Kage! Kage! Kage!: Runebergtærte, barkbrød og Bonden Paavo

Det kunde ha varit värre. Jag har faktiskt haft tur. Om man jämför, siger Ingemar i filmen Mit liv som hund. Når ulykker og elendighed hagler ned over den stakkels dreng, sammenligner han med dem, som det gik værre. Og holder ud. Rumhunden Lajka kom fx. ikke levende tilbage fra sin rejse i rummet.

Runebergtærten - som ikke er en tærte, men portionshapser i cupcakestørrelse

Der er en del mellemregninger fra Ingemar til dagens kage. Eller snarere omvendt; fra kagen til Ingemar.

Femte februar er den svensk-finske digter Johan Ludvig Runebergs fødselsdag. Han ville være blevet 208 i år. Han har en kage opkaldt efter sig, som det - åbenbart - er populært at nyde i Finland i tiden omkring dagen. Jeg har skrevet om runebergtærten tidligere, men i år har jeg rent faktisk BAGT kagen. Og jeg har læst lidt på lektien, for hvor meget ved jeg egentlig om denne digter? Ikke meget, kan jeg afsløre, men når han har givet navn til en interessant kage, så fortjener han lidt opmærksomhed.

En kort undersøgelse på nettet fortæller mig, at et af Runebergs kendteste digte handler om den fattige bonde Paavo. Digtet giver et rørende indblik i den fattige finske almues hårde liv, og digtet er ekstra interessant i mine øjne, fordi det bl.a. cirkler om Paavos kones trængsler ved bageovnen. Hun skal ikke bage kage, men brød, og sagen er, at høsten slår fejl år efter år, og hun har ikke mel nok til sit brød.

Oversvømmelser ved forårstide, sommerhagl og tidlig kulde ødelægger kornet, men den gode Paavo slider videre i marken uden at kny i tillid til at Gud nok skal sørge for dem, og han beder sin kone om at komme mere og mere bark-mel i brødet. Hun er slet ikke tilfreds med sin mand, Paavo, Paavo, olycksfödde gubbe, tagom staven! Gud har oss förskjutit; svårt är tigga, men att svälta värre.

Paavo lader sig ikke rokke i sin tro, han holder ud og arbejder bare hårdere for at sikre sin høst. Og endelig, efter mange års smalkost, går uvejr og uheld udenom Paavos gård og de kan høste en stor mængde rug. Konen er lykkelig, og ser frem til at kunne rigtigt brød igen: Nu är tid att leva glada dagar, nu är tid att kasta barken undan och att baka bröd av råg allena.

Men hun har gjort regning uden fromme, arbejdsomme og næstekærlige Paavo, der nu tænker på naboerne: Blanda du till hälften bark i brödet, ty förfrusen står vår grannes åker. Stakkels kvinde!

Paavo og konen

Bark-mel blev - og bliver - frembragt ved at skrabe tynde lag ef inderbark af birke- eller fyrretræer. Barken tørres og stødes til en slags mel, der i trange tider kunne supplere eller i rigtigt trange tider næsten måtte erstatte almindeligt hvede- eller rugmel. Så sent som under/efter Anden Verdenskrig var fattige finske bønder nødt til at ty til barkbrød.

Bag dit eget barkbrød

Visse finske museer tilbyder deres gæster denne delikatesse, som måske også snart slår igennem world wide (meget morsomt blogindlæg om at Finland’s Unusual Bark Bread Captures Attention Of U.S. Chefs) som en del af det nye og sunde nordiske køkken.

Barkmel er både fiberrigt og kolesterolfattigt.

Og på den måde når vi frem til min association til Ingemars livsvisdom. Det kunne have været værre. Paavo og konen klarede den. De blev godt nok tvunget til at spise bark, men de HAVDE bark, og bark er godt for både fordøjelse og blodkar.

Jeg hørte netop i radioen i dag, at resultatet af årets overenskomstforhandlinger er, at visse grupper af lønmodtagere må forberede sig på at skulle spænde livremmen ind. Der vil kun være råd til lønfremgang på 1% og med inflationen medregnet, vil det betyde en lønnedgang. Mon ikke også de/vi klarer den? Det kunde ha varit värre. Jag har faktiskt haft tur. Om man jämför.

Runebergtærte (jeg har strammet lidt op på opskriften siden sidst i 2008)
Ca. 16 i cupcakestørrelse

200 g smør
40 g sukker
60 g puddersukker
2 æg
240 g mel
2 tsk bagepulver
100 g finthakkede mandler
2 tsk vanillesukker
1 dl fløde

1 dl punsch (Man kan fx. købe svensk Flaggpunsch hos Bordershoppen)
2 spsk sukker

hindbærmarmelade
200 g flormelis
æggehvide

Pisk smør og sukker sammen til det er lyst og luftigt. Tilsæt æggene under stadig piskning et ad gangen. Rør finthakkede mel, bagepulver, mandler og vanillesukker i blandingen. Pisk fløden til en let flødeskum. Vend den forsigtigt i dejen.

Fordel dejen i 16 forme. Det korrekte er helt cylindriske forme, men muffinsforme kan bruges i mangel af bedre. Bag kagerne i ca. 20 minutter ved 200 grader. En testpind skal komme ud uden dej på.

Mens kagerne er i ovnen varmes punschen op og sukkeret opløses i den varme - ikke kogende - væske.Når kagerne er færdige i ovnen, køles de af. Hvis de er meget kuplede skæres toppene af.

Dryp punschsiruppen på kagerne og lad dem opsuge det. Lav en glasur, der er tyk nok til at kunne danne en kant, der kan fyldes med hindbærsyltetøj.

Kog evt. syltetøjet op ganske kort; det vil gøre det lidt mere flydende, mens det er varmt, og lidt fastere, når det køler af. Fyld glasurrammen med hindbærsyltetøj.

Den rigtige Runebergintorttu, som i øvrigt siges at være opfundet af Johan Ludvigs kone, Fredrika, der også var forfatter, vil nu se sådan ud: