mandag, februar 28, 2011

Fastelavnsboller - Italian style - og lidt om Fede Tirsdag og friture

Næste søndag - den 6. marts - er fastelavns søndag. Vi begynder nedtællingen til påske; årets (næst-?)største helligdag. Som nogen måske vil vide, er der historisk set indlagt 40* dages faste mellem fastelavn og påske, og i mange lande er der i dagene inden fasten begynder lagt op til forskellige festligheder, der i mange tilfælde inkluderer veritable ædegilder.

Den protestantiske kirke - fx. den danske folkekirke - går ikke så meget op i fasten, eftersom det er en væsentlig protestantisk pointe, at man ikke kan gøre noget, for at komme frem i den himmelske kø, og fasten kan nemt friste svage sjæle til at tænke, at "hvis lidt faste er godt og fromt, må meget faste være endnu bedre og endnu frommere". Det er et skråplan. Men derfor er fasten og fastelavn alligevel superinteressant - ikke mindst for en madtosse.

Ordet fastelavn kommer af fastelabend, aftenen før fasten. Karneval  handler om at sige farvel til kødet. Mardi Gras, som er navnet på de vilde fester i fx. New Orleans, betyder Fede Tirsdag og er navnet på den sidste dag inden selve fasten begynder askeonsdag.

Fede Tirsdag er altså sidste chance for at få noget solidt i skrutten, og det har man i tidligere tider fejret ved at flotte sig med en bolle bagt på hvedemel evt. med en smørklat. Man har spist gode, fede, hvide madvarer som netop hvedemel, men også æg, fedt flæsk og mælk.Bollemælk, den klassiske ret bestående af melboller i varm mælk, stammer fra Fede Tirsdag.

I vore dage har den enkle festbolle udviklet sig til de fastelavnsboller, som vi kender og elsker (?) med al deres brutale overdådighed i form af glasurer, frugtfyld, cremer eller flødeskum.

Forleden faldt jeg over et link til Kager til Carnevale hos Italiensk Vin og Mad. Her stod omtalt forskellige friturestegte specialiteter, som spises i Italien i disse dage. Jeg prøvede at lave castagnoles i går.

(Dog ikke efter Italiensk Vin og Mad's opskrift. Af grunde, som jeg har glemt, valgte jeg en anden opskrift. Og jeg tillod mig at lade mig inspirere af Adam Prices kloge ord om desserter under tv-programmet Danmarks Bedste Kok: Det er altid godt, når der er noget indeni.)

Castagnoles (ca. 20 små hapser; nok til to semigrovædere)
  • 225 g mel
  • 30 g smeltet smør
  • 1 æg
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk rom
  • revet skal af ½ citron
  • 20 (frosne) syrlige kirsebær drysset med lidt sukker. Andre frugter kan sikkert også bruges
 Til friturestegning
  • 3/4 l smagsneutral olie, fx. solsikkeolie
Rør alle ingredienserne - undtagen kirsebærrene - sammen til du har en sammenhængende dej.

Tag en valnøddestor klump og form den med fingrene til en rund plade.
 
 
Læg et kirsebær på pladen og fold dejen rundt om bærret. Rul den lille kugle lidt i hænderne, så den bliver glat og lukket om bærret. Gør dette med al dejen. Kirsebærrene er nemme at arbejde med, når de er frosne, og de skal nok tø op, når de kommer ned i den varme olie.
Varm olien op i en lille kasserolle.

Jeg har altid lært, at når man skal friturestege noget, skal olien være så varm, at den bobler omkring en tændstik, som dyppes i olien. Jeg er ikke helt sikker på, hvor varmt dét er, men i hvert fald lærte jeg i dag (i går), at hvis olien er for varm, så bliver den lille dejbolle simpelthen for mørk for hurtigt. Jeg kan ikke give nogen præcis instruks, men jeg vil opfordre til, at hvis du prøver opskriften, så sørg for et par "testkørsler"...
(Nogle opskrifter skriver 160 grader, så et termometer er måske løsningen. Det huer mig bare ikke med flere tekniske "lag" mellem mig og maden end højst nødvendigt. Og det er altså ikke strengt nødvendigt at kende den nøjagtige temperatur, så længe man bare hygger sig i sit eget køkken...)

Steg de små dejkugler i 1-2 minutter i den varme olie. Du kan sagtens stege fx. fem ad gangen. De skal være lysebrune. Tag dem op og læg dem til afdrypning på et stykke køkkenrulle. Anret dem og drys med flormelis.
Efter sådan en anretning forekommer faste ikke som nogen entydigt dårlig idé.
* Først for nylig fik jeg regnestykket til at gå op: man tæller fra onsdag efter fastelavnssøndag og frem til påske dog fraregnet alle de mellemliggende søndage. Søndag, Herrens dag, er altid en fest! Det skulle gerne give 40.

Ingen kommentarer: