Luciasnebolde med safran. Uhm!

Trett'ne december,

Lucia, safran og lys,

Lussekagetwist.

Kagehaiku #4

Kagen her er en variation over en af mine absolutte julefavoritter, kardemommesnebolden.

Luciasnebolde (ca. 40 stk.)

• 250 gram smør 
• 350 gram hvedemel 
• 150 gram flormelis 
• ½ tsk. groft salt 
• fint revet skal af 1 (økologisk) appelsin
• ca. 1/2 g
   
• Evt. 100 gram flormelis til at rulle "sneboldene" i

Smelt smørret. Lad det køle lidt af, mens du blander de andre ingredienser i en stor skål. Hæld smørret i blandingen, men hold bundfaldet tilbage. Rør blandingen sammen med en ske eller ælt med hænderne til det er jævnt. Det er en underlig dej, men fortvivl ikke. Kagerne bliver skønne!

Form ca. 1 spsk. dej ad gangen til kugler ved at presse den sammen i hånden. De behøver ikke at være fine og ens, men må gerne være rustikke og uregelmæssige. Det er snebolde! Sæt kagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 180° i ca. 10 minutter. De bliver let lysebrune i bunden og helt hårde, når de er kølet af.

Rul evt. småkagerne i/drys med flormelis, så de ligner snebolde.

I 2009 bagte jeg" rigtige" lussekatte og skrev om advent og om at vente; sidste år skrev jeg om den grumme historie bag luciahyggen og lavede Cuccia, en særlig lucia-hvededessert.

God luciadag!

Luciakladdkaka med safran og appelsin

Jeg tager lige et stykke mere.

Det er lucianat, og hvis man ikke passer på kan man komme til at forveksle den skønne helgeninde Lucia og den fæle Lucifer - Fanden selv. Begge navne spiller på det latinske luce, der betyder lys.

Lucifer, den faldne engel

En svensk luciabrud. Lucia har intet med jul at gøre.

Ifølge visse svenske traditioner bør man holde sig vågen hele natten bl.a. ved at tænde lys og spise gode sager. Jeg har tænkt mig at gå til køjs om lidt, men for en sikkerheds skyld napper jeg altså lige et lille stykke kage mere.

Den traditionelle svenske spise i anledning af luciadag er lussekatter; søde safranboller pyntet med rosiner. Dem lavede jeg for et par år siden og lagde opskriften på bloggen. I år blev det noget andet: en herlig kladdkaka tilsmagt med safran og appelsin.

Opskriften har jeg ikke helt selv fundet på. Jeg fandt den via min nye svenske favoritblog Söta Saker. Her havde Cornelia fra Placebo indsendt den som sit bud på Månadens Sötsak. Hun havde opskriften fra Danielle på Heavenly Cupcake. Jeg har bare tilføjet revet appelsinskal.

Kagen er meget nem at lave, så den er et godt bud på en sidste-øjebliks-lucia-hyggesag. Det kræver selvfølgelig, at du har safran, hvis du vil følge opskriften til punkt og prikke, men i en snæver vending kan safranen sagtens undværes. Det bliver stadig en skøn kage.

Kladdkaka med safran og appelsin

• 100 g smør
• 100 g hvid chokolade
• ½ g safran
• 2 æg
• 170 g sukker (2 dl)
• 1 tsk vanillesukker
• 150 g mel (2½ dl)
• Reven skal af en (økologisk og/eller grundigt vasket) appelsin

Smelt smør og chokolade sammen fx. i en skål i mikroovnen. Rør det sammen til en jævn masse. Stød safranen i en morter. Riv skallen af appelsinen med et fint rivejern. Pisk æg, sukker, safran, appelsinskal og vanille til et lys æggesnaps. Vend melet i og bagefter smør-chokoladeblandingen.Hæld dejen i en smurt form og bag kagen i ovnene ved 200 grader i 15-20 minutter. Kagen skal være godt klæg i midten, men selvfølgelig ikke helt flydende. Den bliver lidt fastere, når den køler af.

Server med fx. appelsinfileter eller granatæblekerner.

Cuccia - en dejlig hvededessert til ære for Lucia, de udrevne øjne og hungersnøden i Syrakus

Luciadag i Danmark er noget med smukke børn i luciaoptog, dejlig sang og lys i mørket; en herligt positiv fest, der nærmest fungerer som opvarmning til den store julefest. (Det har jeg skrevet om tidligere og her er også en opskrift på de svenske safranboller, Lussekatter.) 

Lucias hvedeøjne...

Dagen har dog ifølge legenderne en grum og dramatisk baggrund, der nuancerer tingene en del. Nuancer er godt.

