Påskequiz - og påskeæg - for begyndere og let øvede

Det er påske. Skolebørnene bliver lock-outet. Ingen ved noget om noget.

Jeg tilbyder derfor en lille quiz, der i al beskedenhed kan rette op på denne verdens forfald. Som en særlig service kan jeg afsløre, at i alle spørgsmålene er det rigtige svar: "c".

Individ - Fællesskab

Hvornår begynder påsken?

a) Til Fastelavn

b) Palmesøndag

c) Påskesøndag

Note: alle svarene er på en måde rigtige.

a) "Nedtællingen" til påske markeres traditionelt set med 40 dages fastetid. Fasten begynder askeonsdag efter løjerne fastelavns søndag og efter de efterfølgende dage Hvide/Fede Mandag og Hvide/Fede Tirsdag.

b) Ifølge de bibelske fortællinger begynder begivenhederne, der fører til påskens klimaks påskesøndag, da Jesus kommer til Jerusalem, hvor han ender med at blive henrettet.

c) Selve påskebegivenheden finder sted påskesøndag. Alt andet er opvarmning.

Lys - Mørke

 Hvornår kommer påskeæggene ind i billedet?

a) Aldrig. Påskeæg er en hedensk uting, der ikke har noget med sagen at gøre.

b) Aldrig. Påskeæg er en kommerciel uting, der ikke har noget med sagen at gøre.

c) Ret tidligt i historien.

Note: ægget er et oldgammelt frugtbarhedssymbol, der har været brugt ved fejringen af forårets komme. Kristne spindoktorer har fra begyndelsen arbejdet seriøst - og vellykket - på at overtage symbolet, der i den nye fortolkning illustrerer livets/Jesus' sejr over døden: ægget, der ligner en stendød sten, viser sig at indeholde lækkert, nærende æggehvide og -blomme/pippende gult liv. Ægget må "dø", for at vi kan få fat i livet indeni.

Liv - Død

Hvad går palmesøndag ud på?

a) Politiske spindoktorer har siden 1986 arbejdet seriøst - og vellykket - på at kombinere den kristne højtid med en fejring af den myrdede svenske statsminister Oluf Palme. Palmesøndag eksisterede ikke før 1986.

b) Palmesøndag var en del af den jødiske påske, og familierne samledes og fejede deres hjem med palmegrene.

c) Palmesøndag er opkaldt efter den festlige modtagelse, som Jesus fik, da han kom til Jerusalem. Folkene, der ventede ham som en politisk befrier, gav ham datidens svar på en ticker tape parade: de viftede med palmegrene og hyldede ham højlydt.

Tro - Viden

Skal man tro på alt det påskehalløj?

a) Ja da! Det står jo i Bibelen, og den kan sammenlignes med TV-avisen eller Dokumania: upartisk og objektiv registrering og gengivelse af historiske begivenheder. Alt, hvad der står i Bibelen, skal forstås bogstaveligt - og tros.

b) Nej da! Kun tåber tror på den slags sludder, overtro og ammestuesnak. Det kan ikke bruges til noget.

c) Man kan jo begynde med at kende til halløjet. Hvis man har mod på det, kan man måske ligefrem prøve at forstå, hvad det kunne betyde. Men pas på; det er indviklet, for det er hverken entydig dokumentarisme eller entydigt nonsens. Måske snarere som poesi: andre ord på virkeligheden og/eller ord på en anden virkelighed.

Menneske - Gud

Hvad så med skærtorsdag? Hvad har den med påske at gøre?

a) Skærtorsdag har intet med påsken at gøre. Dagen er en ren og skær gave til det danske folk i form af en fridag.

b) Skærtorsdag var en del af den jødiske påske (Husk: Jesus var jøde!) Dagen blev brugt til at skære brød og urter, der skulle bruges ved det store jødiske påskemåltid, i småstykker.

c) Jesus spiste et jødisk påskemåltid - "den sidste nadver" - med sine disciple "Skær" betyder "ren"og hentyder til en særlig fodvaskning, der fandt sted denne dag.

Note: Jesus brugte dagen sammen med sine tilhængere, og inden deres måltid sammen, ville de - for at ære ham - vaske hans fødder (Husk: der var varmt og støvet på de kanter også dengang, og alle gik i sandaler). I stedet vaskede han, deres leder, deres fødder. Det var så omvæltende, at handlingen har lagt navn til dagen.

Altergangen, der finder sted til de fleste danske gudstjenester, er en symbolsk genopførelse af måltidet fra skærtorsdag.

Hønen - Ægget

Hvad har alt dette påskesnak med kage at gøre?

a) Ikke meget

b) Ikke meget

c) Ikke meget, men der kommer noget med søde påskeæg længere nede.

Fortvivlelse - Glæde

Hvad skete der langfredag?

a) Ingenting; den var lang, kedelig og klemt inde mellem mere spændende dage.

b)

c) Dramatiske ting, men vigtigst af alt: Jesus blev korsfæstet og døde.

Note: Langfredag er kirkens mest dystre dag i løbet af et år. Det viser sig på flere måder: kirken flager på halv stang hele dagen. Lysene tændes ikke på alteret. Præsten har som regel ingen pynt over sin sorte præstekjole. Dagens prædiken vil ofte være præget af alvor, men også af en vis forventning. Vi er nogen, der kender historien i forvejen, og ved at alt ikke slutter her...

Hverdag - Fest

Hvornår er det påskesøndag; altså selve påskedag?

a) Altid tre måneder og én uge efter jul

b) Altid den 31. marts

c) Altid første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn; en jødisk skik.

Note: Datoen for påsken varierer altså fra år til år - i modsætning til julen, som ligger på en fast dato. Fastelavn, Kristi Himmelfart og pinse placeres i forhold til påsken og skifter altså også datomæssigt fra år til år: Fastens begyndelse, som er onsdag efter fastelavnssøndag, ligger 40 (ikke-søn-)dage før påske, Kristi Himmelfart ligger 40 dage efter, og pinse 10 dage senere altså i alt 50 dage efter påske.

Kristendom - Hedenskab

Hvad er det for noget hokus-pokus, der sker påskedag?

a) Zombietryllekunstneren Jesus Kristensen viser sit største trick: han knipser med sine livløse fingre og er ikke længere død

b) Jesus døde ikke på korset; han besvimede bare, vågnede op og stak af for at slippe for mere besvær med myndighederne og krævende tilhængere

c) Der skete noget, som ikke kan begribes med vores almindelige naturvidenskabeligt indrettede tankesæt. Den døde var ikke i sin grav, og det fortælles, at Jesus var vendt tilbage fra døden.

Note: Måske kan det ubegribelige forstås som et sært digt? Måske kan man forstå det, hvis man er på stoffer? Måske, hvis man kapper forbindelsen mellem hjerne og hjerte? Måske skal det ikke forstås, men ses som en øvelse, der fordrer tillid og ikke vished? Måske skal fortællingen bruges til at rejse spørgsmål og ikke til at give svar? Måske, måske, måske.

Mad - Måltid

Hvad sker der anden påskedag?

a) Anden påskedag er et resultat af den danske forhandlingsmodel: arbejdstagerne forhandlede sig sidst i 1800-tallet frem til en ekstra fridag i forbindelse med påsken.

b) Anden påskedag er et levn fra den jødiske påskefejring.

c) Anden påskedag forholder sig bl.a. til den genopstandne Jesus' møde med de forundrede disciple.

Note: Prædiketeksten i ulige år handler om "vandringen til Emmaus". En skøn fortælling om to disciple på vej til landsbyen Emmaus. De to går og taler de om de mærkelige begivenheder, som de har været vidner til de forløbne dage. De bliver passet op af en anden vandringsmand, som de ikke genkender, men som de inviterer til at spise med om aftenen. Beskrivelsen af dette måltid spejler skærtorsdagsmåltidet, og pludselig, da mændene spiser sammen, sker der det, som kan ske ved et måltid med god mad og drikke og godt selskab: Fællesskabet opstår. Sandheden åbenbarer sig. Den fremmede viser sig at være Jesus selv. Sært - og slet ikke sært på samme tid.

Tid - Evighed

Hvorfor er påsken så vigtig for de kristne?

a) Fordi alle kristne er konservative traditionalister, der blindt følger "same procedure as last year. Same procedure as every year." Altså bare "fordi"!

b) Fordi alle kristne er sortsynede sadister/masochister, der elsker at svælge i død, synd, brutale henrettelsesmetoder, fortid, blod og anden plage

c) Fordi påsken er et drama, der i koncentreret form gennemarbejder almentmenneskelige temaer som liv/død, lys/mørke, tro/tvivl/viden/tillid, fortvivlelse/glæde, Gud/menneske, tid/evighed og hverdag/fest.

Note: Jesus er tydeligt nok stjernen med sit navn i store bogstaver øverst på påskeplakaten, men måske er det alligevel ikke ham, det hele handler om? Måske kan det store spil minde om, at du og jeg spiller hovedrollen i hvert vores livsdrama?

Skal? Skal ægge?

Tilbage til påskeæggene: hvorfor lægger påskeharen æg?

a) Fordi et uofficielt evangelieskrift, skrevet af medlemmer af en tidlig jesuskult, som brugte den tids svar på LSD, har beskrevet syner om Jesu genkomst, der indeholder netop en æglæggende, hoppende gnaver i vilde farver

b) Fordi chokolade-, sovedyrs- og blomsterfabrikanter i USA gik sammen i begyndelsen af 1900-tallet om at føre en kampagne, der skulle fjerne fokus fra alt det dystre, komplekse og eksistentielle ved påsken, og i stedet lægge vægt på nuttethed, pastelfarver og lækkerier - med øget salg for øje, naturligvis

c) Fordi gamle hedenske skikke lever videre og inkorporeres i nye. Ifølge de bibelske historier har hverken påskeharen eller æggene noget med påske eller kristendom at gøre.

Note: En gammel historie fortæller om den hedenske forårs- og frugtbarhedsgudinde Eastre, der har lagt navn til både det engelske ord for påske, Easter, og til kvinders kønshormon, østrogen. Hun forvandlede engang en lille fugl til en hare - et meget frugtbart dyr - for at underholde nogle børn. Haren lagde kulørte æg for øge morskaben. Gennem århundrederne er frugtbarhedsmyterne smeltet sammen med de kristne fortællinger og traditioner, og har skabt ny mening.

Historie - Aktualitet

Quizzen er slut. Måske er du blevet lidt klogere. Måske var det dødssygt. Måske nåede du slet ikke her ned og læser ikke dette. Det er helt ok. Jeg morede mig med det og blev endnu en gang mindet om, hvor udfordrende, sjovt og svært det er, at koncentrere noget så komplekst, betydningsladet og "helligt" til noget, der er til at forstå. Eller ikke forstå.

På Folkekirkens hjemmeside gør man naturligivs også et forsøg på at forklare, hvad påsken går ud på. Kristendom.dk har masser af velskrevne artikler om påsken, både af journalistisk karakter og mere "ekspertbaserede" skriverier. Wikipedia har naturligvis et opslag om påske, som er fuld af links til andre  leksikonartikler. Berlingske har en billedserie med fotos af påskefejringer fra hele verden. BT får hjælp af biskoppen i Ribe, Elisabeth Dons Christensen til et forsøg på en kort gennemgang af påskens begivenheder og betydninger.

Jeg har også selv skrevet adskillige påskeindlæg i tidens løb.

Der er altså masser af muligheder for at blive oplyst om påsken, men der skal gøres mere. Folkekirkens Udviklingsfond har netop uddelt kr. 2 mill. til forskellige projekter - heraf en hel del, der netop handler om påsken. Nu har jeg også gjort lidt.

Original - Kopi

Jeg slutter med en opskrift på æggene fra billederne.

Påskespejlæg med citronsmørcreme (kan spises året rundt)

•          2 æggehvider

•          200 g sukker

•          100 g blødt smør

•          revet skal af en citron

•          saft af en citron

•          evt. lidt citronsyre for ekstra syrlighed

•          100-200 g flormelis

•          Farve: masser af gul og en enkelt dråbe rød for en rigtig varm, solgul farve

Pisk æggehviderne sammen. Pisk sukkeret med indtil massen er helt sej og lækker. Kom marengsmassen i en sprøjtepose (eller frysepose med et hjørne klippet af) og sprøjt "æggehvider" ud på en bageplade beklædt med bagepapir. (Jeg lavede et hul til blommen; det er vist ikke nødvendigt, men det giver plads til lidt mere smørcreme.) Bag æggene ved meget svag varme - max. 150 grader i ca. 1 time; lad evt. ovnlågen stå på klem, hvis ovnen ikke kan indstilles lavere. Lad marengsene køle helt af.

Smørcremen er lavet på øjemål (og med lidt blendet hjemmelavet citrusmarmelade). Pisk alle ingredienserne sammen. Smag dig frem. Kom smørcremen i en sprøjtepose med en rund tylle, og giv hver æggehvide en fin, hvælvet blomme.

I dag så jeg, at Martha Stewart også har lavet marengsæg:

Og et endnu finere påskespejlæg findes på MyRecipes:

Jeg sværger! Jeg fandt selv på mine spejlæg for et par dage siden. Jeg lavede endda en anden (klap-sammen-)model med indfarvet marengs og tilsmagt på forskellige måder.

Lakrids-, viol- og kirsebærmarngsæg med blommer af citronsmørcreme

Traditioner fletter sig ud og ind imellem hinanden. Rigtig god påske!