onsdag, maj 04, 2011

Aunt Jemima since 1889 - amerikanske pandekager fra United Bluff

Amerikanske pandekager

Man tager
Bland pulver og vand og steg små pandekager i smør på en varm pande. 

Server i stabler med yderligere smørklat og Aunt Jemimas Original Syrup - Americas Favorite Syrup!
Så nemt kan det gøres, og jeg er vild med det. Så vild, at jeg slæbte en halvfuld æske pandekagepulver og en ligeledes anbrudt flaske fake ahornsirup med hjem i min kuffert. Vi havde spist "hjemmelavede" pandekager til morgenmad en dag i løbet af påskeugen i New York, og ikke om jeg kunne få det over mig at lade æsken stå på i hotellejligheden eller - Gud forbyde! - smide den ud. Så nu er den her. Den ægte vare med rare Tante Jemimas milde ansigt lysende som en gyldenbrun sol ovenover alting.
Det smager vidunderligt, men pandekagepulveret er samtidig en god illustration af en skræmmende tendens (som jo altså slet ikke er ny; Aunt Jemima har, som nævnt i overskriften, været på banen med sin smutvej til nemme pandekager siden 1889) til at anvende halvfabrikata. Ved nærmere eftersyn er ingredienslisten ikke så simpel:

INGREDIENTS:
  • ENRICHED BLEACHED FLOUR (BLEACHED WHEAT FLOUR, NIACIN, REDUCED IRON, THIAMIN MONONITRATE, RIBOFLAVIN, FOLIC ACID), 
  • SUGAR, 
  • LEAVENING (SODIUM BICARBONATE, SODIUM ALUMINUM PHOSPHATE, MONOCALCIUM PHOSPHATE), 
  • DEXTROSE, 
  • NONFAT DRY MILK, 
  • PARTIALLY HYDROGENATED SOYBEAN OIL, 
  • SALT, 
  • WHEAT GLUTEN, 
  • CALCIUM CARBONATE, 
  • DEFATTED SOY FLOUR, 
  • CORN SYRUP SOLIDS, 
  • SOY LECITHIN, 
  • SODIUM CASEINATE, 
  • MONO AND DIGLYCERIDES, 
  • SOYBEAN OIL, 
  • LACTIC ACID.
CONTAINS WHEAT, MILK AND SOY INGREDIENTS.  MAY CONTAIN TRACES OF EGG.

Nu er det ikke automatisk sådan, at hvis en ingrediens har et navn, som man ikke kan udtale, så er det giftigt/farligt for kroppen, men det er ærligt talt lidt tankevækkende, at de fødevarer, som forbrugeren advares imod bl.a. er hvede, mælk og æg - de klassiske ingredienser i en pandekagedej.

Til dem, der har mod på SELV at blande en dej til herlige amerikanske pandekager er her en opskrift, som jeg har prøvet adskillige gange, og som jeg varmt kan anbefale, fordi den lækker og faktisk en hel del mindre indviklet/besværlig end at flyve frem og tilbage til New York for at hjembringe en halv æske Aunt Jemima Original Complete pancake-mix.

Amerikanske pandekager - DIY-style
  • 1 æg
  • 2½ dl kærnemælk
  • ½ tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 spsk puddersukker
  • 1 dl grahamsmel
  • 1½ dl hvedemel
Rør alle ingredienserne sammen og steg små pandekager i smør på en varm pande. Server i stabler med yderligere smørklat og ægte ahornsirup.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hejsa, hvor har du købt pandekage mix og sirup henne?
Jeg har fundet en side, der sælger Aunt Jemima produkter, men de sender kun til Frankrig.

Lise Lotz sagde ...

Hej SaraMarie,

Jeg var i USA i påsken 2011 og havde mix og sirup med hjem. Det ser ud til at Amazon (.fr, .de og co.uk) har Aunt Jemima og de plejer at sende. Jeg håber, at du finder det - eller laver dit eget... :-)

Vh. Lise