Lucia var en ung kvinde, der blev født i år 283 i en velhavende kristen familie i Syrakus på Sicilien. Hendes far døde tidligt, og hendes mor blev alvorligt syg. Den fromme Lucia bad om sin moders helbredelse ved St. Agathe, en siciliansk helgeninde, og lovede, at hvis moderen blev rask ville Lucia vie sin formue til at hjælpe de fattige og forblive jomfru hele sit liv.

Moderen blev rask, og Lucia ville holde sit løfte. Desværre var hun allerede forlovet med en ikke-kristen mand, som slet ikke synes, at Lucias planer var i orden. Der er helgenfortællinger, der beretter om Lucia, at hun selv rev sine smukke øjne ud, så hendes forlovede frivilligt ville opgive giftermålet. 

Andre historier mener, at Lucia fik stukket øjnene ud som et led i en lang række af forskellige former for tortur, som hun blev underkastet, da hendes forsmåede bejler havde meldt hende til kejsermyndighederne for hendes kristne tro. 

Santa Lucia afbildes ofte med sine øjne på et fad, og hun er skytshelgen for personer med alle former for øjensygdomme.

Lucia er også skytshelgen i sin fødeby, byen Syrakus. Da der engang var hungersnød i byen bad befolkningen indgående til Lucia om hjælp. Helt mirakuløst kom to skibe fyldt med hvede til byen og alle var reddet. Hvedekornene ses som små udtryk for Lucias øjne. Den dag i dag spiser man en særlig hvededessert i Syrakus og omegn på Lucias dødsdag den 13. december.

Lucias hvede – Cuccia

Målene er meget omtrentlige.

• 2 dl hele hvedekorn (kan fås i velassorterede helsekostbutikker)
• salt
• 250 g Ricotta – italiensk mælkeprodukt
• Reven skal af en citron og en appelsin
• 1 spsk. vanillesukker
• 3 spsk. sukker
• Evt. fileteret appelsi
• Evt. hakket kandiseret citrusskal (appelsin og/eller citron)

Læg hvedekornene i blød i koldt vand natten over. 

Kog hveden dækket i frisk vand med lidt salt i ca. 1 time og 15 minutter. Kornene skal føles møre. Hæld overskydende vand fra og lad hvedekornene køle helt af.

Bland Ricotta, citrusskal og de to slags sukker. 

Rør de kolde hvedekorn i. 

Lad gerne blandingen stå og trække smag i nogle timer. Arranger cucciaen pænt på et fad eller i en lav skål. 

Pynt med kandiseret citrusskal og evt. fileter/skiver af appelsin.

 P.S. Hvede kaldes i visse sammenhænge "nordisk ris". Kunne man mon tænke sig en variant af cuccia uden citrus og i stedet med æble, havtorn eller en anden danske/nordisk frugt. Ricottaen kunne evt. skiftes ud med kvark, og så har man pludselig en nordisk - og sund?! - pendant til ris a la mande.

P.P.S. Historien og opskriften er også udgivet på kristendom.dk

Adventskage med julekrydret rødbedekompot

"AD, skal vi virkelig VENTe så længe?!" Sådan kan man forledes til at tro, at ordet "advent" er opstået. Sådan hænger det ikke sammen, men det er jo sådan vi har det. Vi venter med længsel på juleaften, og det hele kan kun gå for langsomt. Eller hvad? 

Adventstiden er beregnet til at vente. Til at forberede sig. Til at indstille sig. Til at fordybe sig. Til at angre og gøre bod. Oprindeligt var perioden op til jul en fastetid ligesom fasten før påske. Dels kunne man ved at neddrosle det kulinariske bedre fokusere på at varme mentalt op til den store højtid og dels er julemiddagen lidt mere af en "peak experience", hvis man ikke har fyldt sig med sul og juleknas i en hel måned... 

Nå, men "oprindeligt" kan vi ikke leve af. Kun måske blive lidt klogere af og bruge til at sætte "nu" i perspektiv. Vi lever i 2010.

Jeg er blevet spurgt af Lea Schøler Christensen fra kristendom.dk - som har publiceret adskillige af mine højtidsopskrifter - om jeg havde et bud på en adventskage, selvom det "oprindeligt" er et betragte som en selvmodsigelse, for kager hører jo ikke til i fastetiden. Det havde jeg ikke. Men Lea spurgte samtidig "Kan man bage en lilla kage?" - lilla er kirkens farve i adventstiden - og så var jeg tændt! 

Kan man bage en lilla kage? Man kan da i hvert fald prøve!

Et par dage forinden var jeg faldet over en opskrift på en gulerodskage hos New York Times. Uden mel. Jeg er ikke glutenallergiker, men jeg har en forestilling om, at i kagesammenhæng er mel dybest set fyld. Jo mindre mel (og jo flere mandler, frugter, chokolade, smør), jo finere er kagen. Den kage ville jeg gerne prøve, og hvis jeg nu skiftede gulerødderne ud med rødbeder... En lilla kage tonede frem i min forestillingsbiograf.

Her kommer adventsfinten ind i billedet: advent handler om forventninger. Om at vente på noget, som man måske ikke helt ved, hvad vil være. Om måske at være nødt til at justere sine forventninger. Om at få noget andet - og måske mere - end det, som man ventede på. 

Jøderne ventede - back then - på en konge, der skulle befri dem fra deres besættelsesmagt. De fik et spædbarn i en krybbe, som voksede op og blev til en helt anden slags frelser. Den slags frelser, der rider på et æsel og ikke en krigshest. Den slags, der lader sig henrette i stedet for selv at slå ihjel. Den slags, der vil fred og ikke krig. I manges øjne en taber af dimensioner, men i andres et guddommeligt billede på det vidunderlige og paradoksale ved livet selv.

Vi andre venter i disse dage på juleaften - med glæde eller rædsel. Vi har gode eller mindre gode erfaringer i bagagen og må med eller mod vores vilje følge med i nedtællingen mod den aften på året, som der knytter sig allerflest forventninger til. 

Min rødbedekage blev IKKE lilla. Slet ikke. Konsistensen blev heller ikke som ventet (ikke "crunchy" som den var beskrevet hos NYTimes). Men den smager faktisk godt, og den er muligvis en lille, bitte smule sund (hvilket dog i MINE øjne ikke er noget at gå efter i kagesammenhæng), og kagen holder sig rigtig fint i mange dage i køleskabet. 

For at peppe den lidt op fik den en flødeostecreme på toppen smagt til med safran (inspireret af svenskernes luciaboller), og da jeg - trods alt - var lidt ærgerlig over  at rødbedernes flotte farve slet ikke kom til deres ret, så har jeg lavet en rødbedekompot/-sirup, som er superflot. Ikke lilla - men flot. 

Alt i alt blev kagen slet ikke som jeg havde ventet, men jeg fik noget andet - måske bedre - og jeg blev lidt klogere undervejs.

Adventskage med rødbeder

• 225 g smuttede, ristede mandler
• 50 g rørsukker
• 1½ tsk bagepulver
• 1 tsk natron
• 1 lille drys salt
• 1 tsk kanel
• 1 tsk vanillesukker
• ½ tsk revet muskatnød
• 2 tsk revet citronskal
• 4 æg
• 200 g rørsukker
• ca. 300 g revne rødbeder

Kør mandler ogde 50 g sukker i foodprocessoren sammen med bagepulver, natron og krydderier indtil du har finthakkede mandler.

Pisk æg og 200 g sukker indtil det er lyst og luftigt. Kom skiftevis lidt af mandelblandingen og rødbederne i æggesnapsen og vend det forsigtigt sammen.

Dejen skulle gerne være fint lilla nu...

Hæld dejen i en rund springform, der enten er smurt eller foret med bagepapir. Bag i ca. en time ved 200 grader. Lad kagen køle helt af.

Flødeostecreme med safran

• 200 g flødeost
• 100 g flormelis
• saft af ½ citron
• ½-1 g safran

Læg safranen i blød i citronsaften. Det får farven og smagen frem. Pisk flødeost, flormelis og safran-citron sammen og smør glasuren på kagen.

Rødbedekompot

• 2 mellemstore rødbeder
• saft af 5 clementiner/mandariner (jeg kan ikke gennemskue forskellen!)
• revet skal af 1 clementin
• 100 g sukker
• 1 kanelstang
• 2 stjerneanis
• 10 nelliker
• citronsyre efter smag

Skræl rødbederne og skær dem i små tern. Kom dem i en kasserolle med de øvrige ingredienser. Kog indtil saften bliver sirupsagtig. (Hvis du har et sukkertermometer skal du op omkring ca. 110 grader.) Rødbeder koger heldigvis ikke ud!

Arranger et stykke kage med en lille portion rødbeder. Rigtig glædelig advent!

Advent - med små variationer

Wikipedia: (fra latin: adventus der betyder ankomsten, eller han kommer) er de fire søndage før jul. Mere præcist søndagene op til den 25. december. Hvis juleaften falder på en søndag, er denne dag også fjerde søndag i advent.

Den store Danske: (lat. adventus 'ankomst' af ad-venire 'ankomme'), den periode i kirkeåret, der forbereder festen for Jesu fødsel. Advent omfatter de fire søndage forud for 25. december

Bibelselskabet: Advent betyder bekendtgørelsen af ’at noget skal komme’. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen. 

historie-online.dk: Advent betyder "Adventus Domini", dvs. "Herrens komme". Herren, der sigtes til er naturligvis Jesus.

Mens vi venter på... Lucia?

I princippet bør man jo holde sig til smalkost i adventstiden. Det virker ikke i virkeligheden, men altså i princippet: ugerne op til jul var oprindeligt en alvorlig tid, hvor man ventede og forberedte sig til den store højtid. En lang periode med beskedne fødevarer gjorde desuden det planlagte julemåltid til en ekstra stor oplevelse. Det var en rigtig fest, som stod i stor modsætning til hverdagen.
I vore dage er december måned - på godt og ondt - for mange af os ét langt ædegilde. Vi bevæger os fra julefrokost til juleafslutning og til julefrokost igen. Og spiser. Og drikker. Når vi når frem til juleaften har jeg ofte bare lyst til en salat og et glas koldt vand og kan næsten ikke klemme en pebernød ned. Det er i grunden lidt ærgerligt.

Nå, men sådan er det - og måske vil jeg til næste jul tage en beslutning om IKKE at prøvesmage mine julesmåkager, IKKE at spise konfekt før den 24. og IKKE forspise mig til de julefrokoster, som jeg måtte blive inviteret til...

Midt i adventstiden ligger svenskernes højtelskede Luciadag. I Danmark fejrer vi Luciadag med luciaoptog; altså især med den dejlige luciasang og søde børn på rækker med lys i hænderne. Lysene er dels en henvisning til Lucia og hendes navn, der betyder lys, men de bruges også til at holde mørket og de mørke magter borte.

Før den gregorianske kalender blev indført, lå Luciadag nemlig på vintersolhverv, altså på den korteste dag med den tilsvarende længste nat. Enhver ved, at i en så speciel nat kan mærkelige og uhyggelige ting ske. I denne mørke, lange nat kan det gode og det onde blive forvekslet med hinanden. I lucianatten kan man tage fejl af den gode Lucia og Lucifer – selveste Fanden, hvis man ikke passer på.

I Sverige bager ethvert hjem med respekt for sig selv "lussekatter" til Luciadag. ”Lusse” er kælenavn for både Lucia og Lucifer. Lussekatter er søde, bløde hvedeboller, som er særlige ved at de er farvet og smagssat med safran. En lussekat bliver fin og gylden - som en lille flamme i mørket. Den er god at have, mens vi venter…

Lussekatter:
50 g smør smeltes i en kasserolle
5 dl mælk lunes med smørret til det er fingervarmt
50 gram gær smuldres i en stor skål. Smør/mælk tilsættes. Rør til gæren er opløst.

1 tsk salt og
2 tsk sukker og det meste af
15 dl mel røres i blandingen. Hold et par dl tilbage. Ælt indtil dejen ikke klistrer længere. Stil den til hævning et lunt sted dækket af et klæde indtil den er ca. fordoblet i størrelse; dvs. ca. 1 time.

1 g safran stødes i en morter med
1 tsk sukker. Pisk det med
125 g smør,
1½ dl sukker og
1 æg indtil blandingen er lys og luftig.

Ælt nu den søde smørblanding og den hævede dej sammen. Tilsæt det mel, som du holdt tilbage tidligere. Ælt til dejen er blød og smidig.

Del dejen i mindre stykker og form nu lussekatterne. Den klassiske form er som et snoet S, men der er mange muligheder. Læg lussekatterne på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve til næsten dobbelt størrelse.

1 æg piskes let sammen og pensles på lussekatterne, som desuden pyntes med
rosiner.

Bag lussekatterne midt i ovnen ved 250˚ i 8-10 minutter.

Besøg af en fotograf

Nu bliver jeg lidt berømt: i sidste uge blev jeg kontaktet af en journalist fra Kristeligt Dagblad, som havde opdaget mit foredrag om "Kager og andre lækkerier kirkeåret rundt" og checket min hjemmeside. Derfor vil hun gerne lave et interview.

Hun skulle have været her i dag, men hun er blevet syg, og derfor var det kun fotografen, der dukkede op. Jeg havde bagt min "dramatiske" påskekage, og den blev fotograferet forfra og bagfra. Den er bagt i min fantastiske kors-bageform.

Tanken er jo den, at den udenpå er mørk og dyster og langfredags-agtig. Når man skærer den op, kan man se, at den er den fuld af farver og opstandelsesglæde. Meget dybt!

Nå, men jeg må afvente journalistens bedring, og så skulle der være en bagside på "Kristeligheden" på trapperne. Jeg må hellere få taget mig sammen og få lagt et nyt opskriftshæfte ud på min hjemmeside. Måske får jeg noget trafik...

Billedet herover har jeg selv taget.