3. Hr. Klasselærer
Hr. Mor startede med at tage kontakt med en god håndværkermester. Lad os kalde ham Hr. Klasselærer. Hr. Mor tænkte, at Hr. Klasselærer kunne bygge et højt tårn med et observatorium på toppen til Hr. Dreng, på den skole i nærheden af Hr. Drengs og Hr. Mors hjem, hvor Hr. Dreng allerede tilbragte meget af sin tid sammen med sine kammerater. Det ville Hr. Klasselærer da gerne. En opgave er en opgave.
Hr. Mor og Hr. Klasselærer havde samtaler, for at planlægge byggeriet, der ville blive lidt usædvanligt, fordi Hr. Mor ønskede, at tårnet skulle bygges med en sneglegang i stedet for trapper op til observatoriet.
Det viste sig hurtigt at på trods af Hr. Klasselærers gode vilje, så havde Hr. Klasselærer svært ved at tro på for alvor, at Hr. Dreng havde Manglende Ben. Hr. Klasselærer læste naturligvis Hr. Bispebjergs dokument, men kunne stadig ikke rigtig forstå det. Hr. Klasselærer kunne dybest set ikke se meningen i at bruge tid og penge på at bygge et tårn med sneglegang.
Trapper kendte Hr. Klasselærer til gengæld alt til, og Hr. Klasselærer mente, at det måtte være løsningen. Han var jo en fagmand, når det kom til trappebyggeri, så Hr. Mors forskellige forsøg på at vise, hvordan andre havde bygget sneglegange til personer med Manglende Ben, var ikke særligt velkomne. Hr. Klasselærer havde masser af trapper, der skulle bygges til kunder, der var godt tilfredse med Hr. Klasselærers trapper, og han kunne ikke bruge så meget tid på at sætte sig ind i sneglehuse.
Mens byggeprojektet gik lidt i stå blev Hr. Dreng mere og mere ked af ikke at kunne komme til at udfolde sine evner og talenter. Hr. Dreng oplevede igen og igen at blive misforstået. Hr. Dreng blev skældt ud, når han ikke magtede trapperne han stod overfor. Han blev fjernet fra sine venner, når han ikke sparkede rotter, som de andre. Han følte sig dum, når han ikke kunne bidrage med selvoplevet nyt fra skomodeverdenen. Han følte sig udenfor, når de andre talte om lakrids mellem tæerne.
Hr. Mor kunne se, at tingene ikke fungerede, og gjorde opmærksom på det. Hr. Klasselærer følte sig angrebet på sin faglighed, når Hr. Mor påpegede, at råskitserne til tårnet stadig indeholdt trappeplaner, og Hr. Klasselærer blev mere og mere ked af at have påtaget sig opgaven, og samarbejdet med Hr. Mor gik mere eller mindre i stå.
Hr. Mor startede med at tage kontakt med en god håndværkermester. Lad os kalde ham Hr. Klasselærer. Hr. Mor tænkte, at Hr. Klasselærer kunne bygge et højt tårn med et observatorium på toppen til Hr. Dreng, på den skole i nærheden af Hr. Drengs og Hr. Mors hjem, hvor Hr. Dreng allerede tilbragte meget af sin tid sammen med sine kammerater. Det ville Hr. Klasselærer da gerne. En opgave er en opgave.
Hr. Mor og Hr. Klasselærer havde samtaler, for at planlægge byggeriet, der ville blive lidt usædvanligt, fordi Hr. Mor ønskede, at tårnet skulle bygges med en sneglegang i stedet for trapper op til observatoriet.
Det viste sig hurtigt at på trods af Hr. Klasselærers gode vilje, så havde Hr. Klasselærer svært ved at tro på for alvor, at Hr. Dreng havde Manglende Ben. Hr. Klasselærer læste naturligvis Hr. Bispebjergs dokument, men kunne stadig ikke rigtig forstå det. Hr. Klasselærer kunne dybest set ikke se meningen i at bruge tid og penge på at bygge et tårn med sneglegang.
Trapper kendte Hr. Klasselærer til gengæld alt til, og Hr. Klasselærer mente, at det måtte være løsningen. Han var jo en fagmand, når det kom til trappebyggeri, så Hr. Mors forskellige forsøg på at vise, hvordan andre havde bygget sneglegange til personer med Manglende Ben, var ikke særligt velkomne. Hr. Klasselærer havde masser af trapper, der skulle bygges til kunder, der var godt tilfredse med Hr. Klasselærers trapper, og han kunne ikke bruge så meget tid på at sætte sig ind i sneglehuse.
Mens byggeprojektet gik lidt i stå blev Hr. Dreng mere og mere ked af ikke at kunne komme til at udfolde sine evner og talenter. Hr. Dreng oplevede igen og igen at blive misforstået. Hr. Dreng blev skældt ud, når han ikke magtede trapperne han stod overfor. Han blev fjernet fra sine venner, når han ikke sparkede rotter, som de andre. Han følte sig dum, når han ikke kunne bidrage med selvoplevet nyt fra skomodeverdenen. Han følte sig udenfor, når de andre talte om lakrids mellem tæerne.
Hr. Mor kunne se, at tingene ikke fungerede, og gjorde opmærksom på det. Hr. Klasselærer følte sig angrebet på sin faglighed, når Hr. Mor påpegede, at råskitserne til tårnet stadig indeholdt trappeplaner, og Hr. Klasselærer blev mere og mere ked af at have påtaget sig opgaven, og samarbejdet med Hr. Mor gik mere eller mindre i stå.
Autisme - og i særlig grad Aspergers Syndrom (AS), som jeg især kender til - er et usynligt handicap. Derfor bliver det på nogen måder et dobbelt handicap, fordi man udover selve handicappet skal kæmpe mod omgivelsernes uvidenhed og misforståelser. I de kommende dage frem til 2. april vil jeg hver dag postere et afsnit i den mærkelige historie om Hr. Dreng.
WAAD (World Autism Awareness Day, 2. april) er en god anledning til at tage fat på snakken om hvad autisme og AS er for noget. Og måske bliver snakken endnu bedre, hvis der følger et stykke dejlig kage med! Læs opskriften på min WAAD-kage her. Almindelig udenpå - særlig indeni!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar