Hr. Dreng og det mærkelige tårn - 2. del

2. Hr. Mor

Hr. Dreng har en rigtig god ven. Lad os kalde ham Hr. Mor. Hr. Mor har kendt Hr. Dreng altid. Hr. Mor er den, der allerbedst kender Hr. Drengs evner og talenter, og Hr. Mor kan bedre end nogen anden forstå Hr. Dreng.

Det tog Hr. Mor adskillige år at blive klar over, at Hr. Dreng ikke havde nogen ben, men da han først fik fornemmelsen af det måske var dér skoen – ikke – trykkede, besluttede Hr. Mor sig for at gøre alt, hvad han kunne for at hjælpe Hr. Dreng, så han ikke skulle gå et helt liv og tro, at han ikke var helt så god som andre mennesker. Herregud! Manglende ben. Det bliver man jo ikke et ringere menneske af, og i gode omgivelser kan selv en benløs ælling naturligvis blive en smuk svane.

Hr. Mor opdagede, at der fandtes masser af mennesker uden ben, og at der fandtes masser af god viden om de vanskeligheder, det kunne medføre og masser af gode tips til, hvordan man på masser af måder kunne kompensere for sine manglende ben. Bare det at forstå, at et menneske kunne mangle ben, selvom det så ud som om de var der, gav en lettelse og gjorde det nemmere at forstå når Hr. Dreng opførte sig underligt og somme tider ligefrem uhensigtsmæssigt. Og det viste sig hurtigt, at denne forståelse kunne gøre det lettere at hjælpe Hr. Dreng til selv at forstå sin situation, og dermed til at hjælpe ham til at blive bedre til at håndtere den.

Hr. Mor sørgede for at Hr. Dreng blev undersøgt på et af landets fineste hospitaler. Lad os kalde overlægen for Hr. Bispebjerg. Hr. Bispebjerg kunne hurtigt konstatere, at Hr. Dreng netop manglede ben; en tilstand kaldet Manglende Ben. Hr. Bispebjerg kunne også konstatere, at Hr. Dreng havde så meget andet, blandt andet en rimeligt velfungerende usynlig kørestol, som gjorde ham i stand til dog at komme omkring, og at det måske derfor ville være ekstra svært for visse mennesker at indse, at han faktisk havde Manglende Ben. Hr. Bispebjerg skrev et fint dokument, som fik alle de rigtige underskrifter og stempler. I dokumentet anbefalede Hr. Bispebjerg at dygtige folk blev involveret i Hr. Drengs liv, så han kunne udnytte sine mange gode potentialer, og Hr. Bispebjergs klare holdning var, at Hr. Drengs manglende ben ikke i sig selv på ingen måde burde være en hindring for at han fik et godt liv.

Hr. Dreng skulle naturligvis være astronom. Hr. Dreng skulle arbejde i et topmoderne observatorium. Hr. Dreng skulle have hjælp til at komme til tops. Og Hr. Mor tog fat.

Autisme - og i særlig grad Aspergers Syndrom (AS), som jeg især kender til - er et usynligt handicap. Derfor bliver det på nogen måder et dobbelt handicap, fordi man udover selve handicappet skal kæmpe mod omgivelsernes uvidenhed og misforståelser. I de kommende dage frem til 2. april vil jeg hver dag postere et afsnit i den mærkelige historie om Hr. Dreng.

WAAD (World Autism Awareness Day, 2. april) er en god anledning til at tage fat på snakken om hvad autisme og AS er for noget. Og måske bliver snakken endnu bedre, hvis der følger et stykke dejlig kage med! Læs opskriften på min WAAD-kage her. Almindelig udenpå - særlig indeni!