekulturer.
Udenlandske: Trafikmænd, Brandenburger Tor, kringle, mumitrold, speculoos
Trafikmændene er faktisk både sjove og velformede. De er et godt par, der giver tydelige flash backs til en dejlig rejse til Berlin.

Brandeburger Tor  er en fabelagtig udstikker. Præcis, sjov, historisk og oven i købet grøn - og helt og aldeles ubrugelig. Det kan KUN gå galt med de parallelle linjer.

Mumitrolden er en kær souvenir fra en rejse til Finland. Den er lavet i plastik og farvet i en børnevenlig blå. Det kan muligvis trække ned, at den på den måde antyder, at en voksen, der køber sådan en form til sig selv, er ude på et skråplan... Udstikkeren laver ikke bare en kontur af en småkage, men trykker også en slags relief i småkagen, så man ikke behøver glasur. De er fremme i skoene, de finner!

Speculoos er klassiske krydrede (jule-)småkager fra Holland som i realiteten ikke udstikkes men presses i de fint udskårne træforme. En outsider på kanten af kategoriens rammer.

Kringlen er vistnok købt i Wien; det fortaber sig en anelse i fortidens tåger. Udstikkeren er helt unik i og med at den har en teknisk løsning indbygget, der skule løse problemet med dej, der hænger fast i udstikkeren. En spændende og innovativ udgave af en helt klassisk form i kageverdenen.

And the Oscar goes to: Brandenburger Tor. Brandenburger Tor er velskabt og en perfekt souvenir, der aldrig kommer ud af sin æske. Somme tider må funktion vige for udseende og følelser.

3D
Den sidste kategori er temmelig ny og er under stadig udvikling. Teknikken er ikke helt skudsikker endnu, men der er gode ideer i feltet. Der arbejdes simpelthen rumligt med småkagerne. Et par af kandidaterne har - i lidt andre udgaver - været repræsenteret i andre kategorier.
3D: speculoos, julesæt, englevinger, Snusmumriken (?)
Speculoos arbejder som relieffer med højdeforskelle i kagerne. Formene er udførligt udskåret og med mange fine detaljer. Man kunne frygte, at dejen vil sidde fast. Messy!

Julesættet er rigtigt godt tænkt. Tre forskellige figurer - snemand, nisse og elsdyr - kan stikkes ud sammen med en fodstøtte, der er tænkt til at sættes på tværs, så småkagerne kan stå i et julelandskab. Desværre fungerer det ikke helt efter hensigten; fodstøtterne kan ikke komme på plads, hvis småkagerne hæver/er for tykke - og sådan går det jo ofte.

Englevingerne er også godt tænkt. Man laver et sæt - en højre- og en venstrevinge - og hægter dem på kanten af en kop. Yndigt og gakket på samme tid.

Snusmumriken er fra mumiserien nævnt tidligere i kategorien Udland. Den er med igen, fordi det er sjovt tænkt, at man på den måde kan lave præcise gengivelser af "personer". Det fjerner så til gengæld lidt af kagebagerens kunstneriske frihed.

And the Oscar goes to: Englevingerne. En populær vinder, som nok snart skal komme i anvendelse. Pynt i glasur eller chokolade er oplagt og vil få englevingerne til at baske af fryd.

Inden vi lukker og slukker efter denne lange festaften bringer vi som lovet en opskrift på en småkageopskrift, der virker.

No Fail Sugar Cookies (omregnet fra Cake Central)
  • 225 g smør
  • 200 g sukker
  • 1 æg
  • 390 g mel
  • 1½ tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillesukker eller en revet bittermandel
Pisk smør og sukker indtil det er let og lyst. Tilsæt æg og vanille/bittermandel og pisk til massen er jævn. Bland mel og bagepulver sammen og rør det i dejen. Rør ikke længere end til alt melet er indarbejdet.

Tag dejen ad fx. tre omgange og rul den ud til småkagetykkelse mellem to stykker  bagepapir. Læg dej-pladerne i køleskabet og lad dem køle ned i mindst ½ time, så de bliver helt faste.

Stik småkager ud med dine yndingsudstikkere og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag i ca. 7 minutter ved 225 grader. Hold øje! Der er forskel på ovne. Småkagerne skal være fint lysebrune i kanten. Pynt evt. med chokolade, glasur, krymmel mm.
Et udvalg af aftenens vindere samt statuetterne til alle seks kategorier.
Good night!

P.S. I morgen (i dag!) mandag vil der være en småkagerelateret konkurrence på Facebook... More later!

søndag, februar 26, 2012

Et monster af en kokoskage

Ret smart, når jeg selv skal sige det. Jeg var blevet bedt om at tage kage med til kombineret familiebrunch og fødselsdag. Med 17 spisende. Hvis jeg havde lavet almindelig lagkage, skulle jeg nok have haft 2-3 kager med. Nu kunne jeg nøjes med én. Monsterkage. Smart.
Én kage til 17 gæster
Ideen til kokosmonsterkagen kom i form af små tanker fra: kokoskage til Valentinsdag (hvor jeg linker til en svulstig kokoskage fra Pastry Pal), Hvide/Fede Mandag (og Tirsdag) som er dagene efter Fastelavn (kagen er tænkt som kokos-kokos-kokos/hvid-hvid-hvid), en rest tørre, tørrede eksotiske frugter, trangen til at tynde ud i mit overdådige sprutlager og min nyindkøbte Meyers Kagebog.

Kokos-frugtfyld
  • ca. 200 g tørret eksotisk frugt i tern fx. ananas, papaya, mango
  • 1-2 dl Malibu (kokos-)likør; mangovarianten kan også bruges
Dæk frugtterningerne med Malibu og lad dem stå; gerne i nogle dage. Når du er klar med kagen sier du blandingen. Gem udblødningslikøren.

Kokosbunde (variation over marcipanbunde fra Odense Marcipan, som jeg har brugt i mange sammenhænge. Skøn tung kagebund! Jeg fordoblede opskriften fra Odense, og bagte i to runde springforme.)
  • 5 æg 
  • 400 g sukker 
  • 300 g hvedemel 
  • 2 tsk. bagepulver 
  • 400 g marcipan (jeg plejer at bruge ren, rå marcipan, men jeg havde en halvgammel pakke kransekagemasse - købt ved lidt af en fejl - så jeg brugte den i stedet. Stop Spild af mad, you know!)
  • 150 g kokosmel
Pisk æg og sukker til en lys æggesnaps. Bland mel og bagepulver sammen og rør det hurtigt i æggeblandingen. Riv marcipanen på et groft rivejern og vend det i dejen. Vend også kokosmel i dejen.

Hæld dejen i to springforme beklædt med bagepapir og bag i ca. 30 minutter ved 175 grader. Kagen skal være lysebrun og en strikkepind skal komme ud uden dej på, når den stikkes ned i kagen.

Prik huller i de varme kagebunde og hæld Malibulagen over bundene ikke mindst i kanterne, der ellers kan blive lidt hårde.Gem ca. ½ dl til smørcremen.
Kokos-smørcreme
(Variation af opskriften på fin/fransk smørcreme, som min mor lærte mig via Gyldendals Store Kogebog og som findes i en moderniseret - men ikke mindre smørholdig og lækker! - version i Meyers Kagebog)
  • 170 g sukker
  • 1 1/4 dl væske (malibu-lage, saften af ½ citron, vand for resten)
  • 5 æggeblommer
  • 300 g blødt smør
  • Evt. nogle dråber kokosessens
Kog sukker og væske til 120 grader. Et sukkertermometer er en rigtig god hjælp, hvis du ikke vil ud i indviklede sukkerprøver.
Pisk æggeblommerne sammen med en håndmixer eller i røremaskinen. Hæld den hede sukkerlage i en tynd stråle i æggene under stadig og vedholdende piskning på høj hastighed. Bliv ved indtil blandingen er afkølet (Ellers smelter smørret, når det kommer i, og så er der ballade!) Pisk nu blødt smør i bidder i æggeblandingen indtil det hele er kommet i og smørcremen er glat og lækker. Sæt den evt. på køl, så den kan sætte sig lidt.

Pynt
  • 100 g grove kokosflager (fås fx. hos Specialkøbmanden - der har særligt søndagsåbent til kl. 18 i dag, opdager jeg lige. Hvis jeg skynder mig at blive færdig, kan jeg lige nå et besøg...!)
Samling af kagen
Del smørcremen i to portioner; den ene ca 1/3; den anden ca. 2/3. Rør de afdryppede frugttern i den lille portion.

Læg den ene malibudryppede kagebund på serveringsfadet. (Læg evt. stykker af madpapir under kagen på kanten af fadet; de kan fjernes, når kagen er blevet dækket af smørcreme og så har du et fint, rent kagefad.)
Fordel smørcremen med frugtstykker på kagebunden...
... og læg den anden bund ovenpå; gerne med bunden opad; den er typisk lidt mere jævn.

Fordel nu den resterende smørcreme på toppen og siderne af kagen. Det behøver ikke at være 100 % glat og fint. Til sidst presser du nemlig de grove kokosflager ind i smørcremen både på siderne og toppen.
Nu har du en fin, hvid kage. Stil kagen køligt inden den serveres. Skær TYNDE skiver. Den er rich!

Kagen kan sagtens laves en eller flere dage før, du skal bruge den og/eller eventuelle rester holder sig i adskillige dage efter selve serveringen.

Kage. Bare fordi!

mandag, februar 20, 2012

Meyers kageshow og kagebog - og lidt om generøsitet

Jeg har været til kageshow i dag (søndag den 12. februar) - og jeg købte en bog.
Claus Meyer: Meyers kager
Nu er det jo ikke fordi, det er meget bemærkelsesværdigt, at jeg køber en kagebog. Jeg har en stor samling, der ikke er kommet flyvende af sig selv, og samlingen vokser løbende. Men der udgives jo langt flere kagebøger end jeg har mulighed for at købe, og hvad skal der egentlig til, før jeg tager portemonnæen frem?
Claus Meyer og Morten Borup tegner og fortæller i Politikens Pressen

I et madbloggerforum blev der forleden henvist til dette indlæg om Publishing of copyrighted recipes, hvor en madblogger gengiver en mail, som han har modtaget fra en kogebogsudgiver i forbindelse med at bloggeren har gengivet en opskrift fra en af udgiverens bøger. Den venlige udgiver forklarer for bloggeren, at når bloggeren gengiver opskrifter fra kogebogen, så mister forfatteren og udgiveren indtægter, som de ellers har gjort sig fortjent til. Bloggeren gentænker sin (manglende) politik på området, mener at udgiveren har ret og fjerner opskriften fra bloggen. Alle er glade?

Jeg tror ikke, at det hænger sådan sammen. En (digital) opskrift er ikke en cykel, der kun kan parkeres foran én opgang og som er væk, hvis nogen stjæler den. Nu tænker jeg på gengivelse af en opskrift, hvor man som blogger behørigt linker, takker, nævner, henviser til ophavspersonen og ikke de helt utilstedelige tilfælde, hvor bloggere - og andre digitale typer - udgiver opskrifter og billeder som om det var deres eget. Det er snyd og ikke ok.

For mig handler en kogebog ikke i ret vid udstrækning om opskrifterne som sådan. Altså på den måde, at hvis en eller flere opskrifter fra en kogebog findes tilgængeligt på nettet, så mindskes min lyst til at købe kogebogen proportionalt. Nej, snarere tværtimod.

Når jeg køber en kogebog, så handler det om andre ting. Det handler om bogens lækkerhed. Om dens indhold af særligt originalt og relevant læsestof. Om min respekt for forfatteren. Om bogens værdi som souvenir; altså en fysisk ting, der hjælper mig med at huske en god begivenhed. Og så handler det også om generøsitet.
Første smagsprøvetallerken: Kaffeéclair, solbærtærte med cremeux og pistaciekage
Når jeg bliver mødt med gererøsitet, bliver jeg selv generøs. Når Claus Meyer venligt, vidende og veloplagt deler rundhåndet ud af tips og tricks, smagsprøver, opskrifter og nyttige links, så får jeg lyst til at købe hans bog. Når han uddeler foldere, der lækkert, indbydende og gratis viser mig, hvordan jeg kan lave verdens lækreste kiksekage og hvordan jeg bager kaffeéclairs, så synes jeg, at jeg allerede har fået så meget, at bogen forekommer mig billigere end det, som prismærket fortæller. Jeg føler mig rig, EFTER at jeg har punget ud.
Anden smagsprøvetallerken: Tærte med havtorn, Succès og financier

Det er højst sandsynligt, at ikke alle fungerer på samme måde som mig, men nogen gør, og jeg har en ret fast tro på, at den gamle måde at tænke køb og salg på kun vil få det sværere og sværere i tiden fremover. Den digitale virkelighed er kommet for at blive, og den vil kræve forandringer, der tvinger os til at tænke anderledes omkring ejerskab.

Det bliver ganske givet en besværlig overgangsfase, hvor klassiske ophavsrettigheder, der i vid udstrækning har deres oprindelse i forestillinger om fysiske genstande, bliver udfordret af sager, som ingen havde kunnet forestille sig for bare få år tilbage.

(Bonus: Min yndlingsprofessor Morten Rosenmeyer aka. Onkel Ophavsret talte i dag (20. februar) i radioprogrammet AK 24syv om ophavsret i forbindelse med historiske begivenheder, som godt nok er noget ganske andet end (kage-)opskrifter, men han får dog sagt, at ophavsretten er sat i verden for at beskytte kreativitet og originalitet; ikke hårdt arbejde.

Man kan altså ikke have ophavsret på en historisk begivenhed, men på original kreativitet i form af formuleringer, historier eller strukturer. Godt at få slået dét fast. Jeg forstår det sådan, at man som kogebogsforfatter ikke nødvendigvis har ret til en opskrift - i hvert fald ikke, når det drejer sig om klassikere - men at man kan have ret til formuleringer, historier og rækkefølger/instrukser. Du skal ca. 43 minutter ind i programmet.)
Signeret...
P.S. Thumbs up til Claus Meyer for at hjælpe kriminelle, der har afsonet deres straf, i gang med en menneskelig tilværelse.

lørdag, februar 11, 2012

Eat Cake. Kokoskage til Valentinsdag

Som antydet i tidligere indlæg om Valentinsdag er jeg ikke den, der sidder og holder vejret, mens jeg venter på en romantisk invitation til dette eller hint her i dagene op til Valentinsdag. Jeg kan faktisk ikke genkende mig selv i mange af de valentinstilbud, der er rundt om i kunsten, på museerne og i gastronomien disse dage. Det er lige en tand for lykkeligt og tosomhedsagtigt til mig.

Der er heldigvis undtagelser, der forsikrer mig om, at jeg ikke er den eneste i verdenshistorien, der har et forhold til kærligheden, der er lidt for kompliceret til at det kan formuleres og indgraveres på indersiden af en alliancering i hvidguld med tre brillantslebne smaragder.

Fx. udstillingen Be my Valentine, bitch, der har fernisering på Dagen eller natkirkegudstjenesten i Trinitatis Kirke, der på aftenen fokuserer på Den svære kærlighed.

Og så faldt jeg over en lille perle af en valentinslydfortælling hos The Guardian: podcasten Eat Cake - fra en serie kaldt The Truth - bliver beskrevet således: Confirmed singletons Elizabeth and Brian each have their own alternative Valentine's Day traditions. But can homemade coconut cake + random phone calls = love?

Selve historien varer kun ca. 10 minutter, og den slutter inden den lover for meget. Jeg synes faktisk, at den er så velspillet, troværdigt skeptisk og sandfærdigt i kontakt med moderne ensomhed, at det, som ellers kunne være langt ude og sødsupperomantisk, alligevel rammer mig. Bare lidt. Jeg kan i hvert fald genkende kattedamen med et kageprojekt, som ikke uden videre skal forstyrres. Lyt!
Når du har hørt historien, vil du - formodentlig - forstå, hvorfor jeg foreslår kokoskage til Valentinsdag.

Nu er kokoskage jo mange ting, og vi får ikke mange detaljer om Elizabeths kage, udover at hun skal bruge æg og at der er white cake indeni. Der kunne vel være tale om noget i retning af Drømmekage fra Brovst, som faktisk ville være ret passende i denne sammenhæng, men som jeg har lidt anspændt forhold til, fordi den er så forbandet populær, og fordi den kan fås som færdigmix fra både Amo og Maizena. Den smager jo ellers godt.
Efter at have hån-tænkt på drømmekagen vandrede min tanke mere i retning af et fra bunden hjemmelavet kokosmonster med forskellige former for kokos i både kagen, fyldet og frostingen:
Svulstig Coconut Cake fra pastry pal (der ser ud til at være en side værd at holde øje med)
Jeg ville skulle stå i køkkenet i timevis, og der ville være masser af tid til at en eller anden weird but interesting Brian ringede mig op. Men så kom jeg til at tænke på, hvor upraktisk den kage ville være i biografen.

Min næste tanke gik på kokosmakroner, som er langt mere handy, og som man godt kan snige ind i en biograf. Jeg har derfor de sidste par aftener brugt anledningen til at bage kokosmakroner efter tre forskellige opskrifter. Så kunne jeg jo få sammenlignet; et projekt, jeg har luret på længe.

Jeg kan nu konstatere, at alle tre slags - bagt med hhv. æggehvide, hele æg og kondenseret mælk - er lidt for tørre og kedelige til, at jeg vil gøre et stort nummer ud af at viderebringe opskrifterne. Jeg vil også spare dig for detaljerne i mit eksperiment med at lave hjerteformede kokosmakroner med min elskede Sawa-kagesprøjte og nøjes med at bringe resultatet: det kan man (jeg) IKKE. Og jeg vil heller ikke gå nærmere ind i min nyopdagede modvilje mod at have klistret kokosmel på fingrene.

I virkeligheden er kokosmakroner jo også i modstrid med pointen i historien om Brian og Elizabeth. De SKAL jo smides ud af biografen!
Hvor ville vi være i dag, hvis ikke der var ulydighed til?
Derfor vil jeg nu vende tilbage til begyndelsen og lave om på min tradition om IKKE at bage Drømmekage fra Brovst. Jeg vil gå den sikre vej med opskriften fra Arla, og så vil jeg see what happens next...

Happy Valentine's Day, Bitch!

lørdag, februar 04, 2012

Runebergtærte, barkbrød og Bonden Paavo

Det kunde ha varit värre. Jag har faktiskt haft tur. Om man jämför, siger Ingemar i filmen Mit liv som hund. Når ulykker og elendighed hagler ned over den stakkels dreng, sammenligner han med dem, som det gik værre. Og holder ud. Rumhunden Lajka kom fx. ikke levende tilbage fra sin rejse i rummet.
Runebergtærten - som ikke er en tærte, men portionshapser i cupcakestørrelse
Der er en del mellemregninger fra Ingemar til dagens kage. Eller snarere omvendt; fra kagen til Ingemar.

Femte februar er den svensk-finske digter Johan Ludvig Runebergs fødselsdag. Han ville være blevet 208 i år. Han har en kage opkaldt efter sig, som det - åbenbart - er populært at nyde i Finland i tiden omkring dagen. Jeg har skrevet om runebergtærten tidligere, men i år har jeg rent faktisk BAGT kagen. Og jeg har læst lidt på lektien, for hvor meget ved jeg egentlig om denne digter? Ikke meget, kan jeg afsløre, men når han har givet navn til en interessant kage, så fortjener han lidt opmærksomhed.
En kort undersøgelse på nettet fortæller mig, at et af Runebergs kendteste digte handler om den fattige bonde Paavo. Digtet giver et rørende indblik i den fattige finske almues hårde liv, og digtet er ekstra interessant i mine øjne, fordi det bl.a. cirkler om Paavos kones trængsler ved bageovnen. Hun skal ikke bage kage, men brød, og sagen er, at høsten slår fejl år efter år, og hun har ikke mel nok til sit brød.

Oversvømmelser ved forårstide, sommerhagl og tidlig kulde ødelægger kornet, men den gode Paavo slider videre i marken uden at kny i tillid til at Gud nok skal sørge for dem, og han beder sin kone om at komme mere og mere bark-mel i brødet. Hun er slet ikke tilfreds med sin mand, Paavo, Paavo, olycksfödde gubbe, tagom staven! Gud har oss förskjutit; svårt är tigga, men att svälta värre. 

Paavo lader sig ikke rokke i sin tro, han holder ud og arbejder bare hårdere for at sikre sin høst. Og endelig, efter mange års smalkost, går uvejr og uheld udenom Paavos gård og de kan høste en stor mængde rug. Konen er lykkelig, og ser frem til at kunne rigtigt brød igen: Nu är tid att leva glada dagar, nu är tid att kasta barken undan och att baka bröd av råg allena. 

Men hun har gjort regning uden fromme, arbejdsomme og næstekærlige Paavo, der nu tænker på naboerne: Blanda du till hälften bark i brödet, ty förfrusen står vår grannes åker. Stakkels kvinde!
Paavo og konen

Bark-mel blev - og bliver - frembragt ved at skrabe tynde lag ef inderbark af birke- eller fyrretræer. Barken tørres og stødes til en slags mel, der i trange tider kunne supplere eller i rigtigt trange tider næsten måtte erstatte almindeligt hvede- eller rugmel. Så sent som under/efter Anden Verdenskrig var fattige finske bønder nødt til at ty til barkbrød.
Bag dit eget barkbrød
Visse finske museer tilbyder deres gæster denne delikatesse, som måske også snart slår igennem world wide (meget morsomt blogindlæg om at Finland’s Unusual Bark Bread Captures Attention Of U.S. Chefs) som en del af det nye og sunde nordiske køkken.

Barkmel er både fiberrigt og kolesterolfattigt.

Og på den måde når vi frem til min association til Ingemars livsvisdom. Det kunne have været værre. Paavo og konen klarede den. De blev godt nok tvunget til at spise bark, men de HAVDE bark, og bark er godt for både fordøjelse og blodkar.

Jeg hørte netop i radioen i dag, at resultatet af årets overenskomstforhandlinger er, at visse grupper af lønmodtagere må forberede sig på at skulle spænde livremmen ind. Der vil kun være råd til lønfremgang på 1% og med inflationen medregnet, vil det betyde en lønnedgang. Mon ikke også de/vi klarer den? Det kunde ha varit värre. Jag har faktiskt haft tur. Om man jämför.

Runebergtærte (jeg har strammet lidt op på opskriften siden sidst i 2008)
Ca. 16 i cupcakestørrelse
  • 200 g smør
  • 40 g sukker
  • 60 g puddersukker
  • 2 æg
  • 240 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 g finthakkede mandler
  •  2 tsk vanillesukker
  • 1 dl fløde
  • hindbærmarmelade
  • 200 g flormelis
  • æggehvide
Pisk smør og sukker sammen til det er lyst og luftigt. Tilsæt æggene under stadig piskning et ad gangen. Rør finthakkede mel, bagepulver, mandler og vanillesukker i blandingen. Pisk fløden til en let flødeskum. Vend den forsigtigt i dejen.

Fordel dejen i 16 forme. Det korrekte er helt cylindriske forme, men muffinsforme kan bruges i mangel af bedre. Bag kagerne i ca. 20 minutter ved 200 grader. En testpind skal komme ud uden dej på.

Mens kagerne er i ovnen varmes punschen op og sukkeret opløses i den varme - ikke kogende - væske.Når kagerne er færdige i ovnen, køles de af. Hvis de er meget kuplede skæres toppene af.
Dryp punschsiruppen på kagerne og lad dem opsuge det. Lav en glasur, der er tyk nok til at kunne danne en kant, der kan fyldes med hindbærsyltetøj.
Kog evt. syltetøjet op ganske kort; det vil gøre det lidt mere flydende, mens det er varmt, og lidt fastere, når det køler af. Fyld glasurrammen med hindbærsyltetøj.

Den rigtige Runebergintorttu, som i øvrigt siges at være opfundet af Johan Ludvigs kone, Fredrika, der også var forfatter, vil nu se sådan ud:

Lyt fx. til Barkbrödslåten, mens du bager runebergtærte. Det kunne have været værre.

onsdag, februar 01, 2012

Cherry-tella - mit bud til World Nutella Day - og mahleb

Så skal vi til det igen: det er World Nutella Day på søndag den 5. februar. Jeg deltog i løjerne sidste år med en hjemmelavet Nutellavariant på pistacienødder, hvid chokolade og kardemomme, som jeg kaldte Nutella Verde. Den synes jeg, helt personligt, blev forbandet lækker, og jeg vil altså gerne være med igen. Eftersom jeg skrev en lang intro i 2011, kan jeg gøre det lidt kortere i år, og gå - næsten - lige til sagen.

Jeg må dog lige indlede med at beklage, at Cherry-tellaen, som er dette års bud på en variant over temaet: nød møder chokolade, bliver knust, og sød musik opstår alligevel, ikke ser super-lækker ud. Jeg havde forestillet mig, at min udgave ville blive smukt lyserød - ligesom sidste års model blev fin og lysegrøn. NOT. Gode syltede kirsebær afgiver altså ikke ret meget farve, så vi taler "lys bønnepostej"...

I et svagt øjeblik overvejede jeg at snyde lidt og tilsætte farve. Ved samme lejlighed kunne jeg have drysset bare en lillebitte smule citronsyre i, for liiiige at give 'tellaen bare en anelse mere syrlighed. Det er jo dét, de "onde" tilsætningsstoffer kan: justere farve og smag - og evt. konsistens, struktur, holdbarhed - og andet praktisk og lækkert. Men jeg styrede mig. Denne gang. Derfor er det en Cherry-tella au très naturelle jeg præsenterer her, og du må tro mig, når jeg siger, at det smager herligt, selvom billederne kunne antyde noget andet.

Cherry-tella
  • 100 g smuttede mandler
  • 200 g hvid chokolade
  • 2 dl piskefløde
  • 2x10 syltede kirsebær
  • ca. 1/4 dl kirsebærsirup
  • 1 tsk stødt mahleb* (kan undværes)
Rist mandlerne i ovnen eller på en pande til de er lysebrune. Smelt forsigtigt den hvide chokolade. Varm fløden lidt op evt. i mikroovnen.
Kom mandlerne og mahleb i en foodprocessor og kør det til det er helt pulveriseret.
Tilsæt smeltet chokolade og kør igen.
Tilsæt 10 syltede kirsebær, kirsebærsirup og varm fløde og kør igen.
Hak de resterende kirsebær og rør dem i massen med håndkraft. De skal forblive synlige stykker. Stil evt. blandingen på køl et stykke tid og lad den størkne lidt inden du rører rundt og hælder på glas.

Spis på brød, som dyppelse til frugt eller følg drømmen fra World Nutella Day: We had a Dream. And a Spoon.

*Mahleb (mahlab, mahlepi, محلب, İdrisağacı, mv.) er et krydderi, som jeg hørte om første gang, da jeg bagte den græske nytårskage vasilopita for nylig. I visse af de opskrifter, som jeg læste på nettet, indgik krydderiet, som en åbenbart markant ingrediens. Jeg kunne læse mig til, at mahleb er lavet af kernerne fra en særlig kirsebærarts sten - altså lidt ligesom (bitter-)mandler og skulle have en bitter/kirsebæragtig smag.
Mahlebkirsebær, prunus mahaleb (Foto: GK's Spice Pages)

Min gode ven, internettet, svigtede mig derefter lidt. (Jeg HAR spurgt hos både mine lokale krydderi-pushere og hos et par spice guys i Torvehallerne: helt blanke øjne og ingen genkendelse.) Jeg kunne godt opstøve enkelte webshops - herunder Amazon, der kunne - og ville - sende en lille smule mahleb til Danmark, men ingen, hvor forsendelsen stod i et bare nogenlunde rimeligt forhold til de ganske få gram, som jeg ønskede mig. Mahleb kan - åbenbart - fås både som hele små kerner til kværn-selv-og-få-den-bedste-smagsoplevelse og i stødt form - men ikke lige i Danmark.
En mahleb-kværn kunne da også være herlig at eje...
Til gengæld svigtede Sine i Athen ikke, da jeg spurgte, om hun mon kunne opstøve noget mahleb/Μαχλέπι. Tak, atter en gang for det!


World Nutella Day er skabt af kvinderne bag Ms Adventures in Italy og Bleeding Espresso.