Jalebi - friturestegt indisk kage med safransirup

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men jeg blev fristet af Jalebi maker inside. En tingest af ukendt art fulgte med i købet af en pakke Jalebi Boondi Dessert Mix.

Safrangyldne jalebi'er

Det er faktisk et par år siden jeg købte den fristende pakke hos en af mine lokale og eksotiske grønthandlere. Først forleden fik jeg trang til at prøve den. Min kagekalender fortalte mig nemlig, at en stor indisk fest, Vijayadashami, blev fejret den 24. oktober. Dagen er afslutningen på Durga Puja, en mange dage lang fejring af gudinden Durga og hendes sejr over det onde. En af skikkene forbundet med festen er, at man tager på besøg hos hinanden og udveksler gaver og søde sager. Jalebi kunne være en mulighed.

Kagen kaldes Celebration Sweet of India. Den serveres enten varm eller kold og er lidt sej med et ydre af let krystalliseret sukkerlage.

Jalebi er en friturestegt kage i familie med fx. spanske churros, som bl.a. kan købes i Tivoli. Jalebi bliver helt sin egen, ved at den nyfriterede kage lægges i en sukkerlage kogt med safran. Vi taler fedt og sødt her i allerskønneste forening.

Det viste sig, at et par år bagerst i mit skab havde fået pulverblandingen, der skulle danne udgangspunkt for dejen, til at harskne. Det lugtede simpelthen ufriskt. Udløbsdatoen viste sig at være June 2011. (Jeg vil her slå fast, at hvis pulveret havde lugtet friskt, havde jeg brugt det uden at blinke. Den slags tørvarer bliver typisk ikke farlige at spise af at ligge længere, end hvad datoerne på pakken anbefaler; i kedelige tilfælde som dette mister de bare deres oprindelige smag.)

Men altså, det lugtede ikke helt friskt, så jeg gik til Google, min trofaste ven. I løbet af et par sekunder havde jeg fundet en opskrift på Instant Jalebi. Den viste sig at være relativt nem at lave, friturekogning og safransirup til trods.

Gudinden Durga med sine ti arme. Aner man en lighed med en snirklet jalebi...?

Nu er vi jo igen ude i en kage, som jeg ikke kender. Jeg har ikke smagt den hverken i Indien eller herhjemme, så jeg har ingen referencer til, hvordan den skal smage. Jeg trøster mig ved, at den sikkert varierer i form, smag og udseende lige så meget som fx. danske vanillekranse, og at mit bud på en jalebi sikkert er omtrent lige så godt som de fleste andres. Mine jalebi'er blev i hvert fald herligt eksotiske og absolut spiselige.

Jalebi 
(20-30 stk - afhængigt af størrelsen naturligvis)

Dejen

• 1/2 tsk tørgær (Jeg bruger næsten altid tørgær for tiden; det bliver ikke gammelt og så har jeg det altid i huset. I den oprindelige opskrift bruges 1/2 tsk alm. gær.)
• 1 1/2 dl lunkent vand
• 125 g mel
• 1 tsk kikærtemel (kan givetvis udelades; jeg havde tilfældigvis noget - friskt - i skabet)
• 1 spsk smeltet smør
• 1 tsk sukker
• nogle dråber gul (og evt. rød) frugtfarve. Kagerne skal hjælpes til at blive ekstra orange - safranfarvede.

Sukkerlagen

• 100 g sukker
• 2 1/2 dl vand
• 1/2-1 g safran evt. stødt i en morter
• saft af 1/2 citron

Til fritering

• 1/2-1 l olie fx. solsikkekerneolie. 

Opløs gæren i vandet. Rør alle ingredienserne til dejen godt sammen, så den er jævn, og der ikke er nogen klumper. Stil dejen til side i mindst 10 minutter.

Kog sukkerlagen indtil alt sukkeret er opløst og lagen er tyknet en anelse.

Hæld olie i en lille gryde. Olien skal stå 2-3 cm op i gryden. Varm den op, indtil den syder omkring en tænd-/tandstik, der dyppes i olien.

Hæld dejen i hjørnet af en plastikpose. Klip en lille åbning i hjørnet og dryp nu noget dej i den varme olie med cirklende bevægelser. En rigtig jalebi er vist spiralagtig/rund og 7-10 cm i diameter; mine blev lidt mere frie i formerne for at sige det mildt. 

Vend evt. jalebi'en når den er blevet gylden på undersiden og lad den også få farve på den anden side. Det tager kun ganske få sekunder. Løft jalebi'en op af olien med en hulske, dryp den af ganske kort, og læg den i den varme - men ikke længere kogende - safranlage. Lad den ligge og suge sødme og safransmag, mens du koger den næste jalebi i frituren. 

Løft den sukrede jalebi over på et fad, og fortsæt proceduren indtil al dejen er brugt og du har et fint bjerg af orange krummelurekager.

TIP: Jeg troede, at der var alt for meget sukkerlage, men det viste sig at passe temmelig fint. I løbet af processen kom der naturligvis noget olie i lagen, og den grynede lidt til slut. Jeg synes dog ikke at lage-resten skulle gå - den var dog herligt safrankrydret - så jeg hældte et lille skvæt piskefløde i gryden og kogte lagen igennem, så den blev glat igen. Den nye safran-flødesauce kom i køleskabet og kom til ære og værdighed på pandekager dagen efter.

Safran-snask på kiks er også godt.

Hvad blev der af den lovede og fristende jalebi maker fra pakken? Den ligger her og griner lidt: det er en lille, stiv plastik-sprøjtepose, som jeg valgte IKKE at bruge. En frysepose lover ikke så meget, men den virker.