Mini-mega-marieboller - og noget om fastelavnsboller

Pointen med fastelavnsboller er, at de skal være for meget. De skal være noget andet end det fornuftige, sunde og kedelige, som vi plejer at spise. De skal være fulde af gode sager og kalorier, for de er det sidste, vi spiser, inden fasten begynder på onsdag, askeonsdag. Fastelavnsboller skal være bløde, søde og fulde af snask, så vi kan klare os gennem de fyrre dages smalkost frem til påske.

Den tænksomme læser tænker måske "Faste"? "Fyrre dage"? "Søde og bløde"? "Askeonsdag"? Jeg har nogle bud på svar på spørgsmålene - og et bud på en fastelavnsbolle.

Faste? Er det ikke noget for masochistiske helsefanatikere, der vil rense deres kropslige templer for giftstoffer og andet affald, og som gør det ved at drikke kartoffelvand eller særlige rensende teer? Eller er faste ikke noget, som nogen gør for at tabe sig/få mere energi/et bedre liv og som betyder et liv med særlige retningslinjer og kalorietællerier? Eller noget, man bliver bedt om at gøre, inden man skal opereres, så man ikke risikerer at kaste op og kvæle sig selv, mens man er bedøvet?

Jo, det er det. Men faste har også rødder i historien og i de fleste religioner, som et middel til at rense sig åndeligt og til at ændre det daglige "hvad skal vi have at spise?"-fokus til et lidt større perspektiv på tilværelsen. 

Kristen faste har sjældent betydet total afholdenhed fra mad, som man kender det fra muslimernes Ramadanmåned, men har snarere betydet at man har levet spartask og fx. ikke spist kød. Protestantiske kristne har dog altid haft en vist skepsis overfor faste og asketisk livsførelse, fordi det lugter lidt af at man kan opnå frelse - eller i det mindste et tættere forhold til Gud - ved at gøre (eller i dette tilfælde at afstå fra at gøre) noget, nemlig at spise. Det var i høj grad tanken om at man ved at gøre gode gerninger skulle kunne tilkæmpe sig en plads i himlen, der gav anledning til opsplitningen mellem katolsk og protestantisk tro.

Men selvom de færreste faster hertillands af religiøse grunde, så er der jo ingen grund til at smide barnet ud med badevandet: vi holder fast i før-fastens festlige og fjollede ædegilder ved stadig at bage og spise svulstige fastelavnsboller. 

Fyrre dage? Fyrre er et tal der går igen og igen i den kristne kalender. Ifølge Bibelen fastede Jesus i fyrre dage i ørkenen, hvor Satan desuden kom og fristede ham for at få ham til at bruge sin magt som Guds søn til at lave ørkenstenene om til brød. Det har været lidt af en udfordring at undvære mad så længe, hvis man tager historien for pålydende, men ørkenfortællingen handler jo dybest set om en anden slags udfordring, nemlig de svære valg og fravalg, som vi alle er tvunget til at træffe i løbet af vores liv.

Den kloge læser, der kan tælle til fyrre, vil måske indvende, at der er langt over fyrre dage fra fastelavn(-ssøndag) til påske. Ja, men hvis man begynder at tælle askeonsdag og husker IKKE at tælle søndage med - for de er altid en fest - så passer pengene.

Søde og bløde? Skikken med at spise fastelavnsboller er opstået i tidligere tiders bondesamfund. Hverdagens brød - og eventuelle boller - var grove og typisk bagt på rugmel. De var altså mørke, grove og tunge, så det at få en bolle bagt på hvidt hvedemel var en fest i sig selv. Hvis det skulle være rigtig vildt kunne der komme en smørklat på bollen.

I vore dage, hvor vi spiser rigtig meget fint, hvidt hvedebrød, skal der lidt mere til, før bagværket rigtig kan gøre indtryk og danne den festlige - og alvorlige - overgang til nedtællingen frem til en af årets vigtigste helligdage, påske. Derfor giver det mening at vore dages fastelavnsboller er veritable orgier af hvedemel, sukker, frugt og flødeskum.

Askeonsdag? Onsdagen efter fastelavnssøndag begynder nedtællingen til påske. Mange steder i verden, fx. Venedig, New Orleans og Rio de Janeiro er der karneval med udklædninger, optog og vilde festligheder i disse dage, men festen slutter tirsdag nat, når onsdag dukker op i horisonten.

Askeonsdag er ifølge traditionen den dag, da de troende med stor alvor og ydmyghed erkender deres menneskelighed og ufuldkommenhed og symbolsk får tegnet et askekors i panden. Asken er lavet af brændte palmegrene fra det foregående års palmesøndag.

I Sverige spiser man først fastelavnsboller - eller semlor, som de hedder på de kanter - på tirsdag, Fettisdagen, altså fede tirsdag. De svenske semlor er udhulede hvedeboller med fyld af marcipan og flødeskum. Tidligere kaldte man også dagen før askeonsdag for fede eller hvide tirsdag i Danmark, fordi man spiste fed, hvid mad. På fransk hedder dagen simpelthen Mardi Gras, og det er netop navnet på festlighederne i fx. fransktalende New Orleans.

Mini-mega-marieboller 

(ca. 36 små fastelavnsboller)

Jeg havde aldrig hørt om dem, før jeg fik et link på Facebook til en opskrift fra Karolines Køkken på marieboller. Det er en vandbakkelse med mørdej ovenpå, og hos Karoline er de med et fyld af råcreme. Jeg lavede mørdejen lidt anderledes og lavede også et lidt andet fyld.

Mørdej

• 150 g smør
• 200 g mel
• 75 g marcipan
• 50 g flormelis
• 1 æg

Hak koldt smør i melet sammen med revet marcipan og flormelis. Når massen er et fint smulder samles dejen med ægget. Dejen skal ikke æltes. Læg dejen i køleskabet mindst en halv time.

Ubagt vandbakkelse

Vandbakkelsesdej

• 3 dl vand
• 150 g smør
• 150 g mel
• 4 æg
• 1 tsk vanillesukker

Kog vand og smør op sammen i en gryde. Hæld alt melet i og pisk grundigt til dejen samler sig og slipper grydens kanter. Tag massen af varmen og lad den køle en anelse af. Pisk æggene i dejen ét ad gangen. Dejen skal nu være helt glat og blank, blød nok til at kunne sprøjtes ud af en sprøjtepose og fast nok til at holde sin form.

Sprøjt 36 små toppe ud på en bageplade med bagepapir på. Kagerne hæver undervejs, så der skal være god plads imellem.

Tag mørdejen ud af køleskabet og rul den ud til en plade, der er ca. 2 mm tyk. Stik cirkler ud af dejen med en udstikker eller et glas i passende størrelse. Mørdejcirklen skal passe ovenpå vandbakkelsestoppene. (Opskriften hos Karoline foreskriver at vandbakkelsen pensles med æggehvide, før mørdejen kommer på. Det overså jeg. Æggehviden kan nok få mørdejen til at sidde lidt bedre fast på vandbakkelsen, så det er værd at prøve at huske en anden gang.)

Bag de små marieboller ved 200º i ca. 30 minutter. Det er vigtigt ikke at åbne ovnen de første ca. 20 minutter. Kagerne kan falde sammen. Lad de færdigbagte boller køle helt af.

Nougatfyld
Fyldet skal forberedes i god tid og faktisk sættes i gang først.

• 200 g blød nougat
• 3 dl piskefløde

Smelt fløde og nougat sammen og rør til nougaten er helt opløst. Stil nougatfløden på køl. Lav fyldet færdigt når bollerne er færdige: pisk nougatfløden til en fast creme og kom den i en sprøjtepose/ frysepose.

Ekstra fyld

• syltede kirsebær eller amarenakirsebær

Skær en åbning i hver bolle og læg et krisebær ind i bollen. Sprøjt nougatfyld ind i bollen, så den er helt fyldt. Server evt. et ekstra kirsebær ved siden af bollen.

Nu har du en masse fine mini-fastelavnsboller med megastor smag. Og husk: HVER søndag - fastetid eller ej - er en festdag, der kan kalde på en sød og blød sag fuld af snask.

Tak til Odense for en lille fin overraskelsesgavepakke med nougat, marcipan og pynt.

Kedelig bonusinfo: jeg har i dag - 3. marts 2014 - haft en lille kontrovers med en blogger, hvis fastelavnsbollefoto indgik i billedet/googlecollagen øverst i indlægget og som følte sig krænket over, at jeg ikke havde spurgt om lov til at bruge billedet. Det har jeg beklaget, og jeg har fjernet hendes billede fra collagen. Jeg synes ikke at det var kr. 1250 værd at bringe et lille billede, som ikke engang var fantastisk, og jeg synes ikke at det giver mening at åbne døren for at skulle linke høfligt til 35 forskellige blogs på en gang. Hvis jeg af vanvare er kommet til at krænke dig eller andre fotografer juridisk eller personligt ved at bringe dit/deres foto som en del af det billede (som jeg troede var en hyldest til mangfoldigheden og lækkerheden i en verden af fastelavnsboller), så beklager jeg - og om nødvendigt fjerner jeg hele collagen. Just let me know!

Nemme, skønne (Hot Cross) Scones

Det var langfredag for ikke så længe siden.

Langfredag er ikke nogen kirkelig festdag i klassisk forstand. Bibelen fortæller, at Jesus blev korsfæstet, og dagen står i dødens tegn. Der holdes alvorlige prædikener, der tændes ikke lys i kirken og flaget er på halv stang. Og i Danmark er der ikke tradition for at fejre dagen med noget særligt på den kulinariske front. Visse andre steder i verden er der dog en særlig ting på menuen langfredag: Hot Cross Buns.

Det siges, at skikken med at servere hot cross buns er en videreudvikling af en oldgammel tradition, der måske går helt tilbage til de gamle ægyptere. De gamle ægyptere - og efterfølgende grækerne og sakserne, der også diverterede med særligt dekorerede små runde hapser -  forbandt naturligvis ikke hverken korsfæstelse eller andet kristent hurlumhej med en bolle med et kryds på, men som så ofte før evnede kristendommens tidlige PR-ansvarlige med stort held at omfortolke lokale skikke og at føje ny betydning til dem.

The National Nursery Book

Den lille godbid har i perioder været overordentlig populær. Bollen med kors på blev tilskrevet alverdens mere eller mindre overtroiske egenskaber. Nogen mente, at en tørret bolle kunne hænges op i en snor under køkkenloftet og sikre huset mod ildebrand og samtidig sikre at alle brød bagt i køkkenet ville blive vellykkede. Bollen skulle udskiftes en gang om året, selvom nogen hævdede, at en bolle, der var bagt rigtigt og på selve langfredag ville holde evigt. Andre mente, at rasp lavet af tørrede hot cross buns kunne drysses på smertende dele af kroppen og lindre mod alskens sygdomme.

I England var bollen ligefrem så udbredt, at den blev en del af en voldsom kirkelig strid. Dronning Elizabeth I, der regerede fra 1558 til 1603, støttede reformbevægelser i kirken og var bl.a. derfor på kant med sin katolske kusine Marie Stuart, der også gjorde krav på tronen.

Fra Walter Crane The Baby's Bouquet, A Fresh Bunch of Rhymes and Tunes (1878)

Det at spise hot cross buns blev af nogle anset for at være en mere eller mindre skjult tilkendegivelse af at man valgte pavens og den katolske kirkes side i opgøret, og Elizabeth udstedte et forbud mod at bagerne bagte og solgte bollerne. Forbuddet kunne dog ikke håndhæves helt og holdent, så det blev lempet og det var tilladt at producere hot cross buns til jul, på langfredag og til begravelser.

Fra The Real Mother Goose (1916)

Den dag i dag er en Hot Cross Bun en helt særlig langfredagsdelikatesse i mange lande. I England synger man ligefrem en børnevise om bollerne:

Hot cross buns!
Hot cross buns!
One ha' penny,
Two ha' penny,
Hot cross buns!

If you have no daughters,
Give them to your sons
One ha' penny,
Two ha' penny,
Hot Cross Buns! 

(And if you have none of these merry little elves 
Then you must eat them all yourselves!)

I England bager man oftest hot cross buns af en sød gærdej med krydderier og korender og anden tørret frugt, men de findes i et utal af variationer, og jeg har derfor tilladt mig at snyde og har lavet hot cross scones. 

(Grundideen har jeg hentet fra Dronningemad, men jeg har ændret en hel del...) Med bare en lille smule øvelse kan de skønne scones bages i en håndevending og er perfekte som søndagsmorgenmad.

Hot Cross Scones (8 stk.)

• 150 g mel
• 30 g flormelis
• 1 tsk bagepulver
• lidt salt
• Krydderier: fx. stødt kardemomme og revet muskatnød
• 50 g koldt smør
• Fyld: fx. hakkede valnødder, syltede kirsebær, sukat, rosiner og/eller chokolade
• Ca. 3/4 dl mælk

Bland mel, flormelis, bagepulver, salt og krydderier. Skær det kolde smør i små tern og bland dem i melet. Mas smørklumperne flade med fingerspidserne og bland dem ind i melet. Dejen skal bearbejdes så lidt som muligt, så du skal endelig ikke gøre for meget. Der må meget gerne være små smørklatter i dejen; de er med til at gøre den bagte scone fin i konsistensen.

Bland fyldet i mel-smør-blandingen og saml til sidst dejen med mælken. Igen: dejen skal kun lige samles; den skal ikke æltes.

Del dejen i otte stykker og form dem hurtigt som runde boller. Sæt den på en bageplade med bagepapir og bag dem i 10-15 minutter ved 200 grader.

Pynt evt. dine scones med et kors/kryds af glasur, når de er kølet lidt af. Scones er bedst, mens de er nybagte, og de kan spises med eller uden smør på.

Hot Cross Scones er lovlige i Danmark året rundt og del gerne med en god ven. Hvis du bryder og deler en af disse scones, mens du siger: Half for you and half for me, Between us two shall goodwill be, så vil jeres venskab være ubrydeligt et år mere.

Påskequiz - og påskeæg - for begyndere og let øvede

Det er påske. Skolebørnene bliver lock-outet. Ingen ved noget om noget.

Jeg tilbyder derfor en lille quiz, der i al beskedenhed kan rette op på denne verdens forfald. Som en særlig service kan jeg afsløre, at i alle spørgsmålene er det rigtige svar: "c".

Individ - Fællesskab

Hvornår begynder påsken?

a) Til Fastelavn

b) Palmesøndag

c) Påskesøndag

Note: alle svarene er på en måde rigtige.

a) "Nedtællingen" til påske markeres traditionelt set med 40 dages fastetid. Fasten begynder askeonsdag efter løjerne fastelavns søndag og efter de efterfølgende dage Hvide/Fede Mandag og Hvide/Fede Tirsdag.

b) Ifølge de bibelske fortællinger begynder begivenhederne, der fører til påskens klimaks påskesøndag, da Jesus kommer til Jerusalem, hvor han ender med at blive henrettet.

c) Selve påskebegivenheden finder sted påskesøndag. Alt andet er opvarmning.

Lys - Mørke

 Hvornår kommer påskeæggene ind i billedet?

a) Aldrig. Påskeæg er en hedensk uting, der ikke har noget med sagen at gøre.

b) Aldrig. Påskeæg er en kommerciel uting, der ikke har noget med sagen at gøre.

c) Ret tidligt i historien.

Note: ægget er et oldgammelt frugtbarhedssymbol, der har været brugt ved fejringen af forårets komme. Kristne spindoktorer har fra begyndelsen arbejdet seriøst - og vellykket - på at overtage symbolet, der i den nye fortolkning illustrerer livets/Jesus' sejr over døden: ægget, der ligner en stendød sten, viser sig at indeholde lækkert, nærende æggehvide og -blomme/pippende gult liv. Ægget må "dø", for at vi kan få fat i livet indeni.

Liv - Død

Hvad går palmesøndag ud på?

a) Politiske spindoktorer har siden 1986 arbejdet seriøst - og vellykket - på at kombinere den kristne højtid med en fejring af den myrdede svenske statsminister Oluf Palme. Palmesøndag eksisterede ikke før 1986.

b) Palmesøndag var en del af den jødiske påske, og familierne samledes og fejede deres hjem med palmegrene.

c) Palmesøndag er opkaldt efter den festlige modtagelse, som Jesus fik, da han kom til Jerusalem. Folkene, der ventede ham som en politisk befrier, gav ham datidens svar på en ticker tape parade: de viftede med palmegrene og hyldede ham højlydt.

Tro - Viden

Skal man tro på alt det påskehalløj?

a) Ja da! Det står jo i Bibelen, og den kan sammenlignes med TV-avisen eller Dokumania: upartisk og objektiv registrering og gengivelse af historiske begivenheder. Alt, hvad der står i Bibelen, skal forstås bogstaveligt - og tros.

b) Nej da! Kun tåber tror på den slags sludder, overtro og ammestuesnak. Det kan ikke bruges til noget.

c) Man kan jo begynde med at kende til halløjet. Hvis man har mod på det, kan man måske ligefrem prøve at forstå, hvad det kunne betyde. Men pas på; det er indviklet, for det er hverken entydig dokumentarisme eller entydigt nonsens. Måske snarere som poesi: andre ord på virkeligheden og/eller ord på en anden virkelighed.

Menneske - Gud

Hvad så med skærtorsdag? Hvad har den med påske at gøre?

a) Skærtorsdag har intet med påsken at gøre. Dagen er en ren og skær gave til det danske folk i form af en fridag.

b) Skærtorsdag var en del af den jødiske påske (Husk: Jesus var jøde!) Dagen blev brugt til at skære brød og urter, der skulle bruges ved det store jødiske påskemåltid, i småstykker.

c) Jesus spiste et jødisk påskemåltid - "den sidste nadver" - med sine disciple "Skær" betyder "ren"og hentyder til en særlig fodvaskning, der fandt sted denne dag.

Note: Jesus brugte dagen sammen med sine tilhængere, og inden deres måltid sammen, ville de - for at ære ham - vaske hans fødder (Husk: der var varmt og støvet på de kanter også dengang, og alle gik i sandaler). I stedet vaskede han, deres leder, deres fødder. Det var så omvæltende, at handlingen har lagt navn til dagen.

Altergangen, der finder sted til de fleste danske gudstjenester, er en symbolsk genopførelse af måltidet fra skærtorsdag.

Hønen - Ægget

Hvad har alt dette påskesnak med kage at gøre?

a) Ikke meget

b) Ikke meget

c) Ikke meget, men der kommer noget med søde påskeæg længere nede.

Fortvivlelse - Glæde

Hvad skete der langfredag?

a) Ingenting; den var lang, kedelig og klemt inde mellem mere spændende dage.

b)

c) Dramatiske ting, men vigtigst af alt: Jesus blev korsfæstet og døde.

Note: Langfredag er kirkens mest dystre dag i løbet af et år. Det viser sig på flere måder: kirken flager på halv stang hele dagen. Lysene tændes ikke på alteret. Præsten har som regel ingen pynt over sin sorte præstekjole. Dagens prædiken vil ofte være præget af alvor, men også af en vis forventning. Vi er nogen, der kender historien i forvejen, og ved at alt ikke slutter her...

Hverdag - Fest

Hvornår er det påskesøndag; altså selve påskedag?

a) Altid tre måneder og én uge efter jul

b) Altid den 31. marts

c) Altid første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn; en jødisk skik.

Note: Datoen for påsken varierer altså fra år til år - i modsætning til julen, som ligger på en fast dato. Fastelavn, Kristi Himmelfart og pinse placeres i forhold til påsken og skifter altså også datomæssigt fra år til år: Fastens begyndelse, som er onsdag efter fastelavnssøndag, ligger 40 (ikke-søn-)dage før påske, Kristi Himmelfart ligger 40 dage efter, og pinse 10 dage senere altså i alt 50 dage efter påske.

Kristendom - Hedenskab

Hvad er det for noget hokus-pokus, der sker påskedag?

a) Zombietryllekunstneren Jesus Kristensen viser sit største trick: han knipser med sine livløse fingre og er ikke længere død

b) Jesus døde ikke på korset; han besvimede bare, vågnede op og stak af for at slippe for mere besvær med myndighederne og krævende tilhængere

c) Der skete noget, som ikke kan begribes med vores almindelige naturvidenskabeligt indrettede tankesæt. Den døde var ikke i sin grav, og det fortælles, at Jesus var vendt tilbage fra døden.

Note: Måske kan det ubegribelige forstås som et sært digt? Måske kan man forstå det, hvis man er på stoffer? Måske, hvis man kapper forbindelsen mellem hjerne og hjerte? Måske skal det ikke forstås, men ses som en øvelse, der fordrer tillid og ikke vished? Måske skal fortællingen bruges til at rejse spørgsmål og ikke til at give svar? Måske, måske, måske.

Mad - Måltid

Hvad sker der anden påskedag?

a) Anden påskedag er et resultat af den danske forhandlingsmodel: arbejdstagerne forhandlede sig sidst i 1800-tallet frem til en ekstra fridag i forbindelse med påsken.

b) Anden påskedag er et levn fra den jødiske påskefejring.

c) Anden påskedag forholder sig bl.a. til den genopstandne Jesus' møde med de forundrede disciple.

Note: Prædiketeksten i ulige år handler om "vandringen til Emmaus". En skøn fortælling om to disciple på vej til landsbyen Emmaus. De to går og taler de om de mærkelige begivenheder, som de har været vidner til de forløbne dage. De bliver passet op af en anden vandringsmand, som de ikke genkender, men som de inviterer til at spise med om aftenen. Beskrivelsen af dette måltid spejler skærtorsdagsmåltidet, og pludselig, da mændene spiser sammen, sker der det, som kan ske ved et måltid med god mad og drikke og godt selskab: Fællesskabet opstår. Sandheden åbenbarer sig. Den fremmede viser sig at være Jesus selv. Sært - og slet ikke sært på samme tid.

Tid - Evighed

Hvorfor er påsken så vigtig for de kristne?

a) Fordi alle kristne er konservative traditionalister, der blindt følger "same procedure as last year. Same procedure as every year." Altså bare "fordi"!

b) Fordi alle kristne er sortsynede sadister/masochister, der elsker at svælge i død, synd, brutale henrettelsesmetoder, fortid, blod og anden plage

c) Fordi påsken er et drama, der i koncentreret form gennemarbejder almentmenneskelige temaer som liv/død, lys/mørke, tro/tvivl/viden/tillid, fortvivlelse/glæde, Gud/menneske, tid/evighed og hverdag/fest.

Note: Jesus er tydeligt nok stjernen med sit navn i store bogstaver øverst på påskeplakaten, men måske er det alligevel ikke ham, det hele handler om? Måske kan det store spil minde om, at du og jeg spiller hovedrollen i hvert vores livsdrama?

Skal? Skal ægge?

Tilbage til påskeæggene: hvorfor lægger påskeharen æg?

a) Fordi et uofficielt evangelieskrift, skrevet af medlemmer af en tidlig jesuskult, som brugte den tids svar på LSD, har beskrevet syner om Jesu genkomst, der indeholder netop en æglæggende, hoppende gnaver i vilde farver

b) Fordi chokolade-, sovedyrs- og blomsterfabrikanter i USA gik sammen i begyndelsen af 1900-tallet om at føre en kampagne, der skulle fjerne fokus fra alt det dystre, komplekse og eksistentielle ved påsken, og i stedet lægge vægt på nuttethed, pastelfarver og lækkerier - med øget salg for øje, naturligvis

c) Fordi gamle hedenske skikke lever videre og inkorporeres i nye. Ifølge de bibelske historier har hverken påskeharen eller æggene noget med påske eller kristendom at gøre.

Note: En gammel historie fortæller om den hedenske forårs- og frugtbarhedsgudinde Eastre, der har lagt navn til både det engelske ord for påske, Easter, og til kvinders kønshormon, østrogen. Hun forvandlede engang en lille fugl til en hare - et meget frugtbart dyr - for at underholde nogle børn. Haren lagde kulørte æg for øge morskaben. Gennem århundrederne er frugtbarhedsmyterne smeltet sammen med de kristne fortællinger og traditioner, og har skabt ny mening.

Historie - Aktualitet

Quizzen er slut. Måske er du blevet lidt klogere. Måske var det dødssygt. Måske nåede du slet ikke her ned og læser ikke dette. Det er helt ok. Jeg morede mig med det og blev endnu en gang mindet om, hvor udfordrende, sjovt og svært det er, at koncentrere noget så komplekst, betydningsladet og "helligt" til noget, der er til at forstå. Eller ikke forstå.

På Folkekirkens hjemmeside gør man naturligivs også et forsøg på at forklare, hvad påsken går ud på. Kristendom.dk har masser af velskrevne artikler om påsken, både af journalistisk karakter og mere "ekspertbaserede" skriverier. Wikipedia har naturligvis et opslag om påske, som er fuld af links til andre  leksikonartikler. Berlingske har en billedserie med fotos af påskefejringer fra hele verden. BT får hjælp af biskoppen i Ribe, Elisabeth Dons Christensen til et forsøg på en kort gennemgang af påskens begivenheder og betydninger.

Jeg har også selv skrevet adskillige påskeindlæg i tidens løb.

Der er altså masser af muligheder for at blive oplyst om påsken, men der skal gøres mere. Folkekirkens Udviklingsfond har netop uddelt kr. 2 mill. til forskellige projekter - heraf en hel del, der netop handler om påsken. Nu har jeg også gjort lidt.

Original - Kopi

Jeg slutter med en opskrift på æggene fra billederne.

Påskespejlæg med citronsmørcreme (kan spises året rundt)

•          2 æggehvider

•          200 g sukker

•          100 g blødt smør

•          revet skal af en citron

•          saft af en citron

•          evt. lidt citronsyre for ekstra syrlighed

•          100-200 g flormelis

•          Farve: masser af gul og en enkelt dråbe rød for en rigtig varm, solgul farve

Pisk æggehviderne sammen. Pisk sukkeret med indtil massen er helt sej og lækker. Kom marengsmassen i en sprøjtepose (eller frysepose med et hjørne klippet af) og sprøjt "æggehvider" ud på en bageplade beklædt med bagepapir. (Jeg lavede et hul til blommen; det er vist ikke nødvendigt, men det giver plads til lidt mere smørcreme.) Bag æggene ved meget svag varme - max. 150 grader i ca. 1 time; lad evt. ovnlågen stå på klem, hvis ovnen ikke kan indstilles lavere. Lad marengsene køle helt af.

Smørcremen er lavet på øjemål (og med lidt blendet hjemmelavet citrusmarmelade). Pisk alle ingredienserne sammen. Smag dig frem. Kom smørcremen i en sprøjtepose med en rund tylle, og giv hver æggehvide en fin, hvælvet blomme.

I dag så jeg, at Martha Stewart også har lavet marengsæg:

Og et endnu finere påskespejlæg findes på MyRecipes:

Jeg sværger! Jeg fandt selv på mine spejlæg for et par dage siden. Jeg lavede endda en anden (klap-sammen-)model med indfarvet marengs og tilsmagt på forskellige måder.

Lakrids-, viol- og kirsebærmarngsæg med blommer af citronsmørcreme

Traditioner fletter sig ud og ind imellem hinanden. Rigtig god påske!

Fastelavnsboller - Italian style - og lidt om Fede Tirsdag og friture

Næste søndag - den 6. marts - er fastelavns søndag. Vi begynder nedtællingen til påske; årets (næst-?)største helligdag. Som nogen måske vil vide, er der historisk set indlagt 40* dages faste mellem fastelavn og påske, og i mange lande er der i dagene inden fasten begynder lagt op til forskellige festligheder, der i mange tilfælde inkluderer veritable ædegilder.

Den protestantiske kirke - fx. den danske folkekirke - går ikke så meget op i fasten, eftersom det er en væsentlig protestantisk pointe, at man ikke kan gøre noget, for at komme frem i den himmelske kø, og fasten kan nemt friste svage sjæle til at tænke, at "hvis lidt faste er godt og fromt, må meget faste være endnu bedre og endnu frommere". Det er et skråplan. Men derfor er fasten og fastelavn alligevel superinteressant - ikke mindst for en madtosse.

Ordet fastelavn kommer af fastelabend, aftenen før fasten. Karneval  handler om at sige farvel til kødet. Mardi Gras, som er navnet på de vilde fester i fx. New Orleans, betyder Fede Tirsdag og er navnet på den sidste dag inden selve fasten begynder askeonsdag.

Fede Tirsdag er altså sidste chance for at få noget solidt i skrutten, og det har man i tidligere tider fejret ved at flotte sig med en bolle bagt på hvedemel evt. med en smørklat. Man har spist gode, fede, hvide madvarer som netop hvedemel, men også æg, fedt flæsk og mælk.Bollemælk, den klassiske ret bestående af melboller i varm mælk, stammer fra Fede Tirsdag.

I vore dage har den enkle festbolle udviklet sig til de fastelavnsboller, som vi kender og elsker (?) med al deres brutale overdådighed i form af glasurer, frugtfyld, cremer eller flødeskum.

Forleden faldt jeg over et link til Kager til Carnevale hos Italiensk Vin og Mad. Her stod omtalt forskellige friturestegte specialiteter, som spises i Italien i disse dage. Jeg prøvede at lave castagnoles i går.

(Dog ikke efter Italiensk Vin og Mad's opskrift. Af grunde, som jeg har glemt, valgte jeg en anden opskrift. Og jeg tillod mig at lade mig inspirere af Adam Prices kloge ord om desserter under tv-programmet Danmarks Bedste Kok: Det er altid godt, når der er noget indeni.)

Castagnoles (ca. 20 små hapser; nok til to semigrovædere)

• 225 g mel
• 30 g smeltet smør
• 1 æg
• 2 spsk sukker
• 1 spsk rom
• revet skal af ½ citron
• 20 (frosne) syrlige kirsebær drysset med lidt sukker. Andre frugter kan sikkert også bruges

 Til friturestegning

• 3/4 l smagsneutral olie, fx. solsikkeolie

Rør alle ingredienserne - undtagen kirsebærrene - sammen til du har en sammenhængende dej.

Tag en valnøddestor klump og form den med fingrene til en rund plade.

 

 

Læg et kirsebær på pladen og fold dejen rundt om bærret. Rul den lille kugle lidt i hænderne, så den bliver glat og lukket om bærret. Gør dette med al dejen. Kirsebærrene er nemme at arbejde med, når de er frosne, og de skal nok tø op, når de kommer ned i den varme olie.

Varm olien op i en lille kasserolle.

Jeg har altid lært, at når man skal friturestege noget, skal olien være så varm, at den bobler omkring en tændstik, som dyppes i olien. Jeg er ikke helt sikker på, hvor varmt dét er, men i hvert fald lærte jeg i dag (i går), at hvis olien er for varm, så bliver den lille dejbolle simpelthen for mørk for hurtigt. Jeg kan ikke give nogen præcis instruks, men jeg vil opfordre til, at hvis du prøver opskriften, så sørg for et par "testkørsler"...

(Nogle opskrifter skriver 160 grader, så et termometer er måske løsningen. Det huer mig bare ikke med flere tekniske "lag" mellem mig og maden end højst nødvendigt. Og det er altså ikke strengt nødvendigt at kende den nøjagtige temperatur, så længe man bare hygger sig i sit eget køkken...)

Steg de små dejkugler i 1-2 minutter i den varme olie. Du kan sagtens stege fx. fem ad gangen. De skal være lysebrune. Tag dem op og læg dem til afdrypning på et stykke køkkenrulle. Anret dem og drys med flormelis.

Efter sådan en anretning forekommer faste ikke som nogen entydigt dårlig idé.

* Først for nylig fik jeg regnestykket til at gå op: man tæller fra onsdag efter fastelavnssøndag og frem til påske dog fraregnet alle de mellemliggende søndage. Søndag, Herrens dag, er altid en fest! Det skulle gerne give 40.

Fastelavnsboller

Lige et sidste indlæg om alle de ting jeg IKKE har bagt på det seneste: jeg har heller ikke bagt fastelavnsboller. Men til gengæld har jeg bagt og spist af Føtex' bag-selv-fastelavnsboller med creme og de var FREMragende! Uroligt, hvad man kan hive fra fryseren og direkte i ovnen.

Kyndelmisse, fastelavn og pandekager

Helligdagene ligger tæt! Allerede på søndag ligger en meget tidlig fastelavnssøndag; så vil der være anledning til fastelavnsboller og andet guf. Men fasten, som fastelavn oprindeligt var indledningen til, begynder først onsdagen efter, askeonsdag. En alvorstung dag, hvor man angrede sine synder og lod sig drysse med aske.

Tirsdagen forinden var til gengæld sidste chance for at æde igennem inden de fyrre dages faste frem til påske. Derfor kaldtes denne dag Fede Tirsdag eller Hvide Tirsdag, fordi de fine hvide råvarer fra forrådskammeret var forbudt i fastetiden: hvedemel, æg, smør, mælk, fedt flæsk. Dem kunne man jo så passende nok lave et festmåltid af og det kunne så blive til pandekager. I mange lande kaldes denne dag ligefrem Pancake Day, og i Danmark er det en af de traditioner, som man fra forskellig side - fx. Tefal; pandefabrikanten og Maizena, der producerer bageprodukter - forsøger at genindføre. Se Pandekagedagen.dk

Fede Tirsdag hedder på udenlandsk Mardi Gras, og det er netop også navnet på karnevalsfestlighederne i fx. New Orleans og Rio. Og helt efter planen slutter de natten til askeonsdag.

Næsten oven i fastelavn ligger Kyndelmisse, som altid ligger den 2. februar. Kyndelmisse ligger 40 dage efter jul og er en gammel midvinterfest. (De evigt tilbagevendende 40 dage henviser til de 40 dage, som Jesus tilbragte i ørkenen og hvor han blev fristet af Djævelen. Se i Det Nye Testamente Lukas 4,1-13)

Denne dag velsigner man i katolske lande de lys, som skal bruges i kirken i det kommende år ved en Candle Mass = Kyndel Misse. Der er også tradition for at spise pandekager til Kyndelmisse; måske fordi en pandekage kan ligne solen, som ellers er så langt væk, men ellers kan jeg anbefale Navettes; den lille franske bådformede kage, som jeg har lagt opskriften til på min hjemmeside KageKageKage.