søndag, maj 08, 2011

Dræberninjaer, tegneseriefigurer og KAGE

Det er fantastisk, som mine kagebriller giver mig helt nye vinkler på verdens tilskikkelser.

Tag nu Sakura Festival 2011 på Langelinie, som løb af stabelen denne skønne, solrige weekend. Jeg har deltaget par gange før, og ja, jeg har da tidligere spottet fx. små kager med grøn te fra Sing Tehus og andre små søde sager, men først i år gik det op for mig, at hele den danske udgave af denne forårsfest under de blomstrende kirsebærtræer er blevet gjort mulig af kager.
Sakurafestival 2009. I år var træerne blomstret af.
2009

Ideen til en lund af kirsebærtræer på Langelinie kom fra Mr. Seiichi Takaki, som ejer en kæde af bagerier i Japan, Takaki Bakeries/Andersen Bakeries. Han donerede i anledning af 200-året for H.C. Andersens fødsel (så kom der da NOGET fornuftigt ud af det jubilæum) 200 kirsebærtræer til Københavns Kommune, og siden 2008 har der hvert forår været afholdt Sakura Festival under de fine træer.
Takaki Bakeries blev stiftet i Hiroshima få år efter anden verdenskrigs afslutning af hr. og fru Takaki. Hr. Takaki var på studietur til Danmark for at lære at lave europæisk brød og dansk wienerbrød i 1959, og her blev han så fascineret af bagetraditionerne, den danske hygge og H.C. Andersen, at hans firma efterfølgende har udviklet sig til Andersen Group - eller helt officielt Andersen Institute of Bread and Life Co., Ltd. Intet mindre. Og det er altså også grunden til den særlige interesse for H.C. Andersen-jubilæet i 2005.
Ifølge Politiken "en ond spandauer" med syltede kirsebær fra Andersen - og det er vist ment som en kompliment.
Dronning Margrethe besøgte butikken i Hiroshima i 1981 og kronprinsen var på visit i 1987. I 2008 blev spandaueren så at sige sluttet ved at Andersen Group åbnede et bageri på Østerbro. Siden har man også åbnet en filial ved Tivoli.

Wienerbrød dominerede ikke festivallen i dag. Andersen havde en bod på stedet, men ellers var dagen fyldt af det særlige mix, der er så kendetegnende for den del af den japanske kultur, som jeg kender:
  • en del yndefuldhed repræsenteret af kirsebærblomsterne - der godt nok var afblomstret for tidligt i år, små fikse japanerdamer og deres endnu mindre børn i fineste skrud, origami, bonsai og teceremonier
  • en del machokultur af allercooleste slags i form af listende ninjaer, seje bueskytter og hærdebrede samuraier i kamp, 
  • en del både rørende, skræmmende, fascinerende og imponerende trommeforestilling af Seido Teiko. Jeg er vild med dem!
  • en del ungdomskultur bestående af et meget kulørt udvalg af levende tegneseriefigurer.
Altsammen gennemsyret af en stor dosis disciplin, kontrol og æstetisk sans.

Så var der også japanske mochi-kager. Lad mig sige det sådan: det er ikke tilfældigt, at de dele af japansk kultur, som vi "fremmede" kender og holder af er af fx. de typer, som jeg har nævnt herover.
Mochikagerne fremstilles gennem en proces, der bl.a. indebærer en solid omgang ceremoniel tæsk til en portion dampede, klistrede ris.
De findes åbenbart i en masse variationer, som er mere eller mindre søde, men har en meget gummiagtig konsistens til fælles. Faktisk mindede de en del om den kinesiske nytårskage Nian Gao ("Vær velkommen, Harens år"!), som jeg har eksperimenteret med tidligere på året. Min nytårskage var næsten uspiselig, men det tyder på, at den var helt som den skulle være...

Anpanman
På Kage! Kage! Kage!'s facebookside har jeg lagt lidt flere billeder og relevante links. Kender du fx. Anpan-man, den svageste superhelt i verden med et hovede af brød med sød bønnemos indeni? Det gjorde jeg heller ikke for ganske få timer siden, men nu er min kulturelle horisont blevet udvidet ganske betragteligt.

Ingen kommentarer: